Uden for sæsonen bliver vi klogere

Med forårets afslutning er vi mange der venter på efterårets begyndelse. For andre er tiden imellem, det de har ventet på i næsten et helt år - sommeren.

For en trækfugle-elsker er sommeren uden for sæsonen, men det skal man ikke lade sig narre af, heller ikke ved Rosenvold.

Men inden jeg når dertil, vil jeg først fortælle om et par ture med Yvonne til henholdsvis Æbelø og Samsø.

Æbelø

Den 21. juni 2025 tog Yvonne og jeg en tur til Æbelø. Vi havde egentlig planlagt en tur sidste sommer, men på dagen kom et gedigent tordenvejr i vejen. I år valgte vi dagen ud fra vejrudsigten og naturligvis tilpassede vi turen i behørig respekt for tidevandet.

Det 21. juni betød det morgen-afgang fra P-pladsen på Lindøhoved senest klokken 4. Vi holdt vores tidsplan hjemmefra og kl. 04.04 forlod vi P-pladsen og gik mod Æbelø ad Ebbevejen. Det var en super fin tur i solopgangen med havterner om ørerne, sand mellem tæerne og små bølger på skinnebenene.

Yvonne ved markeringspæl for Ebbevejen og i baggrunden Æbelø, den 21. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich 

Turen til Æbeløholm foregår i vand og går forbi Dræet og tager omtrent 1 time. Derfra var der landfast via Brådet helt til Æbelø. Det var først tilladt at gå ind på Æbelø fra kl. 06.00 og det gjorde vi så, efter en lille pause ved portalen til Æbelø. 

Yvonne på Brådet på hjemvejen ved indgangsportalen til Æbelø, den 21. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich

Turen t/r varede 9 timer uden stress og jag og med tid til en lille lur og det var det hele værd. 

Skulle du få lyst til at besøge Æbelø, vil jeg varmt anbefale at tage afsted så tidligt på dagen som muligt, hvis du vil opleve øen for dig selv, for vi mødte blot et enkelt ungt par på vejen derud og rundt på øen.

På hjemturen så det noget anderledes ud, da vi ved middagstid nåede til Ebbevejen fra Æbeløholm. Der mødte vi mere end 100 mennesker og flere havde taget deres hunde med. De fleste så nu ud til at være både forventningsfulde og i godt humør, ligesom vi havde været tidligt på dagen og godt for det.

I forbindelse med turen havde jeg særligt glædet mig til at se Rosenvold Pynt fra Æbelø. For hvad er det mon fuglene ser, når de om efteråret kommer tiltrækkende fra øst og nordøst. Ja det kan du se på billedet herunder.

Mundingen af Vejle Fjord og Rosenvold Pynt set fra sydvest enden af Æbelø, den 21. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich

Samsø

Den 30. juni tog Yvonne og jeg til Samsø på en tredages tur med vores cykler. Vi boede i Oasen lidt syd for Nordby og det var et fint udgangspunkt for cykelture på hele Nordøen.

Nordby er kendt for sine smukke kvinder og det måske bedst bevarede gadekær i Danmark, den 1. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Yvonne besigtiger badestranden fra Issehoveds bakker på Nordsamsø, den 1. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Yvonne på stranden med Issehoveds bakker i baggrunden, den 1. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Nordsamsø ned til og med Stavns Fjord er et ualmindeligt dejligt område, hvor vi tilbragte de to første dage. Det var klogt, for Sydøen var mildest talt en skuffelse på tredjedagen.

Særligt skuffende var det at besøge Ballen, som jeg husker som en hyggelig by fra mit seneste besøg for ca. 20 år siden. I dag er det for "sådannogensomos" blevet et forfærdeligt sted og på havnen er det mildest talt kaotisk. By- og havneplanlægning er i mine øjne gået helt galt og man fristes til at spørge: "Har der mon været en byplanlægger tilstede?".

Nå - men Nordsamsø - det kan noget og der tager vi gerne til igen - engang.

Rosenvold uden for sæsonen

Rosenvold om foråret og sommeren har hidtil været uden for sæsonen, men vi er ved at blive klogere, kan jeg fortælle.

I flere år har vi talt om, at der ind imellem bør kunne forekomme returtræk af spændende rovfugle om foråret og tidlig sommer, men vi har aldrig fået det undersøgt. I foråret 2025 blev de første spadestik taget af bl.a. Morten DD og Peder Nygaard Nielsen (PNN) til at få det afklaret og med indsatsen taget i betragtning, må gravearbejdet betegnes som vellykket.

Ud over 8 Sorte Glenter i foråret (indtil i år blot 1 gammelt fund fra volden) sås en nordtrækkende Lille Skrigeørn den 9. maj og Rødrygget Svale 18. april og 2. maj. Det var meget uventet. I bedste fald havde vi forestillet os, at der kunne komme et par sorte glenter og en skrigeørn på returtræk mod SV.

Jeg indledte min "uden for sæsonen" sammen med Peder Nygaard Nielsen ved Rosenvold den 11. juni og fortsatte juli måned ud. Det blev til 26 obs-dage i alt fordelt med 8 i juni og 18 i juli.

Peder Nygaard Nielsen tæller 3 knopsvaner på første dag "uden for sæsonen" ved Rosenvold, den 11. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich

Lille Skrigeørn

Den 25. juni tog Peder Nygaard Nielsen (PNN) og jeg igen til Rosenvold i håb om at få lidt af det sidste returtræk af rovfugle og måske endda en Sort Glente, som jeg endnu havde (og stadig har) til gode at se ved Rosenvold. 

Klokken 10.22 kigger vi begge på to røde glenter i NØ-lig retning og ser samtidig meget langt væk en tredje rovfugl med hængende vinger komme glidende imod os. 

PNN slipper fuglen, men jeg vælger at fastholde blikket på den og efter 1 minuts tid når den frem til den nærmeste af glenterne og begynder at kredse. Straks kan jeg se det er en aquila-ørn og kort efter, at det er en Lille Skrigeørn. Der går lidt tid før PNN genfinder fuglen og imens forsøger jeg at tage fotos, men det mislykkes. Klokken 10.25 forsvinder den ned bag skoven og jeg er da ret sikker på, at den er gået til rast.

Da skrigeørnen dukkede op var vi i gang med at pakke sammen, for der var ikke sket ret meget den morgen, men da ørnen tilsyneladende var gået til rast, besluttede vi heldigvis at blive lidt længere i håb om, at den ville lette igen. 

Det skulle vise sig at være en god idé, for efter næsten 4 timers venten kl. 14.13 ser vi den igen, nu kredsende lavt over skoven nord for os og efter nogle minutter, hvor den kredser stadigt højere og højere op, ser vi den trække ud over fjorden mod SSV i stor højde. Da var klokken 14.20.

Lille Skrigeørn har lagt an til at trække ud over fjorden ved Rosenvold, den 25. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich

Lille Skrigeørn trækker ud over Vejle Fjord ved Rosenvold, den 25. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich

Skrigeørnen sås efterfølgende over det Hvide Vandtårn i Fredericia kl. 14.43. Distrancen er 12 km og hvis de oplyste tidspunkter passer, giver det en trækhastighed på 31 km/t.

Atlantisk/Scopolis Skråpe (Kuhls Skråpe)

Den 12. juli havde jeg aftalt med PNN, at vi skulle mødes ved Rosenvold. Jeg ankom kl. 06.14 i skyet vejr med enkelte huller til solen og svag vind fra nord. Klokken 06.53 dukker en stormfugl op i mit teleskop i østlig retning ca. 1 km væk. Fuglen er på vej ind i fjorden og så vidt jeg kan bedømme mere fouragerende end trækkende.

Da jeg opdager fuglen, kommer den glidende skråt imod mig og helt lavt over vandet på nedad bugede lange og slanke vinklede vinger. Der går nærmest ingen tid, før jeg ved, hvad det er jeg kigger på og da den første gang laver et skarpt 90-graders drej til siden og slår 3-4 dovne "mosehornugle-agtige" vingeslag, er sagen krystalklar - Kuhls Skråpe. Det er en fugl man ikke kan tage fejl af i magsvejr.

Jeg vælger straks at ringe til PNN, da jeg ved, han må være lige på trapperne, men han tager ikke telefonen. Jeg vælger derefter at forsøge at tage en serie fotos halvt i blinde og resultatet kan du se herunder. Første foto er uredigeret, mens de følgende er stærkt beskåret.

Uredigeret foto af Kuhls Skråpe på vej ind i fjorden med Fyn i baggrund, Rosenvold, den 12. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Da fuglen er på nogen afstand, er jeg nervøs for at tabe den af syne i forbindelse med fotograferingen, men heldigvis lykkes det at genfinde den ret hurtigt. Da bevæger den sig fortsat langsomt søgende/fouragerende ind i fjordmundigen, men lidt før den når "på højde med" Treldenæs, vender den desværre om. Herefter bevæger den sig stadig langsomt og hele tiden søgende/fouragerende udad igen. 

På det tidspunkt prøver jeg igen at tage en serie fotos, hvor det dog kun lykkes at dokumentere de hvide undervinger og undersiden. Måske kan man også ane det sorte i hånden og den sorte bagkant på vingen, men fotos er alle så dårlige, at det kan være løgn. Herunder vises først et uredigeret foto og dernæst samme foto stærkt beskåret.

I det øjeblik jeg lægger kameraet fra mig igen, for at finde fuglen i teleskopet, kan jeg hører "slæbende" skridt i vegetationen bag mig og jeg ved det må være PNN. Jeg råber derfor så højt til ham, at selv et par lystfiskere lidt henne af stranden bliver opmærksom, at han skal skynde sig, for der er Kuhls og den er på vej ud af fjorden.

PNN får hurtigt gjort teleskopet klar og finder heldigvis fuglen tidsnok til, at han kan se, at det virkelig er en Kuhls Skråpe, vi har besøg af.

Vi følger nu fuglen i de sidste 3-4 minutter indtil den kl. 07.01 forsvinder i retning af sydenden af Æbelø, hvor den efterhånden virker til at være mere trækkende end fouragerende.

Uredigeret foto af Kuhls Skråpe på vej ud af fjorden med Fyn i baggrunden, Rosenvold den 12. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Artsbestemmelse til Atlantisk Skråpe eller Scopolis Skråpe kræver meget gode observationsforhold og dertil gode fotos. Det var jeg ikke i nærheden af at kunne opnå under de givne omstændigheder. 

Mine fotos understøtter omtrent det jeg så på fuglen: Stor skråpe med lange og slanke "vinklede" vinger, brun ryg og hoved, lysere overgump som ikke var hvid, som det ser ud på foto (baglys/falsk lys?) i kontrast til sort hale, ryg lysere end vinger, som havde et ret tydeligt mørkt diagonalbånd i armen og mørke håndsvingfjer. På undersiden sås hvid krop og undervinger indrammet af sort uden mulighed for at se artsspecifikke detaljer. Næb tydelig, men ingen detaljer set om næbbet var spinkelt eller groft.

Der er to tidligere iagttagelser af Kuhls Skråpe-komplekset i vores nærområde. Det første fund er fra den 31. juli til 1. august 2012 i Vejle Fjord. Det andet fund er i "Tragten" ved Fredericia den 6. november 2016. 

Fundet i 2012 regnes for at være en Atlantisk Skråpe og er så vidt jeg ved, placeret i den "kasse" ud fra en antagelse om, at fuglen er identisk med et meget veldokumenteret fund blandt badegæster ved Bratten Strand i Nordjylland. Dette er første og hidtil eneste anerkendte fund af Atlantisk Skråpe i Danmark.

Et eksempel på gode observationsforhold og fotos kan ses ved at klikke her, hvor Danmarks første og hidtil eneste Scopolis Skråpe blev fulgt i flere dage i indre farvande, først langs den svenske vestkyst, dernæst langs den nordsjællandske kyst for til sidste at ende i Skagen, hvor både Yvonne og jeg så den. 

Der er omtrent 70 fund af ubestemte Kuhls Skråper i Danmark, så omstændighederne omkring fundet ved Rosenvold er det normale. Fuglen fra Rosenvold er i øvrigt min første selvfundne og min eneste iagttagelse uden for Skagen. I alt har jeg vel set en håndfuld "Kuhls Skråper" i Skagen, hvor den seneste er fra den 3. juni i år.

Andre godbidder uden for sæsonen

Snog

Sidste år så Erik Enevoldsen en Snog øst for Rosenvold Camping. Det var i følge dofbasen den første obs af arten ved Rosenvold. 

Den 10. juli kl. 05.30 nåede jeg til Rosenvold Ås udløb og der så jeg en stor Snog (70-80 cm) i østsiden af asfaltvejen. Jeg stoppede og da det var i et vejsving, satte jeg katastrofeblink i gang. For selv om det var tidlig morgen og med en hastighedsbegrænsning på 40 km/t, så kunne der godt komme en fuglekigger eller lystfisker forbi, i lidt for god fart på vej ned ad bakken, ligesom jeg gjorde for næsten 2 år siden, hvor jeg blev klippet og fik en fartbøde. 

Snogen var spillevende, men alt for nedkølet til at krybe væk på den tørre asfalt, så jeg hjalp den forsigtigt ind i græsrabatten, hvor den hurtigt fik "fodfæste" og forsvandt videre ned mod åen.

Snog på vejen ved Rosenvold Ås udløb, den 10. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich

Ride

Den 25. juli kl. 06.21 så jeg en 1K Ride trække ind i Vejle Fjord. Ride er ikke årlig ved Rosenvold, men næsten. Dette var første dokumenterede sommerfund og helt uventet, at det skulle være en frisk ungfugl. Hvor mon den kom fra?

Helt ung Ride højt over Treldenæs set fra Rosenvold den 25. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Hybrid mellem Land- og Bysvale

Den 25. juli, blot 12 minutter efter Riden, dukkede en formodet hybrid mellem Land- og Bysvale op over obsposten. Jeg nåede ikke at se ret meget på fuglen, ud over at det lignede en ung Landsvale med hvid overgump, da jeg brugte den korte tid på at tage fotos. Den hvide overgump var smallere end det ses på en Bysvale (rektangulær).

Formodet hybrid mellem Land- og Bysvale, Rosenvold, den 25. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Rovterner

Det 27. juli kom to Rovterner trækkende forbi obsposten. Det var en voksen og dens unge og begge gav meget lyd fra sig undervejs. Jeg så arten for første gang ved Rosenvold i 2023 og nu ser det heldigvis ud til, at det skal til at være en årlig begivenhed.

Adult Rovterne trak tæt forbi Rosenvold Pynt den 27. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

1K Rovterne trak sammen med dens mor eller far tæt forbi Rosenvold den 27. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Husrødstjert

Den 28. juli ankom jeg til P-pladsen ved Rosenvold omkring kl. 05.40. Der var stille og ikke en fugl i luften, så jeg benyttede mig af det offentlige toilet, just in case. Det var et klogt valg, for da jeg lettet trådte ud af døren igen, sad der en Husrødstjert på en af de gamle telefonpæle, som afgrænser P-pladsen. Arten er ikke set med sikkerhed ved Rosenvold siden omkring år 2000, hvor den dengang nok ynglede ved Godset. Så var den dag reddet.

Husrødstjert, nok en unge fra i år, på P-pladsen ved Rosenvold, den 28. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Almindelig Firben

Husrødstjerten var dog ikke det vildeste, der skete den 28. juli. For kl. 09.46 ringede Yvonne og fortalte mig, at hun lige havde set et Firben i vores soveværelse og nu var den smuttet ind under vores seng. Det var mildt sagt uventet, for vi bor på 5. sal!

Tankerne kredsede naturligvis om, hvordan firbenet kunne være havnet dér og hvordan vi mon kunne få fat på den, for at hjælpe den tilbage i naturen. 

I første omgang tænkte jeg på, om det mon kunne være min gode ven fra Rosenvold, som de sidste par år har holdt til ved en stor ilanddreven træstub, som ligger under et par meter fra min faste obs-post.

Min firbenede ven tæt tæt på min faste obspost ved Rosenvold, den 28. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich

For kunne det mon tænkes, at den var kravlet op i min rygsæk ude ved Rosenvold og jeg derved har fået den med hjem i lejligheden. PNN mente dog, at den også sagtens kunne være kravlet op ad ydervæggen og ind af en åben altandør (står nærmest altid åben om sommeren). 

I de følgende dage forsøgte vi at lokke firbenet frem med frisk vandmelon, men uden held. Jeg overvejede også at sprede mel ud på gulvet, for at se om den ville afsætte spor, men den idé blev droppet af Yvonne :-)

Til sidst begyndte jeg så småt at overbevise mig selv om, at den nok var kravlet ud af den åbne altandør og derfra valgt at kravle ned ad ydervæggen eller i værste fald havde taget springet. Mon den ville have kunnet klare det?

Det var naturligvis alt sammen ren spekulation og det pureste opspind. Det blev krystalklart midt på formiddagen den 31. juli, hvor jeg kom tidligt hjem fra en kedelig obs ved Rosenvold.

For lige inden for døren sad firbenet på gulvet i entréen. Glæden var stor og hurtigt fik Yvonne og jeg indfanget det lille dyr i en madkasse og sat den fri i Klimaparken, hvor vi bor.

I Klimaparken er jeg sikker på, at den hurtigt vil finde mad og artsfæller. Vi siger tak for besøget og anbefaler, at den fremover holder sig væk fra store højder og rygsække.

Almindelig Firben i vores madkasse inden frigivelse, den 31. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Endelig tilbage til friheden i Klimaparken. Hvis du ser den, så hils fra os. Foto: Alex Sand Frich

Ikke alt gik til held uden for sæsonen

Det er desværre ikke alle sjældne arter, vi får dokumenteret ved Rosenvold. Det er et generelt vilkår for alle, der foretrækker at se på trækfugle, fremfor rastende fugle. 

Den 13. juli trak en Lunde mod øst og den 27. juli trak en Citronvipstjert vest. Lunden blev ikke forsøgt fotodokumenteret, men med Citronvipstjerten forsøgte jeg, desværre forgæves. 

Min lydoptager lå hjemme i lejligheden i Vejle og det har den gjort hele tiden "Uden for sæsonen". Det har nu vist sig at være lidt for dumt.

Fundet af Lunden kan du læse lidt om i dofbasen ved at klikke her

I dofbasen indledte jeg min beretning om fundet af Citronvipstjerten på følgende måde: "Forbudt frugt, udokumenteret og uden fortilfælde i juli...Om en så kort "flyby-observation" af en 2K+ Citronvipstjert uden lydoptagelse eller foto kan accepteres (uden for april/maj), er en overvejelse værd". 

Efterfølgende overvejelser har nu ført til, at jeg har fjernet observationen fra dofbasen. Min begrundelse er, at et fund af Citronvipstjert uden for artens normale forekomstperiode skal kunne dokumenteres bedre, end tilfældet var ved Rosenvold. Det vil i min optik betyde lyd- eller fotooptagelse eller at fuglen ses godt over længere tid. 

Jeg tror nu stadig, at det var en Citronvipstjert, vi så trække forbi, men vi så den bare ikke godt nok.

Jeg har tidligere fundet 5+ Citronvipstjerter i Danmark, alle på Grenen og alle er fundet på trækkaldet, ligesom fuglen ved Rosenvold. Flere er dokumenteret med lydoptagelse, mens andre er hørt og set af mange. En af fuglene fandt jeg sammen med Yvonne den 8. maj 2021 og dens trækkald kan høres ved at klikke her

Summa summarum for uden for sæsonen

I uden for sæsonen har frekvensen af sjældne fugle været bemærkelsesværdigt højt og nogle vil måske gå så vidt som til at sige for højt. Det har da også været meget højere, end jeg nogensinde har oplevet det ved Rosenvold i de mere end 25 år, jeg har fulgt fugletrækket på stedet. 

Derimod har det tidlige efterårstræk af sortænder, de voksne vadefugle og HF-terner indtil nu været skuffende. 

På småfuglesiden er det forventeligt, at der ikke sker ret meget før udgangen af juli. For de tidligste af de dagtrækkende arter, som Skovpiber og Gul Vipstjert, er totalen for juli da også beskedent med henholdsvis 1 og 9 trækkende individer. Der kan dog have været flere Skovpibere, for jeg hører dem ikke så langt væk, som jeg tidligere har gjort.

Det ændrer sig alt sammen i de kommende uger (bortset fra det med ørerne), tør jeg godt love, og det glæder jeg mig til.

Vi ses måske derude.

Skagensmalerne og mødet med Kejseren

Hermed et udpluk af nogle af de mest mindeværdige øjeblikke fra første halvår, som ikke allerede er blevet fortalt i mine foregående indlæg fra 2025.

Foråret er altid en fuglemæssig hektisk tid med kun få fridage i det Nordjyske. En af disse fridage i år var den 16. maj, hvor Yvonne og jeg besøgte Skagens Museum.

Vi genså mange af de velkendte malerier og nye var kommet til og dertil var der en særudstilling med fotografier af flere af de kendte Skagensmalere. 

Mit yndlingsportræt på Skagens Museum er "Den leende Lars Gaihede". Portrættet virker autentisk og selv om jeg har set det mange gange før, gør det altid et stort indtryk. 

Lars Gaihede var fisker og vejrbidt, ligesom min far, så grunden til at jeg holder så meget af netop dette maleri, er måske, at jeg i maleriet ser noget af det, jeg selv er rundet af.

"Den leende Lars Gaihede", Christian Krohg 1879/80. Foto: Alex Sand Frich

I den fotografiske særudstilling stødte jeg på en af de tidligste Skagensmalere, Carl Locker. Ham kendte jeg ikke noget til før besøget i år og det gør jeg stadig ikke...altså lige bortset fra, at jeg nu ved, at han havde en hund ved navn Tiger.

Carl Locker og hans hund Tiger ved Det Döckerske Telt. Ukendt årstal men før hans død i 1915. Foto: Alex Sand Frich

Der findes stadig kunstnere i Skagen, om end de fleste er knap så flamboyante som datidens kunstnere. 

En af disse er Karsten Klausen, også kendt som KK, som ud over at være en dygtig ornitolog og snedker også gør det udi i musik og tegning og så har han hithunden Minna. 

Som jeg ser det, er der påfaldende ligheder tilbage til Locker og hans hund Tiger, men om der er tale om andet end tilfældigheder, er naturligvis ren spekulation.  

Her ses jeg i selskab med Karsten Klausen og hithunden Minna, den 1. maj 2025. Foto: Erik Christophersen

Den 7. maj mødtes jeg med min barndomsven Erik Enevoldsen på "Sandklit" nær Sandormsvinget på Grenen og en times tid senere opdager vi på ret stor afstand en Sortand, som vi mistænker for at være en Amerikansk Sortand. 

Vi var dog ikke helt sikre på artsbestemmelsen, så vi besluttede, at Erik skulle gå ud til Skagerrak kysten for at komme tættere på fuglen. Imens holdt jeg godt øje med fuglen, så den ikke blev væk for os.

Da Erik kom ud til kysten, stod det ret hurtigt klart, at det vitterlig var en amerikaner. Det var rart, for det var en fugleart, jeg havde ledt efter i mange år uden held.

Fuglen sås af mange og dagen efter lykkedes det for Erik Christophersen at få et fint billede af fuglen i en flok almindelige sortænder.

Amerikansk Sortand med gul "legoklods" på næbbet ud for Sandormsvinget, den 8. maj 2025. Foto: Erik Christophersen

For Erik Enevoldsen vil den 7. maj 2025 dog blive husket for noget helt andet end den amerikanske rapand. Den vil nemlig blive husket for en Blå Glente, der dukkede op et par timer senere. 

Erik har i mange år drømt om at se Blå Glente i Danmark og selv om han har ledt meget efter den, har det altid været på de forkerte steder eller på de forkerte tidspunkter, altså lige indtil nu. 

Til den fortælling knytter sig et 27 år gammelt minde. 

Den Blå Glente kom retur over Sandklit efter trækforsøg over Skagerrak, den 7. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Tilbageblik:

Den 29. marts 1998 havde jeg besøg af Erik Enevoldsen og hans hustru Nanna i Jelling, hvor jeg dengang boede med min daværende familie. På en gåtur i Vejle Ådal talte vi bl.a. om, at det snart måtte være på tide, at vi skulle finde en ny fugleart for landet (NFL). Inden turen var omme, var vi blevet enige om, at det skulle være en Blå Glente, for det var da en fugleart, vi nok skulle kunne kende. 

Da Erik og Nanna sidst på dagen var taget afsted mod deres hjem ved Søndervig, gik jeg på kontoret og tændte for PC og Get2Net-modem for at tjekke datidens vigtigste hjemmeside om fugle, som Erik Christophersen (EC) fra Skagen stod bag.

Efter mindst 5-minutters venten var der etableret forbindelse til internettet via Get2Net og EC´s hjemmesiden tonende langsomt frem på skærmen og lige dér stod der med store blå bogstaver: BLÅ GLENTE i Skagen! 

Den følgende nat tog jeg afsted mod Skagen sammen med min dengang 11 årige bonussøn Anders Ask Carton og var fremme i god tid før daggry. Vi stillede vi os ved Klitbo/Ellekrattet sammen med andre morgenfriske birdere fra hele landet og hurtigt blev vi en temmelig stor forsamling med mange velkendte ansigter.

I det allerførste lys spottede vi den Blå Glente muse lige øst for os. Erik Enevoldsen var der ikke og der skulle altså gå omtrent 27 år før han fik set arten i Danmark.

Den 7. maj i år lykkedes det endelig for både Erik og Nanna at se den Blå glente i Danmark. Det blev naturligvis fejret på behørig vis med basser og højt humør på toppen af Sandklit. 

Nanna Nygaard Enevoldsen, Erik Enevoldsen og brødrene Jonas og Jens Fahrendorff, Sandklit den 7. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Den 9. maj så Morten DD Hansen en Lille Skrigeørn indtrækkende ved Rosenvold og blot 25 timer senere, sås selv samme fugl over Skagen. Yvonne og jeg var heldige, at se fuglen sidst på eftermiddagen, da den krydsede Råbjergvej på vej retur mod SV. Den sås aldrig mere i Danmark.

Lille Skrigeørn med let genkendelig fældning over Råbjergvej, den 10. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Den 12. maj blev en helt fantastisk dag for rigtig mange fuglefolk i Skagensområdet, men det kunne meget let være endt i en tragedie for Yvonne og mig. Mere om det lidt senere.

Dagen starten som altid på Grenen, hvor alle, ligeså længe de gad, kunne se den fineste mørke Dværgørn gøre trækforsøg med musvåger. 

Mørk Dværgørn med Musvåge over Verdens Ende, den 12. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Om eftermiddagen opdagede Yvonne en Steppeørn over vores sommerhus kl. 14.21. Det var en fugl som alle i Skagensområdet havde set dagen før, på nær Yvonne og mig. Det var årets anden Steppeørn i Skagensområdet. 

Steppeørn over vores sommerhus i Lodskovvad, den 12. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Steppeørnen var nok fløjet lige over vores sommerhus dagen før, men det var der ingen der så, måske mest af alt fordi Yvonne og jeg på det tidspunkt gik tur ad en ny vandrerute vest for Tversted Strand.

Yvonne på den ny vandrerute ved Tversted Ås udløb, den 11. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Sidst på eftermiddag, stadig den 12. maj 2025, endte i et sandt festfyrværkeri på Råbjergvej, men inden det skete, skulle Yvonne og jeg gå så grueligt meget igennem. 

Klokken 15.35 ringende Conny Jensen til mig og spurgte om vi ville kom op til Råbjergvej for at hjælpe hende med at lede efter Steppeørnen, når den forventeligt ville komme retur. Få minutter senere ringede Lars Paaby fra Flagbakken og spurgte om det samme.

Jeg måtte med beklagelse sige til dem begge, at både Yvonne og jeg var alt for trætte og derfor nødsaget til at få en lur. Jeg satte derefter telefonen på lydløs og vi gik trygt i seng og sov som en sten. 

Normalt er det kun mig der har behov for en lur (jeg står ukristeligt tidligt op) og det er derfor sjældent at telefonen bliver sat på lydløs, medmindre Yvonne også skal sove. Så de fleste dage lytter Yvonne efter om der på zello bliver meldt Kejserørn eller Grib, for så skal jeg vækkes. Ligesom Yvonne ved, at jeg gerne vil se Kejserørn, så er det også almen kendt blandt min gode venner.

Da jeg stod op efter min lur kl. 16.55 og var på vej til køkkenet for at sætte vand over til kaffe, gik jeg lige forbi min telefon og hørte derfra en ganske svag brummen. Det var nok en Birdalarm, tænkte jeg.

Jeg fik halvt sovende sat vandet over, fundet mine briller og tog først da telefonen op for at se, hvad der var hændt. Straks kunne jeg se at Conny havde forsøgt at ringe til mig kl. 16.51. 

Dernæst så jeg, at der var en Birdalarm om Kejserørn i Frederikshavn Kommune afsendt kl. 16.55 (det var den der brummede). I Birdalarmen stod der desværre ingenting om lokaliteten for observationen, men jeg var dog klar over, at vi så småt skulle i gang med at gøre os klar til at kunne rykke.

Tilbageblik (tak til Lars Paaby for hjælp med dette historisk skriv):

"Kejserørn i Danmark har stået højt på min ønskeliste i ganske mange år på grund af en hændelse for næsten 34 år siden. Historien er kort fortalt, at Lars Paaby og jeg lørdag den 28. september 1991 sad alene ved Holtug Kridtbrud på Stevns, da vi sandsynligvis så den nu legendariske Kejserørn, kendt som "Kejser-Franz", trække ind i glideflugt syd for os, hvor vi fejlbedømte fuglen til en ung Rørhøg...det burde ikke kunne lade sig gøre, men... 

Kejser-Franz var forinden set trække ud nord for fyret ved Falsterbo, men det hørte vi først om senere. Havde vi vidst det, da fuglen trak ind på Stevns, var det måske gået anderledes. Men ingen i Danmark vidste, at Kejser-Franz var på vej over sundet, for det var før nutidens smarte kommunikationsmidler som Birdalarm, zello og mobiltelefoner. 

Men andre var mere kvikke end os, for Kejser-Franz sås nemlig med sikkerhed kredsende over Holtug Kirke af Steen Søgaard, Hans Henrik Schou, Oluf Lou og Mogens (fed) Henriksen, da de var på vej til obs på Stevns. 

Holtug Kirke ligger blot 2 km vest for Kridtbruddet, hvor Lars og jeg stod og deres observation passede tidsmæssigt perfekt med vores fejlbedømte fugl. Fundet er mærkelig nok aldrig blevet godkendt af det danske sjældenhedsudvalg, men måske blev det aldrig forelagt udvalget". 

I sommerhuset er vi efterhånden klar til at kunne rykke. Klokken 17.04 går jeg rundt med min telefon i hånden og ser på displayet, at Lars Paaby ringer (telefonen er stadig på lydløs). 

Jeg tager straks telefonen og Lars siger kort og godt: "Der er Kejserørn ved Råbjergvej lige ud for Rådyrvej" og jeg svarer resolut: "Vi kommer NU!".

Jeg var klar til afgang, griber min kikkert i forbifarten på vej ud til bilen og råber til Yvonne - vi kører nu - der går lidt tid og så råber hun tilbage - jeg kan ikke finde min kikkert, hvor er min kikkert og der opstår panik. 

Rekonstruktion. Optakt til en tragedie da Yvonnes kikkert var pist væk. Foto: Yvonne Feldskov

Jeg iler ind i huset og leder dér, imens Yvonne farer ud i haven for at lede dér. Kort efter løber jeg også ud i haven, men kikkerten er pist væk. Efter nogle hektiske minutter løber jeg tilbage til bilen, hvorfra jeg var kommet og råber til Yvonne: Vi er nødt til at køre nu!

I det øjeblik kommer jeg til at kigge ned og opdager, at jeg har to kikkerter om halsen.

Forklaringen må være, at jeg allerede inden Lars ringende, havde taget min egen kikkert om halsen og at det derfor var Yvonnes kikkert jeg greb i forbifarten på vej ud til bilen.

Rekonstruktion. Kan du se komikken - Yvonnes kikkert er jo lige her om min hals. Foto: Yvonne Feldskov

Klokken 17.20 ser vi endelig Kejserørnen og kl. 17.55 ser vi den til sidst forsvinde lavt bag træer forfulgt af en Gråkrage over den vestlige del af Lodskovvad. 

Vi gættede på, at den gik til rast for natten og alt var godt.

Det var Lars Paaby der fandt Kejserørnen, da han havde valgt at forlade Flagbakken for at køre ned og hjælpe Conny med at lede efter Steppeørnen. Det er vi mange, udover Conny, der siger ham tak for.

Med til historien hører, at Jens Kirkeby havde sat sig i bilen for at køre ned og vække Yvonne og mig i det øjeblik Lars fik fat i mig på telefonen. Det var venligt af Jens og tak for det. 

Neden for ses Kejserørnen sammen med Steppeørnen og de to arter er mig bekendt ikke set sammen andre steder i Nordvesteuropa. 

Historisk foto af Kejserørn og Steppeørn ved Råbjergvej, den 12. maj 2025. Foto: Lars Paaby

Den 13. maj mødtes Erik Enevoldsen og jeg kl. 07.03 på den høje klit ved "Ulvestedet" på sydvesthjørnet af Bunken Klitplantage, i håbet om at Erik kunne få Kejserørnen at se. 

Vi havde aftalt at mødes på dette sted, fordi vi derfra havde det bedste mulige udsyn til området, hvor Kejserørnen forsvandt dagen før.

Allerede kl. 08.35 ser vi Kejserørnen skrue sig op i retning af den vestlige del af Lodskovvad og Mølklitten og efter nogle få minutter, ser vi den forsvinde mod sydvest. Om den trak væk eller gik på jagt ved vi ikke, men den blev ikke set siden.

Den 14. maj fejrede vi Kejserørnen med Yvonnes lækre kanelsnegle på Verdens Ende. Selv om støvet havde lagt sig, var humøret stadig højt, kan jeg fortælle.

Fra venstre Rolf Christensen, Kurt Willumsen, Pete (Hollænder), Lars Paaby og Erik Enevoldsen, Verdens Ende, den 14. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Men fuglefesten i Skagen var forbi for en stund og i de følgende 14 dages tid var det småt med store daglige overskrifter. Det er i øvrigt helt almindeligt, at det sker i perioder i Skagen om foråret.

I sidste halvdel af maj var der Pomeransfugle i vores nærområde og særligt en fugl ved Kandestederne blev meget populær. Fuglen var tillidsfuld og poserede tilsyneladende helt upåvirket foran de mange fuglefotografer, der lagde vejen forbi. 

Nogle af fotograferne så vi også krybe rundt på fuglens foretrukne blomstermark og da jeg så dem på afstand tænkte jeg først, om de måske var væltet.

Pomeransfugl ved Kandestederne, den 24. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Den 27. maj havde Yvonne og jeg besluttet os for at gå en morgentur i Lodskovvad, da der var varslet regn fra først på formiddagen. Turen blev imidlertid hurtig indstillet, da Simon Siggaard Christiansen fra Skagen Fuglestation over zello roligt meddelte, at de havde fanget en Cettisanger.

Jeg hørte imidlertid ikke hvad meldingen lød på og spurgte derfor Yvonne om hun hørte, hvad der blev meldt. Yvonne svarende roligt: "jeg tror han sagde Cettisanger" hvortil jeg ophidset svarede: "Det håber jeg fanme ikke" og derpå genhørte vi beskeden og så fik vi travlt.

Yvonne og jeg løb tilbage til sommerhuset og derfra hurtigt i bil til Grenens P-plads, for så igen at sætte i løb til ringmærkningsstedet. Vi nåede frem til ringmærkningsteltet en halv time efter zello-meldingen og lige akkurat tidsnok til at se den nye fugleart for Danmark blive sluppet fri. 

Simon Siggaard Christiansen og Lisa Vergin fremviste Cettisangeren lige inden den blev sluppet ved teltet nær Kabeltromlen, den 27. maj 2025

En lille halv time efter fuglen var sluppet, faldt de første regndråber på Grenen og så inviterede Rolf Christensen alle tilbageværende på Verdens Ende til fejring af Cettisangeren med øl og chips på Hvidefyrvej. 

På billedet herunder ses fuglefolksflokken til afterparty hjemme hos Rolf. Fra venstre er det: Henrik Højholm, Ole Kristjansen, Poul Jørgensen, Alex Sand Frich, Rolf Christensen, Andreas Bruun Kristensen, Lars Paaby, Kenneth Bach Christensen og Jakob Engelhardt. Det var hyggeligt.

Glade drenge og en pige (fotografen) fejrer Cettisangeren med champagne på Hvidefyrvej, den 27. maj 2025. Foto: Yvonne Feldskov

Med Cettisangeren var det ikke helt slut med fine arter i nettene for i år og den 8. juni fangede Skagen Fuglestation en Lille Rørsanger. Den skulle da også lige have en plads i fortællingen.

Lille Rørsanger vises frem ved Kabeltromlen, den 8. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich

Lad mig slutte på Skagens Museum, hvor jeg begyndte.

Fra besøget den 16. maj vil vi særligt huske P. S. Krøyers maleri "Børsen", som for tiden er udlånt til Skagens Museum. Maleriet kunnet let være gået tabt, da Børsen brændte, den 16. april 2024, men blev heldigvis reddet uskadt ud af den brændende bygning.

Betydningsfulde (=pengestærke) mænd i Børsen, P. S, Krøyer 1895. Foto: Yvonne Feldskov

Og nu da sommeren har taget over, er det vel passende at slutte med et af de mest kendte malerier fra Skagen, P. S. Krøyers "Sommeraften på Skagen Sønderstrand (1893)".

Tre smukke kvinder på Skagens Museum, P. S. Krøyer 1893. Foto: Alex Sand Frich

Med det siger Yvonne og jeg stor tak til Jer alle for et fantastisk forår i Skagen og vi lover at vende tilbage, hvis alt går vel.

Herfra hvor vi står kan vi se os omkring til alle sider

Overskriften stammer fra Skousen & Ingemanns sang fra 1971 "Herfra hvor vi står". Du kan høre sangen ved at klikke her

Den 23. marts ankom Yvonne og jeg til vores sommerhus i Lodskovvad og vi havde glædet os meget...længe. 

Det blev starten på mit fugleforår i Skagen, hvor jeg dagligt står med ligesindede på Grenen. Herfra kan vi følge fugletrækket og se os omkring til alle sider.

Den 24. marts stemplede jeg for første gang ind på Verdens Ende på Grenen, hvor Rolf Christensen (RoC) allerede var i gang med de daglige tællinger af trækkende fugle over land og de to have. Det har han gjort siden han flyttede fra Værløse til Skagen i november 1991.

RoC passer obsen på Verdens Ende, her lidt efter solopgang, den 26. marts 2025

100+ Topskarver

Det tidlige forårstræk i Skagen er kendt for et stort antal topskarver, hvis lige ikke ses andre steder i landet. Et træk som RoC har fulgt nøje og bogført i sin notesbog, siden han opdagede det i 2007. 

Siden dengang har antallet været stødt stigende og i år er der set omtrent 100 NV-trækkende topskarver fra Verdens Ende, heriblandt den hidtil største flok (27 eks.), som RoC fandt den 20. marts. I flokken var der i øvrigt også 4 sortænder og det ser vi ikke så tit.

Halvdelen af forårets topskarver var allerede trukket, da jeg stemplede ind på Verdens Ende. Den største dag for mig blev den 8. april med 20 eks. og min største flok var 9 eks. samme dag.

Ved Lista Fyr i SV-Norge er der i år set over 4500 trækkende topskarver. En stor del af disse fugle har påbegyndt deres træk fra den Vestsvenske skærgårdskyst, ligesom det er tilfældet med de fugle, vi ser flyve forbi Grenen.  

En tæt flok med 9 topskarver på vej mod Lista Fyr i SV-Norge, Verdens Ende den 8. april 2025

2 Kongeederfugle

I det tidlige forår har to kongeederfugle opholdt sig i skagensområdet. Det var en voksen og en ung han og så vidt jeg ved, er det første gang der er set to individer samtidigt i Skagen.

Heldigvis var begge fugle stadig i området da Erik Enevoldsen (EE) aflagde os et 2-dages besøg på Verdens Ende den 6. - 7. april. Det var akkurat tidsnok til, at han fik set begge kongeederfugle samtidig på førstedagen for hans besøg og dertil fik han set flere trækkende topskarver og gråmåge, som var target-arter for besøget. EE samler nemlig på årsarter for sjov, ligesom som mig.

Den unge han-kongeederfugl sås sidste gang den 6. april og den voksne han sås sidste gang den 9. april.

EE og RoC omringet af jordtåge, Verdens Ende den 7. april 2025

Voksen kongeederfugl ved Grenen, den 6. april 2025

1, 2, 3, 4 Blå Glenter

Den 2. april var jeg på "Sandklit" ca. 100 m syd for Sandormsvinget sammen med Henrik Højholm (HHØ). Senere kom Søren Skov (SøS) og Simon Siggaard Christensen (SSC) kortvarigt forbi.

Omkring kl. 10.10 melder HHØ om en lys kærhøg med høj vingestilling og SøS når, som den eneste, også at se den. Fuglen sås kun kortvarigt og de beskrev den begge to som en lille og meget lys kærhøg med høj vingestilling. De mente, at det kunne være en gammel steppehøg han.

Der blev derfor spejdet intenst i de følgende minutter, men fuglen var som sunket i jorden. HHØ var tydeligvis ret frustreret over, at fuglen ikke kom frem igen og jeg husker, at han på et tidspunkt sagde, at han havde opfattet oversiden som underlig mørk. Det var en underlig bemærkning, tænkte jeg, men alligevel fik den lov til at "hænge" upåtalt i luften. 

Det gjorde den dog kun indtil kl. 10.28, da Skagen Fuglestations observatører råbte blå glente. Da gav HHØ´s bemærkning pludselig mening og vi vidste da, at det naturligvis var den blå glente, de begge havde set et glimt af.

Vi fandt hurtigt glenten, der allerede var på vej ud over stranden og jeg fulgte den indtil den forsvandt som en lille prik kl. 10.34. Den tøvede ikke en eneste gang og jeg tænkte, at den ser vi aldrig igen.

Om den alligevel vendte om eller om det var en ny blå glente, der 1½ time senere sås trække NØ på stor højde over Flagbakken og Skagen Havn, ved jeg ikke. Den fugl så vi aldrig på Grenen.

Den 14. april, sidst på eftermiddagen, sås en blå glente kortvarigt på Hulsig Hede, men på trods af mange folk i felten, blev den ikke genfundet den dag. 

Det blev den dog dagen efter ved solopgang, hvor den kunne ses raste og fouragere over Storsig i flere timer.

DOF-ung fik skabt trængsel på Fyrvej ved solopgang, den 15. april 2025

Glenten var endda så venlig overfor sit publikum, at Yvonne kunne nå frem fra Lodskovvad på cykel og se den samtidig med, at jeg tog de foto du kan se herunder. Jeg havde naturligvis tilbudt at hente hende, men hun afslog, for derefter at fortryde og tage cyklen.

Blå glente. Der bliver holdt øje med den fremmede fugl, Storsig den 15. april 2025

Gråkragen nøjedes ikke med at holde øje med den fremmede fugl, Storsig, den 15. april 2025

På tredjedagen fløj den helt ned til Jerup Enge og på fjerdedagen (17. april) var den så igen tilbage på Storsig for en kort bemærkning. Det blev den måske sidste observation af den fugl.

Den 27. april dukkede der så igen en blå glente op, som aldrig kom længere end til Flagbakken og den sås kun af ganske få.

Det store spørgsmål er så, om der har været 1, 2, 3 eller 4 blå glenter i Skagen i april 2025. Jeg vakler...

Sortrygget Hvid Vipstjert 

Den 9. april 2025 var RoC og jeg på Sandklit og det var i sig selv en sjældenhed, for der skal meget til at lokke RoC væk fra Verdens Ende. Det gik så godt, at vi dagen efter satte os derud igen.

RoC obser fra Sandklit den 9. april 2025

Den 9. april var dagens bedste fugl en sortrygget hvid vipstjert han (racen yarrellii) som gik sammen med 8 almindelige hvide vipstjerter (racen alba). Vi var så optaget af den flotte yarrellii-han, at vi helt overså en yarrellii-hun i flokken. Det kan man godt tænke lidt over...

Hunnen fandt jeg først nogle dage senere, da jeg kiggede en videooptagelse igennem. Yarrellii-hannen ses sammen med hunnen i den sidste halvdel af videoen.

Videoen kan du se ved at klikke her

Sortrygget hvid vipstjert og almindelig hvid vipstjert ved foden af Sandklit, den 9. april 2025

Steppeørnen trak NØ og forsvandt

Den 6. juni 2023 dukkede en 2K steppeørn op på Hulsig Hede og selv om jeg var i området i dagene efter, var jeg nok den eneste birder i Nordjylland, som ikke fik set ørnen med 100% sikkerhed i det forår.

Det blev der imidlertid rådet bod på i de følgende to år, hvor fuglen har opholdt sig i Nordjylland, til stor glæde for rigtig mange fuglefolk. 

Den 8. april 2025 dukkede steppeørnen op over Skagen for første gang i år og det samme gentog sig dagen efter. Fuglen var nu blevet godt og vel halvvoksen (4K) og alt tydede på, at vi igen skulle have fornøjelse af den hen over foråret.

Steppeørnen over Damsted, den 9. april 2025. Foto: Jan Eske Schmidt

Den nu næsten 4 år gamle steppeørn havde et overraskende bredt hvidt bånd i undervingen, som det ses på fotoet. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om vi ville have bestemt dens alder korrekt, hvis vi ikke havde kendt dens historie. Jeg tror, vi havde bedømt den til at være et år yngre.

Der er indtastet 1200 observationer af den "nordjyske" steppeørn i dofbasen og den geografiske fordeling kan du se på kortet herunder, hvilket vidner om at den har været til stor glæde for rigtig mange.

Fordeling af 1200 rapporter om steppeørnen i perioden 5. juni 2023 - 10. april 2025. Kilde: Dofbasen

Den 10. april 2025 var RoC og jeg, som tidligere nævnt, på Sandklit nær Sandormsvinget. Det skulle vise sig at blive en usædvanlig trækdag. 

Først så vi en 2K han-duehøg trække NØ kl. 10.55-11.05 på stor højde for til sidst at forsvinde som en lille prik. I det øjeblik (kl. 11.05) blev steppeørnen udmeldt på zello fra Skarvsøen og først efter 5 minutters intens spejden, fandt vi den skrue meget højt over vores hoveder. 

Da steppeørnen begyndte at trække ud over kysten, valgte jeg at følge dens trækforsøg mod NØ, som så ofte før. Vinden var SSV 5,7 m/s da den forlod kysten, men i de følgende minutter drejede vinden op til VSV og tiltog til mere end dobbelt styrke i stødene (se neden for).

Vindmåling ved Skagen Fyr den 10. april 2025. Kilde: DMI

Steppeørnen blev efterhånden mindre og mindre i mit teleskop og undervejs drejede den rundt 4 gange  og hver gang var det kun et enkelt drej, for derefter at fortsætte trækket mod NØ. Kl. 11.18 forsvandt den af syne i mit teleskop og da var den vel 7-8 km ude over havet og stadig på stor højde.

Der er ingen tvivl om at den mange gange tidligere, ligesom denne dag, var tilstrækkelig højt oppe til at den med lethed kunne se land ca. 60 km væk. 

Forventningen var naturligvis, at steppeørnen ville komme retur, som den havde gjort så mange gange før. Min fornemmelse var dog, efter at have fulgt fuglen til den forsvandt, at det måske var det sidste vi ville komme til at se til fuglen. Jeg udsendte derfor neden for viste Birdalarm.

Min kommentar i udmeldingen "trak måske ud" blev mødt af en del mistro og det er der ikke noget at sige til. 

Jeg tror, at steppeørnen måske blev overrumplet af det hurtige og markante vejrskifte eller også kan den netop have "læst" vejrskiftet og derfor besluttet, at tiden og vinden var perfekt til at tage turen videre til Sverige.

Hidtil havde jeg undret mig meget over, at fuglen havde været så længe i Nordjylland, for arten er udpræget trækfugl. Derfor har jeg tænkt, at det måske kunne være en steppeørn undsluppet fra fangenskab. 

Datoen for steppeørnens forsvinden over havet passer dog ret fint med artens forårstræk og derfor tror jeg nu mindre på den teori.

DOF-ung finder lys dværgørn i Påsken

Påsken faldt sammen med godt fuglevejr og vil desuden blive husket for 37 unge birdere på lige så mange cykler. 

DOF-ung var nemlig på påskelejr i Skagen og de gav den gas fra tidlig morgen til sen eftermiddag og bidrog med mange fine meldinger på zello. 

JHC og DOF-ung på Sandklit. I baggrunden ses 400 m væk mange flere DOF-ung på Verdens Ende, 18. april 2025

Blandt mange zello-meldinger fra DOF-ung henover påsken var bl.a. genfund af blå glente på Storsig den 15. april og lys dværgørn over Flagbakken den 17. april. Det tidligste fund af dværgørn i Danmark.

Lys dværgørn med musvåge over Hulsig Hede den 17. april 2025

Æder spækhugger sortænder?

Den 21. april var der midt på formiddagen stor uro blandt de tusinde sortænder, som for tiden raster i Skagerrak nær Grenens spids. Årsagen var en flok på 4 spækhuggere som tydeligvis jagtede ænderne og RoC og jeg er så godt som sikre på, at vi ved én lejlighed så en sortand blive ædt. 

Selvom vi har set spækhuggere mange gange i de seneste 10-15 år, så har vi aldrig før set dem jage sortænder og så foregik det endda ret tæt på kysten. Vi var så optaget af sceneriet, at vi helt glemte at filme det...

Den 29. april så vi igen spækhuggere ved Grenen og denne gang var der ligeledes 4 hvaler og de var ligesom sidst, helt tæt på kysten. Jeg er derfor ret sikker på, at det var samme flok som var tilbage.

Jeg optog en lille video hvor Erik Christoffersen (EC) ses i strandkanten i færd med at tage foto af hvalerne og mellem ham og europallen kan du se flokken første gang.

Du kan se videoen ved at klikke her

En hel gulhovedet gul vipstjert

For et par år siden fandt jeg en halv gulhovedet gul vipstjert ved vores sommerhus i Lodskovvad. Den kan du læse om ved at klikke her

Den 22. april skrev RoC en messenger besked til mig kl. 05.55: "Nu er J i tåge på din klit". Det tog jeg som en invitation til, at vi skulle birde derfra på denne tågede morgen, så efter at have tjekket Ellekrattet, traskede jeg derud. 

Efterhånden klarede det op og pludselig stod der en gulhovedet gul vipstjert i strandsøen tæt ved obs-posten. 

Jeg fik optaget en lille video af vipstjerten inden den kort efter forsvandt. Den kan du se ved at klikke her

Screenshot fra video af Gulhovedet gul vipstjert han, Sandklit den 22. april 2025

Min tidligste mursejler nogensinde

Den 26. april dukkede en mursejler op ved Nordstrand og Grenen og det var min tidligste observation af arten nogensinde og det fjerde fund i Danmark i år.

Tidlig ankomst af mursejler i Skagen, Grenen den 26. april 2025

Små skrigeørne i flok

Skrigeørne er ligesom duer i flok, når de er mange nok. For mig er de i flok, når der kommer to sammen og det gjorde der den 27. april i Lodskovvad.

I collagen herunder er fuglen nederst til højre den ene fugl. Den anden fugl ses i forskellige situationer på de 3 øvrige foto.

Lille skrigeørn flok (2) set på stor afstand fra stormatriklen i Lodskovvad, 27. april 2025

Dagen efter den 28. april sås en næsten adult lille skrigeørn over Reservatet i Skagen og det var højst sandsynligt en af de to fra dagen før i Lodskovvad.

Lille Skrigeørn over Reservatet i Skagen, 28. april 2025. Foto: Erik Christoffersen

Med udgangen af april har jeg set præcist 200 fuglearter i 2025.

Nybyggeri, maling og træflækning

Det er jo ikke fugletid hele tiden, så i fritiden har jeg bygget brændeskur og flækket brænde, mens Yvonne har malet brændeskuret, hele køkkenet og sig selv. Det hele er blevet rigtig, rigtig flot.

Nyt brændeskur og en tilfreds Yvonne efter udført malerarbejde, den 12. april 2025

To fyrretræer er skåret i skiver og kløvning påbegyndt, den 18. april 2025

Vi ses derude.