Viser opslag med etiketten Toplærke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Toplærke. Vis alle opslag

søndag den 19. januar 2025

Nytårsguf og den måske sidste Toplærke i Danmark

Yvonne og jeg var i 2024 inviteret til at holde Jul i Mariager hos hendes lillebror, men sådan skulle det ikke gå. 

Årsagen var, at vi begge var blevet ramt af en virus- og bakterie-infektion længe før Jul, som belastede vores bihuler og slimhinder og gav en grum hoste i næsten 3 uger. 

Så hele julehalløjet endte med, at vi skulle helt frem til den 10. januar 2025, før vi fik rapanden konsumeret. 

Arkivfoto fra Juleaften 2010

Den 27. december 2024 var Yvonne stadig hårdt ramt, mens jeg vovede mig ud for første gang i næsten tre uger. 

Jeg havde sat EE stævne på Borris Hede. Vejret var mildt, men temmelig diset med varierende sigt mellem 1-2 km og finregn i perioder. Disse små udfordringer klarede "Harboørehabitten" dog uden nævneværdige problemer.

Vi mødtes omkring kl. 9 og tog opstilling på en Rimme midt på heden, hvorfra vi vidste, at der ville være et godt udsyn. I løbet af den første time så vi omtrent 75 kronhjorte, 3 havørne, en håndfuld blå kærhøge og en brud, men ingen ulv. 

EE havde familien med og omtrent kl. 10.30 opdagede EE´s yngste MNE, at en gruppe mennesker en ½ km syd for os, stod og kiggede i den samme retning. Vi valgte da at kigge i samme retning og kort tid efter fik vi øje på dagens første ulv langt ude i disen.

Det udløste naturligvis stor jubel på Rimmen, selv om ulven var langt væk og faktisk ret svær at se i disen. Efter en 5-minutters tid gik det op for os, at der faktisk var 2 ulve derude.

Derefter tog begivenhederne fart og lidt før kl. 11 kunne vi tælle hele 7 ulve på én gang og nu var de blot 750 meter væk. Dette fantastiske optrin stod på i en times tid.

6 af de i alt 7 ulve ses på dette foto, Borris Hede den 27. december 2024

Nytår blev, som så ofte før, holdt hos os i Vejle sammen med PNN. Denne aften plejer vi, traditionen tro, at aftale en 1. januar-fugletur, men i år var vejrudsigten så dårlig, at vi besluttede at aflyse. Det er vist aldrig sket før.

I stedet blev det til en 4. januar-tur hvor Yvonne tog med. Turen gik til Haraldskærfabrik, hvor lokale AB siden den 7. december 2024 havde haft besøg af en mellemflagspætte.

Yvonne og jeg blev hentet af PNN i Vejle den 4. januar 2025 og klokken 08.40 ankom vi til Haraldskærfabrik. Her blev vi mødt af AB i døren og budt inden for. Så kunne vi stå lunt og godt og kigge ud i deres have, mens vi ventede på spætten. 

Der gik ikke mange minutter før "The Between Woodpecker" ankom og i den følgende time fik vi flere fine kig på fuglen.

Mellemflagspætte ved Haraldskærfabrik, den 4. januar 2025

Nu da vi var ved Haraldskærfabrik benyttede vi os af lejligheden til at se om der skulle være en vandstær i Vejle Ås stærke strømfald igennem landsbyen. Det var dér og det var et dejligt gensyn.

Vandstær ved Vejle Å i centrum af Haraldskærfabrik, den 4. januar 2025

Den 10. januar var vi (igen) inviteret på juleand i Mariager og da vi alligevel skulle køre den lange vej dertil, besluttede vi os for at fortsætte op til sommerhuset den følgende dag. Så kunne vi få renset tagrenderne og samtidig se om der var væltede træer eller anden uorden efter den seneste tids kraftige blæsevejr.

Turen nordpå gik næsten forbi et "landskendt" landsted nær Vrensted, hvor en sjælden hvidstrubet spurv fra Nordamerika havde holdt til siden nytår. Aftenen før vi ville ankomme til landstedet, ringede jeg til ejerene for at høre om vi måtte komme forbi og kigge efter spurven i deres have. Det måtte vi gerne.

Den 11. januar ankom vi til landstedet kl. 09.30 og da var der allerede flere som havde ventet forgæves i en times tid. Først efter ½ time fik vi set spurven. Yvonne fik set den super fint frit fremme i nogle sekunder, men eller var den noget drilsk og meget mere skulky, end jeg havde forventet. 

Adfærdsmæssigt mindede den mig faktisk ret meget om en jernspurv, når den fouragerede i bunden af de tætte buske. Og når den fløj fra busk til busk satte den sig aldrig frit fremme. Men måske var vi bare uheldige i den time, vi havde afsat til at være dér.

Hvidstrubet Spurv næsten skjult i en busk ikke større end en stor stueplante, den 11. januar 2025.

Nu er hvidstrubet spurv jo ikke en rigtig spurv, men nærmere en værling. Det kan man forvisse sig om, når man sammenligner med vores hjemlige gråspurv, som vores ældste barnebarn Saga har tegnet til os.

Gråspurv i Langå den 14. januar 2025, tegnet af ældste barnebarn, Saga

Vel ankommet til sommerhuset kunne vi hurtigt konstatere, at alt var i skønneste orden. Så da tagrenderne var blevet rengjort, valgte vi at køre til Hirtshals for at se om vi kunne være heldige og se den eneste tilbageværende toplærke i Danmark. Det gjorde vi mange gange forgæves sidste år, men denne gang lykkedes det. 

Toplærke gik i dens foretrukne "steppelandskab" over for det faldefærdige Sømandshjem ved havnen. At vi fandt den lige netop dér kan vi takke lokale CJ for, da hun kort før vi ankom havde rapporteret den derfra i dofbasen.

Toplærke ved Sømandshjemmet i Hirtshals, den 11. januar 2025

Jeg så min første toplærke i Danmark den 7. december 1970. Det var ved havnen i Hvide Sande hvor der dengang ynglede to par. Det var i området umiddelbart nord for indsejlingen, som i dag er helt udbygget til "Nordhavnen". 

Toplærken indvandrede til Danmark i første halvdel af 1800-tallet og omtales første gang som ynglefugl i Sønderjylland omkring 1850. 

I Atlasundersøgelse 1971-74 var der 268 ynglepar i Danmark. I den næste Atlasundersøgelse i 1993-96 blev bestanden opgjort til 50 ynglepar. I rapporten fra dengang, Fuglenes Danmark (1998), kan man bl.a. læse følgende: "Den danske toplærkebestand synes at være hastigt på vej mod sit snarlige og endelig sammenbrud...Det må derfor forventes, at arten i løbet af en relativ kort årrække vil uddø som dansk ynglefugl". Siden 2002 har toplærken kun ynglet i Hirtshals.

I de sidste 20 år har vi hvert år talt om, at det meget snart må være slut med ynglende toplærke i Danmark. Den tid er måske kommet nu og det er faktisk lidt trist at tænke på.

I morgen genindsættes Donald Trump som præsident i USA. Hvordan kunne det dog gå så galt!

Godt nytår.

torsdag den 29. februar 2024

I krigens skygge toner foråret alligevel frem

Min årlige "forårstur" til Borris Hede blev lagt i den eneste weekend i februar, hvor heden var åben for offentligheden. Det samme havde mindst 100 andre valgt at gøre. Aldrig før har jeg prøvet at holde i kø bag 20 biler ved indgangen til Borrislejren. Men noget lignende kunne man dog også opleve i starten af 1970erne, hvor vi hvert år i begyndelsen af april var på heden for at se de spillende Urfugle. De tider er desværre forbi.

Årets "forårstur" foregik i det mest pragtfulde vejr i godt selskab med EE, PNN, BEF, KNP og KES, men på trods af 7 timers obs fra Blæsbjergvej lykkedes det ikke at få øje på så meget som skyggen af en Ulv. Men vi fik alle et opløftende strejf af forår, lærketriller, syngende sangsvaner, truttende pibesvaner og trompeterende traner. 

Sådan opleves Verden desværre ikke alle steder, hvor der ofte kører tanks, smides granater og skydes med skarpt. Bagtæppet for lukning af Borris Hede i det meste af året, er krigen i Ukraine, for heden er udlagt som et af militærets øvelsesterræner. 

11 nordtrækkende Traner over Borris Hede i halvmånens skygge den 17. februar 2024

Den 24. februar 2024 var toårsdagen for Ruslands invasion i Ukraine. Desværre er der intet som tyder på en snarlig våbenhvile og der er heller ingen udsigt til en diplomatisk løsning. Fredelig sameksistens med Rusland virker i dag næsten utopisk.

Indtil videre har vi i min tid været forskånet for krigshandlinger på dansk jord og jeg håber inderligt, at det vil vedblive med at være sådan. Jeg begriber ikke, at civiliserede mennesker i vore dage kan finde på at starte krige, for at løse konflikter. At uenigheder opstår og meninger brydes er ganske naturligt, men krigsløsningen er uciviliseret. 

--------------

Men nu tilbage til ulven på heden. For selv om det ikke lykkedes at få et glimt af ulven, så var der flere friske spor i sandet og vi gættede på, at det var nok fra nogle af ungerne fra de foregående to år. For rygterne på heden fortalte desværre, at de to forældreulve til kuldene ikke var blevet set eller registreret siden sensommeren 2023. Det er bemærkelsesværdigt.

Daggamle spor fra 2 ulve, der har fulgtes ad på Borris Hede, 17. februar 2024

Hvis, og jeg understreger, hvis det viser sig, at de to voksne ulve er forsvundet fra jordens overflade, uden at efterlade sig spor, så er der nok en ret kedelig naturlig forklaring på det. Jeg kan i hvert fald ikke løsrive mig fra den tanke, at det nok er en af de få, der er for mange af, som står bag.

Skulle du være i tvivl om, hvad det er for to ulve jeg hér taler om, så kig herunder. Foto viser første gang de ulve blev fotograferet sammen på Borris Hede. Året efter fødte de deres første kuld hvalpe.

Det første ulvepar på Borris Hede som måske er borte, arkivfoto fra 27. november 2021

Tilbage til glæden ved de små ting, som livet trods alt giver i krigens skygge. Som fx at vågne op til et uberørt sneklædt landskab på en "hverdagslørdag".

Selv om Yvonne og jeg har "rasende" travlt som nyklækkede efterlønnere, så fik vi dog afsat tid til at tage i sommerhuset i Lodskovvad i både januar og februar, om end kortvarigt. 

Verdens ende på Grenen besøgte jeg kun en enkelt gang. Der sad RoC næsten urokkelig og stirrede ud i horisonten efter hver en lille fugleklat og for de uindviede, kan det virke som om han er frosset fast.

RoC holder dagligt øje med trækket af alkefugle m.m. fra Verdens ende, 7. februar 2024

Det var begge gange pænt vinterligt. Ja så pænt, at en hel del af tiden kom til at gå med at kigge ud. Men hvad gør det - andre bjørne går jo i hi - og vi skulle jo ikke andet end pusle lidt om hinanden.

Lyset var denne morgen så varm, at selv de grå Contortafyr lignede Skovfyr, Lodskovvad, 8. februar 2024

Et "kønt" par har vovet sig ud i et sneklædt og uberørt dansk klitlandskab nær "Ulvestedet" vest for Bunken Klitplantage 8. februar 2024.

I februar var jeg en tur på Hirtshals Havn for at kigge på måger og lede efter toplærkerne. Måger var der vildt mange af, men skal jeg være helt ærlig, så var det faktisk en kende for koldt for mig og jeg fandt da heller ikke noget særligt. Det lunede dog, da jeg helt uventet så to Toplærker trippe rundt uden for "Hyttefadet" på havnen. De ledte nok efter krummer fra pølsebrød, vil jeg tro. Det var i hvert fald småting de fik samlet op. Seje er de!

En af to Toplærker ved "Hyttefadet" på Hirtshals Havn, 9. februar 2024

I uge 7 skulle familien fra Langå med de to ældste børnebørn holde deres velfortjente vinterferie i sommerhuset. Inden Yvonne og jeg drog hjemad mod Vejle, fik vi bygget snemænd af den fineste snemandsne. 

De to snemænd holdt desværre ikke ugen ud, for snart tog frøken Tø over. Men inden det gik så galt, var der glæde i øjnene hos såvel store som små.

Magne sørger for den sidste finish med hjælp fra far, Lodskovvad 11. februar 2024. Foto: Yvonne Feldskov

Saga fremviser stolt, at der er plads til nye fortænder, Lodskovvad den 11. februar 2024

Lad mig slutte af ved vores indgangsdør i Vejle. Dér bliver du mødt af et par selvportrætter som Yvonne har lavet. Første gang Saga så dem spurgte vi om hun kunne se hvem det var. Hertil svarende hun uden at tøve: "Ja det er da Jer, men før I blev gamle"

Strømpehovederne byder velkommen - I morgen starter foråret

fredag den 21. maj 2021

Åben invitation til forårets varme

Forår - du er savnet og skal være så hjertelig velkommen i det nordjyske i 2021 selv om tiden er ved at løbe ud for dig. Min længsel efter din varme leder tankerne tilbage på vores fejlindkøbte Al-Ko-plæneklipper i 2020. Den er også nærmest umulig at slå i gang - ak og ve. Var du bare halvt så målrettet som Yvonne, når hun har udsigt til en ny art, ja så skulle det såmænd nok gå alt sammen. De varmeste hilsner fra Skagen.

Yvonne er på sporet, Sandormsporet 11. maj 2021

Foråret var kortvarigt på besøg den 8. - 10. maj. Den 10. maj blev en af de vildeste dage i Skagens fuglehistorie og bød sidst eftermiddagen på høgeørn, alpesejler og rødrygget svale hvoraf jeg desværre så ingenting. Til gengæld var vi rigtig mange der tidligere på dagen så dværgværling i ringmærkernes hånd og ikke mindst en smuk thorshøne, der kom trækkende i en flok fjordterner, helt tæt på land. 

For Yvonne og mit vedkommende blev den 8. maj en særlig sjov dag med lydoptagelse af en trækkende citronvipstjert og ikke mindst da vi sammen med nogle gode kollegaer fra Vejle/Silkeborg så den Nordamerikanske/Sibiriske prærietrane trække ud over Grenen mod Norge. Tidligere på året så Yvonne og jeg prærietranen på Sydvestsjælland. Seneste er prærietranen set ved Storsjö i Jämtland i Midtsverige i dagene 13. - 14. maj.

Prærietrane med trane tager afsked med Danmark, Grenen 8. maj 2021.

Optageudstyr til kontinuerlig lydoptagelse - MIC-birding

Herunder kan du klikke for at høre min optagelse den 8. maj af en trækkende citronvipstjert på den første dag med mit nye udstyr til lydoptagelse. Fuglen blev i øvrigt slet ikke set.

Klik her for at høre trækkald fra citronvipstjert, Grenen den 8. maj 2021


Spektrogram af trækkald fra citronvipstjert, Grenen 8. maj 2021

JowJow - det blev spillet op til dans i dagene 8. - 10. maj, men fra da af er det med få undtagelser kun gået nedad bakke...og bakken har indtil nu været temmelig stejl...men selskabet fejlede ikke noget.

JHC i det tidlige morgenlys, Grenen 11. maj 2021

Yvonne skulle hjem for at arbejde den 12. maj, så jeg fulgte hende lidt på vej for en sikkerhedsskyld sådan cirka til Nørre Rubjerg. For her var nemlig opdaget en rødstrubet sanger som Yvonne manglede på hendes DK-liste. Og den blev twitchet med succes.

Rødstrubet Sanger i hybenkrat, Nørre Rubjerg 12. maj 2021

Trods det alt for kolde majvejr er der heldigvis noget som er ganske som det plejer, og det er trækket af islommer på vej mod Island og Grønland. Et helt unikt træk hvor et sted mellem 30 og 50 islommer hvert forår ses passere Grenen.

Islom krydser Grenen den 13. maj 2021

Meget uventet ankom en toplærke til Grenen tidligt om morgenen den 13. maj og siden da har den dagligt kunne ses ved de yderste klitter på Grenen. Arten er på nippet til at forsvinde fra Danmark og ses kun meget sjældent på træk.

Toplærke i den yderste klitrække, Grenen 13. maj 2021

Tordenskyer over Grenen den 14. maj 2021

Sølvhejre stopper op inden Skagerrak, Grenen 16. maj 2021

Efter toplærkens ankomst har trækket var meget begrænset og vejrudsigten er desværre ikke vildt lovende. Men den 21. maj blev alligevel en hæderlig dag med bl.a. 2 topskarver og piroler før jeg ankom, senere 4 spækhuggere langt ude i Skagerrak og ikke mindst en fin natravn han som rastede i næst-yderste klitrække. 

Selv i flugten forsøger natravnen af gemme sig, Grenen 21. maj 2021

Måske var den 21. maj et tegn på at der trods blæst, regn og især kulde er lys for enden af tunnelen. Og risikoen for at gå glip af det uventede vil jeg ikke lade gå fra mig, så derfor kan vi i de kommende 3 uger ses derude på Grenen til nye store opdagelser og oplevelser :-)