Jubilæum - 50 år i fuglenes tjeneste

22. oktober 2020

Hvor blev de af - årene - siden 22. oktober 1970. De er i hvert fald ikke glemt, men derimod godt gemt i gamle notesbøger og ikke mindst i erindringen. 

Halvtreds år er gået siden Erik Enevoldsen (EE) og jeg (ASF) i efterårsferien 1970 mødte to Hillerød-brødre Svend Erik Petersen (SEP) og Peter Jørgen Petersen (Hüds) ved Nr. Lyngvig Fyr, hvor de ringmærkede fugle og kiggede på fugletræk. Det blev grundstenen i et livslangt venskab solidt kittet sammen af en fælles passion for fuglene.

ASF og EE på havobs Nr. Lyngvig Fyr, efterårsferien 1970. Foto: SEP

EE i Vejlerne sommer 1971, hvor vi forgæves kiggede efter skestork. Foto: ASF

SEP med vindrossel, Nr. Lyngvig Fyr, efterår 1971. Foto: ASF

EE og jeg fik hurtigt lov til at hjælpe SEP med at ringmærke fugle og vi lærte også fra en start at tage noter om det vi så. Inden udgangen af 1970 var vi blevet meldt ind i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Min første notesbog er en gammel købmandsbog fra Th. Frydendahl med telefonnr. 1. Første side i bogen fortæller at jeg den dag fik set silkehale for første gang. Dagen efter så vi en lille fugl flyve hen over fyrhaven som SEP og Hüds kunne bestemme til laplandsværling på dens kald - så var vi helt solgt.

Fugle i Farver blev inden udgangen af 1970 udskiftet med fuglebogen over dem alle, Roger Tory Peterson´s "Europas Fugle". Ingen bog har jeg læst i flere gange end den.

Fugle i Farver (købt 1968) og Europas Fugle (købt 1970)

De første år blev skelsættende og det kan kort og godt siges, at intet blev som før efter efterårsferien 1970. Sommeren 1971 besøgte vi først Nordsjælland og og siden Skåne for at se på fugle, hvor vi blev transporteret rundt på MZere af SEP og JGH. Fra Indelukket i Hillerød fik vi blandt mange arter sumpmejse som ny art. I juni 1972 gik turen til Øland i en lejet folkevogn med SEP ved roret.

SEP, ASF, JGH, Nordsjælland juni 1971. Foto: EE

Hüds, ASF og SEP, Store Alvar, Øland, juni 1972. Foto: EE

EE, ASF og Hüds og lejet VW, Øland juni 1972. Foto: SEP

I det tidlige efterår 1972 modtog jeg min første Kowa 10 x 50 med posten. Jeg kan stadig huske en særlig duft da jeg pakkede den ud og satte den for øjnene for første gang. Jeg så mig aldrig tilbage.

ASF med ny Kowa 10x50 og EE´s nye Kowa teleskop, havobs fra Højklit efterår 1972. Foto: EE

ASF med to konger Lyngvig Fyr april 1973

SEP med dims Lyngvig Fyr april 1973

En fortælling om de første år i fuglenes tjeneste vil ikke være fuldt dækkende uden at omtale EE´s onkel, Lasse Bay. For i de første år var EE eller jeg ikke engang gamle nok til lovligt at køre knallert og først i 1976/77 fik vi kørekort til bil. 

Ofte var Lasse vores chauffør i weekenderne til Værnengene, Blåbjerg Plantage eller andre lokaliteter i det vestjyske. En enkelt gang blev det til en flerdages tur til Sønderjylland med overnatning i telt. Jeg bilder mig ind, at han nød det ligeså meget som vi gjorde, for han sagde sjældent nej til et turønske fra os.

Lasse, ASF, Gert og SEP, Sønderjylland juni 1973. Foto: EE

ASF med nyklippet hår og SEP med stort skæg klar til afgang på MZer, Hvide Sande. Foto: EE

I efterårsferien 1973 ringmærkede SEP igen ved Nr. Lyngvig Fyr og vi var som altid tændte og spændte. Da vi mødte SEP første gang i 1970 fortalte han om en særlig lille fugl fra Sibirien, som han og Hüds havde set ved Blåvand den 22. oktober 1967. En hvidbrynet løvsanger var dét og den blev fra da af en drømmeart for EE og mig. Hvidbrynet løvsanger var dengang en næsten uopnåelig fugl at se i Danmark. 

Tidligt om morgenen den 15. oktober 1973 pillede EE en lille fugl ud af netmaskerne i det østligste spejlnet ved Nr. Lyngvig Fyr og han troede ikke sine egne øjne. Derfor foreslog han lavmeldt om det kunne være en ung rødtoppet fuglekonge, men det var det ikke. Det var derimod en særlig lille fugl fra Sibirien. 

Fuglen blev ringmærket med Zoologisk museums ring nr. F10783 og derefter forsigtigt transporteret på SEP´s MZer de 6 km fra Nr. Lyngvig Fyr til Hvide Sande, for den skulle da til en rigtig fotograf. Måske den første og eneste hvidbrynet løvsanger, der har været ved en professionel fotograf.

I dag optræder hvidbrynet løvsanger regelmæssigt herhjemme og vi skal helst se den hvert efterår. 

Hvidbrynet Løvsanger hos fotograf Lene Vinderslev i Hvide Sande. Fuglen blev transporteret tilbage til Nr. Lyngvig Fyr og sluppet der, så vidt jeg husker.

I 1974 fyldte jeg 15 år og blev endelig gammel nok til at køre lovligt på knallert. Det gav en større frihed og den første sommer nåede jeg Læsø. Det var den 5. august. Her så jeg min første sandterne, der søgte føde på et hedeareal ved Østerby. Det var en stor oplevelse, som ses beskrevet neden for i notesbogen fra dengang. I 1974 ynglede sandternen måske stadig på Læsø men allerede dengang var arten i tilbagegang i hele landet. I dag ses sandterne kun som en sjælden strejfgæst i Danmark. 

Det var også i 1974 vi besøgte Falsterbo for første gang om efteråret. Det var i sidste del af september, hvor vi oplevede et spektakulært træk af hundredetusindevis af finker. 

To søde tyske piger viser interesse, ASF og EE multitasker, Nr. Lyngvig Fyr, efterår 1974. Foto: SEP

Barndommen sluttede for alvor i 1975, hvor jeg forlod folkeskolen og hen på efteråret startede i lære som træskibstømrer. Det var umiddelbart efter min første store rejse til udlandet, hvor jeg i september var knap tre uger ved Bosporus i Tyrkiet for at se på storke- og rovfugletræk. 

Forinden var Hüds, EE og jeg i Skagen i påsken 1975. Påsken lå i slutningen af marts og jeg husker, at det var frost og bidende koldt. Vi boede i en gammel lade ved Taggårds Camping, men det hjalp ikke mod kulden, kan jeg fortælle. Vi kom omkring på en lejet tandemcykel, hvor Hüds styrede, EE trampede i pedalerne og jeg stod på cyklens bagagebærer og holdt øje. Sådan var rollerne fordelt dengang... 

Hüds, EE og ASF på tandem. Nordstrand Batterivej, Skagen, marts 1975. Foto: ukendt skawbo

Selv om vi kom lidt omkring i både ind- og udland, også i de første år, så var EE og jeg et par hjemmefødninger. Holmsland Klit og Nr. Lyngvig Fyr var der vi kom fra - det var vores hood (det ord fandtes vist ikke dengang). Sådan vedblev det med at være i mange år - for EE er det vel stadig sådan den dag i dag, men for mig ændrede det sig noget, efter jeg flyttede til København i 1986.

I dag den 22. oktober 2020 havde vi sat hinanden stævne ved Nr. Lyngvig Fyr for at mindes de sidste 50 år i fuglenes tjeneste og fejre at kittet stadig holder. 

Det måtte vi desværre aflyse da vi venter på resultat af en Corona-test. Så derfor bliver slutningen på denne lille fortælling det seneste foto af de unge mennesker forsamlet i deres rette element.

EE, Hüds, ASF, PLO og SEP, Verdens Ende 30. april 2019. Foto: Nanna Nygaard Enevoldsen

Lyngvigbanden i Falsterbo

4. oktober 2020 

Lyngvigbanden er netop hjemkommet efter at have tilbragt uge 40 ved Falsterbo i det sydligste Sverige, nærmere betegnet området syd for Falsterbokanalen. 

Falsterbo Fyr og Lyngvigbanden fra venstre EE, PLAF, ABB og ASF

Hver dag startede vi på Nabben en halv time før solopgang og sidst på formiddagen skiftede vi typisk obspost til umiddelbart nord for fyrhaven. Her blev vi så indtil midt på eftermiddagen. De fleste dage sluttede med en gåtur på kærlighedsstien langs Flommen, en tur på Knøsen og en enkelte tur til søerne i Börringe-området. 

Vejret var i hele periode præget af jævn til frisk vind mellem syd og nordøst og lunt vejr for årstiden. Vi var stort set forskånet for regn i dagtimerne og de fleste dage var med vekslende skydække og enkelte dage helt overskyet. Selv om vi ikke fik den ønskede sydvestenvind som kunne have givet os hundrede tusinde finker var vi godt underholdt hver eneste dag. 

Vi fik set i alt 141 fuglearter på turen. Heriblandt 92 trækkende sølvhejre på én dag, 1078 trækkende rød glente, 734 trækkende hedelærke og sjældnere arter som rødhalset gås, kongeederfugl, pungmejse, hvidbrynet løvsanger, gulirsk, lapværling og dværgværling.

Dæmringen på Nabben

Nabben i det fjerne

I weekenden er Nabben godt besøgt, men der er dog god plads

Et himmelsk lys på en grå dag

Paraplyerne var sjældent fremme

Falsterbo fyr og fyrhave - kulissen var i orden

EE har rettet blikket mod Måklappen øst for Nabben

En rødhalset gås blandt bramgæs på Knøsen

Danmark til Ejderen

19 - 20. juli 2020

I slutningen af 1970erne og første halvdel af 80erne besøgte jeg næsten årligt fuglereservatet Hauke Haien Koog sammen med Erik Enevoldsen. Men da jeg flyttede fra Nørre Lyngvig til København for at læse biologi i midten af firserne blev fokus rettet mod nye horisonter, og de årlige ture til Nordtyskland faldt ud af årsprogrammet.


Det skete i takt med en gradvis stigende interesse blandt danske ornitologer for at se så mange fuglearter i Danmark, som muligt. Så da jeg efter studiet og et efterfølgende ophold på Grønland i slutningen af 90erne vendte tilbage til Jylland var fokus et andet sted end da jeg rejste.


Fugleturene til Sydvestjylland gik nu kun akkurat til grænsen og tanken om en lille afstikker til fx Hauke Haien Koog blot 35 km syd for den dansk/tyske grænse var på en sær måde blevet sådan lidt spild af tid.

Stribet Ryle, Hauke Haien Koog, Speicherbecken Nord, 19. juli 2020

Mange små ferske fladvander i Speicherbecken Nord tiltrækker mange vadefugle 

For første gang i 35 år besøgte jeg Hauke Haien Koog i den forgangne weekend og denne gang sammen med Yvonne. Vadefuglene sås tæt på i den nordlige del af området kaldet Speicherbecken Nord. Og i blandt de mange vadefugle var der bl.a. tre Kærløber og en Stribet Ryle.

Fuglene sås enten fra én af de to P-pladser langs vejen eller fra diget langs vejen, hvortil der er offentlig adgang. Eneste minus i området er, at vejen til tider er ret trafikeret, men så kravler man bare op på diget og kigger hen over balladen.

På vejen dertil besøgte vi Harry Motor i Sønder Bras fordi Yvonne manglede at se en Slørugle :-)



Generte Slørugler - Yvonne fik set 2 gange en halv ugle i Sønder Bras, 19. juli 2020

Hauke Haien Koog blev inddiget i årene 1958-60 hvorved der skabtes et 1200 ha stort reservoir til opsamling af tilstrømmende å-vand, som ikke kan udledes direkte til havet ved forhøjet vandstand. I dag udgør mere end halvdelen af det 1200 ha store forsinkelsesområde et enestående fristed for vand- og vadefugle og blot 500 ha inden for området anvendes som landbrugsjord. Det kunne vi lære noget af, tænker jeg...


Yvonne spejder efter Hvidbrystet Præstekrave - vi så 16. Rømø Sønderstrand, 20. juli 2020

I Sydvestjylland savner jeg i den grad et ferskvandsområde som Hauke Haien Koog. Det er en gåde for mig hvorfor vi ikke har magtet at skabe et tilsvarende sted i det sydvestjyske med god oversigt og offentlig adgang...men indtil gåden bliver løst, vil jeg i mit stille sind tænke tilbage til den tid hvor Danmark favnede Sydslesvig og strakte sig sydpå til Ejderen :-)

En af fem unge Sorthovedet Måge blandet hættemåger og får, Forlandet ved Sneum Sluse, 20. juli 2020

Du godeste juni

12. juni 2020

Så er foråret slut og hvilken afslutning. Det blev for mit vedkommende til sammenlagt tre "covid19-måneder" i vores sommerhus i Lodskovvad og deraf fulgte naturligvis også mange timer i felten i Skagen.

Perioden vil blive husket for en fin optakt til påsken, men knap var påsken kommet i gang før det gik galt. Og det gik virkelig galt kan jeg fortælle - helt frem til den 20ende maj.

I runde tal fik vi en måned i Skagen med overvejende kold nordvestlig vind hvor morgen-obserne foregik i flyverdragt og lange underbukser. Den værste og længstvarende dårlige vejrsituation for fugletræk i Skagen i mands minde - ja måske endda nogensinde.

Men det blev der vendt op og ned på efter den 20ende maj hvor der kom varmere vejr og mere vind fra den sydlige og østlige sektor. Dette vejr fortsatte helt frem til 12. juni, hvor vi lukkede sommerhuset ned og takkede af.

Tak for hyggelige stunder til de mange glade og positive mennesker vi stødte på i løbet af perioden og hvor vi sammen var vidne til den vildeste afslutningen på foråret i Skagen i mands minde - ja måske endda nogensinde.

Men selv om fuglene var helt med til det sidste, så er det dog mit møde med ulven den 21. april, der står tilbage i min erindring som det største øjeblik.




Dværghejren i Skarvsøen blev længe og til glæde for mange, 9. juni 2020

Stationslederen fra Skagen Fuglestation fremviser Lille Rørsanger for de morgenfriske, Kabeltromlen 1. juni 2020



Lille Rørsanger, Kabeltromlen den 1. juni 2020

Det lune vejr medbragte daglige piroler, men Guldpirolen udeblev i år, Grenen 2. juni 2020

Årets 2. Slangeørn i Skagen, Saftevandsbakken 3. juni 2020

Rekordår for Buskrørsanger i Skagen og resten af landet, Batterivej 4. juni 2020

Rekordår for Rosenstær i Skagen med næsten 10 fugle. Det sorte sommerhus ved Nordstrand 4. juni 2020

Årets to Steppeørne snød mig i første omgang, men de kom begge igen. Bankes Marker 6. juni 2020

Glade folk ved Skarvsøen hvor dværghejren sås kort efter regn den 7. juni 2020

Dværghejre Skarvsøen, 9. juni 2020

Udsigt nordpå fra fyret på Hirsholmene, 8. juni 2020

Yvonne klarede sejladsen til og fra Hirsholmene uden besvær, 8. juni 2020

Stendrossel ved Ebeltoft Færgehavn blev en værdig afslutning på foråret, den 11. juni 2020

Så er sommerhuset slukket og lukket for denne gang, men vi vender tilbage, Lodskovvad 12. juni 2020

Du milde maj

1. juni 2020

Hvis man lige ser bort fra et normalt træk af islommer og fire kjover i mellemstørrelse, ja så vil de første tyve dage af maj 2020 blive husket for en vedvarende kold vind fra NV. Vejr situationen var en fortsættelse af den sidste del af april og det var bare som om vejr-typen ingen ende ville tage.

Men efter den 20ende maj tog alt en drejning - først flyttede vindretningen til den sydlige sektor og dernæst gradvist stigende temperaturer. Det sidste holdt ved og det var nok det der gjorde udslaget. For fra da af afløste den ene gode fugledag den anden og det endte med en slut-maj helt i topklasse.

Vejret i starten af juni ser ud til starte hvor maj sluttede og tiden må vise hvad det bringer med. Indtil da håber jeg vi ses derude - for der er noget at se kan jeg fortælle.




En af flere islommer over Verdens Ende, 18. maj 2020

Vi var klædt på som om det var oktober, men det var den 16. maj 2020 på Verdens Ende

Tidlig morgen på Nordstrand hvor vi venter på dværgørn fra dagen før, den 22. maj 2020

Efter den 20ende maj var der om ikke dagligt, så jævnligt biæder på odden. Farmerstien 23. maj 2020

Skagen Fuglestation har fanget blåhals som vises frem ved Kabeltromlen, den 24. maj 2020

Grøn Sanger har lige sunget en enkelt strofe for måske sidste gang i Danmark. Ellekrattet 27. maj 2020

Aftenlyt efter natravn i Ålbæk Klitplantage. Gedemalkerne gik i gang 20 minutter efter solnedgang. 28. maj 2020

Lille Sejler ved Tranestederne var uventet og stationær i næsten to timer om aftenen den 29. maj 2020

En hektisk dag sluttede ved Tranestederne, hvor den lille sejler fornøjede de udvalgte 29. maj 2020