Lyngvigbanden på Mandø i efterårsferien 2025

Lørdag den 11. oktober 2025 ved middagstid gik Lyngvigbanden i land på Mandø og det blev starten på vores årlige efterårstur. Midt på ugen stødte Ulf Eschou Møller til og først da var vi fuldtallige.

I hele ugen gik og cyklende vi rundt på øen og ligesom sidste år, var det skønt at lade bilen stå. 

Lyngvigbanden ved Slusen på Østdiget før Ulf ankom, den 12. oktober 2025. Foto: Else-Marie Jørgensen

Lyngvigbanden ved Slusen på Østdiget og nu fuldtallig: Ulf Eschou Møller, Peter Lafrenz (med flot the-hue) og Erik Enevoldsen, den 15. oktober 2025. Foto: Alex Sand Frich

De farvestrålende sider i fuglebogen med amerikanske og sibiriske småfugle havde været pensum op til Mandø-ugen og forventningerne var, som altid, tårnhøje. 

Alt var ved det gamle...og dog...for igen i år måtte vi konstatere, at vi for hvert år der går, så forsvinder lidt af hørelsen gradvist og næsten ubemærket. 

Men vi "så lynet og hørte tordenskraldet" i år, men "skraldet" var desværre ikke helt så tydeligt, som det var for blot få år siden.

Min løsning på det handicap ses på fotoet herunder. På toppen af min Fin-stik sidder en lille uanseelig pudderkvast (vindhætte) med mikrofon, som nu om dage opfanger lydene bedre end mine egne ører. Mikrofonen er koblet til en lydoptager i min rygsæk og optagelserne blev ved flere lejligheder vores "redning" i år. 

For uden den lille hjælper var flere sjældne fuglearter forblevet ubestemte, fordi vi ikke hørte og/eller så dem godt nok, til en sikker bestemmelse. Det kommer jeg tilbage til om lidt.

Alex Sand Frich med pudderkvast på Syddiget ved Prebens Skov den 18. oktober 2025. Foto: Erik Enevoldsen

Allerede ved ankomsten til øen så vi ugens første Hvidbrynet Løvsanger og så var vi i gang. Det skulle snart vise sig, at det ikke var det eneste "Bryn" på turen, for i de følgende dage så vi 1-2 eks hver dag (på nær den sidste dag) og sammenlagt blev det til mindst fem forskellige fugle. 

Hvidbrynet Løvsanger i hegnet øst for Campingpladsen, den 14. oktober 2025. Foto: Alex Sand Frich

Blot 3 timer før vores ankomst til øen havde Tim Hesselballe Hansen fundet en Sibirisk Bynkefugl syd for byen. Den var meget stedfast i 3 dage og blev ugens sjældneste fugl. På sidste dagen for dens visit, så jeg den rigtig fint, hvor den nærmest opsøgte mig eller også var det fordi jeg stod et sted med lækre larver. 

Sibirisk Bynkefugl syd for byen tanker op til den videre færd, den 13. oktober 2025. Foto: Alex Sand Frich 

Mandø-ugen var en succes fra dag ét og sådan en start skulle naturligvis fejres med god rødvin og Annette Lafrenz´ hjemmelavede suppe, som Peter havde medbragt. Vi manglede ingenting den første dag, på nær Ulf.

Vi gik mætte i seng efter førstedagen i enhver henseende, Mandø den 11. oktober 2025. Foto: Alex Sand Frich

Den 12. oktober fandt Morten Christensen fra "Mad & Fugle" en Dværgryle på vadefladen ud for det Nordlige Bydige. Da det var ret sent på året for sådan én, valgte vi at gå derud for at se nærmere på den (det var også en ny årsart for mig) og samtidig få pulsen lidt op.

Vi genfandt hurtigt fuglen, men som vi stod der i en strid vind fra NV, var det svært at se rygstriberne på fuglen. En stund "bryggede" vi på, om det kunne være en Tyknæbbet Dværgryle fra Nordamerika, men efterhånden blev vi dog sikre på, at der var lys rygstribe og at fuglen var en Dværgryle.

Den sjældne amerikanske art kunne helt afskrives (hvis nogen skulle være i tvivl), da vi fik tid til at kigge nærmere på Mortens mange fotos, der viste at der ikke var svømmehud mellem den yderste og mellemste tå (se indsat foto).

Lyngvigbanden kigger på Dværgryle med Lars Ytte, Lars Grøn og Anders Bojesen fra "Mad & Fugle", den 12. oktober 2025. Foto: Erik Enevoldsen

I løbet af natten til den 13. oktober var vinden drejet fra NV til SØ og dermed var der udsigt til en meget stor trækdag. Vi hastede derfor tidligt ud til Syddiget ved Prebens Skov, for det er derfra, man bedst kan følge trækket af fugle på Mandø.

Det var med tungen ud af halsen, vi nåede frem til Rampen ved Syddiget, den 13. oktober 2025. 

Der var mange fugle i luften fra morgenstunden og det fortsatte hele formiddagen. Klokken 11.46 hørte vi et kraftigt spurve-agtigt kald, som vi straks meldte over zello. 

I felten var vi usikre på hvilken art det var, men vi mente at det måtte være en af de "store pibere" (storpiber, markpiber eller mongolsk piber). 

Den var nok lidt vel langt væk til vores ører og vi så ikke fuglen. Det gjorde "Mad & Fugle" (som stod vest for os) og de meddelte os, via zello, at de så en langhalet vipstjert-agtig småfugl.

Sidst på dagen blev der tid til at analysere min lydoptagelse af fuglen og da stod det klart, at det måtte være en Storpiber. Dette blev senere bekræftet af andre, som fik lydoptagelsen tilsendt. 

Du kan høre optagelsen ved at klikke her 

I de første dage på øen havde vi lidt bøvl med at finde Rødtoppet Fuglekonge, selv om andre så den hér og dér. Den 13. oktober lykkedes det så endelig at se den smukke fugl og i de følgende dage så vi arten flere gange. I løbet af ugen vil jeg tro, at vi så en fire fem stykker. 

Rødtoppet Fuglekonge i den SØ-ligste have i Mandø by, den 13. oktober 2025. Foto: Alex Sand Frich

Midt på eftermiddagen meldte Lars Ytte fra "Mad & Fugle", via zello, at der rastende en Rødhalset Gås nord for Rampen til Mandø. Hurtigt sprang vi på cyklerne og fór derud. Den var flot.

Rødhalset Gås blandt Bramgæs nord for Rampen til Mandø, den 13. oktober 2025. Foto: Alex Sand Frich

Den 14. oktober var SØ-vinden forduftet og vi var tilbage til NV-vind igen, som i øvrigt prægede hele ugen i efterårsferien. Dagen bød på en fin Fjeldvåge, men ellers var det mest fugle fra dagen før, der hang ud. 

Gammel han Fjeldvåge over det nordlige Mandø, den 14. oktober 2025.

Sidst på dagen endte vi på Tossebakken, hvorfra du finder den smukkeste udsigt på Mandø. Bakken har i fuglekredse fået sit navn, fordi man aldrig ser noget sjældent derfra. Derfor er det tosset at stille sig dér.

Erik Enevoldsen og Peter Lafrenz betragter udsigten fra Tossebakken, den 14. oktober 2025. Foto: Alex Sand Frich

Den 15. oktober blev på mange måder en gentagelse af dagen før, blot med mere vind fra NV og færre fugle. Vi startede ellers dagen under en fin regnbue og ledte efterfølgende længe efter guldet ved dens fødder, men forgæves.

Lars Grøn, Jakob Engelhard, Hans Henrik Bay, Peter Lafrenz og Erik Enevoldsen på rampen ved Syddiget, den 15. oktober 2025.

Trods den stride NV-vind cyklende vi øen rundt og det bedste blev en Stenpikker på læsiden ved Slusen. Den var så flot i dragten, at jeg over zello meldte: "Den ligner næsten en Ørkenpræstekrave". Det kan være, det var en grønlandsk, for den virkede stor.

Usædvanlig smuk Stenpikker med larve ved Slusen den 15. oktober 2025. Foto: Alex Sand Frich

Den 16. oktober besluttede vi os for at luske i byen fremfor at tage til Syddiget, som vi ellers havde gjort hver morgen. Pludselig var jeg havnet ved lossepladsen et godt stykke syd for byen. 

Efter mange overvejelser, om jeg skulle tage den ene eller den anden vej tilbage til byen, besluttede jeg at tage en omvej via Syddiget til Prebens Skov og derfra langs Bydiget for til sidst at nå til byen ad Midtvej.

Det skulle vise sig at være en god beslutning, for blot ca. 100 m øst for lossepladsen bliver jeg kl. 08.30 opmærksom på en tikkende fugl, der sidder skjult i tagrørene i digegraven. Jeg er hurtigt sporet ind på, at det må være en tik-værling og da den til sidst flyver op, bliver jeg sikker, selv om jeg kun ser røven af en lille nullermand, der flyver væk fra mig.

Mit gæt var, ud fra det sete og hørte, at det var en Dværgværling, men det var først efter en analyse af min lydoptagelse, at jeg ud fra spektrogram kunne fastslå, at det vitterlig var den art.

Du kan høre Dværgværlingen ved at klikke her

Bemærk i øvrigt, at der på optagelsen også er en tikkende Rødhals. Det kan man lære lidt af.

Tim har måske lige mindet mig om, at Sibirisk Bynkefugl er meget mere sjælden end Dværgværling, den 16. oktober 2025. Foto: Erik Enevoldsen

Næsten 4 timer senere opdager Tim en tik-værling trækkende øst langs Syddiget ud for Prebens Skov og til sidst ser han den lande i det Sydøstlige krat. Fuglen blev formentlig hørt fra det krat lidt senere, men de fleste gik desværre forgæves. Det var sandsynligvis samme Dværgværling ved begge lejligheder den dag.

Lyngvigbanden med Tim Hesselballe Hansen ved Det Sydøstlige Krat, den 16. oktober 2025. Foto: Erik Enevoldsen

Den 17. oktober startede vi dagen på diget ved Prebens Skov og lidt op ad dagen, fandt jeg en Hvidbrynet Løvsanger i det Giftige Krat nord for Prebens Skov.

Jakob Engelhard var hurtigt fremme, da han manglede den på årslisten. Imens vi står dér og lytter efter "Brynet" kommer Ulf og Peter til og da hører vi alle fire et enkelt kald fra en "Skovpiber". Klokken var da 09.00 og vi ser ikke fuglen. Sekunder senere kalder "Brynet" og så dukker Erik op. Jeg spørger om han hørte "Skovpiberen", men det gjorde han ikke. 

Det var ikke så godt, tænkte jeg, for sidste år hørte jeg, som den eneste i Lyngvigbanden, en Tajgapiber det samme sted.

Lyngvigbanden sunder sig oven på en fantastisk uge på Mandø, hvor jeg anes som en kvart skygge af mig selv. Bydiget ved Prebens Skov, den 17. oktober 2025. Foto: Alex Sand Frich

Der gik heldigvis ikke mere end et lille minuts tid, før Jakob melder "Piber" og den finder Erik straks. Erik følger fuglen trække mod syd over Prebens Skov og omtrent over det Sydlige Dige ser han den vende om og komme tilbage mod os, hvor den virker lidt tøvende, som om den måske ville lande. 

Efterhånden finder vi andre også fuglen og da den kommer ind over os, er vi alle enige om, at det ligner en lille piber (=Engpiber). Denne (fejl-) opfattelse fik vi måske fordi fuglen virkede tøvende i flugten, for en almindelig Skovpiber er normalt ret forskellig fra en Engpiber i både flugt og silhuet. 

Men måske forholder det sig lidt anderledes med en Tajgapiber. I følge Fugle i Felten er arten på størrelse med en Engpiber og dermed lidt mindre end Skovpiber. Det var overraskende for mig og hvis det vi oplevede er retvisende, er det ny viden for mig.

Først da "piberen" er lige over os, hører jeg 2 (måske 3) kald og spørger undrende, om det var den, der kaldte. For det lød jo slet ikke som en Engpiber, hvilket Engelhard var enig i. 

Ulf fik taget en del fotos, som alle desværre var for underbelyste til at vise os andet, end en flittigt kaldende "Piber". 

Tajgapiber kaldende ved Det Giftige Krat, den 17. oktober 2025. Foto: Ulf Eschou Møller

Vi var alle enige om, at det var en interessant "Piber", men det var først da vi kom hjem sidst på dagen, at vi ud fra min lydoptagelse og spektrogram kunne konstatere, at det var en typisk Tajgapiber, vi havde set og hørt.

Vi havde kontakt med "Piberen" i en periode på 4 minutter og 20 sekunder og i det tidsrum fik jeg optaget 26 kald. Du kan se lidt flere fotos og høre nogle af Tajgapiberens 26 kald i videoen herunder.

I 2024 hørte jeg 1 ud af 3 kald fra en overflyvende Tajgapiber, som jeg fik optaget, og i år hørte jeg 4 ud af 26 kald, jeg fik optaget. Om jeg kan høre en Tajgapiber til næste år, hvis den kommer forbi - det må tiden vise.

Lyngvigbandens efterårstur i 2026 vil igen gå til Mandø i uge 42. Vi ses måske derude (om alt går vel) og tak fordi du læste med.

Lyngvigbanden på Mandø i efterårsferien

Efterårsferien, også kaldet Kartoffelferien, falder altid i oktober i den uge, hvor den tredje onsdag falder. Det er altid i uge 42. 

Vigtigst for denne historie er det, at det var i den uge, at den "legendariske" Lyngvigbande luskede rundt på Mandø fra tidlig morgen til sen aften på jagt efter unikke fugleoplevelser. 

Vi ankom til Mandø den 12. oktober og tog hjem igen den 19. oktober.

Mandø Mølle tidlig morgen i uge 42. Foto: Erik Enevoldsen

Lyngvigbanden vil næppe blive husket på Mandø eller i det ornitologiske miljø for dens bedrift i år, selv om der blev slidt og slæbt fra tidlig morgen til sen aften. Hvor gerne vi end ville, så efterlod vi ingen varige spor på Mandø.

Til gengæld fandt banden en indre ro med tid til forventningssnak og ikke mindst fremkaldelse af gode minder fra mere end 25 år med Lyngvigbanden.

Den 7. oktober 2009 så vi fx fine arter som Stor Stormsvale, Sabinemåge og Lille Kjove ved Nr. Lyngvig og det skulle naturligvis fejres som det ses herunder. Sådan var det dengang og sådan er det i dag, men fuldtallige, det har vi ikke været i en hel del år og det bliver vi desværre heller aldrig igen. Vi mindes dig jævneligt, LP.

Lyngvigbanden anno 2009 fra venstre: ABB, LP, PLAF, UEM, EE (og ASF bag kameraet), Lyngvig den 7. oktober 2009

Lyngvigbanden tog sin spæde begyndelse efter jeg flyttede til Grønland i 1994, men det var først efter jeg flyttede tilbage til Danmark i 1997, at Lyngvigbanden blev født og sidenhen navngivet. Det sidste skete med afsendelse af en observation om en sjælden fugl via daværende sms-baserede meldesystem "Irania-birdcall" med "Lyngvigbanden" som anonymiseret afsender. Det faldt nogen for brystet for ingen anede på det tidspunkt, hvem der stod bag. 

Hidtil var de sms-baserede meldinger blevet afsendt med vores initialer: EE, UEM, ABB, PLAF, LP, EKr, ASF. Så vidste alle jo, hvem der stod bag.

I 2024 var Lyngvigbanden på Mandø kun repræsenteret af EE, UEM og ASF, da der var afbud fra ABB og PLAF af forskellige årsager. 

For ligesom det med alderen er blevet et grundvilkår, at øjnene er blevet lidt langsommere og ørerne kan drille lidt, så er det også blevet et "accepteret vilkår", at man kan være forhindret i at deltage i den årlige samling i Lyngvigbanden. Det gik ikke an i "de gode gamle dage", kan jeg godt fortælle.

EE og jeg ankom til Mandø lørdag og efter vi havde læsset cyklerne af bilen, startede vi ikke bilen igen, før vi skulle hjem en uge senere. UEM ankom først onsdag, da han i første halvdel af ugen havde andre uopsættelige og familiære pligter.

ASF ved østenden af Prebens Skov, den 13. oktober 2024. Foto: Erik Enevoldsen

EE og UEM på det nordlige Bydige, den 17. oktober 2024

EE holder cykel på en diset morgen ved det sydlige Bydige, den 18. oktober 2024

Sjældne småfugle var der ikke mange af på Mandø i uge 42 og det var i øvrigt en generel udfordring i hele landet. Target-art for ugen var Tajgapiber og vi forestillede os, at det skulle være en fugl som kunne ses længe og godt. Det var godt nok temmelig optimistisk og sådan skulle det da heller ikke gå.

Den 15. oktober blev den bedste dag i ugen. UEM var endnu ikke ankommet til øen, så det var kun EE og jeg der startede dagen, som de fleste andre dage, ved det sydlige Bydige ud for Prebens Skov. 

Ved ottetiden var jeg gået alene lidt mod nord ad bydiget og kl. 08.20 stod jeg ud for indgangen til Prebens Skov. Da lettede en flok finker fra Prebens Skov og i fuglekoret hørte jeg et enkelt kald fra en "Skovpiber". Jeg så ikke fuglen, men da jeg opfattede kaldet som ret spæd, mistænkte jeg fuglen for at være en Tajgapiber.

Jeg gik derfor straks tilbage for at høre om EE havde hørt fuglen, men det havde han desværre ikke. Da jeg senere lyttede min optagelse af fuglen igennem, kunne jeg høre at den rent faktisk kaldte 3 gange, men jeg hørte kun det midterste kald, som også er det tydeligste. 

Du kan høre lydklippet med Tajgapiberen ved at klikke her

At EE ikke hørte fuglen tog meget af glæden fra obsen og det hjalp ikke ret meget, at det senere på dagen viste sig, at TWJ omtrent samtidig, havde hørt og fået optaget Tajgapiberen fra Bydiget lidt nord for det sted, hvor jeg stod.

En lille trøst var det, at vi fandt den særlige komet på nattehimlen med det mundrette navn "Tsuchinshan-ATLAS".

Kometen C/2023 A3 (det hedder den vist også) set fra Mandø den 15. oktober 2024

Ugens småfugle blev derudover 3 Hvidbrynet Løvsanger og en drilsk Gransanger, som vi fejlagtigt tog for at være en Sibirisk Gransanger. Men det allerbedste var nu, at vi alle tre havde nogle fantastiske dage sammen på øen. 

Lyngvigbanden har derfor lejet det samme sommerhus igen i efterårsferien 2025. Vi glæder os til at gense Det giftige krat, Tossebakken, Den sorte gryde, Trekanten, Prebens Skov, Hjaltes Corner og alle de andre skæve steder, hvor man tror det helt store hit venter lige rundt om hjørnet.

Hit Me 2025.

Hvidbrynet Løvsanger ved Hjaltes Corner, Mandø den 18. oktober 2024

September 2024 næsten til glemmebogen

Ligeså opmuntrende juli og august har været, ligeså nedslående var september. For på trods af stor indsats i felten, spillede det slet ikke, når jeg da lige ser bort fra første og sidste dag i måneden.

Det blev til 17 obs-dage ved Rosenvold indtil Yvonne og jeg drog til Nordjylland den 23. september. Men selv i Skagen var der ret tyndt sidst i september, når nu man ved, hvor godt det kan være.

Generelt har det været sløjt med småfugletræk og det gælder såvel de nat- som dagtrækkende småfugle. Er det mon en ny tid vi ser ind i, eller er det blot lokale vejrforhold som har gjort udslaget. Det kan kun de kommende år give os svar på. 

Vejret i september var ikke til Rosenvold og gode trækdage blev det slet ikke til for mig. Vejr og vind i september var præget af alt for meget varme og vinde fra den østlige sektor. Selv om østlige vinde kan være ok til træk (bortset fra dagtrækkende småfugle), så var varmen nok den helt store show-stopper.

Men pyt med det, det var nok en enlig svale eller som man synger i en gamle vise, så kommer der altid en sporvogn og en...til.

Den 1. september trak en Steppehøg tæt forbi obs-posten ved Rosenvold og den langtidsstationære Søpapegøje viste sig igen igen. 

En pædagogisk video af den lille Søpapegøje sammen med en markant større Alk, kan ses ved at klikke her

Steppehøg 2K han trak forbi Rosenvold den 1. september 2024

Derefter kom der mange "lange" tomme dage og eneste lyspunkt i den første uge var en leucistisk 1K Hættemåge den 7. september. Den var så fin i dragten, at den kunne lede tankerne hen på den unge Ismåge i Hanstholm havn, for snart alt for mange år siden.

Leucistisk 1K Hættemåge trak øst den 7. september 2024

Den 10. september så vi to unge Sorthovedet Måge trække vest og dermed nåede vi en årstotal på tre, ligesom i året før.

Sorthovedet Måge 1K trækkende vest, den 10. september 2024

Den 15. september blev jeg mødt af Sø-røg over fjorden og senere samme dag viste Søpapegøjen sig igen frem og denne gang på ret tæt hold. 

Sø-røg over Vejle Fjord ved Rosenvold den 15. september 2024

Søpapegøje 2K+ ved Rosenvold den 15. september 2024

Som tiden er gået, er jeg blevet usikker på om det var en helt gammel Søpapegøje, jeg så den 17. juli, for jo tættere på, jeg får set den langtidsstationære immatur-fugl, jo mere synes jeg den kan ligne en helt gammel (adult) i forbifarten. Så måske har der i virkeligheden blot været een Søpapegøje i mundingen af Vejle Fjord i perioden fra den 17. juli til 19. september. 

Hermed slutter min Søpapegøje-følgeton. Du kan se en sidste video fra den 15. september 2024, ved at klikke her

Den sidste september-uge er Yvonne og jeg gået i krig med beskæring af birketræer, så vi er klar til at følge rovfugletrækket øst om matriklen i foråret 2025.

Før beskæring af birketræer 27. september 2024

Efter beskæring af birketræer 27. september 2024

Jeg vil slutte af med en lille "perle" fra vores have i Lodskovvad på september måneds sidste dag. I et øjebliks stilhed i forbindelse med kløvning af brænde, hørte jeg pludselig en serie velkendte kald fra en meget ivrig Hvidbrynet Løvsanger.

Lyden kom fra det sydøstlige hjørne af haven og Yvonne og jeg hastede straks derhen i håb om at få et glimt af fuglen, men den var som sunket i jorden.

Jeg gik tilbage til brændearbejdet og Yvonne gik i køkkenet for at lave en kop kakao. For et "Bryn" i haven skulle naturligvis fejres på behørig vis, selv om vi blot havde hørt den. 

Men midt i alt dette kaldte "Brynet" heldigvis igen og denne gang fik vi set den godt, fik fotos og en optagelse af stemmen. 

Alt var godt og september måned 2024 var hermed tilgivet. Foto kan ses herunder og du kan høre "Brynet" kalde ved at klikke her

Hvidbrynet Løvsanger i vores have i Lodskovvad, den 30. september 2024

Vi ses derude i oktober til nye glimt af virkeligheden.

Oktober, november, november, november, november

Overskriften er naturligvis inspireret af Henrik Nordbrandts finurlige digt: "Året har 16 måneder". Digtet er fra 1986 og afspejler ganske fint min oplevelse af november dengang - som en lang, mørk og slidsom måned i skarp kontrast til oktobers smukke efterårsfarver og mange spændende fugle.

I dag er det imidlertid blevet noget anderledes, for i takt med de klimatiske ændringer er november godt på vej til at blive "det nye oktober", hvor alt kan ske inden for vores snævre fugleoptik. Paradoksalt nok var november i år usædvanlig våd og sluttede bidende koldt med de lavest målte temperaturer for måneden i 30 år. Men fuglene kvitterede alligevel.

Den første uge i oktober tilbragte jeg alene i sommerhuset og næsten dagligt var jeg på Grenen, hvor periodens bedste observation blev en Spækhugger den 1. oktober. Det var, så vidt jeg ved, blot den anden observation fra Grenen i år. Dagen bød i øvrigt også på ankomst af Ringdrossel og Lapværling og et pænt indtræk af småfugle. Dagen efter kunne Skagen Fuglestation fremvise årets anden ringmærkede Hvidbrynet Løvsanger.

Hvidbrynet Løvsanger fremvist ved Kabeltromlen, den 2. oktober 2023

I løbet af ugen hørte vi næsten dagligt Hvidbrynet Løvsanger på Verdens Ende og tænkte at det måske var forskellige fugle. Den 5. oktober så vi for første gang et "bryn" så godt, at vi kunne se den var ringmærket. Først da gik det op for os, at det med stor sandsynlighed var den ringmærkede fugl fra den 2. oktober vi havde hørt alle dagene.

Du kan høre den hvidbrynede kalde ved at klikke her

Hvidbrynet Løvsanger med ring ved Verdens Ende, den 5. oktober 2023

Den 2. og 5. oktober bød på henholdsvis 1 og 2 Lille Kjove på Grenen og samlet fik jeg set 5 fugle i dette efterår. Det var mange for mig efter flere nul-år. 

Den 6. oktober blev min sidste dag på Grenen i oktober, hvor en meget fin Hvidnæbbet Lom rastede ganske tæt på kysten og sås fouragerende i 20 min. ud for Verdens Ende. Det sker kun sjældent, at vi ser Hvidnæbbet Lom raste og fouragere ved Grenen. 

Det blev i øvrigt også den eneste storlom i den første uge af oktober og den 7. oktober kørte jeg sydpå og overlod hele pivtøjet til Danmarks sidste daglige morgenobser på Verdens ende.

Danmarks sidste daglige morgenobser på Verdens Ende, oktober 2023

Den 8. oktober stemplede jeg ind på kontoret ved Rosenvold Pynt. Det var der også en hel del andre der gjorde og det skulle vise sig at være en rasende god idé. For dagen bød på det største musvågetræk, der nogensinde er registreret ved Rosenvold, med hele 516 fugle trækkende mod sydvest. Desværre var jeg nødsaget til at forlade stedet før det helt store ryk af fugle, så jeg så blot de første 184 af fuglene. Dagen bød i øvrigt også på over 8000 trækkende ringduer.

Der spejdes i alle retning før musvågetrækket for alvor gik i gang, Rosenvold Pynt, den 8. oktober 2023

Møgvejr i oktober er drosselvejr og det blev den 13. oktober endnu et godt bevis på - og det på trods af at vinden var frisk fra sydøst, hvilket normalt ikke er optimalt for drosler eller andre småfugle ved volden. Vejret var denne dag helt overskyet fra morgenstunden og samtidig nærmede der sig langsomt et ret massivt regnvejr fra sydvest. Ved Rosenvold Pynt var der helt tørt indtil kl. 8. Derefter støvregn, som lidt senere blev afløst af finregn og fra kl. 10.30 blev det til regulær regn.

Ved min ankomst var der ikke mange fugle i hverken krat eller i luften og ude over fjorden var der ligeledes meget tomt. Men lige som det begyndte at støvregne, kom droslerne dumpende ud af de lave skyer og det blev de ved med i tusindtal indtil kl. 10.30, hvor næsten 12000 drosler var trukket mod sydøst. Sjagger dominerede luftrummet med 8520, hvilket var ny dagsrekord ved Rosenvold, efterfulgt af Vindrossel med 3270. Dertil en enkelt Ringdrossel og få Mistel- og Sangdrosler. 

Efterårsferien 14. - 21. oktober faldt i år sammen med Lyngvigbandens årlige efterårstur eller var det mon omvendt. I hvert fald slog Lyngvigbanden lejr i Hjerpsted i det Sydvestlige Jylland i den samme uge. Der var desværre afbud fra ABB og banden bestod derfor kun af EE, PLAF, UEM og ASF. Humøret var helt i top og forventningerne var som altid tårnhøje.

EE, UEM, PLAF og ASF, Margrethekog, den 17. oktober 2023 

Vi lagde ud med et par dage med stormende kuling fra vest afløst af tre forholdsvis rolige dage midt på ugen. Fra og med torsdag sluttede vi af med stormende kuling fra øst og ubønhørligt meget regn. Ikke lige frem den bedste opskrift til at kigge på fugle i det pandekageflade Sydvestjylland.

Og lad det være sagt med det samme, Lyngvigbanden var en skygge af sig selv og selv om vi så over 100.000 fugle i løbet af ugen, så lykkede det ikke at finde noget usædvanligt. Vi sled og slæbte, men lige lidt hjalp det. Det mest usædvanlige vi fandt, var trækkende Sule ved Hjerpsted og trækkende Lomvie ved Højer Sluse. Ak og Ve, men humøret og humoren fejlede heldigvis ikke noget.

ASF og EE ser på køer i Margrethekog, den 17. oktober 2023

Den 16. oktober var nok dagen, hvor vi skulle have fundet noget rigtig godt i det Sydvestjyske. Vi startede dagen ved Emmerlev Klev og fandt Ringdrossel i det yderste krat. Var det ikke for en melding om en sjælden tornskade på Mandø, kunne det nok være blevet til mere, for det lugtede fælt af hit. 

Vi valgte dog hurtigt at sætte kursen mod Mandø fremfor at lede videre ved Emmerlev Klev. Tornskaden var på plads og hurtigt fik vi gode foto af den korte yderste halefjer og derefter var landets tredje fund af en Brun Tornskade ikke længere til diskussion. EE og PLAF fik begge en ny DK-art.

Brun Tornskade vest for Mandø Kirke, den 16. oktober 2023

Kort før vi skulle forlade Mandø, pga. stigende tidevand, fandt EE en afvigende Gransanger nær Æ Towt, der desværre var helt tavs. Fuglens udseende forvirrede os og vi vaklede imellem om det var en Gransanger eller en Løvsanger, for der var noget som ikke helt stemte. Først da fuglen var fløjet væk efter 5 minutter, tænkte vi på, om det måske kunne have været en helt umulig Iberisk Gransanger.

Umulig (tavs) Gransanger til glemmebogen ved Æ Towt, Mandø, den 16. oktober 2023

I løbet af de følgende dage blev vejret stadig dårligere med tiltagende vind fra øst og med hyppige regnbyger. Den 20. oktober om morgenen var det stormende kuling. På vej til Højer denne morgen kunne vi konstatere, at der var ankommet i titusindvis af bramgæs til området mellem Hjerpsted og Højer. Gæssene var nok sultne efter deres lange rejse hertil fra det nordlige Rusland og i det allerførste morgenlys, stred de sig lavt imod den kraftige østenvind ind til til de grønne efterårsmarker for at søge føde.

Det blev vores sidste dag i det Sydvestjyske på grund af det helt umulige vejr og det betød, at vi tog hjem en dag tidligere end planlagt. Det er aldrig sket før i Lyngvigbandens mere end 25 årige lange historie! 

Som varslet af vejrprofeterne blev natten til den 21. oktober til et regulært uvejr og flere steder blev der målt vindstød af orkanstyrke fra øst. Det medførte den værste stormflod i mere end 100 år ved nogle af de østvendte kyster. Høj vandstand og bølger anrettede, i løbet af natten, store skader på havne og lavtliggende boligområder i Sydøstdanmark. 

Rosenvold Pynt set mod øst, den 22. oktober 2023

I det aftagende uvejr om morgenen den 21. oktober var jeg naturligvis på plads ved Rosenvold Pynt før daggry, for efter uvejr kan der ske sjove og uventede ting. Regnen stoppede først ved ni-tiden, men derefter fik jeg også travlt. For mange fugle var blæst ind i fjorden og nu ville de ud igen. Aldrig før har jeg set så mange fugle trække ud af fjorden som denne morgen med bl.a. Alk 132, Rødstrubet Lom 72, Fløjlsand 26 og Mallemuk 2. 

Den 22. oktober var alt igen helt roligt ved Rosenvold Pynt og bortset fra en strandet lystbåd, på den modsatte side af fjorden ved Høll, og træstammer, rødder og grenstumper langs kysten ved Rosenvold Pynt, var der ikke mange spor tilbage fra uvejret. 

LN, JJ og HP obser ved Rosenvold, den 22. oktober 2023

Megen regn var faldet i løbet af natten til den 25. oktober og først kl. 08.20 stoppede regnen helt og jeg begav mig, som de foregående dage, ud til obs-posten ved Rosenvold Pynt. Kort efter ankom DD. Efter en times tid flyttede vi lidt væk fra kysten til 00´er-obspladsen for at få lidt mere læ for den friske vind fra SØ. Det skulle vise sig at være en meget klog beslutning. For kl. 10.25 opdager DD en kjove nærme sig fra vest på vej ind over strandengen og lige imod os - gammel Mellemkjove var det, men dog uden store køller. Var vi blevet, hvor vi startede dagens obs, kunne den let være fløjet helt uset forbi, lige bag om ryggen på os.

Mellemkjove trækkende NØ, Rosenvold Pynt, den 25. oktober 2023. Indsatte fotos: Morten DD.

Lørdag den 4. november var jeg for anden gang på krydstogt til Vejlerne for at se efter en Amerikansk Kærhøg fundet af HHN en uges tid forinden. Første gang jeg forsøgte var den 27. oktober, hvor jeg spejdede forgæves i 10 timer. Denne gang startede jeg lidt før daggry syd for Selbjerg Vejle, sammen med HHN og HLæ, i et område hvor mange kærhøge overnatter, men uden held. 

Efter et par timer drog HLæ og jeg til Kogleaks-skjulet, hvor fra kærhøgen oftest var blevet set i den forgangne uge. Og sørme om ikke det lykkedes at se kærhøgen derfra, efter ca. 4 timeres venten, til stor begejstring for omkring 25 fuglefolk. Fuglen sås ganske fint i teleskop og bedre end mine foto herunder giver indtryk af. 

Amerikansk Kærhøg ved Kogleaks, Vejlerne, den 4. november 2023

Søndag den 5. november blev endnu en dag på krydstogt. For da jeg op ad formiddagen fortalte Yvonne at der var set 6 Eremitibis på Værnengene, var hun helt klar i spyttet - Vi kører nu! Og så gik det stærkt og det var heldigt, for 5 minutter efter vi ankom til Værnengene, lettede de 6 ibiser og forsvandt langt væk mod øst. 

Eremitibis på den sydlige del af Værnengene. Bemærk satellitsender på ryggen af forreste fugl. den 5. november 2023

Nu da vi var på langfart, valgte vi at se os omkring i nærområdet, hvor det lykkes at se andre fine arter som Kohejre og Halsbåndstroldand. Sidste fuglestop blev sydmolen i Hvide Sande, hvor Yvonne fik Kaspisk Måge som ny art. Dertil så vi Tejst i indsejlingen og den art har jeg ikke set i Hvide Sande siden min halvtresårs fødselsdag og der er immervæk en rum tid siden. 

Dagen sluttede vi af hos min søster og svoger i Hvide Sande med en god pizza fra Restaurant Storm. What´s not to like.

Kohejre og Halsbåndstroldand, hhv. Værnengene og sø ved Nymindegab, den 5. november 2023

Den 7. november drog jeg for sidste gang i år til Rosenvold Pynt for at kigge fugletræk - troede jeg. Det blev en moderat dag, hvor highligt var en sen Hvid Vipstjert, som fouragerede i det opskyllede tang.

Hvid Vipstjert ved Rosenvold Pynt, den 7. november 2023

Den 9. november drog Yvonne og jeg nordpå for at få en uges ferie i sommerhuset. Det blev til flere morgenobser på Grenen med fine arter som Islom, Søpapegøje, Søkonge og Hvidsisken. Da vi hørte om en Tophejre ved Nygårds Mølle, vest for Elling, kørte vi dertil og så den i silende regnvejr. Ny DK-art nr. 302 til Yvonne og så var alt godt.

Tophejre ved Åsted Å nær Nygårds Mølle, den 12. november 2023

DD hentede mig i Vejle, tidligt om morgenen den 25. november, for at vi kunne give Rosenvold et sidste skud. Vi var i god tid og det var godt, for det var spejlglat. Vinteren bankede på i smuk vejr. 

DD gør klar til indtastning af dagens obs i Dofbasen, Rosenvold Pynt, den 25. november 2023

Vi ankom til pynten i god behold kl. 8 og var enige om at dagens target-art var Søkonge. En del var set i indre farvande dagen før og efter blot et kvarter så vi da også dagens første, som blev fulgt af yderligere 3 inden der var gået en time. Det glædede vi os meget over i de næste 3 timer.

Klokken 10.56 tog dagen imidlertid en helt ny drejning. Da meldte DD om en "spids/slank og rød" kærhøg lavt over de yderste træer mod øst. Vi var dermed sporet ind på, at det måske kunne være en Steppehøg. Fuglen kom ret imod os og i teleskop kunne vi se hvid nakkeplet, noget hvidt på siden af hovedet og mørk boa-lignende tegning på halssiden samt "rødlig" underside. På den baggrund var vi ikke sene til at udråbe fuglen til Steppehøg.

Omtrent sådan så vi "Steppehøgen" i teleskop, Rosenvold Pynt, den 25. november 2023

Efter det korte kig (alt for korte skulle det senere vise sig) på fuglen i teleskop, greb vi vores fotogrej for at sikre dokumentation af den måske seneste "Steppehøg" i Danmark nogensinde. 

"Steppehøgen" fyldte naturligvis alt i vores snak resten af dagen indtil vi meget glade kørte hjemad kl. 13. Vel hjemme og efter en lur vågnede jeg frisk og noget af det første jeg tænkte på var, at der da vist var temmelig meget hvidt omkring og især over øjet på "Steppehøgen". Det var først da jeg blev lidt nervøs. 

Hurtigt fik jeg overført foto fra kameraet til PC og så gik der ikke mange minutter, før jeg var sikker på at vi havde fejlbestemt en Hedehøg til Steppehøg. Et hurtigt opkald til DD afslørede, at han var sporet ind på det samme. 

Hedehøg 1K hun og seneste fund i Danmark, Rosenvold Pynt, den 25. november 2023

Det er ikke første gang, at jeg fik kigget alt for lidt på en sjælden fugl i felten på grund af min iver efter at fotodokumentere fuglen og det bliver helt sikkert heller ikke sidste gang. Denne gang gik det heldigvis godt.

Hedehøg i Danmark i november rammer helt uden for skiven og ligger langt uden for artens kendte forekomst i Danmark. Seneste anerkendte fund er en gammel han fra Ballum Enge i Sønderjylland den 19. oktober 2012. Dette fund er også det seneste fund, der er omtalt i "Systematisk oversigt over Danmarks fugle 1800-2019". 

RoC har efterfølgende oplyst til mig, at han har set Hedehøg på Grenen den 5. november 2000. RoC oplyser at fundet er publiceret i en NOK-rapport. Det er uvist, hvorfor fundet ikke er omtalt i den seneste systematiske oversigt.

Den 26. november satte PNN og jeg hinanden stævne ved Rosenvold Pynt for sidste gang i november. Dagen blev en påmindelse om, at det kan være hundekoldt om vinteren og vil næppe blive husket for noget som helst. Til gengæld vil oktober og november blive husket for at jeg for første gang så Mellemkjove og Hedehøg ved Rosenvold Pynt.

På havnen i Vejle er mange af lystbådene allerede sat på land for vinteren og vandrefalkeparret holder stadig stand på havnen. Desværre har vandrefalkene ikke ynglet de sidste par år. Sidst på eftermiddagen den 26. november sad begge fugle sammen ved redekassen på Twin-Towers. Så hvem ved...jeg holder øje fra altanen.

Twin-Towers ses til venstre i billedet, den 30. november 2023

Et nyt kunstværk blev indviet i Klimaparken i Vejle den 30. oktober 2023. Havobservatoriet er det blevet kaldt og skal sætte fokus på havstigninger som en konsekvens af den globale opvarmning. Kunstværket simulerer med få minutters mellemrum den aktuelle tilstand og bølgegang for en ny position i havet omkring Danmark - fx bølgerne ud for Hvide Sande, i Østersøen og i Vejle Fjord. Bag kunstværket står danske Lise Autogena og engelske Joshua Portway.

Havobservatoriet ses i centrum af billedet i snevejr i Klimaparken, den 30. november 2023

Vi ses derude til nye store oplevelser og indtil da: "Take care of all your memories. For you cannot relive them" (Bob Dylan).