Jubilæum - 50 år i fuglenes tjeneste

22. oktober 2020

Hvor blev de af - årene - siden 22. oktober 1970. De er i hvert fald ikke glemt, men derimod godt gemt i gamle notesbøger og ikke mindst i erindringen. 

Halvtreds år er gået siden Erik Enevoldsen (EE) og jeg (ASF) i efterårsferien 1970 mødte to Hillerød-brødre Svend Erik Petersen (SEP) og Peter Jørgen Petersen (Hüds) ved Nr. Lyngvig Fyr, hvor de ringmærkede fugle og kiggede på fugletræk. Det blev grundstenen i et livslangt venskab solidt kittet sammen af en fælles passion for fuglene.

ASF og EE på havobs Nr. Lyngvig Fyr, efterårsferien 1970. Foto: SEP

EE i Vejlerne sommer 1971, hvor vi forgæves kiggede efter skestork. Foto: ASF

SEP med vindrossel, Nr. Lyngvig Fyr, efterår 1971. Foto: ASF

EE og jeg fik hurtigt lov til at hjælpe SEP med at ringmærke fugle og vi lærte også fra en start at tage noter om det vi så. Inden udgangen af 1970 var vi blevet meldt ind i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Min første notesbog er en gammel købmandsbog fra Th. Frydendahl med telefonnr. 1. Første side i bogen fortæller at jeg den dag fik set silkehale for første gang. Dagen efter så vi en lille fugl flyve hen over fyrhaven som SEP og Hüds kunne bestemme til laplandsværling på dens kald - så var vi helt solgt.

Fugle i Farver blev inden udgangen af 1970 udskiftet med fuglebogen over dem alle, Roger Tory Peterson´s "Europas Fugle". Ingen bog har jeg læst i flere gange end den.

Fugle i Farver (købt 1968) og Europas Fugle (købt 1970)

De første år blev skelsættende og det kan kort og godt siges, at intet blev som før efter efterårsferien 1970. Sommeren 1971 besøgte vi først Nordsjælland og og siden Skåne for at se på fugle, hvor vi blev transporteret rundt på MZere af SEP og JGH. Fra Indelukket i Hillerød fik vi blandt mange arter sumpmejse som ny art. I juni 1972 gik turen til Øland i en lejet folkevogn med SEP ved roret.

SEP, ASF, JGH, Nordsjælland juni 1971. Foto: EE

Hüds, ASF og SEP, Store Alvar, Øland, juni 1972. Foto: EE

EE, ASF og Hüds og lejet VW, Øland juni 1972. Foto: SEP

I det tidlige efterår 1972 modtog jeg min første Kowa 10 x 50 med posten. Jeg kan stadig huske en særlig duft da jeg pakkede den ud og satte den for øjnene for første gang. Jeg så mig aldrig tilbage.

ASF med ny Kowa 10x50 og EE´s nye Kowa teleskop, havobs fra Højklit efterår 1972. Foto: EE

ASF med to konger Lyngvig Fyr april 1973

SEP med dims Lyngvig Fyr april 1973

En fortælling om de første år i fuglenes tjeneste vil ikke være fuldt dækkende uden at omtale EE´s onkel, Lasse Bay. For i de første år var EE eller jeg ikke engang gamle nok til lovligt at køre knallert og først i 1976/77 fik vi kørekort til bil. 

Ofte var Lasse vores chauffør i weekenderne til Værnengene, Blåbjerg Plantage eller andre lokaliteter i det vestjyske. En enkelt gang blev det til en flerdages tur til Sønderjylland med overnatning i telt. Jeg bilder mig ind, at han nød det ligeså meget som vi gjorde, for han sagde sjældent nej til et turønske fra os.

Lasse, ASF, Gert og SEP, Sønderjylland juni 1973. Foto: EE

ASF med nyklippet hår og SEP med stort skæg klar til afgang på MZer, Hvide Sande. Foto: EE

I efterårsferien 1973 ringmærkede SEP igen ved Nr. Lyngvig Fyr og vi var som altid tændte og spændte. Da vi mødte SEP første gang i 1970 fortalte han om en særlig lille fugl fra Sibirien, som han og Hüds havde set ved Blåvand den 22. oktober 1967. En hvidbrynet løvsanger var dét og den blev fra da af en drømmeart for EE og mig. Hvidbrynet løvsanger var dengang en næsten uopnåelig fugl at se i Danmark. 

Tidligt om morgenen den 15. oktober 1973 pillede EE en lille fugl ud af netmaskerne i det østligste spejlnet ved Nr. Lyngvig Fyr og han troede ikke sine egne øjne. Derfor foreslog han lavmeldt om det kunne være en ung rødtoppet fuglekonge, men det var det ikke. Det var derimod en særlig lille fugl fra Sibirien. 

Fuglen blev ringmærket med Zoologisk museums ring nr. F10783 og derefter forsigtigt transporteret på SEP´s MZer de 6 km fra Nr. Lyngvig Fyr til Hvide Sande, for den skulle da til en rigtig fotograf. Måske den første og eneste hvidbrynet løvsanger, der har været ved en professionel fotograf.

I dag optræder hvidbrynet løvsanger regelmæssigt herhjemme og vi skal helst se den hvert efterår. 

Hvidbrynet Løvsanger hos fotograf Lene Vinderslev i Hvide Sande. Fuglen blev transporteret tilbage til Nr. Lyngvig Fyr og sluppet der, så vidt jeg husker.

I 1974 fyldte jeg 15 år og blev endelig gammel nok til at køre lovligt på knallert. Det gav en større frihed og den første sommer nåede jeg Læsø. Det var den 5. august. Her så jeg min første sandterne, der søgte føde på et hedeareal ved Østerby. Det var en stor oplevelse, som ses beskrevet neden for i notesbogen fra dengang. I 1974 ynglede sandternen måske stadig på Læsø men allerede dengang var arten i tilbagegang i hele landet. I dag ses sandterne kun som en sjælden strejfgæst i Danmark. 

Det var også i 1974 vi besøgte Falsterbo for første gang om efteråret. Det var i sidste del af september, hvor vi oplevede et spektakulært træk af hundredetusindevis af finker. 

To søde tyske piger viser interesse, ASF og EE multitasker, Nr. Lyngvig Fyr, efterår 1974. Foto: SEP

Barndommen sluttede for alvor i 1975, hvor jeg forlod folkeskolen og hen på efteråret startede i lære som træskibstømrer. Det var umiddelbart efter min første store rejse til udlandet, hvor jeg i september var knap tre uger ved Bosporus i Tyrkiet for at se på storke- og rovfugletræk. 

Forinden var Hüds, EE og jeg i Skagen i påsken 1975. Påsken lå i slutningen af marts og jeg husker, at det var frost og bidende koldt. Vi boede i en gammel lade ved Taggårds Camping, men det hjalp ikke mod kulden, kan jeg fortælle. Vi kom omkring på en lejet tandemcykel, hvor Hüds styrede, EE trampede i pedalerne og jeg stod på cyklens bagagebærer og holdt øje. Sådan var rollerne fordelt dengang... 

Hüds, EE og ASF på tandem. Nordstrand Batterivej, Skagen, marts 1975. Foto: ukendt skawbo

Selv om vi kom lidt omkring i både ind- og udland, også i de første år, så var EE og jeg et par hjemmefødninger. Holmsland Klit og Nr. Lyngvig Fyr var der vi kom fra - det var vores hood (det ord fandtes vist ikke dengang). Sådan vedblev det med at være i mange år - for EE er det vel stadig sådan den dag i dag, men for mig ændrede det sig noget, efter jeg flyttede til København i 1986.

I dag den 22. oktober 2020 havde vi sat hinanden stævne ved Nr. Lyngvig Fyr for at mindes de sidste 50 år i fuglenes tjeneste og fejre at kittet stadig holder. 

Det måtte vi desværre aflyse da vi venter på resultat af en Corona-test. Så derfor bliver slutningen på denne lille fortælling det seneste foto af de unge mennesker forsamlet i deres rette element.

EE, Hüds, ASF, PLO og SEP, Verdens Ende 30. april 2019. Foto: Nanna Nygaard Enevoldsen