Oversigt over fuglearter ved Rosenvold Pynt 1991-2023

Rosenvold Pynt har været kendt som efterårstræksted siden Morten DD Hansen opdagede stedets potentiale den 30. august 1991. I de forløbne 33 år, er fugletrækket blev fulgt mere eller mindre regelmæssigt, hvert eneste efterår frem til i dag.

I det følgende vil jeg forsøge at give et overblik over hvilke fuglearter, man kan forvente at se ved Rosenvold i løbet af et år, samt et indtryk af hvilke arter, der kun ses med års mellemrum. 

Data er baseret på udtræk af 60757 observationer i dofbasen, heri er inkluderet blot 3090 observationer fra 1.halvår. Det betyder, at vi har pænt mange data fra 2. halvår og relativ få fra 1. halvår.

Jeg ikke har skelet til "om der har været en voksen til stede". Underforstået - selv om jeg ind imellem er stødt på observationer, som har givet anledning til en vis skepsis - så har jeg valgt at ignorere disse mulige fejlkilder, idet jeg har skønnet, at det helt overordnede billede af forekomsten af arter, ikke forrykkes væsentligt af enkelte fejlindtastninger eller fejlbestemmelser.

Eksempelvis er der i mange år rapporteret Sortkrage ved pynten, men jeg ved at mange, og måske langt de fleste observationer, har drejet sig om en hybrid mellem Sortkrage og Gråkrage, der har dannet par med en Gråkrage i området, nok helt tilbage til 2008. Det betyder dog ikke, at der ikke er set Sortkrage ved Rosenvold Pynt i løbet af de sidste 33 år, for det ved jeg at der er.

Sortkrage x Gråkrage (hybrid) med sin Gråkrage mage, Rosenvold Pynt den 29. juli 2023

Siden 1991 er der registeret 255 forskellige fuglearter ved Rosenvold Pynt. Det største enkelt år har været 2023 med 195 arter, hvor dækningen var særlig høj sammenlignet med tidligere år.

Oversigtsskemaet herunder dækker hele året, hvor forekomst af en given art er markeret med et X. Data er arrangeret i 8 kolonner. De to første kolonner dækker to 14-års perioder, der muliggør sammenligning mellem de to perioder. Dernæst er der 5 kolonner for hvert af de seneste 5 år (2019-2023) som muliggør år til år sammenligning. I kolonnen yderst til højre er angivet det antal år, hvor en halv- eller helsjælden art er set ved Rosenvold i perioden 1991-2023. Det giver et indtryk af disse arters relative sjældenhed.

Med oversigten håber jeg, at du har fået et godt indtryk af forekomsten af både de almindelige og de hel- og halvsjældne arter ved Rosenvold.

Og skulle din nysgerrighed måske være blevet pirret lidt, så er det bare om at dykke længere ned i de bagvedliggende data, for der ligger mange spændende ting gemt dér. Eksempelvis viser data, at der i den første 14-års periode fra 1991-2004 blev set 237 arter, mens der i den efterfølgende 14-års periode fra 2005-2018 kun blev set 226 arter. 

I "Eksklusivskemaet" herunder ses 28 arter, som kun er set i enten den første 14-års periode, i den anden 14-års periode eller i et af de 5 seneste år.

Nogle arter er "forsvundet" og andre er "kommet til". Således er der set 18 arter i første 14 års-periode fra 1991-2004, som ikke er set siden. I den anden 14-års periode fra 2005-2018 blev der til sammenligning kun set 5 "eksklusivarter". Det er kun en tredjedel af det antal, der sås i første periode. I de seneste 5 år er der kun set "eksklusivarter" i 2 af årene. 

Det sidste skema herunder dækker 1. halvår og er tænkt som en appetizer til opbygning af ny viden. Skemaet er opbygget på samme måde som Oversigtskemaet for hele året, men med den undtagelse, at kolonnen yderst til højre hér angiver "eksklusiv-arter" set i 1. halvår. Data fra 1. halvår omfatter 3090 observationer af 181 arter. Det svarer til kun 5 % af alle observationer fra Rosenvold i dofbasen.

Af skemaet fremgår det, at der kun er set 3 "eksklusiv-arter" i første halvår og at alle 3 er fra den første 14-års periode. 

Den lille datamængde betyder, at vi i dag kun kan sige ganske lidt om fuglene ved Rosenvold Pynt i årets første halvdel. Det gælder både det regulære træk mod ynglepladser om foråret, men også returtrækket af fx rovfugle om foråret, som det allerede er kendt fra Djursland og Sydlangeland. Endelig tænker jeg, at der må være basis for at kunne tilføje et par "eksklusivarter" til første halvår eller måske få et par stykker til at forsvinde.

Morten DD har bebudet, at foråret skal følges nøje i 2024. Det vil jeg glæde mig til at følge med i og så håber jeg i øvrigt at vi ses derude, så vi i sammen kan blive klogere på "Fugletrækket og dets gåder" ved Rosenvold Pynt.

Det bliver godt - godt nytår.

Hybridkragen holder øje, Rosenvold Pynt den 20. oktober 2018

Gådefuld Gul Vipstjert i Lodskovvad

Formodet hybrid mellem nominatformen af Gul Vipstjert Motacilla flava flava og den britiske race M. f. flavissima også betegnet Gulhovedet Gul Vipstjert.

Den 6. maj 2023 cyklede jeg en tur langs Stormatriklen ved vores sommerhus i Lodskovvad. Da jeg nåede den nordlige del af Stormatriklen, så jeg en flok på ca. 10 Gul Vipstjert af den nordlige race ssp. thunbergi. 

I flokken fandt jeg på ret stor afstand en afvigende Gul Vipstjert, som jeg i første omgang antog for at være en han af den britiske race ssp. flavissima. 

Gul Vipstjert, der på afstand virkede lysende gul/grøn i hovedet, Stormatriklen, Lodsskovad, 6. maj 2023

Om aftenen den 6. maj, efter en hurtig gennemgang af fotos, stod det imidlertid klart for mig, at fuglen ikke var lige i skabet til en flavissima, for fuglens hovedtegning var ikke helt typisk for en gulhovedet han. Fuglen havde en grå plet i nakken og det var jeg klar over var et dårligt tegn, med mindre det grå kunne forklares med en rest fra vinterdragt. Først lang tid senere, da jeg kiggede nærmere på alle mine fotos, fandt jeg ud af, at der faktisk var flere karakterer, som ikke passede på en typisk flavissima.

På stor afstand var fuglen let at finde pga. det meget gule helhedsindtryk, Lodskovvad 6. maj 2023

Fotos viser, at fuglen, ud over den grå nakke, også afviger fra en typisk flavissima ved at have "gråstik" forrest på issen. Dertil er der tilsyneladende lidt hvidt i den gule øjenbrynstribe ved øjets bagkant. Set lige forfra kan det også se ud til, at der er "hvidstik" forrest i øjenbrynstriben. I andre situationer ser øjenbrynstriben helt gul ud som på en flavissima. Endelig ses det, at fuglen har en "halskæde" formet af pletter. 

Disse afvigende dragtkarakterer ses på en hel del af mine fotos med varierende tydelighed afhængig af afstand, lys og vinkel til fuglen. Dette er for mig et godt eksempel på, at det kan være nødvendigt at sammenholde mange fotos for at få et korrekt billede af en fugls udseende.

Grå nakke, "gråstik" forrest på issen, lidt "hvidstik" i øjenbrynstriben og "halskæde" ses i visse vinkler, Lodskovvad 6. maj 2023

Rygfarven på disse fotos, som viser den grå nakke, er lidt for mørk. På næsten alle mine fotos af fuglen ses en rygfarve svarende til det, der ses på det indsatte foto øverst til højre, Lodskovvad 6. maj 2023

På det seneste har jeg forsøgt at bliver klogere på fuglens racemæssige tilhørsforhold, dels ved at læse den litteratur jeg har ved hånden, dels ved søgning på internettet. I den forbindelse har jeg også kigget på de danske fund med foto af flavissima på dofbasen. 

I Pipits & Wagtails (2003) anerkendes 13 racer af Gul Vipstjert. Dertil beskrives flere mere eller mindre veldokumenterede mellemformer (hybrider/krydsninger mellem forskellige racer). Endelig er der omtalt han-lignende hunner samt eksempler på individer af racerne flava og thunbergi med gul øjenbrynstribe. Generelt manes der til forsigtighed ved bestemmelse af Gul Vipstjert til race uden for racernes normale trækruter og yngleområder. 

Herunder ses 4 eksempler på hybrider mellem flava og flavissima. Planchen har jeg fundet på nettet og kilden/stien er angivet under planchen. 

Jeg gætter på planchen stammer fra følgende artikel: Dubois, P. J., 2001. Les formens nicheuses de la Bergeronnette printanière Motacilla flava en France. Ornithos 8: 44-73. Denne artikel har jeg desværre ikke kunnet opspore på nettet.

Kilde: https://cdnfiles2.biolovision.net/www.faune-anjou.org/userfiles/publis/berpri.pdf

Jeg har ikke kunnet finde foto af sikkert racebestemte fugle, som helt matcher Lodskovvad-fuglen og fotos på dofbasen af racebestemte flavissima i Danmark har blot forvirret mig. Det er i hvert fald uklart for mig, hvilke kriterier der er lagt til grund for accept af de racebestemte flavissima. 

Til eksempel fra dofbasen er der et fund fra Klydesøreservatet på Amager den 20. maj 2019, hvor fuglen i mine øjne har afvigelser svarende omtrent til det, der ses på Lodskovvad-fuglen. Et andet eksempel er en fugl fra den 5. maj 2023 på Anholt. Denne fugl er så vidt jeg kan bedømme lidt grå i nakken. Det får mig til igen at tænke på om det grå på isse og i nakke på Lodskovvad-fuglen kan være rester af vinterdragten. 

Da fuglen opholdt sig i en ren flok thunbergi, kan jeg ikke sige mig helt fri for (ind imellem) at tænke, om fuglen i stedet kan være en hybrid mellem flavissima og thunbergi, hvilket dog er langt mindre oplagt end flava. 

Endelig har jeg også overvejet om fuglen kan være en meget usædvanlig tegnet flava eller thunbergi.

Mit bedste bud indtil videre er, at Lodskovvad-fuglen formentlig er en hybrid mellem flava og flavissima, måske en 2K han, selv om jeg ikke helt tør udelukke en fremskreden (han-lignende) hun. 

Har du viden som kan kaste mere eller bedre lys på fuglens racemæssige tilhørsforhold, så hører jeg gerne fra dig.

Kilde: Alström P., K. Mild and B. Zetterström, 2003: Pipits & Wagtail. Christopher Helm Ltd.

Oktober, november, november, november, november

Overskriften er naturligvis inspireret af Henrik Nordbrandts finurlige digt: "Året har 16 måneder". Digtet er fra 1986 og afspejler ganske fint min oplevelse af november dengang - som en lang, mørk og slidsom måned i skarp kontrast til oktobers smukke efterårsfarver og mange spændende fugle.

I dag er det imidlertid blevet noget anderledes, for i takt med de klimatiske ændringer er november godt på vej til at blive "det nye oktober", hvor alt kan ske inden for vores snævre fugleoptik. Paradoksalt nok var november i år usædvanlig våd og sluttede bidende koldt med de lavest målte temperaturer for måneden i 30 år. Men fuglene kvitterede alligevel.

Den første uge i oktober tilbragte jeg alene i sommerhuset og næsten dagligt var jeg på Grenen, hvor periodens bedste observation blev en Spækhugger den 1. oktober. Det var, så vidt jeg ved, blot den anden observation fra Grenen i år. Dagen bød i øvrigt også på ankomst af Ringdrossel og Lapværling og et pænt indtræk af småfugle. Dagen efter kunne Skagen Fuglestation fremvise årets anden ringmærkede Hvidbrynet Løvsanger.

Hvidbrynet Løvsanger fremvist ved Kabeltromlen, den 2. oktober 2023

I løbet af ugen hørte vi næsten dagligt Hvidbrynet Løvsanger på Verdens Ende og tænkte at det måske var forskellige fugle. Den 5. oktober så vi for første gang et "bryn" så godt, at vi kunne se den var ringmærket. Først da gik det op for os, at det med stor sandsynlighed var den ringmærkede fugl fra den 2. oktober vi havde hørt alle dagene.

Du kan høre den hvidbrynede kalde ved at klikke her

Hvidbrynet Løvsanger med ring ved Verdens Ende, den 5. oktober 2023

Den 2. og 5. oktober bød på henholdsvis 1 og 2 Lille Kjove på Grenen og samlet fik jeg set 5 fugle i dette efterår. Det var mange for mig efter flere nul-år. 

Den 6. oktober blev min sidste dag på Grenen i oktober, hvor en meget fin Hvidnæbbet Lom rastede ganske tæt på kysten og sås fouragerende i 20 min. ud for Verdens Ende. Det sker kun sjældent, at vi ser Hvidnæbbet Lom raste og fouragere ved Grenen. 

Det blev i øvrigt også den eneste storlom i den første uge af oktober og den 7. oktober kørte jeg sydpå og overlod hele pivtøjet til Danmarks sidste daglige morgenobser på Verdens ende.

Danmarks sidste daglige morgenobser på Verdens Ende, oktober 2023

Den 8. oktober stemplede jeg ind på kontoret ved Rosenvold Pynt. Det var der også en hel del andre der gjorde og det skulle vise sig at være en rasende god idé. For dagen bød på det største musvågetræk, der nogensinde er registreret ved Rosenvold, med hele 516 fugle trækkende mod sydvest. Desværre var jeg nødsaget til at forlade stedet før det helt store ryk af fugle, så jeg så blot de første 184 af fuglene. Dagen bød i øvrigt også på over 8000 trækkende ringduer.

Der spejdes i alle retning før musvågetrækket for alvor gik i gang, Rosenvold Pynt, den 8. oktober 2023

Møgvejr i oktober er drosselvejr og det blev den 13. oktober endnu et godt bevis på - og det på trods af at vinden var frisk fra sydøst, hvilket normalt ikke er optimalt for drosler eller andre småfugle ved volden. Vejret var denne dag helt overskyet fra morgenstunden og samtidig nærmede der sig langsomt et ret massivt regnvejr fra sydvest. Ved Rosenvold Pynt var der helt tørt indtil kl. 8. Derefter støvregn, som lidt senere blev afløst af finregn og fra kl. 10.30 blev det til regulær regn.

Ved min ankomst var der ikke mange fugle i hverken krat eller i luften og ude over fjorden var der ligeledes meget tomt. Men lige som det begyndte at støvregne, kom droslerne dumpende ud af de lave skyer og det blev de ved med i tusindtal indtil kl. 10.30, hvor næsten 12000 drosler var trukket mod sydøst. Sjagger dominerede luftrummet med 8520, hvilket var ny dagsrekord ved Rosenvold, efterfulgt af Vindrossel med 3270. Dertil en enkelt Ringdrossel og få Mistel- og Sangdrosler. 

Efterårsferien 14. - 21. oktober faldt i år sammen med Lyngvigbandens årlige efterårstur eller var det mon omvendt. I hvert fald slog Lyngvigbanden lejr i Hjerpsted i det Sydvestlige Jylland i den samme uge. Der var desværre afbud fra ABB og banden bestod derfor kun af EE, PLAF, UEM og ASF. Humøret var helt i top og forventningerne var som altid tårnhøje.

EE, UEM, PLAF og ASF, Margrethekog, den 17. oktober 2023 

Vi lagde ud med et par dage med stormende kuling fra vest afløst af tre forholdsvis rolige dage midt på ugen. Fra og med torsdag sluttede vi af med stormende kuling fra øst og ubønhørligt meget regn. Ikke lige frem den bedste opskrift til at kigge på fugle i det pandekageflade Sydvestjylland.

Og lad det være sagt med det samme, Lyngvigbanden var en skygge af sig selv og selv om vi så over 100.000 fugle i løbet af ugen, så lykkede det ikke at finde noget usædvanligt. Vi sled og slæbte, men lige lidt hjalp det. Det mest usædvanlige vi fandt, var trækkende Sule ved Hjerpsted og trækkende Lomvie ved Højer Sluse. Ak og Ve, men humøret og humoren fejlede heldigvis ikke noget.

ASF og EE ser på køer i Margrethekog, den 17. oktober 2023

Den 16. oktober var nok dagen, hvor vi skulle have fundet noget rigtig godt i det Sydvestjyske. Vi startede dagen ved Emmerlev Klev og fandt Ringdrossel i det yderste krat. Var det ikke for en melding om en sjælden tornskade på Mandø, kunne det nok være blevet til mere, for det lugtede fælt af hit. 

Vi valgte dog hurtigt at sætte kursen mod Mandø fremfor at lede videre ved Emmerlev Klev. Tornskaden var på plads og hurtigt fik vi gode foto af den korte yderste halefjer og derefter var landets tredje fund af en Brun Tornskade ikke længere til diskussion. EE og PLAF fik begge en ny DK-art.

Brun Tornskade vest for Mandø Kirke, den 16. oktober 2023

Kort før vi skulle forlade Mandø, pga. stigende tidevand, fandt EE en afvigende Gransanger nær Æ Towt, der desværre var helt tavs. Fuglens udseende forvirrede os og vi vaklede imellem om det var en Gransanger eller en Løvsanger, for der var noget som ikke helt stemte. Først da fuglen var fløjet væk efter 5 minutter, tænkte vi på, om det måske kunne have været en helt umulig Iberisk Gransanger.

Umulig (tavs) Gransanger til glemmebogen ved Æ Towt, Mandø, den 16. oktober 2023

I løbet af de følgende dage blev vejret stadig dårligere med tiltagende vind fra øst og med hyppige regnbyger. Den 20. oktober om morgenen var det stormende kuling. På vej til Højer denne morgen kunne vi konstatere, at der var ankommet i titusindvis af bramgæs til området mellem Hjerpsted og Højer. Gæssene var nok sultne efter deres lange rejse hertil fra det nordlige Rusland og i det allerførste morgenlys, stred de sig lavt imod den kraftige østenvind ind til til de grønne efterårsmarker for at søge føde.

Det blev vores sidste dag i det Sydvestjyske på grund af det helt umulige vejr og det betød, at vi tog hjem en dag tidligere end planlagt. Det er aldrig sket før i Lyngvigbandens mere end 25 årige lange historie! 

Som varslet af vejrprofeterne blev natten til den 21. oktober til et regulært uvejr og flere steder blev der målt vindstød af orkanstyrke fra øst. Det medførte den værste stormflod i mere end 100 år ved nogle af de østvendte kyster. Høj vandstand og bølger anrettede, i løbet af natten, store skader på havne og lavtliggende boligområder i Sydøstdanmark. 

Rosenvold Pynt set mod øst, den 22. oktober 2023

I det aftagende uvejr om morgenen den 21. oktober var jeg naturligvis på plads ved Rosenvold Pynt før daggry, for efter uvejr kan der ske sjove og uventede ting. Regnen stoppede først ved ni-tiden, men derefter fik jeg også travlt. For mange fugle var blæst ind i fjorden og nu ville de ud igen. Aldrig før har jeg set så mange fugle trække ud af fjorden som denne morgen med bl.a. Alk 132, Rødstrubet Lom 72, Fløjlsand 26 og Mallemuk 2. 

Den 22. oktober var alt igen helt roligt ved Rosenvold Pynt og bortset fra en strandet lystbåd, på den modsatte side af fjorden ved Høll, og træstammer, rødder og grenstumper langs kysten ved Rosenvold Pynt, var der ikke mange spor tilbage fra uvejret. 

LN, JJ og HP obser ved Rosenvold, den 22. oktober 2023

Megen regn var faldet i løbet af natten til den 25. oktober og først kl. 08.20 stoppede regnen helt og jeg begav mig, som de foregående dage, ud til obs-posten ved Rosenvold Pynt. Kort efter ankom DD. Efter en times tid flyttede vi lidt væk fra kysten til 00´er-obspladsen for at få lidt mere læ for den friske vind fra SØ. Det skulle vise sig at være en meget klog beslutning. For kl. 10.25 opdager DD en kjove nærme sig fra vest på vej ind over strandengen og lige imod os - gammel Mellemkjove var det, men dog uden store køller. Var vi blevet, hvor vi startede dagens obs, kunne den let være fløjet helt uset forbi, lige bag om ryggen på os.

Mellemkjove trækkende NØ, Rosenvold Pynt, den 25. oktober 2023. Indsatte fotos: Morten DD.

Lørdag den 4. november var jeg for anden gang på krydstogt til Vejlerne for at se efter en Amerikansk Kærhøg fundet af HHN en uges tid forinden. Første gang jeg forsøgte var den 27. oktober, hvor jeg spejdede forgæves i 10 timer. Denne gang startede jeg lidt før daggry syd for Selbjerg Vejle, sammen med HHN og HLæ, i et område hvor mange kærhøge overnatter, men uden held. 

Efter et par timer drog HLæ og jeg til Kogleaks-skjulet, hvor fra kærhøgen oftest var blevet set i den forgangne uge. Og sørme om ikke det lykkedes at se kærhøgen derfra, efter ca. 4 timeres venten, til stor begejstring for omkring 25 fuglefolk. Fuglen sås ganske fint i teleskop og bedre end mine foto herunder giver indtryk af. 

Amerikansk Kærhøg ved Kogleaks, Vejlerne, den 4. november 2023

Søndag den 5. november blev endnu en dag på krydstogt. For da jeg op ad formiddagen fortalte Yvonne at der var set 6 Eremitibis på Værnengene, var hun helt klar i spyttet - Vi kører nu! Og så gik det stærkt og det var heldigt, for 5 minutter efter vi ankom til Værnengene, lettede de 6 ibiser og forsvandt langt væk mod øst. 

Eremitibis på den sydlige del af Værnengene. Bemærk satellitsender på ryggen af forreste fugl. den 5. november 2023

Nu da vi var på langfart, valgte vi at se os omkring i nærområdet, hvor det lykkes at se andre fine arter som Kohejre og Halsbåndstroldand. Sidste fuglestop blev sydmolen i Hvide Sande, hvor Yvonne fik Kaspisk Måge som ny art. Dertil så vi Tejst i indsejlingen og den art har jeg ikke set i Hvide Sande siden min halvtresårs fødselsdag og der er immervæk en rum tid siden. 

Dagen sluttede vi af hos min søster og svoger i Hvide Sande med en god pizza fra Restaurant Storm. What´s not to like.

Kohejre og Halsbåndstroldand, hhv. Værnengene og sø ved Nymindegab, den 5. november 2023

Den 7. november drog jeg for sidste gang i år til Rosenvold Pynt for at kigge fugletræk - troede jeg. Det blev en moderat dag, hvor highligt var en sen Hvid Vipstjert, som fouragerede i det opskyllede tang.

Hvid Vipstjert ved Rosenvold Pynt, den 7. november 2023

Den 9. november drog Yvonne og jeg nordpå for at få en uges ferie i sommerhuset. Det blev til flere morgenobser på Grenen med fine arter som Islom, Søpapegøje, Søkonge og Hvidsisken. Da vi hørte om en Tophejre ved Nygårds Mølle, vest for Elling, kørte vi dertil og så den i silende regnvejr. Ny DK-art nr. 302 til Yvonne og så var alt godt.

Tophejre ved Åsted Å nær Nygårds Mølle, den 12. november 2023

DD hentede mig i Vejle, tidligt om morgenen den 25. november, for at vi kunne give Rosenvold et sidste skud. Vi var i god tid og det var godt, for det var spejlglat. Vinteren bankede på i smuk vejr. 

DD gør klar til indtastning af dagens obs i Dofbasen, Rosenvold Pynt, den 25. november 2023

Vi ankom til pynten i god behold kl. 8 og var enige om at dagens target-art var Søkonge. En del var set i indre farvande dagen før og efter blot et kvarter så vi da også dagens første, som blev fulgt af yderligere 3 inden der var gået en time. Det glædede vi os meget over i de næste 3 timer.

Klokken 10.56 tog dagen imidlertid en helt ny drejning. Da meldte DD om en "spids/slank og rød" kærhøg lavt over de yderste træer mod øst. Vi var dermed sporet ind på, at det måske kunne være en Steppehøg. Fuglen kom ret imod os og i teleskop kunne vi se hvid nakkeplet, noget hvidt på siden af hovedet og mørk boa-lignende tegning på halssiden samt "rødlig" underside. På den baggrund var vi ikke sene til at udråbe fuglen til Steppehøg.

Omtrent sådan så vi "Steppehøgen" i teleskop, Rosenvold Pynt, den 25. november 2023

Efter det korte kig (alt for korte skulle det senere vise sig) på fuglen i teleskop, greb vi vores fotogrej for at sikre dokumentation af den måske seneste "Steppehøg" i Danmark nogensinde. 

"Steppehøgen" fyldte naturligvis alt i vores snak resten af dagen indtil vi meget glade kørte hjemad kl. 13. Vel hjemme og efter en lur vågnede jeg frisk og noget af det første jeg tænkte på var, at der da vist var temmelig meget hvidt omkring og især over øjet på "Steppehøgen". Det var først da jeg blev lidt nervøs. 

Hurtigt fik jeg overført foto fra kameraet til PC og så gik der ikke mange minutter, før jeg var sikker på at vi havde fejlbestemt en Hedehøg til Steppehøg. Et hurtigt opkald til DD afslørede, at han var sporet ind på det samme. 

Hedehøg 1K hun og seneste fund i Danmark, Rosenvold Pynt, den 25. november 2023

Det er ikke første gang, at jeg fik kigget alt for lidt på en sjælden fugl i felten på grund af min iver efter at fotodokumentere fuglen og det bliver helt sikkert heller ikke sidste gang. Denne gang gik det heldigvis godt.

Hedehøg i Danmark i november rammer helt uden for skiven og ligger langt uden for artens kendte forekomst i Danmark. Seneste anerkendte fund er en gammel han fra Ballum Enge i Sønderjylland den 19. oktober 2012. Dette fund er også det seneste fund, der er omtalt i "Systematisk oversigt over Danmarks fugle 1800-2019". 

RoC har efterfølgende oplyst til mig, at han har set Hedehøg på Grenen den 5. november 2000. RoC oplyser at fundet er publiceret i en NOK-rapport. Det er uvist, hvorfor fundet ikke er omtalt i den seneste systematiske oversigt.

Den 26. november satte PNN og jeg hinanden stævne ved Rosenvold Pynt for sidste gang i november. Dagen blev en påmindelse om, at det kan være hundekoldt om vinteren og vil næppe blive husket for noget som helst. Til gengæld vil oktober og november blive husket for at jeg for første gang så Mellemkjove og Hedehøg ved Rosenvold Pynt.

På havnen i Vejle er mange af lystbådene allerede sat på land for vinteren og vandrefalkeparret holder stadig stand på havnen. Desværre har vandrefalkene ikke ynglet de sidste par år. Sidst på eftermiddagen den 26. november sad begge fugle sammen ved redekassen på Twin-Towers. Så hvem ved...jeg holder øje fra altanen.

Twin-Towers ses til venstre i billedet, den 30. november 2023

Et nyt kunstværk blev indviet i Klimaparken i Vejle den 30. oktober 2023. Havobservatoriet er det blevet kaldt og skal sætte fokus på havstigninger som en konsekvens af den globale opvarmning. Kunstværket simulerer med få minutters mellemrum den aktuelle tilstand og bølgegang for en ny position i havet omkring Danmark - fx bølgerne ud for Hvide Sande, i Østersøen og i Vejle Fjord. Bag kunstværket står danske Lise Autogena og engelske Joshua Portway.

Havobservatoriet ses i centrum af billedet i snevejr i Klimaparken, den 30. november 2023

Vi ses derude til nye store oplevelser og indtil da: "Take care of all your memories. For you cannot relive them" (Bob Dylan). 

Det er blevet lørdag hver dag

Hver dag jeg vågner ved jeg at jeg har fri i dag og jeg ved også at jeg har fri i morgen. Deraf kan jeg med stor tilfredshed udlede, at hver dag må være lørdag og sådan har alle mine dage været lige siden jeg gik på efterløn med udgangen af juli i år.

Med andre ord har jeg fået meget mere tid til fuglene og fra anden halvdel af juli til starten af september har jeg kunnet være ved Rosenvold i 29 af dagene for at følge fuglenes efterårstræk.

Rosenvold har siden jeg flyttede til Østjylland i 1998 været et af mine foretrukne træksteder om efteråret. Men aldrig har jeg kunnet dække det tidlige træk i juli og august så tæt som i år og det har givet mange fine oplevelser og store overraskelser. 

Det var i øvrigt Morten DD der den 30. august 1991 opdagede Rosenvold som træksted, og tak for det. Det var vist dagen før han drog fra hjemstavnen Vejle til Århus for at studere biologi på AU.

Nævnes skal særligt to trækdage i år, den 29. juli med 3321 trækkende hav-/fjordterner og den 6. august med 8580 trækkende sortænder. De tidligere største dagstotaler for disse arter var 268 hav-/fjordterner og 985 sortænder, så altså omtrent en tidobling i år! 

Yvonne og Morten DD ved Volden 4. september 2023 hvor årets tredje steppehøg trak forbi

Normalt får jeg set 1-2 nye (for mig) fuglearter ved Rosenvold på et år. Men det stak helt af i år hvor det blev til hele 7 nye arter: Dværgterne (16/7), Temmincksryle (11/8), Kaspisk Måge (16/8), Vendehals (20/8), Høgesanger (20/8), Balearskråpe (27/8) og Rovterne (2/9). Dertil Undulat 24/8 men den var nok sluppet ud af et voliere på Rosenvold Camping. Af disse var Temmincksryle, Høgesanger og Balearskråpe aldrig tidligere set på lokaliteten.

Af andre særligt bemærkelsesværdige fund i år kan næves Almindelig Skråpe (30/7), Lille Kjove (19/8) og tre Sorthovedet Måge (3/9). Dertil sås Mallemuk tre gange i perioden 11-24. august.

Balearskråpe ved Rosenvold 30. august 2023

Balearskråpen blev en regulær crowd-puller og måske flere end hundrede fuglefolk kom til volden for at se efter den. Fuglen blev opdaget af KW den 27/8 hvor vi kun var en lille skare, der havde glæde af fuglen. Derefter sås den ikke før PNN og jeg genfandt fuglen den 30/8. Allerede samme dag begyndte folk at strømme til. Fuglen sås af særligt mange tilrejsende fra nær og fjern den 31/8 og det var sidste dag den sås. Den 1. september gik mange desværre forgæves.

De første twitchere spejder i alle retninger og gik der fra med smil på læben, 30. august 2023

Og her de mange der desværre måtte spejde forgæves den 1. september 2023

Lad mig slutte denne lille beretning fra det tidlige efterår ved Rosenvold med et foto af en af i alt tre unge steppehøge ved Rosenvold i år. Det er rekord for stedet for denne tidligere meget sjældne art i Danmark. I dag ses den regelmæssigt i Danmark både forår og efterår og i stigende antal.

Ung Steppehøg kom fint forbi til glæde for mange gæstende fuglefolk den 3. september 2023

Den 10. september drog Yvonne og jeg op til vores sommerhus i Lodskovvad og mine næsten daglige morgenobs blev derfor henlagt til Grenen som jeg besøgte i 13 af dagene indtil udgangen af september.

Kuplen, Danmarks sidste daglige morgenobser og Generationskløften 14. september 2023

Trækket i Skagen har været moderat og vel lidt mindre end forventet, men det skal nok tilskrives det alt for varme vejr for årstiden. September har vist sig at være den varmeste nogensinde mål i Danmark.

Men på trods af det, så har Skagen leveret mange gode fugleoplevelser og som altid også et par arter fra den øverste hylde. Men fra hylden derunder skal dog først lige nævnes fine arter som Islom, Sodfarvet Skråpe, Stor Stormsvale og Hvidbrynet Løvsanger.

Hvidbrynet Løvsanger ringmærket ved Kabeltromlen 25. september 2023

Udover den ringmærkede Hvidbrynede Løvsanger hørte vi en fugl kalde en enkelt gang fra Verdens Ende den 24.september. Hvidbrynet Løvsanger er en lille fin juvel fra Sibirien som jeg så første gang den 15. oktober 1973, hvor SEP, EE og jeg fangede en under ringmærkning ved Nr. Lyngvig Fyr. Dengang var det så sjælden en fugl i Danmark, at vi fragtede den på en MZ´er (motorcykel) til en professionel fotograf i Hvide Sande.

I dagene 23.-26. september så og især hørte vi dagligt en Himalayasanger fra Verdens Ende. Det var blot tredje fund i Skagen. Fuglen sås kun kortvarigt den første dag og igen i ca. en halv time den sidste dag. I de to mellemliggende dage så vi slet ikke fuglen, men hørte den kalde en del. I starten troede vi at det drejede sig om en Lundsanger, men sidst på dagen, den første dag, stod det dog klart for os, at det kun kunne være en sjældnere og helt usædvanlig tidlig Himalayasanger. Normalt dukker den art først op i NV-Europa efter midten af oktober.

Fuglen kaldte i perioder og kan høres ved at klikke her

Det er det tidligste fund nogensinde i Danmark og vist nok også den hidtil eneste i NV-Europa i år.

Himalayasanger Verdens Ende den 26. september 2023

Den sjældneste fugl i Skagen dukkede op den 28. september og blev set dagligt måneden ud af mange tilrejsende folk. Fuglen er efter alt at dømme en ung Østlig Gul Vipstjert og kaldet Alaskavipstjert. Om Alaskavipstjert skal regnes som en race af Gul Vipstjert eller som en selvstændig art er så vidt jeg ved stadig genstand for diskussion. Men uanset hvad var det en super fin og lærerig fugl som minder om en mellemting mellem Citronvipstjert og Gul Vipstjert både hvad angår udseende og kald. 

Fuglen kaldte flittigt og kan høres ved at klikke her

Der er indsamlet en lort og en DNA-analyse af den vil efter min bedste overbevisning vise, at fuglen tilhøre en af de østlige gule vipstjerter. Det kan føre til at Alaskavipstjert bliver fugleart nr. 501 set i Danmark gennem tiderne.

Sandsynlig Alaskavipstjert Grenen den 28. september 2023

Efterårstrækket følges fortsat næsten dagligt i oktober/november, for det er jo lørdag hver dag. Vi ses derude...

Kom skal vi danse og dyste

Maj - juni 2023

Når vi hvert år er stimlet sammen på Danmarks top for at følge og registrere fuglenes forårstræk, er vi en hel del der, i al fredsommelighed, dyster om at finde den sjældneste fugl i blandt de mange almindelige trækfugle. Det er en sjov og uformel konkurrence uden præmie. Glæden ved at finde den sjældne fugl er rigeligt. Og så bidrager det til mange gode historier og hyggelige snakke om fx hvem fandt fuglen, hvordan blev den opdaget, hvem bestemte den, hvem var tilstede, hvem kom akkurat for sent, hvem var lige gået og ikke mindst hvor var du...og de historier kan vi godt li` at genopfriske igen og igen på en stille trækdag. 

RoC og DS i dans eller dyst, foråret 2023

I foråret 2023 blev den sjældneste fugl i Skagen fundet af KO. Det var lige midt i Kr. Himmelfartsferiens fuglefestival den 19. maj og dermed blev den sjældne fugl til stor glæde for et par hundrede fuglefolk eller mere. Det var en Stillehavslom og det var det andet fund i Danmark. Historien om fundet vil helt sikkert blive genfortalt til næste år og i mange år frem. Hvis du ikke er så heldig at komme forbi Skagen til næste forår, for at være med i snakken om sidste års bedste fund, så kan du i stedet læse KO´s beretning ved at klikke her.

Skagen Fuglestation havde, ligesom i tidligere år, tiltrukket unge mennesker fra nær og fjern, der havde det til fælles, at de havde lyst til at arbejde med fuglene. I år var det en særlig fornøjelse at kigge på fugletrækket med et ungt britisk par. DS kendte jeg fra et tidligere ophold i Skagen, men det var første gang jeg mødte LGE. Ud over deres smittende humør, udmærkede de sig ved meget stor dygtighed i felten og flid ved netbanerne på trods af de mange myg. Og så stod de to unge briter i øvrigt for fund af flere af de sjældne arter i foråret i Skagen. DS fandt bl.a. kongeedderfugl, slangeørn og pileværling, og LGE pillede både buskrørsanger og lille rørsanger ud af nettene, for blot at nævne nogle af deres fund.

LGE og DS på Grenen, foråret 2023

Se - det kunne have været en værdig og kort afslutning på min fortælling om foråret 2023 i Skagen, men sådan skal det nu ikke være, for så mangler hele forårets anden halvleg. 

Sidste halvdel af foråret var vejrmæssigt en blandet fornøjelse med kulde til en start og først en uge inde i maj, kom der endelig lidt varme. Sidste regnvejrsdag i foråret var den 23. maj og fra da af lagde varmen sig tungt over os, med usædvanlig tørke til følge. 

En anden følge af vand og varme var desværre også myggene, der vågnede til dåd samtidig med den sidste forårsdags regndryp. Det skulle vise sig at blive starten på den allerværste myggeplage på Grenen i mandsminde - og jeg siger dig - det var ind imellem slemt!

Selv en nyslået pensionist måtte lægge ryg til myggene, EE på Grenen 6. juni 2023

Trækket af islommer starter normalt først efter den 5. maj, men allerede den 1. maj så vi fem trække mod nordvest, på deres vej mod Island og Grønland. Det var uventet tidlig, da det stadig var koldt for årstiden. 

JHC ankommer til morgenobsen i fuld ornat og klar til lomtælling på Grenen, den 1. maj 2023

En af årets islommer krydser over Grenen den 13. maj 2023 

Fra slutningen af april tænker jeg hver morgen, når jeg kører over Hulsig Hede, om det faste grågåsepar har fået unger. Og når de så har fået unger, så tænker jeg hver morgen på, om ungerne mon har overlevet bilerne og nattes farer og om de er fremme i vejrabatten, når jeg kommer forbi. 

Først den 2. maj var der endelig 5 gæslinger i vejrabatten på Hulsig Hede, nær Brænderpasset og det var sent. De plejer at dukke op mindst en uge tidligere. Den 7. maj, så jeg for første gang gæslingerne græsse i den smalle rabat mellem hovedvejen og cykelstien. Det er et farligt sted for de små størrelser, kan jeg fortælle, og selv om de voksne gør alt hvad de kan, for at holde dem væk fra kørebanen, så går det galt næste hvert år. 

Den 10. maj var der endnu et gåsepar, dog kun med én unge. To par sammen med unger i vejrabatten har jeg aldrig set før på Hulsig Hede. I starten af juni forsvandt alle gæssene fra den ene dag til den anden og der var heller ingen spor af dem på kørebanen. Det spekulerer jeg såmænd stadig lidt over...

Grågæslinger og deres årvågne forældre, Hulsig hede den 2. maj 2023

Den 3. maj blæste en kold vind os i møde fra nord. Trods det, så vi en biæder på Grenen. Biæderen rastede i 10 minutter, før den trak videre mod øst ud over Kattegat i den iskolde nordenvind. 

Første mursejler sås 5. maj, og det var sent. Samme dag så vi hele 203 trækkende tinksmede og det er måske det største antal tinksmede set på træk i Danmark nogensinde. På vejen hjem fra obsen den dag, så jeg 2 yngre kongeørne svæve sammen over Hulsig Hede.

Den ene af to unge kongeørne over Hulsig Hede den 5. maj 2023

Den 6. maj var jeg heldig at "cykle ind i" en gulhovedet gul vipstjert (britisk race flavissima af gul vipstjert) på Stormatriklen i Lodskovvad. Fuglen var lidt grå i nakken og det fik mig til at spekulere på om det kunne være en hybrid med racen flava som yngler i Danmark. Efter at have kigget fotos igennem på nettet, tror jeg måske, det er en ligeså "ren" flavissima som så mange andre vi ser i Danmark. 

Gulhovedet Gul Vipstjert på Stormatriklen i Lodskovvad, den 6. maj 2023

Mange dage i løbet af foråret, tilbragte jeg på Sands Klit umiddelbart sydøst for Sandormsvinget. Den 7. maj var der særligt fint besøg af gamle amts kollegaer og nuværende kollegaer og det faldt heldigvis sammen med, at en fin brilleand rastede kortvarigt ud for os, inden den trak videre mod sydøst i selskab med nogle få fløjlsænder. 

Sands klit var godt besøgt i foråret og det gav mange gode fugle derfra, 7. maj 2023

Den 8. maj kom varmen og fra den dag var der lukket helt op for fugletrækket langt nedefra i Europa. Da vinden samtidig friskede op, fra den sydlige sektor, var der lagt i ovnen til at få bagt det helt store brød. Som altid, var DD frisk med en optimistisk prognose for de kommende dages fugletræk og den holdt stik! 

Allerede fra morgenstunden var der fugle allevegne og for første gang i foråret, var der rigtig mange trækkende svaler og gule vipstjerter og dertil sangere i nærmest hvert et krat. Det scenarie fortsatte i de følgende to dage og perioden 8-10. maj 2023 står tilbage som noget af det flotteste maj-træk, jeg har set i Skagen nogensinde. 

I de 3 hektiske dage, så vi ud over de mange almindelige fuglearter også sjældne og fåtallige arter, som fx hvidnæbbet lom, islom, gåsegrib, steppehøg, aftenfalk, rødstrubet piber, rødrygget svale og flere piroler. Den 10. maj så vi hele 12 hedehøge, hvilket er dagsrekord i Skagen. 

Tre havørne med gåsegrib nederst til venstre, Grenen den 8. maj 2023

Rødrygget svale over Ellekrattet, Grenen den 9. maj 2023

En af dagens 12 hedehøge, Grenen den 10. maj 2023

Den 11. maj havde vinden lagt sig og trækket gik nærmest helt i stå, men hvad gør det, når man blev mødt af en strålende morgenhimmel. EE og jeg valgte igen denne dag Sands Klit og snart kom flere folk ud på klitten nær Sandormsvinget.

Den nyslåede pensionist EE tager bestik af situationen, Sandormsporet den 11. maj 2023

Det blev en stille trækdag men dog med flere sjove arter og gode oplevelser. Toppen af poppen var 6-7 hvidnæser ret tæt på kysten, samt topskarv og sodfarvet skråpe i strandkanten. Hvidnæserne blev de eneste hvaler, ud over marsvin naturligvis, som jeg så i Skagen i år.

Fra venstre EC, LW, JHC, EE, LPa, MC, SSC, MEr, Sands Klit, den 11. maj 2023

Topskarv fører an i strandkanten, Grenen den 11 maj 2023

Den 13. maj 2023 oprandt dagen, hvor Yvonne fik hendes DK-kryds nr. 300. En rødhovedet tornskade ved Pælebakke Klit. Dermed blev hun automatisk medlem af den eksklusive Klub 300, der er klubben for alle der har set 300 forskellige fuglearter i Danmark.

Nyheden om fundet af tornskaden nåede os, da jeg var i færd med at bygge et nyt brændeskur, så jeg troppede op i kedeldragt mens Yvonne naturligvis ankom i en fin kjole - til lejligheden forstås.

Der krydses på Pælebakke Klit, den 13. maj 2023. Foto: Andreas Bruun Kristensen

Yvonne, det er hende i hvid kjole, kigger på tornskaden ved Pælebakke Klit, den 13. maj 2023

Rødhovedet Tornskade, Pælebakke Klit, den 13. maj 2023. Foto: Erik Christoffersen

Årets fuglefestival blev afviklet i Kr. Himmelfartsdagene 18. - 20. maj. Flere hundrede fugleinteresserede gæstede Skagen i de dage og de blev alle belønnet. For den 19. maj var de vidne til et rent lom-eventyr. Alle verdens 5 lom-arter kunne denne dag ses langs Skagerrak kysten umiddelbart nord for Grenens spids. Alle 5 lom-arter er måske aldrig tidligere set på én dag på et og samme sted på denne klode. Det kan du læse om ved at klikke her

Stillehavslommen er lettet og flyver mod sydøst, Grenen den 19. maj 2023

Fra Sands Klit fulgte vi en sand folkevandring ud til den sjældne stillehavslom, 19. maj 2023

I dagene omkring den 25. maj var morgensolen usædvanlig rød og forklaringen skulle være partikler fra nordamerikanske skovbrande. Om det var sandt ved jeg faktisk ikke, men fascinerende hvis det er.

Rød morgensol ses tidligt mod nordøst på Hulsig Hede, den 25. maj 2023

Pinselørdag den 27. maj var vi mange fuglefolk, der var forsamlet i Hulsig Forsamlingshus til birderfrokost og fejring af Kirkeby´s 75 års fødselsdag. Det var en superhyggelig frokost, med alt hvad hjertet kunne begære og midt i det hele, så kom dagens ørn også forbi, som Kirkeby havde annonceret i invitationen. For bedst som vi var ved at tygge af munden, kom der meldinger om en ørn over Skagen. Ørnen blev skiftevis meldt derfra som steppeørn, lille skrigeørn eller blot som ørn og det stod derfor hurtigt klart for os, at der måtte være tale om en "skrækørn". 

Da vi fik øje på fuglen i Hulsig, var stemningen mest til steppeørn og det troede vi da også det var, indtil vi fik flere detaljer og fotos fra Skagen. Det viste sig, at fuglen var en lille skrigeørn, med et usædvanligt tydeligt "steppeørnebånd" gennem undervingen og det bånd var skyld i hele balladen.  

Der spejdes i nordøstlig retning efter ørn i Hulsig. Fødselaren er nr. 4 fra højre, 27. maj 2023

Og hermed er det sat punktum for foråret i Skagen. Men inden jeg slutter helt af for denne gang vil jeg lige runde af med lidt fra hjemmebasen i Lodskovvad. For igen i år fik vi set fine sager dér og der er nu et eller andet særligt ved at se fuglene, der hvor man "bor". 

Den 15. maj så jeg to lille skrigeørn trække sammen mod nordøst og begge blev efterfølgende genfundet i Skagen. Den 30. maj så jeg en blå glente over Stormatriklen, men det var desværre kort og den blev aldrig genfundet. Du kan høre min melding på Zello ved at klikke her 

Den 7. juni kl. 04.06 sad jeg i sofaen med en kop kaffe og så gårdsdagens nyheder, da jeg ud af øjenkrogen så en bevægelse ude i haven. Hurtigt gik det op for mig, at det var en husmår. På billedet herunder kan man se, at måren stikker sit hoved op over terrassekanten og stirrer på vandskålen og jeg er sikker på, at vandet var dens ærinde. Yvonne har tidligere set husmår i haven, men det var første gang for mig.

En morgenfrisk husmår kigger forsigtigt op over terrassen, den 7. juni 2023

Den 13. juni sad Yvonne og jeg i haven og fik sen morgenmad, da jeg kl. 09.34 fik øje på en rovfugl som trak over haven. Den skulle da lige tjekkes. Det viste sig at være en lille skrigeørn og til alt held begyndte den at skrue lidt nord for huset. Længe nok til at Yvonne kunne hente mit kamera, alt imens jeg holdt øje med skrigeørnen...det skulle jo nødigt gå lige så galt som det gjorde med den blå glente, der forsvandt da jeg skulle have fat på mit kamera i tasken. Efter nogle minutter trak skrigeørnen videre mod nordøst og den sås senere i Skagen.

Lille Skrigeørn over sommerhuset i Lodskovvad, den 13. juni 2023

Den 15. juni blev sidste dag i felten inden vores hjemrejse den 16. Dagen brugte Yvonne og jeg på en cykeltur til Tversted Søerne i pragtfuldt sommervejr. Ved Møllegården så og hørte vi en karmindompap og med den, vil jeg sige tak for din udholdenhed idet du nu har læst helt til ende ;-)

Yvonne i klæder, der matcher Møllegården, den 15. juni 2023