torsdag den 30. april 2020

Mindeord om Samantha Fox


30. april 2020

En særlig lille rævehvalp blev første gang bemærket af Rolf Christensen (RoC) i starten af august 2017. Den 23. august 2017 lagde rævehvalpen sig for første gang til at sove på toppen af Verdens Ende tæt på Danmarks sidste daglige morgenobser, RoC.

Første hvil den første dag på Verdens Ende. 23. august 2017. Foto: Rolf Christensen
Samantha netter sig den første dag på Verdens Ende. 23. august 2017. Foto: Rolf Christensen

Ræven var en hun og blandt fuglefolket fik hun hurtigt kælenavnet Samantha Fox. I de følgende par år var vi mange gæstende fuglefolk, der fik et "forhold" til hende når hun i perioder dagligt gæstede Verdens Ende. Hun var unaturlig tam og det gav ind imellem konflikter, når hun fx forsøgte at stjæle vores madpakker. Så blev hun kyst væk, selv om vi var mange der inderst inde havde mere lyst til at kæle med hende. For selv om hun var en alt for tam ræv, så kendte vi hende ved navn som var hun en tam kat eller hund.

Samantha Fox lister sig ind og ser os an. 5. maj 2018
Samantha Fox på toppen. 15. maj 2018
Var Samantha Fox mon gjort tam af mennesker. 14. maj 2018


Samantha Fox var lille af vækst og helbredet var ikke godt. Hun hostede meget og i perioder var pelsen i så dårlig tilstand, at mange gættede på at hun led af skabiose. I maj 2019 var hun i en voldsom kamp og mødte hårdt såret op på Verdens Ende. Hun havde fået et grimt sår i venstre side af hovedet og havde mistet en kindtand. Åndedrættet var meget besværet og hun kunne kun med stort besvær gå. Hun lagde sig til hvile, lige hvor vi stod og jeg var overbevist om, at hun ikke ville overleve skaderne den kommende nat. Dér tog jeg fejl.

Samantha Fox holdes på afstand. 5. maj 2018

Yvonne og mit sidste møde med Samantha Fox. Sylviastien 25. marts 2019

For RoC opstod der allerede fra en start et helt særligt had-/kærlighedsforhold mellem de to. Og selv om RoC over for alle gæstende fuglefolk afviste hende og ønskede hende skudt, så var der en anden side af historien, tror jeg. Jeg gætter på, at Samantha og RoC havde et andet liv, når de var helt alene på Verdens Ende, og det var de ganske ofte, kan jeg fortælle. Det var også i den periode, at RoC begyndte at besøge Verdens Ende op til to gange dagligt, men om der var en sammenhæng, ved jeg ikke.

Sidste gang Samantha Fox blev set nær Verdens Ende. 14. januar 2020. Foto: Rolf Christensen


Det sidste foto af Samantha Fox på Sylviastien. 14. januar 2020. Foto: Rolf Christensen

Lev stærkt og dø ung og bliv et smukt lig. Den 6. april 2020 blev Samantha Fox fundet død på et leje af mosser, lyng, revling og hjælme lidt vest for Bunkermuseet.

Samantha Fox er død. Bunkermuseet 6. april 2020

R.I.P. Samantha Fox






tirsdag den 21. april 2020

Mit møde med ulven


21. april 2020

I dag mødte jeg den nordjyske han-ulv. Nu har jeg set den og jeg ved at den har set mig selv om det kun var i få sekunder. Det gør mig nærmest lykkelig og tak fordi den stadig får lov at leve i Danmark.

I denne COVID-19-tid, hvor jeg har hjemmearbejdsplads i Lodskovvad, tager jeg næsten hver dag en morgentur i nærområdet inden arbejdsdagen begynder.

De fleste dage går jeg en tur omkring Råbjerg Kirke og dernæst en tur fra Råbjergvej og nord på ad den nationale cykelrute "Vestkystruten" langs vest siden af Bunken Klitplantage op mod Råbjerg Mile. Nogle dag tager jeg Vestkystruten først andre dage sidst. I dag tog jeg Vestkystruten sidst, og der blev min lykke gjort.

Klokken 07.35 stod jeg med ryggen mod plantagen for at træde af på naturen vegne. Da hørte jeg noget postyr fra plantagen bag mig og jeg drejede hovedet for at se hvad det var. Her så jeg et rådyr komme ud fra plantagen i stor fart, fortsætte over grusvejen, springe over et dyrehegn og fortsætte i stor fart ud igennem en sø, over endnu et dyrehegn og videre op ad og over en klit og væk. Alt sammen gik meget hurtigt.

Jeg vendte mig nu om og kigge på det sted hvorfra rådyret var kommet ud. Jeg tænkte over dyrets lidt panikagtige flugt og at det var mærkeligt hvis det var min tilstedeværelse der havde været årsagen. Mere nåede jeg vist ikke at tænke for imens mit blik var rettet mod stedet hvor rådyret var kommet ud – ja da skete DET. Blot 30 meter fra mig kom ulven frem fra plantagen, samme sted som rådyret var kommet ud.

Den kom hurtigt frem fra plantagen, men jeg opfattede det også som om den kom snigende, og jeg er helt sikker på at jeg så den før den så mig. For da den nåede ud til grusvejen stoppede den brat op da den fik øje på mig, og vi stirrede på hinanden i et kort intenst øjeblik. Efter et splitsekund drejede den rundt om sig selv i en hurtig bevægelse og forsvandt tilbage i plantagen hvorfra den var kommet.

Livet er godt.
 
Herfra så jeg ulven komme frem fra Plantagen. I baggrunden ligger Råbjerg Mile


Her er dyrehegn og søen som rådyret flygtede over og igennem
Klitten som rådyret forsvandt bag


torsdag den 16. april 2020

Yndlingsfuglen

16. april 2020

Indtil jeg skulle giftes med Yvonne den 3. august sidste år havde jeg ikke tænkt på en enkelt fuglart som min yndlingsfugl. Men da præsten spurgte om jeg havde en sådan var min første tanke ringdrossel.

Hun (altså præsten) ville så gerne vide hvorfor det netop var den art der faldt mig ind: "Den hører træktiden til, er mystisk og sky og en forrygende flyver med et overlegent flugtkald...den overgår bare de fleste...og så gør den mig altid glad når den viser sig".

Inden åbning af mit hjemmekontor i dag tog jeg til Råbjerg Kirke for at kigge på ringdrosler. I krat og på engene omkring kirken har der de seneste dage været set op til 34 ringdrosler. I dag var ingen undtagelse og de viste sig flot frem i det smukke, men kolde og noget blæsende vejr.

Inden længe drager de videre nordpå og så ser vi ikke noget til dem før oktober, når turen går tilbage til sydligere himmelstrøg.


Ringdrossel han, Råbjerg Kirke, 16. april 2020

Ringdrossel han, Råbjerg Kirke, 16. april 2020

Ringdrossel han, Råbjerg Kirke, 16. april 2020

Ringdrosler, Råbjerg Kirke, 16. april 2020

onsdag den 8. april 2020

Isolation

18. marts til 8. april 2020

Den 18. marts valgte jeg at tage i frivillig isolation i vores sommerhus i Lodskovvad for at holde afstand i en COVID-19-tid. Forud var jeg hjemsendt fra mit arbejde med henblik på at skulle arbejde hjemmefra i en uvis fremtid.

Den 4. april ankom Yvonne til Lodskovvad efter hun var blevet testet negativ for COVID-19. Det var dejligt at se hende igen selv om det kun var for fem dage i denne omgang. Både 5. og 7. april var hun med på Grenen fra solopgang og indtil morgenobsen sluttede først på eftermiddagen.

I weekend og ferie følges fugletrækket fra Grenen eller Nordstrand foråret igennem. Vi passer på hinanden og der holdes god afstand.


Morgenstemning, Hulsig Hede

Kongeørn og Svartbag, Hulsig Hede

Yvonne holder øje med fugletrækket på Grenen
Mosehornugle fra Nordstrand
Armslængdeprincippet i en COVID-19-udgave på Verdens Ende
Spætmejse Verdens Ende, ny skagensart for ASF
MEr kigger langt efter enden på COVID-19 fra Verdens Ende