Viser opslag med etiketten Blå Glente. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blå Glente. Vis alle opslag

søndag den 5. april 2026

Gengangere "går igen"

Første kvartal 2026 var præget af usædvanligt vintervejr med hård frost og sne og Kong Vinter slap først sit jerngreb henimod slutningen af februar. Det var derfor også sjældent, jeg var i felten i den periode, men fugleturene summede sig alligevel op til en lille fortælling.

Den 2. januar tog jeg til Borris Hede og tilbragte formiddagen på Blæsbjergvej. Ingen ulve lod sig se og vejen levede til fulde op til sit navn. Ved middagstid var jeg blæst gennemkold og gav fortabt. Jeg besluttede derfor at sætte kursen mod Kilen i håb om at se den sidste tilbageværende Blå Glente fra parret, som havde gjort yngleforsøg i efteråret 2025. 

Glenten var på plads, da jeg ankom og i læ af bilen kunne jeg nyde den i en times tid. Den sås for sidste gang i området den 6. januar, da vinteren blev streng. Medmindre der dukker en Blå Glente op i samme område i 2026, så tror jeg måske de begge døde. Et af de mest spektakulære yngleforsøg i min tid var dermed blevet til historie.

Blå Glente ved Kilen den 2. januar 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 4. januar tjekkede jeg Vejle Havn og fandt lidt overraskende en Ride ved Vejle Å´s udløb. Det var blot min tredje Ride ved Vejle Havn siden jeg flyttede til Østjylland i 1998. Måske var det den samme fugl, som Else-Marie Jørgensen så på Lystbådehavnen den 9. december 2025.

Ride ved Vejle Havn den 4. januar 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 17. januar var der en kortvarig mildning med plusgrader og derfor gentog jeg turen til Borris Hede i håb om at få bedre held, end sidst jeg var dér. Det var et klogt valg, for denne gang så jeg en Ulv i flere minutter. Det var, så vidt jeg ved, den eneste observation på heden den dag. 

Midt på formiddagen satte jeg kursen mod Hestholmtårnet på Skjern Enge. Da jeg ville forlade tårnet fandt jeg ud af, at der var læ og ganske rart at stå lige uden for døren til tårnet, så jeg valgte at blive. Straks jeg igen satte øjet til teleskopet genfandt jeg sidste års Sortbrune And sammen med dens let genkendelige hun-Gråand. De stod på isen vest for tårnet. Det var tredje år i træk, vi havde besøg at de to rapænder, der "går igen". 

Jeg meldte fundet på Birdalarm og fik hidkaldt Ole Amstrup. Ved fælles hjælp fik vi til sidst set alt det vi skulle til en 100 % sikker bestemmelse. Fotodokumentationen blev dog ikke særlig god grundet vejr og afstand, men pyt med det.

Sortbrun And med den umage mage, Vesterenge, Skjern Enge, den 17. januar 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 19. januar var der Nordlys over Danmark og havde det ikke været for et tip fra Erik Enevoldsen, så havde jeg ikke opdaget det før dagen efter. Og det ville have været både ærgerligt og for sent. Yvonne var desværre ikke hjemme og for hende blev det for sent. Hun var i Mariager for at sy hynder til hendes lillebrors sejlbåd og sov da det stod på. Det var ærgerligt.

Nordlys over Vejle den 19. januar 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 24. januar tog jeg til Stenderup Hage for at kigge efter en stationær Kongeederfugl, men det fik jeg ikke held af, for der blæste en alt for frisk og isnede kold vind fra øst. Bedre gik det den 15. februar, hvor jeg igen gjorde forsøget i svagere vind og da sås "Kongen" fint på nogen afstand. 

På vejen hjem slog jeg et slag inden om til Sdr. Stenderup Kirke for at se Skovhornuglerne på deres dagrasteplads i kristtorn og taks. Det er en ugleart, jeg ikke ser hvert år. 

Skovhornugle ved Sdr. Stenderup Kirke, den 15. februar 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 24. februar var jeg på Grenen sammen med Rolf Christensen. Yvonne og jeg var taget op til vores sommerhus da tøvejret satte ind, så vi kunne være klar, hvis frosten havde sprængt et vandrør. Alt var heldigvis tæt.

Højdepunktet på Grenen den dag var det atomdrevne hangarskib Charles de Gaulle som passerede Grenen kl. 08.10. Skibet er fransk og var på vej til en Nato-øvelse i Østersøen, så vidt jeg ved.

Hangarskibet Charles de Gaulle passerer Grenen den 24. februar 2026. Foto: Rolf Christensen

Den 2. marts var jeg igen i Hestholmtårnet på Skjern Enge og da fik jeg set den Sortbrune And og dens frue bedre end tilfældet var den 17. januar. I år fik de fleste, der var gået forgæves i de foregående to år, held med at se den Sortbrune And, men den var fortsat drilsk. Det bliver spændende at se om det umage par, ligesom sidste år, vil tilbringe sommeren i Sydvest-Finland.

Sortbrun And med umage, Vesterenge, Skjern Enge, den 2. marts 2026. Foto: Alex Sand Frich

Resten af marts er nærmest til glemmebogen trods en hel del forsøg på at se forårstræk ved Sellerup Strand øst for Holtser Hage. Alle forsøg kan bedst betegnes som spild af tid på nær fuglens svar på Gonzo (fra Muppet Show) i forårshumør. 

Toppet Skalleslugere med attitude, Sellerup Strand den 15. marts 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 28. marts var Yvonne og jeg i Uldum Kær hvor vi fik set og hørt Sydlig Blåhals og så var der også en leucistisk Rørspurv han. Utroligt at den har overlevet i den uvante fjerdragt for arten, men det er måske fordi det har været meget hvidt derud i denne vinter.

Leucistisk Rørspurv sang flittigt i Uldum Kær den 28. marts 2026. Foto: Alex Sand Frich

Højdepunktet ved Vejle Fjord i marts var en Digesvale ved Rosenvold den 31. marts. Desværre tog jeg hjem lidt for tidligt den dag, for en time senere, under optagelser til TV-avisen på DR1, fandt Morten DD en indtrækkende Gulirisk, som jeg mangler at se ved Rosenvold. Morten er god og hvis du klikker herunder, kan du opleve ham, når han er allerbedst.


Vinteren var lang og oftest alt for kold til fugle, men så blev der god tid til så meget andet. Jeg fik fx sorteret mine dias (lysbilleder) efter de havde ligget urørt i mindst 25 år og mange er nu klar til at blive smidt ud, hvis jeg ikke har kigget på dem igen inden for det kommende år.

Mange kilo kasserede dias i kuffert venter på at blev smidt ud. Foto: Alex Sand Frich

Det er forår og nye oplevelser venter lige rundt om det næste hjørne. Jeg håber vi ses dér.

tirsdag den 23. december 2025

Mod lysere tider

Det sene efterår 2025 driblede jeg behændigt uden om de fleste gode arter i Skagen. Det var dog på ingen måder en jammerdal og allerede nu går det mod lysere tider.

Invasionsarterne udeblev fuldstændigt i Skagen, på nær Blåmejser og Stor Flagspætte, som jeg lige husker det, og ingen sjældne invasionsarter blev det til. Det mindede lidt om 2024, hvor vi dog, efter hårdt slid, fik en lille flig af en Krognæb-invasion fra Sverige. 

Julen står for døren og julefreden har allerede sænket sig her i Vejle. Så for at gøre en lang historie kort, vil jeg blot fremhæve nogle få highlights fra året der gik, som jeg ikke har fundet en naturlig plads til i tidligere opslag.

Den 31. oktober oplevede jeg et lysfænomen på Hulsig Hede, som overgik alt hvad jeg tidligere har set, når jeg omkring solopgang kører mod Skagen - og det siger ikke så lidt. Morgenhimlen mod øst var denne morgen usædvanlig rød, men det helt særlige var dog lyset mod vest. For der havde himlen og heden et næsten uvirkeligt lilla skær over sig. De to billeder vist herunder, er taget på samme tid mod henholdsvis vest og øst kl. 07.05.

Morgenhimlen mod vest. Det mest besynderlige morgenlys jeg nogensinde har oplevet på Hulsig Hede, den 31. oktober 2025. Foto: Alex Sand Frich

Morgenhimlen mod øst på Hulsig Hede, den 31. oktober 2025. Foto: Alex Sand Frich

Der blev set flere sjældne arter i Skagen i det sene efterår, men enten kom jeg for sent eller også var jeg lige kørt. Sådan går det bare engang imellem, men hvad gør det, når jeg har været heldig med så meget andet i løbet af året. 

Bedste fugl for mig i det sene efterår blev en Gråsejler, som sås i et par dage ved Nordstrand mellem Blyanten og Buttervej. Fuglen blev fundet af János Schadl fra Skagen Fuglestation, der, så vidt jeg ved, netop var ankommet til stationen den samme dag.

Gråsejler ved Blyanten/Nordstrand, den 7. november 2025. Foto: Alex Sand Frich

Det virkede næsten som om Gråsejlerne søgte derhen, hvor vi stod og vi snakkede om, at det måske kunne være fordi vi sparkede insekter op, når vi bevægede os omkring.

Gråsejleren fløj lavt og bogstaveligt talt rundt om ørerne på os, den 7. november 2025. Foto: Erik Christophersen

Den 9. november blev min sidste dag på Grenen i 2025. Det var en morgen med gode historier fra tiden der er gået (for nogle længere tid end for andre) og humøret fejlede heller ikke noget. Fuglemæssigt var der dog ikke meget at berette om, men det blev da til en Islom, en Søkonge og en lappedykker, som drillede os så meget, at vi til sidst gav fortabt. 

NV-jysk træf med Rune Sø Neergaard, Kenneth Bach Christensen, Henrik Haaning Nielsen og Rolf Christensen på Verdens Ende, den 9. november 2025. Foto: Alex Sand Frich

Efter hjemkomsten til Vejle har jeg ikke været meget i felten. Enkelte gå- og cykelture er det dog blev til. Eneste bemærkelsesværdige fugl var et genfund af en "dilutede" Sølvmåge, som nu for tredje (måske fjerde?) vinter opholder sig i Vejle Inderfjord. Fuglen kan du se lidt fotos af fra tidligere år ved at klikke her.


Diluted Sølvmåge ved Vejle Ås udløb i Vejle Fjord, den 2. december 2025. Foto: Alex Sand Frich

Lad mig slutte af med den mest omtalte hændelse i fuglenes Danmark i 2025. Det er naturligvis de to Blå Glenter, jeg taler om. For den 3. september dukkede først en Blå Glente op i Kilde SV for Aulum og dagen efter viste det sig, at der var to. De to fugle sås parre sig og bygge rede gennem en længere periode og måske 1000 mennesker har været forbi, for at se det eksotiske par. Yvonne og jeg var naturligvis ingen undtagelse.

Et (måske dumt) yngleforsøg, men helt sikkert 5-10 år tidligere, end de fleste havde forventet på trods af, at arten har været i stor fremgang i Europa gennem et par årtier. Første fund af Blå Glente i Danmark var i 1998.

To Blå Glenter nær Aulum den 4. september 2025. Foto: Alex Sand Frich

Tak for i år og tak for at du læste med. Med disse ord vil jeg ønske Jer alle en rigtig god jul og et godt nytår. Jeg håber vi ses. 

onsdag den 16. juli 2025

Skagensmalerne og mødet med Kejseren

Hermed et udpluk af nogle af de mest mindeværdige øjeblikke fra første halvår, som ikke allerede er blevet fortalt i mine foregående indlæg fra 2025.

Foråret er altid en fuglemæssig hektisk tid med kun få fridage i det Nordjyske. En af disse fridage i år var den 16. maj, hvor Yvonne og jeg besøgte Skagens Museum.

Vi genså mange af de velkendte malerier og nye var kommet til og dertil var der en særudstilling med fotografier af flere af de kendte Skagensmalere. 

Mit yndlingsportræt på Skagens Museum er "Den leende Lars Gaihede". Portrættet virker autentisk og selv om jeg har set det mange gange før, gør det altid et stort indtryk. 

Lars Gaihede var fisker og vejrbidt, ligesom min far, så grunden til at jeg holder så meget af netop dette maleri, er måske, at jeg i maleriet ser noget af det, jeg selv er rundet af.

"Den leende Lars Gaihede", Christian Krohg 1879/80. Foto: Alex Sand Frich

I den fotografiske særudstilling stødte jeg på en af de tidligste Skagensmalere, Carl Locker. Ham kendte jeg ikke noget til før besøget i år og det gør jeg stadig ikke...altså lige bortset fra, at jeg nu ved, at han havde en hund ved navn Tiger.

Carl Locker og hans hund Tiger ved Det Döckerske Telt. Ukendt årstal men før hans død i 1915. Foto: Alex Sand Frich

Der findes stadig kunstnere i Skagen, om end de fleste er knap så flamboyante som datidens kunstnere. 

En af disse er Karsten Klausen, også kendt som KK, som ud over at være en dygtig ornitolog og snedker også gør det udi i musik og tegning og så har han hithunden Minna. 

Som jeg ser det, er der påfaldende ligheder tilbage til Locker og hans hund Tiger, men om der er tale om andet end tilfældigheder, er naturligvis ren spekulation.  

Her ses jeg i selskab med Karsten Klausen og hithunden Minna, den 1. maj 2025. Foto: Erik Christophersen

Den 7. maj mødtes jeg med min barndomsven Erik Enevoldsen på "Sandklit" nær Sandormsvinget på Grenen og en times tid senere opdager vi på ret stor afstand en Sortand, som vi mistænker for at være en Amerikansk Sortand. 

Vi var dog ikke helt sikre på artsbestemmelsen, så vi besluttede, at Erik skulle gå ud til Skagerrak kysten for at komme tættere på fuglen. Imens holdt jeg godt øje med fuglen, så den ikke blev væk for os.

Da Erik kom ud til kysten, stod det ret hurtigt klart, at det vitterlig var en amerikaner. Det var rart, for det var en fugleart, jeg havde ledt efter i mange år uden held.

Fuglen sås af mange og dagen efter lykkedes det for Erik Christophersen at få et fint billede af fuglen i en flok almindelige sortænder.

Amerikansk Sortand med gul "legoklods" på næbbet ud for Sandormsvinget, den 8. maj 2025. Foto: Erik Christophersen

For Erik Enevoldsen vil den 7. maj 2025 dog blive husket for noget helt andet end den amerikanske rapand. Den vil nemlig blive husket for en Blå Glente, der dukkede op et par timer senere. 

Erik har i mange år drømt om at se Blå Glente i Danmark og selv om han har ledt meget efter den, har det altid været på de forkerte steder eller på de forkerte tidspunkter, altså lige indtil nu. 

Til den fortælling knytter sig et 27 år gammelt minde. 

Den Blå Glente kom retur over Sandklit efter trækforsøg over Skagerrak, den 7. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Tilbageblik:

Den 29. marts 1998 havde jeg besøg af Erik Enevoldsen og hans hustru Nanna i Jelling, hvor jeg dengang boede med min daværende familie. På en gåtur i Vejle Ådal talte vi bl.a. om, at det snart måtte være på tide, at vi skulle finde en ny fugleart for landet (NFL). Inden turen var omme, var vi blevet enige om, at det skulle være en Blå Glente, for det var da en fugleart, vi nok skulle kunne kende. 

Da Erik og Nanna sidst på dagen var taget afsted mod deres hjem ved Søndervig, gik jeg på kontoret og tændte for PC og Get2Net-modem for at tjekke datidens vigtigste hjemmeside om fugle, som Erik Christophersen (EC) fra Skagen stod bag.

Efter mindst 5-minutters venten var der etableret forbindelse til internettet via Get2Net og EC´s hjemmesiden tonende langsomt frem på skærmen og lige dér stod der med store blå bogstaver: BLÅ GLENTE i Skagen! 

Den følgende nat tog jeg afsted mod Skagen sammen med min dengang 11 årige bonussøn Anders Ask Carton og var fremme i god tid før daggry. Vi stillede vi os ved Klitbo/Ellekrattet sammen med andre morgenfriske birdere fra hele landet og hurtigt blev vi en temmelig stor forsamling med mange velkendte ansigter.

I det allerførste lys spottede vi den Blå Glente muse lige øst for os. Erik Enevoldsen var der ikke og der skulle altså gå omtrent 27 år før han fik set arten i Danmark.

Den 7. maj i år lykkedes det endelig for både Erik og Nanna at se den Blå glente i Danmark. Det blev naturligvis fejret på behørig vis med basser og højt humør på toppen af Sandklit. 

Nanna Nygaard Enevoldsen, Erik Enevoldsen og brødrene Jonas og Jens Fahrendorff, Sandklit den 7. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Den 9. maj så Morten DD Hansen en Lille Skrigeørn indtrækkende ved Rosenvold og blot 25 timer senere, sås selv samme fugl over Skagen. Yvonne og jeg var heldige, at se fuglen sidst på eftermiddagen, da den krydsede Råbjergvej på vej retur mod SV. Den sås aldrig mere i Danmark.

Lille Skrigeørn med let genkendelig fældning over Råbjergvej, den 10. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Den 12. maj blev en helt fantastisk dag for rigtig mange fuglefolk i Skagensområdet, men det kunne meget let være endt i en tragedie for Yvonne og mig. Mere om det lidt senere.

Dagen starten som altid på Grenen, hvor alle, ligeså længe de gad, kunne se den fineste mørke Dværgørn gøre trækforsøg med musvåger. 

Mørk Dværgørn med Musvåge over Verdens Ende, den 12. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Om eftermiddagen opdagede Yvonne en Steppeørn over vores sommerhus kl. 14.21. Det var en fugl som alle i Skagensområdet havde set dagen før, på nær Yvonne og mig. Det var årets anden Steppeørn i Skagensområdet. 

Steppeørn over vores sommerhus i Lodskovvad, den 12. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Steppeørnen var nok fløjet lige over vores sommerhus dagen før, men det var der ingen der så, måske mest af alt fordi Yvonne og jeg på det tidspunkt gik tur ad en ny vandrerute vest for Tversted Strand.

Yvonne på den ny vandrerute ved Tversted Ås udløb, den 11. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Sidst på eftermiddag, stadig den 12. maj 2025, endte i et sandt festfyrværkeri på Råbjergvej, men inden det skete, skulle Yvonne og jeg gå så grueligt meget igennem. 

Klokken 15.35 ringende Conny Jensen til mig og spurgte om vi ville kom op til Råbjergvej for at hjælpe hende med at lede efter Steppeørnen, når den forventeligt ville komme retur. Få minutter senere ringede Lars Paaby fra Flagbakken og spurgte om det samme.

Jeg måtte med beklagelse sige til dem begge, at både Yvonne og jeg var alt for trætte og derfor nødsaget til at få en lur. Jeg satte derefter telefonen på lydløs og vi gik trygt i seng og sov som en sten. 

Normalt er det kun mig der har behov for en lur (jeg står ukristeligt tidligt op) og det er derfor sjældent at telefonen bliver sat på lydløs, medmindre Yvonne også skal sove. Så de fleste dage lytter Yvonne efter om der på zello bliver meldt Kejserørn eller Grib, for så skal jeg vækkes. Ligesom Yvonne ved, at jeg gerne vil se Kejserørn, så er det også almen kendt blandt min gode venner.

Da jeg stod op efter min lur kl. 16.55 og var på vej til køkkenet for at sætte vand over til kaffe, gik jeg lige forbi min telefon og hørte derfra en ganske svag brummen. Det var nok en Birdalarm, tænkte jeg.

Jeg fik halvt sovende sat vandet over, fundet mine briller og tog først da telefonen op for at se, hvad der var hændt. Straks kunne jeg se at Conny havde forsøgt at ringe til mig kl. 16.51. 

Dernæst så jeg, at der var en Birdalarm om Kejserørn i Frederikshavn Kommune afsendt kl. 16.55 (det var den der brummede). I Birdalarmen stod der desværre ingenting om lokaliteten for observationen, men jeg var dog klar over, at vi så småt skulle i gang med at gøre os klar til at kunne rykke.

Tilbageblik (tak til Lars Paaby for hjælp med dette historisk skriv):

"Kejserørn i Danmark har stået højt på min ønskeliste i ganske mange år på grund af en hændelse for næsten 34 år siden. Historien er kort fortalt, at Lars Paaby og jeg lørdag den 28. september 1991 sad alene ved Holtug Kridtbrud på Stevns, da vi sandsynligvis så den nu legendariske Kejserørn, kendt som "Kejser-Franz", trække ind i glideflugt syd for os, hvor vi fejlbedømte fuglen til en ung Rørhøg...det burde ikke kunne lade sig gøre, men... 

Kejser-Franz var forinden set trække ud nord for fyret ved Falsterbo, men det hørte vi først om senere. Havde vi vidst det, da fuglen trak ind på Stevns, var det måske gået anderledes. Men ingen i Danmark vidste, at Kejser-Franz var på vej over sundet, for det var før nutidens smarte kommunikationsmidler som Birdalarm, zello og mobiltelefoner. 

Men andre var mere kvikke end os, for Kejser-Franz sås nemlig med sikkerhed kredsende over Holtug Kirke af Steen Søgaard, Hans Henrik Schou, Oluf Lou og Mogens (fed) Henriksen, da de var på vej til obs på Stevns. 

Holtug Kirke ligger blot 2 km vest for Kridtbruddet, hvor Lars og jeg stod og deres observation passede tidsmæssigt perfekt med vores fejlbedømte fugl. Fundet er mærkelig nok aldrig blevet godkendt af det danske sjældenhedsudvalg, men måske blev det aldrig forelagt udvalget". 

I sommerhuset er vi efterhånden klar til at kunne rykke. Klokken 17.04 går jeg rundt med min telefon i hånden og ser på displayet, at Lars Paaby ringer (telefonen er stadig på lydløs). 

Jeg tager straks telefonen og Lars siger kort og godt: "Der er Kejserørn ved Råbjergvej lige ud for Rådyrvej" og jeg svarer resolut: "Vi kommer NU!".

Jeg var klar til afgang, griber min kikkert i forbifarten på vej ud til bilen og råber til Yvonne - vi kører nu - der går lidt tid og så råber hun tilbage - jeg kan ikke finde min kikkert, hvor er min kikkert og der opstår panik. 

Rekonstruktion. Optakt til en tragedie da Yvonnes kikkert var pist væk. Foto: Yvonne Feldskov

Jeg iler ind i huset og leder dér, imens Yvonne farer ud i haven for at lede dér. Kort efter løber jeg også ud i haven, men kikkerten er pist væk. Efter nogle hektiske minutter løber jeg tilbage til bilen, hvorfra jeg var kommet og råber til Yvonne: Vi er nødt til at køre nu!

I det øjeblik kommer jeg til at kigge ned og opdager, at jeg har to kikkerter om halsen.

Forklaringen må være, at jeg allerede inden Lars ringende, havde taget min egen kikkert om halsen og at det derfor var Yvonnes kikkert jeg greb i forbifarten på vej ud til bilen.

Rekonstruktion. Kan du se komikken - Yvonnes kikkert er jo lige her om min hals. Foto: Yvonne Feldskov

Klokken 17.20 ser vi endelig Kejserørnen og kl. 17.55 ser vi den til sidst forsvinde lavt bag træer forfulgt af en Gråkrage over den vestlige del af Lodskovvad. 

Vi gættede på, at den gik til rast for natten og alt var godt.

Det var Lars Paaby der fandt Kejserørnen, da han havde valgt at forlade Flagbakken for at køre ned og hjælpe Conny med at lede efter Steppeørnen. Det er vi mange, udover Conny, der siger ham tak for.

Med til historien hører, at Jens Kirkeby havde sat sig i bilen for at køre ned og vække Yvonne og mig i det øjeblik Lars fik fat i mig på telefonen. Det var venligt af Jens og tak for det. 

Neden for ses Kejserørnen sammen med Steppeørnen og de to arter er mig bekendt ikke set sammen andre steder i Nordvesteuropa. 

Historisk foto af Kejserørn og Steppeørn ved Råbjergvej, den 12. maj 2025. Foto: Lars Paaby

Den 13. maj mødtes Erik Enevoldsen og jeg kl. 07.03 på den høje klit ved "Ulvestedet" på sydvesthjørnet af Bunken Klitplantage, i håbet om at Erik kunne få Kejserørnen at se. 

Vi havde aftalt at mødes på dette sted, fordi vi derfra havde det bedste mulige udsyn til området, hvor Kejserørnen forsvandt dagen før.

Allerede kl. 08.35 ser vi Kejserørnen skrue sig op i retning af den vestlige del af Lodskovvad og Mølklitten og efter nogle få minutter, ser vi den forsvinde mod sydvest. Om den trak væk eller gik på jagt ved vi ikke, men den blev ikke set siden.

Den 14. maj fejrede vi Kejserørnen med Yvonnes lækre kanelsnegle på Verdens Ende. Selv om støvet havde lagt sig, var humøret stadig højt, kan jeg fortælle.

Fra venstre Rolf Christensen, Kurt Willumsen, Pete (Hollænder), Lars Paaby og Erik Enevoldsen, Verdens Ende, den 14. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Men fuglefesten i Skagen var forbi for en stund og i de følgende 14 dages tid var det småt med store daglige overskrifter. Det er i øvrigt helt almindeligt, at det sker i perioder i Skagen om foråret.

I sidste halvdel af maj var der Pomeransfugle i vores nærområde og særligt en fugl ved Kandestederne blev meget populær. Fuglen var tillidsfuld og poserede tilsyneladende helt upåvirket foran de mange fuglefotografer, der lagde vejen forbi. 

Nogle af fotograferne så vi også krybe rundt på fuglens foretrukne blomstermark og da jeg så dem på afstand tænkte jeg først, om de måske var væltet.

Pomeransfugl ved Kandestederne, den 24. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Den 27. maj havde Yvonne og jeg besluttet os for at gå en morgentur i Lodskovvad, da der var varslet regn fra først på formiddagen. Turen blev imidlertid hurtig indstillet, da Simon Siggaard Christiansen fra Skagen Fuglestation over zello roligt meddelte, at de havde fanget en Cettisanger.

Jeg hørte imidlertid ikke hvad meldingen lød på og spurgte derfor Yvonne om hun hørte, hvad der blev meldt. Yvonne svarende roligt: "jeg tror han sagde Cettisanger" hvortil jeg ophidset svarede: "Det håber jeg fanme ikke" og derpå genhørte vi beskeden og så fik vi travlt.

Yvonne og jeg løb tilbage til sommerhuset og derfra hurtigt i bil til Grenens P-plads, for så igen at sætte i løb til ringmærkningsstedet. Vi nåede frem til ringmærkningsteltet en halv time efter zello-meldingen og lige akkurat tidsnok til at se den nye fugleart for Danmark blive sluppet fri. 

Simon Siggaard Christiansen og Lisa Vergin fremviste Cettisangeren lige inden den blev sluppet ved teltet nær Kabeltromlen, den 27. maj 2025

En lille halv time efter fuglen var sluppet, faldt de første regndråber på Grenen og så inviterede Rolf Christensen alle tilbageværende på Verdens Ende til fejring af Cettisangeren med øl og chips på Hvidefyrvej. 

På billedet herunder ses fuglefolksflokken til afterparty hjemme hos Rolf. Fra venstre er det: Henrik Højholm, Ole Kristjansen, Poul Jørgensen, Alex Sand Frich, Rolf Christensen, Andreas Bruun Kristensen, Lars Paaby, Kenneth Bach Christensen og Jakob Engelhardt. Det var hyggeligt.

Glade drenge og en pige (fotografen) fejrer Cettisangeren med champagne på Hvidefyrvej, den 27. maj 2025. Foto: Yvonne Feldskov

Med Cettisangeren var det ikke helt slut med fine arter i nettene for i år og den 8. juni fangede Skagen Fuglestation en Lille Rørsanger. Den skulle da også lige have en plads i fortællingen.

Lille Rørsanger vises frem ved Kabeltromlen, den 8. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich

Lad mig slutte på Skagens Museum, hvor jeg begyndte.

Fra besøget den 16. maj vil vi særligt huske P. S. Krøyers maleri "Børsen", som for tiden er udlånt til Skagens Museum. Maleriet kunnet let være gået tabt, da Børsen brændte, den 16. april 2024, men blev heldigvis reddet uskadt ud af den brændende bygning.

Betydningsfulde (=pengestærke) mænd i Børsen, P. S, Krøyer 1895. Foto: Yvonne Feldskov

Og nu da sommeren har taget over, er det vel passende at slutte med et af de mest kendte malerier fra Skagen, P. S. Krøyers "Sommeraften på Skagen Sønderstrand (1893)".

Tre smukke kvinder på Skagens Museum, P. S. Krøyer 1893. Foto: Alex Sand Frich

Med det siger Yvonne og jeg stor tak til Jer alle for et fantastisk forår i Skagen og vi lover at vende tilbage, hvis alt går vel.

tirsdag den 6. maj 2025

Herfra hvor vi står kan vi se os omkring til alle sider

Overskriften stammer fra Skousen & Ingemanns sang fra 1971 "Herfra hvor vi står". Du kan høre sangen ved at klikke her

Den 23. marts ankom Yvonne og jeg til vores sommerhus i Lodskovvad og vi havde glædet os meget...længe. 

Det blev starten på mit fugleforår i Skagen, hvor jeg dagligt står med ligesindede på Grenen. Herfra kan vi følge fugletrækket og se os omkring til alle sider.

Den 24. marts stemplede jeg for første gang ind på Verdens Ende på Grenen, hvor Rolf Christensen (RoC) allerede var i gang med de daglige tællinger af trækkende fugle over land og de to have. Det har han gjort siden han flyttede fra Værløse til Skagen i november 1991.

RoC passer obsen på Verdens Ende, her lidt efter solopgang, den 26. marts 2025

100+ Topskarver

Det tidlige forårstræk i Skagen er kendt for et stort antal topskarver, hvis lige ikke ses andre steder i landet. Et træk som RoC har fulgt nøje og bogført i sin notesbog, siden han opdagede det i 2007. 

Siden dengang har antallet været stødt stigende og i år er der set omtrent 100 NV-trækkende topskarver fra Verdens Ende, heriblandt den hidtil største flok (27 eks.), som RoC fandt den 20. marts. I flokken var der i øvrigt også 4 sortænder og det ser vi ikke så tit.

Halvdelen af forårets topskarver var allerede trukket, da jeg stemplede ind på Verdens Ende. Den største dag for mig blev den 8. april med 20 eks. og min største flok var 9 eks. samme dag.

Ved Lista Fyr i SV-Norge er der i år set over 4500 trækkende topskarver. En stor del af disse fugle har påbegyndt deres træk fra den Vestsvenske skærgårdskyst, ligesom det er tilfældet med de fugle, vi ser flyve forbi Grenen.  

En tæt flok med 9 topskarver på vej mod Lista Fyr i SV-Norge, Verdens Ende den 8. april 2025

2 Kongeederfugle

I det tidlige forår har to kongeederfugle opholdt sig i skagensområdet. Det var en voksen og en ung han og så vidt jeg ved, er det første gang der er set to individer samtidigt i Skagen.

Heldigvis var begge fugle stadig i området da Erik Enevoldsen (EE) aflagde os et 2-dages besøg på Verdens Ende den 6. - 7. april. Det var akkurat tidsnok til, at han fik set begge kongeederfugle samtidig på førstedagen for hans besøg og dertil fik han set flere trækkende topskarver og gråmåge, som var target-arter for besøget. EE samler nemlig på årsarter for sjov, ligesom som mig.

Den unge han-kongeederfugl sås sidste gang den 6. april og den voksne han sås sidste gang den 9. april.

EE og RoC omringet af jordtåge, Verdens Ende den 7. april 2025

Voksen kongeederfugl ved Grenen, den 6. april 2025

1, 2, 3, 4 Blå Glenter

Den 2. april var jeg på "Sandklit" ca. 100 m syd for Sandormsvinget sammen med Henrik Højholm (HHØ). Senere kom Søren Skov (SøS) og Simon Siggaard Christensen (SSC) kortvarigt forbi.

Omkring kl. 10.10 melder HHØ om en lys kærhøg med høj vingestilling og SøS når, som den eneste, også at se den. Fuglen sås kun kortvarigt og de beskrev den begge to som en lille og meget lys kærhøg med høj vingestilling. De mente, at det kunne være en gammel steppehøg han.

Der blev derfor spejdet intenst i de følgende minutter, men fuglen var som sunket i jorden. HHØ var tydeligvis ret frustreret over, at fuglen ikke kom frem igen og jeg husker, at han på et tidspunkt sagde, at han havde opfattet oversiden som underlig mørk. Det var en underlig bemærkning, tænkte jeg, men alligevel fik den lov til at "hænge" upåtalt i luften. 

Det gjorde den dog kun indtil kl. 10.28, da Skagen Fuglestations observatører råbte blå glente. Da gav HHØ´s bemærkning pludselig mening og vi vidste da, at det naturligvis var den blå glente, de begge havde set et glimt af.

Vi fandt hurtigt glenten, der allerede var på vej ud over stranden og jeg fulgte den indtil den forsvandt som en lille prik kl. 10.34. Den tøvede ikke en eneste gang og jeg tænkte, at den ser vi aldrig igen.

Om den alligevel vendte om eller om det var en ny blå glente, der 1½ time senere sås trække NØ på stor højde over Flagbakken og Skagen Havn, ved jeg ikke. Den fugl så vi aldrig på Grenen.

Den 14. april, sidst på eftermiddagen, sås en blå glente kortvarigt på Hulsig Hede, men på trods af mange folk i felten, blev den ikke genfundet den dag. 

Det blev den dog dagen efter ved solopgang, hvor den kunne ses raste og fouragere over Storsig i flere timer.

DOF-ung fik skabt trængsel på Fyrvej ved solopgang, den 15. april 2025

Glenten var endda så venlig overfor sit publikum, at Yvonne kunne nå frem fra Lodskovvad på cykel og se den samtidig med, at jeg tog de foto du kan se herunder. Jeg havde naturligvis tilbudt at hente hende, men hun afslog, for derefter at fortryde og tage cyklen.

Blå glente. Der bliver holdt øje med den fremmede fugl, Storsig den 15. april 2025

Gråkragen nøjedes ikke med at holde øje med den fremmede fugl, Storsig, den 15. april 2025

På tredjedagen fløj den helt ned til Jerup Enge og på fjerdedagen (17. april) var den så igen tilbage på Storsig for en kort bemærkning. Det blev den måske sidste observation af den fugl.

Den 27. april dukkede der så igen en blå glente op, som aldrig kom længere end til Flagbakken og den sås kun af ganske få.

Det store spørgsmål er så, om der har været 1, 2, 3 eller 4 blå glenter i Skagen i april 2025. Jeg vakler...

Sortrygget Hvid Vipstjert 

Den 9. april 2025 var RoC og jeg på Sandklit og det var i sig selv en sjældenhed, for der skal meget til at lokke RoC væk fra Verdens Ende. Det gik så godt, at vi dagen efter satte os derud igen.

RoC obser fra Sandklit den 9. april 2025

Den 9. april var dagens bedste fugl en sortrygget hvid vipstjert han (racen yarrellii) som gik sammen med 8 almindelige hvide vipstjerter (racen alba). Vi var så optaget af den flotte yarrellii-han, at vi helt overså en yarrellii-hun i flokken. Det kan man godt tænke lidt over...

Hunnen fandt jeg først nogle dage senere, da jeg kiggede en videooptagelse igennem. Yarrellii-hannen ses sammen med hunnen i den sidste halvdel af videoen.

Videoen kan du se ved at klikke her

Sortrygget hvid vipstjert og almindelig hvid vipstjert ved foden af Sandklit, den 9. april 2025

Steppeørnen trak NØ og forsvandt

Den 6. juni 2023 dukkede en 2K steppeørn op på Hulsig Hede og selv om jeg var i området i dagene efter, var jeg nok den eneste birder i Nordjylland, som ikke fik set ørnen med 100% sikkerhed i det forår.

Det blev der imidlertid rådet bod på i de følgende to år, hvor fuglen har opholdt sig i Nordjylland, til stor glæde for rigtig mange fuglefolk. 

Den 8. april 2025 dukkede steppeørnen op over Skagen for første gang i år og det samme gentog sig dagen efter. Fuglen var nu blevet godt og vel halvvoksen (4K) og alt tydede på, at vi igen skulle have fornøjelse af den hen over foråret.

Steppeørnen over Damsted, den 9. april 2025. Foto: Jan Eske Schmidt

Den nu næsten 4 år gamle steppeørn havde et overraskende bredt hvidt bånd i undervingen, som det ses på fotoet. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om vi ville have bestemt dens alder korrekt, hvis vi ikke havde kendt dens historie. Jeg tror, vi havde bedømt den til at være et år yngre.

Der er indtastet 1200 observationer af den "nordjyske" steppeørn i dofbasen og den geografiske fordeling kan du se på kortet herunder, hvilket vidner om at den har været til stor glæde for rigtig mange.

Fordeling af 1200 rapporter om steppeørnen i perioden 5. juni 2023 - 10. april 2025. Kilde: Dofbasen

Den 10. april 2025 var RoC og jeg, som tidligere nævnt, på Sandklit nær Sandormsvinget. Det skulle vise sig at blive en usædvanlig trækdag. 

Først så vi en 2K han-duehøg trække NØ kl. 10.55-11.05 på stor højde for til sidst at forsvinde som en lille prik. I det øjeblik (kl. 11.05) blev steppeørnen udmeldt på zello fra Skarvsøen og først efter 5 minutters intens spejden, fandt vi den skrue meget højt over vores hoveder. 

Da steppeørnen begyndte at trække ud over kysten, valgte jeg at følge dens trækforsøg mod NØ, som så ofte før. Vinden var SSV 5,7 m/s da den forlod kysten, men i de følgende minutter drejede vinden op til VSV og tiltog til mere end dobbelt styrke i stødene (se neden for).


Vindmåling ved Skagen Fyr den 10. april 2025. Kilde: DMI

Steppeørnen blev efterhånden mindre og mindre i mit teleskop og undervejs drejede den rundt 4 gange  og hver gang var det kun et enkelt drej, for derefter at fortsætte trækket mod NØ. Kl. 11.18 forsvandt den af syne i mit teleskop og da var den vel 7-8 km ude over havet og stadig på stor højde.

Der er ingen tvivl om at den mange gange tidligere, ligesom denne dag, var tilstrækkelig højt oppe til at den med lethed kunne se land ca. 60 km væk. 

Forventningen var naturligvis, at steppeørnen ville komme retur, som den havde gjort så mange gange før. Min fornemmelse var dog, efter at have fulgt fuglen til den forsvandt, at det måske var det sidste vi ville komme til at se til fuglen. Jeg udsendte derfor neden for viste Birdalarm.


Min kommentar i udmeldingen "trak måske ud" blev mødt af en del mistro og det er der ikke noget at sige til. 

Jeg tror, at steppeørnen måske blev overrumplet af det hurtige og markante vejrskifte eller også kan den netop have "læst" vejrskiftet og derfor besluttet, at tiden og vinden var perfekt til at tage turen videre til Sverige.

Hidtil havde jeg undret mig meget over, at fuglen havde været så længe i Nordjylland, for arten er udpræget trækfugl. Derfor har jeg tænkt, at det måske kunne være en steppeørn undsluppet fra fangenskab. 

Datoen for steppeørnens forsvinden over havet passer dog ret fint med artens forårstræk og derfor tror jeg nu mindre på den teori.

DOF-ung finder lys dværgørn i Påsken

Påsken faldt sammen med godt fuglevejr og vil desuden blive husket for 37 unge birdere på lige så mange cykler. 

DOF-ung var nemlig på påskelejr i Skagen og de gav den gas fra tidlig morgen til sen eftermiddag og bidrog med mange fine meldinger på zello. 

JHC og DOF-ung på Sandklit. I baggrunden ses 400 m væk mange flere DOF-ung på Verdens Ende, 18. april 2025

Blandt mange zello-meldinger fra DOF-ung henover påsken var bl.a. genfund af blå glente på Storsig den 15. april og lys dværgørn over Flagbakken den 17. april. Det tidligste fund af dværgørn i Danmark.

Lys dværgørn med musvåge over Hulsig Hede den 17. april 2025

Æder spækhugger sortænder?
Den 21. april var der midt på formiddagen stor uro blandt de tusinde sortænder, som for tiden raster i Skagerrak nær Grenens spids. Årsagen var en flok på 4 spækhuggere som tydeligvis jagtede ænderne og RoC og jeg er så godt som sikre på, at vi ved én lejlighed så en sortand blive ædt. 

Selvom vi har set spækhuggere mange gange i de seneste 10-15 år, så har vi aldrig før set dem jage sortænder og så foregik det endda ret tæt på kysten. Vi var så optaget af sceneriet, at vi helt glemte at filme det...

Den 29. april så vi igen spækhuggere ved Grenen og denne gang var der ligeledes 4 hvaler og de var ligesom sidst, helt tæt på kysten. Jeg er derfor ret sikker på, at det var samme flok som var tilbage.

Jeg optog en lille video hvor Erik Christoffersen (EC) ses i strandkanten i færd med at tage foto af hvalerne og mellem ham og europallen kan du se flokken første gang.

Du kan se videoen ved at klikke her

En hel gulhovedet gul vipstjert

For et par år siden fandt jeg en halv gulhovedet gul vipstjert ved vores sommerhus i Lodskovvad. Den kan du læse om ved at klikke her

Den 22. april skrev RoC en messenger besked til mig kl. 05.55: "Nu er J i tåge på din klit". Det tog jeg som en invitation til, at vi skulle birde derfra på denne tågede morgen, så efter at have tjekket Ellekrattet, traskede jeg derud. 

Efterhånden klarede det op og pludselig stod der en gulhovedet gul vipstjert i strandsøen tæt ved obs-posten. 

Jeg fik optaget en lille video af vipstjerten inden den kort efter forsvandt. Den kan du se ved at klikke her

Screenshot fra video af Gulhovedet gul vipstjert han, Sandklit den 22. april 2025

Min tidligste mursejler nogensinde

Den 26. april dukkede en mursejler op ved Nordstrand og Grenen og det var min tidligste observation af arten nogensinde og det fjerde fund i Danmark i år.

Tidlig ankomst af mursejler i Skagen, Grenen den 26. april 2025

Små skrigeørne i flok

Skrigeørne er ligesom duer i flok, når de er mange nok. For mig er de i flok, når der kommer to sammen og det gjorde der den 27. april i Lodskovvad.

I collagen herunder er fuglen nederst til højre den ene fugl. Den anden fugl ses i forskellige situationer på de 3 øvrige foto.

Lille skrigeørn flok (2) set på stor afstand fra stormatriklen i Lodskovvad, 27. april 2025

Dagen efter den 28. april sås en næsten adult lille skrigeørn over Reservatet i Skagen og det var højst sandsynligt en af de to fra dagen før i Lodskovvad.

Lille Skrigeørn over Reservatet i Skagen, 28. april 2025. Foto: Erik Christoffersen

Med udgangen af april har jeg set præcist 200 fuglearter i 2025.

Nybyggeri, maling og træflækning

Det er jo ikke fugletid hele tiden, så i fritiden har jeg bygget brændeskur og flækket brænde, mens Yvonne har malet brændeskuret, hele køkkenet og sig selv. Det hele er blevet rigtig, rigtig flot.

Nyt brændeskur og en tilfreds Yvonne efter udført malerarbejde, den 12. april 2025

To fyrretræer er skåret i skiver og kløvning påbegyndt, den 18. april 2025

Vi ses derude.