Gengangere "går igen"

Første kvartal 2026 var præget af usædvanligt vintervejr med hård frost og sne og Kong Vinter slap først sit jerngreb henimod slutningen af februar. Det var derfor også sjældent, jeg var i felten i den periode, men fugleturene summede sig alligevel op til en lille fortælling.

Den 2. januar tog jeg til Borris Hede og tilbragte formiddagen på Blæsbjergvej. Ingen ulve lod sig se og vejen levede til fulde op til sit navn. Ved middagstid var jeg blæst gennemkold og gav fortabt. Jeg besluttede derfor at sætte kursen mod Kilen i håb om at se den sidste tilbageværende Blå Glente fra parret, som havde gjort yngleforsøg i efteråret 2025. 

Glenten var på plads, da jeg ankom og i læ af bilen kunne jeg nyde den i en times tid. Den sås for sidste gang i området den 6. januar, da vinteren blev streng. Medmindre der dukker en Blå Glente op i samme område i 2026, så tror jeg måske de begge døde. Et af de mest spektakulære yngleforsøg i min tid var dermed blevet til historie.

Blå Glente ved Kilen den 2. januar 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 4. januar tjekkede jeg Vejle Havn og fandt lidt overraskende en Ride ved Vejle Å´s udløb. Det var blot min tredje Ride ved Vejle Havn siden jeg flyttede til Østjylland i 1998. Måske var det den samme fugl, som Else-Marie Jørgensen så på Lystbådehavnen den 9. december 2025.

Ride ved Vejle Havn den 4. januar 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 17. januar var der en kortvarig mildning med plusgrader og derfor gentog jeg turen til Borris Hede i håb om at få bedre held, end sidst jeg var dér. Det var et klogt valg, for denne gang så jeg en Ulv i flere minutter. Det var, så vidt jeg ved, den eneste observation på heden den dag. 

Midt på formiddagen satte jeg kursen mod Hestholmtårnet på Skjern Enge. Da jeg ville forlade tårnet fandt jeg ud af, at der var læ og ganske rart at stå lige uden for døren til tårnet, så jeg valgte at blive. Straks jeg igen satte øjet til teleskopet genfandt jeg sidste års Sortbrune And sammen med dens let genkendelige hun-Gråand. De stod på isen vest for tårnet. Det var tredje år i træk, vi havde besøg at de to rapænder, der "går igen". 

Jeg meldte fundet på Birdalarm og fik hidkaldt Ole Amstrup. Ved fælles hjælp fik vi til sidst set alt det vi skulle til en 100 % sikker bestemmelse. Fotodokumentationen blev dog ikke særlig god grundet vejr og afstand, men pyt med det.

Sortbrun And med den umage mage, Vesterenge, Skjern Enge, den 17. januar 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 19. januar var der Nordlys over Danmark og havde det ikke været for et tip fra Erik Enevoldsen, så havde jeg ikke opdaget det før dagen efter. Og det ville have været både ærgerligt og for sent. Yvonne var desværre ikke hjemme og for hende blev det for sent. Hun var i Mariager for at sy hynder til hendes lillebrors sejlbåd og sov da det stod på. Det var ærgerligt.

Nordlys over Vejle den 19. januar 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 24. januar tog jeg til Stenderup Hage for at kigge efter en stationær Kongeederfugl, men det fik jeg ikke held af, for der blæste en alt for frisk og isnede kold vind fra øst. Bedre gik det den 15. februar, hvor jeg igen gjorde forsøget i svagere vind og da sås "Kongen" fint på nogen afstand. 

På vejen hjem slog jeg et slag inden om til Sdr. Stenderup Kirke for at se Skovhornuglerne på deres dagrasteplads i kristtorn og taks. Det er en ugleart, jeg ikke ser hvert år. 

Skovhornugle ved Sdr. Stenderup Kirke, den 15. februar 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 24. februar var jeg på Grenen sammen med Rolf Christensen. Yvonne og jeg var taget op til vores sommerhus da tøvejret satte ind, så vi kunne være klar, hvis frosten havde sprængt et vandrør. Alt var heldigvis tæt.

Højdepunktet på Grenen den dag var det atomdrevne hangarskib Charles de Gaulle som passerede Grenen kl. 08.10. Skibet er fransk og var på vej til en Nato-øvelse i Østersøen, så vidt jeg ved.

Hangarskibet Charles de Gaulle passerer Grenen den 24. februar 2026. Foto: Rolf Christensen

Den 2. marts var jeg igen i Hestholmtårnet på Skjern Enge og da fik jeg set den Sortbrune And og dens frue bedre end tilfældet var den 17. januar. I år fik de fleste, der var gået forgæves i de foregående to år, held med at se den Sortbrune And, men den var fortsat drilsk. Det bliver spændende at se om det umage par, ligesom sidste år, vil tilbringe sommeren i Sydvest-Finland.

Sortbrun And med umage, Vesterenge, Skjern Enge, den 2. marts 2026. Foto: Alex Sand Frich

Resten af marts er nærmest til glemmebogen trods en hel del forsøg på at se forårstræk ved Sellerup Strand øst for Holtser Hage. Alle forsøg kan bedst betegnes som spild af tid og en fuser. 

Eneste lyspunkt ved Vejle Fjord i marts var en Digesvale ved Rosenvold den 31. marts. Desværre tog jeg hjem lidt for tidligt den dag, for en time senere, under optagelser til TV-avisen på DR1, fandt Morten DD en indtrækkende Gulirisk, som jeg mangler at se ved Rosenvold. Morten er god og hvis du klikker herunder, kan du opleve ham, når han er allerbedst.

Vinteren var lang og oftest alt for kold til fugle, men så blev der god tid til så meget andet. Jeg fik fx sorteret mine dias (lysbilleder) efter de havde ligget urørt i mindst 25 år og mange er nu klar til at blive smidt ud, hvis jeg ikke har kigget på dem igen inden for det kommende år.

Mange kilo kasserede dias i kuffert venter på at blev smidt ud. Foto: Alex Sand Frich

Det er forår og nye oplevelser venter lige rundt om det næste hjørne. Jeg håber vi ses dér.