Tophvepsevåge over toppen af Danmark - ny art for landet

af Alex Sand Frich

Fortællingen herunder er bragt i Nordjyllands Fugle 2025 og i Skagen Fuglestations Årsskrift 2025: 

https://www.skagenfuglestation.dk/images/arkiv/dokumenter_arkiv/Årsskrift_2025_web_udgave.pdf

Tophvepsevågen er godkendt af Dansk Ornitologisk Forenings Sjældenhedsudvalg som fugleart nr. 504 for Danmark.

Den 1. maj 2025 sås en Tophvepsevåge Pernis ptilorhynchus i Skagen og det var første gang, at arten blev set i Danmark. Siden fundet i Skagen er artens danske navn blevet ændret fra Østlig Hvepsevåge til Tophvepsevåge, som modsvar til det engelske navn Crested Honey Buzzard.

Tophvepsevåge var på gennemrejse og blev kun set fra Nordstrand og Grenen i sammenlagt 12 minutter. Fuglen blev opdaget fra Nordstrand af Karsten Klausen (KK) klokken 10.13 og to minutter senere klokken 10.15 blev den, uden forvarsel fra Nordstrand, opdaget af undertegnede fra Grenen. Fuglen sås til sidst af mig fra Grenen klokken 10.25 og da forsvandt den af syne langt ude over Skagerrak.

Tophvepsevågen sås tæt på og lige over Nordstrand, den 1. maj 2025. Foto: Karsten Klausen

Tophvepsevågen var akkurat synlig med det blotte øje da den var tættest på Grenen, den 1. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Tophvepsevågen blev i felten fejlbestemt til årets første Hvepsevåge Pernis apivorus ved Nordstrand og på Grenen blev den fejlbestemt til ung Høgeørn Aquila fasciata. To minutter efter den var forsvundet på Grenen, faldt brikkerne på plads, for da viste fotos taget ved Nordstrand og Grenen, at der i stedet var tale om en Tophvepsevåge og dermed en ny art for landet (NFL).

Fuglen var en udfarvet hun af den kanelfarvede type (cinnamon). En lignende dragt findes ikke hos vores egen Hvepsevåge (Forsman 2016). Så ser du en dag en kanelfarvet ”Hvepsevåge”, skal du kigge godt efter, for så kan det være en Tophvepsevåge eller en hybrid med Hvepsevåge...eller måske en ung Høgeørn.

Tophvepsevåge ses stadigt hyppigere uden for dens normale udbredelsesområde. Der er næppe tvivl om, at et øget fokus på arten og kendskab til skillekarakterer i forhold til Hvepsevåge, er en væsentlig forklaring på det stigende antal fund vest for udbredelsesområdet. Men der spekuleres også i, om arten er i færd med at udvide sit udbredelsesområde. Det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år og jeg tror ikke, at årets fund bliver det sidste i Danmark.

En vild fortælling til historiebøgerne

Den 1. maj 2025 ankom jeg til Grenens P-plads ved solopgang, hvor jeg tilfældigt mødte Michael Borch Grell (MBG). Jeg havde dagen før aftalt med Henrik Højholm (HHØ), at vi sammen skulle tage næste dags morgenobs på ”Sandklit” ved Sandormsvinget. Det fortalte jeg MBG, da vi mødtes og så gik vi derud og fandt HHØ på klittens top. Det viste sig, at der ikke var bemanding på andre af de sædvanlige obsposter på Grenen, hvilket var ret besynderligt med en let vind fra SV.

Lydoptageren, der optog hele forløbet på Sandklit, den 1. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Lidt hen på morgenen kom Søren Skov (SøS) forbi og slog sig ned, men han forlod os desværre i utide. Sigten over havet var ringe med dis og ind imellem kom havgus rullede ind over odden og i det fjerne kunne tågehorn fra skibene høres nu og da. Med disse vejrforhold vidste vi erfaringsmæssigt, at det kunne blive en god rovfugledag på Grenen, straks tågen lettede – hvis den lettede. Klokken 09.41 så vi det første tegn på, at det ville ske, da sollys kortvarigt brød igennem over Nordstrand. Da kunne vi se, at der var mange folk ved Nordstrand og det var måske forklaringen på, at vi var så få på Grenen.

Klokken 09.47 meldte Simon Sigaard Christiansen (SSC) over Zello, at der rastede en Vendehals Jynx torquilla på stien ind til Skarvsøen. SøS kaldte straks SSC over Zello, for at høre om Vendehalsen sad tættest på Grenen eller Nordstrand og fik svar om, at den sad tættest på Nordstrand. Fra klokken 09.52 begyndte det at klare op på Grenen og tankskibenes tågehorn truttede, som var det en hyldest til ”tågen letter” og klokken 09.57 lettede SøS anker og forlod obsposten på Sandklit. Klokken 10.02 kvækkede strandtudserne for første gang den dag og når det sker, spøger vi tit med, at der snart kommer et hit. Det var måske det, der fik mig til at tage dagens bedste beslutning, da jeg klokken 10.09 tog mit kamera frem fra tasken og tog et par prøveskud for at sikre mig, at indstillingerne var, som de skulle være.

Klokken 10.13 opdager jeg en fjern skrue med 20 Musvåger Buteo buteo i retning af Nordstrand. Vågerne forsvandt ind imellem i de stadigt lavt hængende skyer og klokken 10.14 kom dagens første Sandorm forbi. Klokken 10.15 kigger jeg stadig på skruen med de 20 Musvåger og da opdager jeg en større bredvinget rovfugl med plan vingestilling, som kommer ind i mit teleskopfelt fra højre og jeg siger til HHØ og MBG: ”hvad fanden er det!”. Min første tanke var en Havørn Haliaeetus albicilla, da jeg opfattede, at fuglen var meget stor med brede firskårne vinger, men da jeg efter et par sekunder havde fået bedre styr på størrelsen og proportionerne, sagde jeg højt: ”jeg tror, det er en Høgeørn”. Det var MBG hurtigt med på og efter mindre end et halv minut meldte jeg over Zello, at der ligger en Høgeørn og skruer mellem Sandklit og Nordstrand. HHØ havde endnu ikke fundet fuglen, men det fik vi snart rettet op på. Selv om bestemmelsen alene var baseret på jizz og størrelse sammenlignet med musvågerne, var vi alle tre enige om bestemmelsen. For der var bare ikke andre rovfugle i Europa, der passede på det vi så – du ved: Den der vingestilling, jizz, størrelse og form...ja ja ja.

I de første par minutter ser vi den kredse langt væk, hvor det er umuligt at se dragtkarakterer, men efterhånden får vi dog set tegninger på oversiden, hvor overvingens tegning mindede om det, man ser hos adult Fjeldvåge Buteo lagopus. Ved haleroden så vi en meget iøjnefaldende og skarpt afsat halvmåne med en underlig grå farve, som forvirrede mig. Jeg husker også, at jeg undervejs i forløbet med den kredsende fugl, blev usikker på fuglens alder, uden at jeg kunne sætte ord på hvad det var. Om det var kontraster på undersiden eller proportioner, der gjorde det, husker jeg ikke længere. Klokken 10.18 begyndte fuglen at trække Ø langs med kysten et stykke ude over Skagerrak. Fuglen sås under hele forløbet på stor afstand, men nu kom der blå huller i skydækket og så bemærkede vi lyst hoved. På det tidspunkt undrede vi os over, at vi ikke havde hørt noget som helst fra Nordstrand.

Tophvepsevågen trak ufortrødent langs kysten, mens Musvågerne tøvede, Grenen den 1. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Tophvepsevågen trak Ø langs kysten indtil den nåede Sandormsvinget, Grenen den 1. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Da sagde jeg til HHØ og MBG, at vi er nødt til at forsøge at tage fotos af fuglen nu, hvis den ender med at trække ud eller forsvinde på anden vis. For på det tidspunkt var jeg ret sikker på, at fuglen måtte være fløjet uset forbi Nordstrand, og så vidste jeg, at vi uden fotos havde dårlige kort på hånden. Heldigvis var mit kamera gjort klar, og da fuglen var tættest på klokken 10.19, fik jeg taget 61 fotos i løbet af 25 sekunder. Fuglen ændrede herefter kurs til en mere ØNØ-lig retning og klokken 10.21 meddelte jeg over Zello, at det ser ud til, at Høgeørnen trækker ud.

Tophvepsevågen drejer af mod ØNØ og forsvinder langt ude over Skagerrak, Grenen den 1. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Herfra fortsatte fuglen med at flyve væk fra os, ufortrødent og uden at tøve et sekund. Klokken 10.23 ringede min telefon i lommen, men jeg tog den ikke. Jeg var bange for at jeg ville tabe fuglen af syne, hvis jeg forsøgte at besvare opkaldet. Klokken 10.25 forsvandt fuglen, der til sidst blot var en lille prik i mit teleskop, og da udsendte jeg min tredje melding på Zello: ”Det er ude fra Grenen igen. Den (underforstået Høgeørnen) er lige nu forsvundet af syne i mit teleskop. Den ser vi nok ikke igen. Jeg håber I fandt den”.

Her kunne historien være endt, hvis ikke der var blevet taget fotos af fuglen. Men det gjorde der som nævnt på Grenen og heldigvis også ved Nordstrand. Derfor er jeg nødt til at trække dig, kære læser, tilbage til kl. 09.47 da SSC meldte om Vendehalsen ved Skarvsøen. For derefter skete der betydningsfulde ting ved Nordstrand.

Erik Christophersen (EC) m.fl. valgte uheldigvis at forlade deres teleskoper for at gå ind mod Skarvsøen for at få billeder af Vendehalsen. Karsten Klausen (KK) m.fl. valgte at blive ved Nordstrand og klokken 10.13 sidder KK og kigger i sit teleskop. KK fortæller: ”Klokken 10.13 opdagede jeg en større rovfugl, da den kom ud af en sky over Nedermose sammen med to Musvåger. Mit første indtryk var Høgeørn, men da fuglen kom tættere på og jeg så undervingerne, blev jeg i tvivl (manglende mørkt bånd på de store undervingedækfjer). Jeg havde naturligvis billedet af Morten D.D. Hansens Høgeørn fra dagen før i Ebeltoft i tankerne og råbte derefter højt – hvad satan er det”. Først da blev de andre folk ved Nordstrand opmærksomme på fuglen, som nu var tæt på og ret over obsposten. Fuglen blev da bestemt af andre end KK til årets første Hvepsevåge og Jørgen Hulbæk Christiansen (JHC) fortalte mig efterfølgende i telefonen, at han forsøgte at melde Hvepsevåge ud på Zello, men det mislykkedes. Kort efter, klokken 10.15, udsendte jeg min første Zello-melding om Høgeørnen og det skabte naturligvis en vis uro på bakken ved Nordstrand, fortalte JHC.

EC hørte min melding om Høgeørnen, men da han ikke havde hørt noget om Hvepsevåge, tog han min melding om Høgeørn med sindsro, for han vidste erfaringsmæssigt, at Høgeørnen ville komme retur. Han gik derfor tilbage mod Nordstrand og sin cykel i stedet for at kigge efter fuglen. EC ville nemlig være tæt på sin cykel, så han hurtigt kunne køre ind ad Batterivej for at få fotos af Høgeørnen, når den kom tilbage på returtræk. Da EC nåede tilbage til Nordstrand og hans efterladte teleskop, blev han mødt med ordene: ”Der har lige været en Hvepsevåge” hvortil han undrende svarede: ”Hvorfor er den ikke meldt ud på Zello, det er da rekord tidligt for Skagen”. KK svarede, at han havde taget fotos af fuglen. Da EC så disse, udbrød han resolut: ”Det er da en Østlig Hvepsevåge”.

Herefter var det, at EC klokken 10.23 forsøgte at ringe mig op for at fortælle mig, hvad han havde opdaget, men jeg tog, som tidligere fortalt, ikke telefonen. To minutter senere klokken 10.25 udsendte jeg så min tredje Zello-melding (undskyld gentagelsen): ”Det er ude fra Grenen igen. Den (underforstået Høgeørnen) er lige nu forsvundet af syne i mit teleskop. Den ser vi nok ikke igen. Jeg håber I fandt den”.

Straks kom der et meget overraskende Zello-svar fra Nordstrand. Det var Erik Christophersen (EC) og det lød sådan her: ”Jeg har lige misset nok en Østlig Hvepsevåge – var det den I så. Der er gode billeder her fra Nordstrand”. Hold da kæft, sagde jeg højt til HHØ og MBG, da nyheden landede lige i panden på mig og derpå svarede jeg straks tilbage på Zello: ”Ha ha – jaa deet – nu skal vi i hvert fald osse ha kigget billeder. Det er spændende Erik. Jeg har billeder – jeg ved ikke, hvor gode de er. Men vi havde slet ikke den art i tankerne – den havde ret lyst hoved, så det kan sgu da godt være – spændende”. Jeg fik hurtigt tjekket mine billeder og glæden var stor, da det viste sig, at jeg havde fået så gode billeder, at der kunne ses farver på fuglens underside, hvilket jeg aldrig nåede at se i felten. Derpå sendte jeg en sidste Zello-melding, der lød sådan her: ”Det er ude fra Sandklit på Grenen. Vi har nu kigget på billeder og vi synes også, det ligner en Østlig Hvepsevåge – det er vildt”.

MBG og HHØ på Sandklit, da brikkerne var faldet på plads. Grenen den 1. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Som du nok allerede har gættet, så så EC desværre ikke Tophvepsevågen, men han fik æren af, at være den første, som bestemte fuglen korrekt. Det sidste glæder mig meget. Som du nok allerede har læst ud af historien, så kan små tilfældigheder gøre en stor forskel. Tænkt blot på hvad der kunne være sket, hvis JHC havde haft held med at sende Hvepsevåge ud på Zello. Da havde EC helt sikkert ledt efter fuglen, for Hvepsevåger trækker altid ud, og jeg havde ikke fundet en ny art for landet, da jeg jo ikke ville være uvidende om fuglen, uanset at den var fejlbestemt. I fuglekredse hedder det, at der allerede var blevet sagt HOV! Og tænk, hvis der ikke var blevet taget billeder af fuglen, så var der ingen, der havde fundet ud af, at KK og jeg uafhængigt af hinanden havde fundet en ny art for landet og smidt den væk. Det er da en vild fortælling til historiebøgerne.

De to glade findere af Tophvepsevågen mødtes ved Radarstationen den 1. maj 2025. Foto: Erik Christophersen.

Tophvepsevåge og dens udbredelse

Tophvepsevåge Pernis ptilorhynchus består af seks racer, hvoraf kun racen ssp. orientalis er trækfugl og tilmed en langdistance trækfugl. Racen orientalis er den største af de seks racer og væsentlig større end vores egen Hvepsevåge Pernis aprivorus.

Tophvepsevåge yngler i det centrale og sydlige Sibirien mod øst til Amurland, Sakhalin, nordlige Kina, Japan og Korea. Trækket går gennem Mongoliet, Kina og det østlige Kazakhstan til overvintringsområderne hovedsageligt i SØ-Asien, Indonesien og Filippinerne. Et stort antal fugle krydser Chokpak Passet i Kazakhstan om efteråret ca. 2000 km vest for kendte ynglepladser (BWP, 1980; BWP, 1998).

Alle informationer om fund af Tophvepsevåge uden for dens normale udbredelsesområde, er fremskaffet fra frit tilgængelige kilder på internettet (se referencer).

Fund af Tophvepsevåge i Europa (fraregnet Georgien, Cypern og Tyrkiet øst for Bosporus)

I "Europa" er der i alt syv fund og kun fra Finland er der mere end ét fund. 

• Italien (Messinastrædet) 18. maj 2011

• Grækenland (Lesbos) 2. maj 2018

• Tyrkiet (Istanbul) 23. april 2021

• Finland (Lappeenranta) 2. juni 2024 

• Finland (Parainen, Kirkkonummi, Inkoo og Espoo) 7. - 12. september 2024

• Malta 24. september 2024

• Danmark (Skagen) 1. maj 2025

Ved Falsterbo i Sverige sås der en Tophvepsevåge den 25. juni 2016. Dette fund regnes i dag for at dreje sig om en hybrid mellem Tophvepsevåge og Hvepsevåge.  

Fund af Tophvepsevåge i Georgien, Cypern og Tyrkiet øst for Bosporus

I disse "grænseområder" til Europa ses arten stadigt hyppigere og særligt om efteråret ved Batumi øst for Sortehavet ses arten i betydeligt antal. Tidspunkt for førstegangsfund er her angivet.

• Tyrkiet (Borcka i Øst-Tyrkiet) september 1979 (4 fund øst for Bosporus t.o.m. 2024)

• Georgien (Batumi) efteråret 2007 (>100 fund - se neden for)

• Cypern (Akrotiri) 21. oktober 2012 (11 fund t.o.m. 2024)

Alene i efteråret 2024 sås hele 92 eks. (inkl. mulige hybrider) på træk ved Batumi i Georgien. Det var mere end dobbelt så mange, som den tidligere årsrekord, der blev sat året før.

Fund af Tophvepsevåge i Mellemøsten, på den Arabiske halvø, i Afrika og længere østpå mod artens normale udbredelsesområde

Første fund var i Israel (Eilat) den 14. maj 1994. Siden dengang er arten set i Israel i stigende antal på forårs- og efterårstræk og siden 2007 har Tophvepsevåge regelmæssigt overvintret i området med flere individer. En tilsvarende udvikling er set i andre lande i Mellemøsten, på den Arabiske halvø og omkring den Persiske Golf og sågar i Østafrika. 

Følgende førstegangsfund har jeg kunnet finde frem: Oman (1997), Iran (1999), Kuwait (2001), Bahrain (2013), Qatar (2014) og Iraq (2018). Første fund i kontinental-Afrika er fra Egypten 9. maj 1996 og skal ses i sammenhæng med det, der fandt sted i Israel på det tidspunkt. Første fund fra Østafrika er fra Kenya 26. september 2014.

Referencer

BWP, 1980: Handbook of the birds of Europe, the Middle East and North Africa. Vol. 2: Hawks to Bustards. Oxford University Press.

BWP, 1998: The Birds of the Western Palearctic. Concise Edition. Vol. 1. Oxford University Press.

Birdguides, 2025: Internetsøgning Juni 2025. Fund af Tophvepsevåge uden for dens normale udbredelsesområde. www.birdguides.com

ebird, 2025: Internetsøgning Juni 2025. Fund af Tophvepsevåge uden for dens normale udbredelsesområde. www.ebird.org

Falsterbo Bird Observatory, 2016: Tofsbivråk seed vid Falsterbo 25. juni 2016. Opslag på Facebooksiden: ”Falsterbo Bird Observatory”, den 27. juni 2016.

Forsman, D. 2016: Flight identification of raptors of Europe, North Africa and the Middle East. Helm.

Frich, A. S., 2025: Kontinuerlig lydoptagelse fra Sandklit, Grenen, den 1. maj 2025 kl. 08.30-10.45, samt www.friggens.blogspot.com

Google, 2025: Internetsøgning Juni 2025. Specifikke artikelsøgninger efter førstegangsfund, hvor der er søgt efter Pernis ptilorhynchus, Crested Honey Buzzard eller Oriental Honey Buzzard og first record. www.google.com

Tarsiger 2025: Internetsøgning Juni 2025. Fund af Tophvepsevåge uden for dens normale udbredelsesområde. www.tarsiger.com

Det er fra Grenen - Gaffelgrenen

Foråret 2026 i Skagen blev for mit vedkommende tilbragt på tre forskellige obsposter på Grenen. Var vinden frisk fra SØ (og det var den desværre sjældent i 2026) valgte jeg at tage til Nordstrand.

I første halvdel af april blev fugletrækket fulgt fra Verdens Ende, men fra midten af måneden flyttede jeg til Sandklit syd for Sandormsvinget, for at komme tættere på Skagerrak-kysten. I månedsskiftet april/maj flyttede jeg nord for Sandormsvinget til Gaffelgrenen (Y-pælen), hvor der er bedre udsigt til Grenens spids og der blev jeg resten af foråret.

Mine obsposter på Grenen i foråret 2026, set fra min yndlingsplads "Gaffelgrenen". Foto: Alex Sand Frich

Foråret i Skagen var en kølig omgang og der blev mugget over meget lige fra navngivning af obsposter til alt for lave temperaturer, forkerte vindretninger og for få trækfugle - og det gjaldt for de fleste dage og for de fleste arter. 

Men når det så er sagt og det hele er overstået, så blev det nu alligevel et godkendt forår for mig, når jeg kigger mig tilbage. I virkeligheden handler det om, at det nok skal blive godt, når bare man holder ud længe nok.

Foråret startede dog et helt andet sted, da Yvonne og jeg den 1. april var med til at tage afsked med en god ven, som jeg har kendt fra dengang i ungdomsårene, hvor idealerne var tårnhøje og drømmene fik luft under vingerne.

Afsked med en ven

Den 1. april 2026 blev Peter Bauder Sørensen bisat fra en fyldt Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Det var på en og samme tid en meget sørgelig og smuk begivenhed, for det var tydeligt, at Peter havde betydet meget for rigtig mange mennesker. 

Peter døde den 20. marts 2026 af komplikationer efter en cykelulykke tidligt om morgenen den 6. oktober 2025. 

 

Jeg mødte Peter i slutningen af 1970erne på Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri, da han flyttede fra København til Hvide Sande. Peter ville lære bådebyggerfaget helt fra bunden, for han ville bygge sit eget skib. Vi blev hurtigt venner og han lærte mig, at man skal forfølge sine drømme også selv om de kan virke uopnåelige. Det er jeg ham meget taknemmelig for. 

Peter byggede sit skib i Herlev i perioden 1982-1987. Det var en kopi af Joshua Slocum´s båd "Spray". Joshua var den allerførste person, der alene sejlede jorden rundt, hvilket han beskrev i bogen "Sailing Alone Around the World".

I 1988 påmønstrede jeg i Karrebæksminde omkring den 22. juli og forude lå godt 3 ugers sejlads med Peter og fire andre gaster. Skibet hed dengang "Harambee" men skiftede senere navn til "Andante". Sejlturen gik gennem Storstrømmen til Rønne, hvilket i følge mine noter tog 26 timer. Efter nogle dage på Bornholm sejlede vi til Christiansø i hård kuling og derfra via Skånes sydkyst og Falsterbokanalen til København. 

København var dette år målhavn for The Cutty Sark Tall Ships Race og i dagene 3. - 6. august var der en sand folkefest i og omkring Nyhavn, hvor de store sejlskibe var samlet. Inden vi sejlede videre fra København overværede vi den 6. august, at de store sejlskibe igen forlod København.

Mandag den 8. august fortsatte vi vores egen sejlads nordpå gennem Øresund til Helsingør og derfra til Gilleleje. Fra Gilleleje gik turen først til Anholt og derfra videre til øen Fur i Limfjorden, hvor jeg afmønstrede den 14. august for at rejse hjem til København. Biologibøgerne og et nyt semester ventede forude.

Du kan få et fint indtryk af Peter Bauder og hans livsværk ved at se en kortfilm (11 min), som hans søn Simon lavede for et par år siden og som han også komponerede og spillede musikken til. Så læn dig godt tilbage og lad tankerne flyve med vinden "agten for tværs" - du skal bare klikke her

Peter Bauder og sejlbåden "Harambee" i kanalen mellem Christiansø og Frederiksø ultimo juli 1988. I mine sporadiske noter fra dengang kan jeg læse, at vi ankom til Christiansø da der var sommerfest på "Månen". 

Foråret i Skagen 2026 

April

Yvonne og jeg ankom til vores sommerhus i Lodskovvad den 2. april og vi tog hjem igen den 19. juni. De 5. april kom stormen "Dave" forbi og det gav mange væltede træer tæt på vores sommerhus. 

Det var den stærkeste april-storm i Danmark i 29 år. Efter stormen var vi glade for, at der på det tidspunkt var udsigt til, at vi i foråret ville få fældet de sidste store fyrretræer mod syd og vest. Det kunne kun gå for langsomt, tænkte vi dengang.

Yvonne ved store væltede fyrretræer få hundrede meter fra vores sommerhus i Lodskovvad, den 6. april 2026. Foto: Alex Sand Frich

Trækket af topskarver topper normalt i marts, men i år skulle vi ind i april før der kom gang i trækket. Den 7. april blev min bedste dag med 14 trækkende topskarver og dagen efter så vi yderligere 8. 

I foråret forlød det i øvrigt, at topskarven ynglede ved Hirsholmene og det er mig bekendt første yngleforsøg i Danmark nogensinde. Om der kom unger på vingerne ved jeg ikke.

Der spejdes efter topskarver. Fra venstre Henrik Højholm, Jens Kirkeby, Rolf Christensen og Poul Jørgensen, Verdens Ende den 7. april 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 13. april gik vinden i SØ og så tog jeg til Nordstrand. Det var klogt, for da kom en steppehøg han fint forbi. Arten giver stadig stor glæde på bakken når den viser sig, selv om dens sjældenhed ikke står mål med tiden før 15. maj 1992, hvor jeg så mine første steppehøge i Skagen. Kommer vinden fra SØ er steppehøg i dag et sikkert stik fra midten af april og en måned frem, og så går man jo ikke tomhændet hjem - vel!

Adult steppehøg følges af alle på bakken når han trækker forbi. I forgrunden er det Joakim Matthiesen med rød tophue, der holdt godt styr på trækket. Nordstrand den 13. april 2026. Foto: Alex Sand Frich

Medio april er traditionelt toptidspunkt for ringdrossel-træk i Danmark og således også i Skagen. Bedste dag blev 15. april med 58 eks., hvilket ikke var prangende, sammenholdt med tidligere år.

En af forårets helt store begivenheder indtraf den 17. april, da Jonas Dencker Kjærgaard kl. 11.50 meldte over Zello, at en meget mulig kejserørn kunne ses fra Flagbakken. Efter meldingen gik der ikke mange minutter før Yvonne og jeg fór afsted mod Skagen og til vores store held spottede vi kejserørnen allerede fra bilen kl. 12.16, da den var på vej retur ved Engklit.

Kejserørnen var 5 dage tidligere fundet af Gustav Juel og Morten Jenrich Hansen ved henholdsvis Diget lidt vest for Uggerby og Måstrup Hede og siden da havde vi drømt om at den skulle dukke op i Skagen. 

Adult kejserørn over Engklit var et flot syn, den 17. april 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 18. april rykkede jeg ud til Sandklit og derfra obsede jeg de fleste dage i resten af april. Dagen bød på en rekordtidlig citronvipstjert fundet af Rolf Christensen over Verdens Ende. Vipstjerten sås fra Verdens Ende flyve i retning af Sandklit, hvor jeg sad, og de så den gå ned. Jeg gættede på, at den måtte være gået ned ved nogle vandpytter i Sandormsporet og jeg gik derfor derud for at kigge efter den.

Jeg genfandt den hurtigt ved vandpytterne og troede i første omgang, at det var en hun, hvilket jeg meldte over Zello. Imens jeg gjorde det forsvandt fuglen for mig, men nogle minutter senere var den i den modsatte ende af vandpytten, men nu var det pludselig en klar han. Derfor troede jeg en overgang, at der måske var to citroner, men jeg tog nok bare fejl til en start, for i de følgende to dage sås der blot en han. 

Du kan se en video af citronvipstjerten ved at klikke her.

Citronvipstjerten var en han og den var flot. Grenen den 18. april 2026. Foto: Alex Sand Frich

Der blev kigget på citronvipstjert fra flere sider. Foto er taget fra Sandklit, den 18. april 2026. Foto: Alex Sand Frich

Der var god stemning på Sandklit efter citronen var i hus, den 18. april 2026. Fra venstre: Lars Paaby, Morten Christensen, Anders Bojesen, Lars Grøn, Sakari Kauppinen og Ole Amstrup. Foto: Alex Sand Frich

Den 20. april var jeg igen et smut forbi Nordstrand hvor der kom flere steppehøge tæt forbi, heriblandt en adult steppehøg hun, der ufortrødent trak ud over havet i den friske SØ-vind. 

Adult hun steppehøg over Nordstrand, den 20. april 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 23. april fandt Simon Siggaard Christiansen en lille flagspætte på trækforsøg ved Kabeltromlen og heldigvis lykkedes det også for mig at finde den fra Sandklit. Det var blot min 3. obs af arten på Grenen.

Lille Flagspætte på trækforsøg over Grenen, Sandklit den 23. april 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 25. april holdt jeg en fridag og det var lidt dumt, for sidst på dagen dukkede kejserørnen op igen og dertil 2 blå glenter. Det var første "muliti-fund" af blå glente i Skagen.

Den 26. april fik jeg tidligt om morgenen set den ene af de to blå glenter, men bedst af alt den dag var dog, at jeg hørte en lapværling, der trak forbi Sandklit. Det blev den ene af blot to observationer af lapværling på Grenen i foråret 2026. Arten er gået stærkt tilbage som trækgæst i Danmark og ingen har fundet en god forklaring.

Den 27. april var vinden igen i SØ og samtidig "bulls-eye" til hvidnæbbet lom. Derfor valgte jeg at tage til Nordstrand. Det var et klogt valg, for kl. 08.44 så vi en smuk gammel hvidnæbbet lom trække tæt forbi i det fineste lys. 

Hvidnæbbet Lom trak Ø ved Nordstrand den 27. april 2026. Foto: Asger Høi

Da april lakkede mod enden flyttede jeg obsposten til Gaffelgrenen (Y-pælen) nord for Sandormsvinget og det blev derefter min "faste" obspost resten af foråret.

På vej på obs på Fyrvej den 29. april 2026 kl. 05.34. Foto: Alex Sand Frich 

Maj

Den 2. maj skabte en lille due uro på Grenen for den virkede næsten (men kun næsten) lige så stor som tyrkerduerne, den slog følge med, da den gik retur. En østlig turteldue var derfor i spil i et par dage indtil der dukkede fotos op, som viste, at der var tale om en europæisk turteldue med spids vom og spidse vinger. 

Turteldue øverst med tyrkerduer, Grenen den 2. maj 2026. Foto: Tim Hesselballe

Der blev efterfølgende set turteldue flere gange i løbet af foråret og ofte i selskab med tyrkerduer. De blev set både på Grenen og og Nordstrand og inde i Skagen By og jeg har en mistanke om, at det var den samme fugl, der sås igen og igen. 

Om aftenen den 2. maj var Yvonne og jeg til afskedskoncert med Niels Skousen og band i Vendelbohus i Hjørring. Jørgen Hulbæk Christiansen var der (naturligvis) også. Vi fik alt det vi kom efter og lidt til, så tak for den fine oplevelse.

Fra venstre: Kristoffer Munck Mortensen, Niels Skousen og bag ham Bjørn Hebøll, Jens Hein og forrest til højre Anders Mathiasen, Vendelbohus i Hjørring, den 2. maj 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 3. maj lykkedes det mig at genfinde en returtrækkende blå glente fra Stormatriklen i Lodskovvad kl. 16.19 efter udmelding fra Jørgen Hulbæk Christiansen fra Damsted kl. 15.42. Det var min anden obs af blå glente fra Stormatriklen. Den første fandt jeg den 30. maj 2023 og det var i øvrigt den eneste, der sås på Skagens Odde det år.

Blå glente trak sydvest og kunne akkurat fanges med kameraet fra Stormatriklen, den 3. maj 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 5. maj var der syngende vendehals i den nordlige del af Lodskovvad og den blev i området helt frem til 10. juni, hvor Yvonne hørte den for sidste gang. Måske var det en ynglefugl. Du kan høre en lydoptagelse af dens sang fra den 5. maj ved at klikke her

Den 9. maj var der igen blå glente på Grenen og denne gang lykkedes det for mig, at finde og melde den på Zello fra Gaffelgrenen, inden den blev meldt fra andre obsposter. Du kan høre zello-meldingen ved at klikke her

Men det kunne let være gået helt anderledes. For dagen efter fandt jeg ud af, at vi var fire som fandt fuglen uafhængigt af hinanden fra fire forskellige obsposter. De tre andre var Frederik Johansen (Verdens Ende 3), Sebastian Klein (Sandklit) og Ole Amstrup (Verdens Ende). Det var vist en ny ædelart for de tre og det er vi nogen, der går lidt op i, mens andre går meget op i det.

Blå glente over Gaffelgrenen, den 9. maj 2026. Foto: Alex Sand Frich

Forårets anden store fugleoverraskelse indtraf den 10. maj, da Erik Holm Sørensen over Zello meddelte, at der var fundet en provencesanger lidt nord for Frederikshavn. Efter den melding gik der ikke mange minutter før Grenen var tømt for folk. Jeg var også hurtig til at få pakket sammen og på vej sydover skulle jeg selvfølgelig også lige omkring sommerhuset for at hente Yvonne. 

Yvonne og Conny Jensen og mange andre spejder intenst efter provencesangeren i de tætte krat hvor fuglen var set.  Apholmen den 10. maj 2026. Foto: Alex Sand Frich 

Provencesangeren var en rigtig skulker, men pludselig var den fremme og lige så hurtigt var den væk igen. Det kan du få et indtryk af på mine fotos herunder, hvor den hele tiden er på vej væk. 

Det var som om provencesangeren altid var på vej væk når jeg fik den i søgeren, Apholmen, Frederikshavn den 10. maj 2026. Foto: Alex Sand Frich

Andre var dog mere snarrådige end mig og mange fik fine fotos af den sjældne gæst, der var en ny art for landet.

Provencesangeren som jeg også så den i glimt. Apholmsen, den 10. maj 2026. Foto: Jonna Andreassen

Der var som sædvanligt Fuglefestival i Kr. Himmelfartsferien og bedste fugl under festivallen blev en adult mellemkjove med intakte "køller", der den 15. maj sås trække ud af Kattegat.

Fra venstre John Jensen, Michael Delpierre og Kurt Møller Hansen ved Gaffelgrenen, den 15. maj 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 16. maj var Yvonne og jeg på aftenlyttetur sammen med mange andre og helt uventet, dukkede en ulv op i skovkanten til stor begejstring. Yvonnes held var ikke slut med det, for tidligt om morgenen den 19. maj så hun igen helt tilfældigt en ulv lunte forbi, hvor hun stod. Det var en stor forløsning, at det endelig lykkes for Yvonne at se den nordjysk ulv og det var da også første gang jeg genså den, efter min første ulveobs i Danmark i Bunken Klitplantage den 21. april 2020. 

Ulv (måske en hun) et top-hemmeligt sted den 16. maj 2026. Foto: Sakari Kaupinnen

Lidt op ad formiddagen den 19. maj meldte Søren Skov over Zello, at der dagen før var videofilmet en hvidhval ved Lønstrup. Der gik ikke ret lang tid efter Sørens melding, før hvidhvalen blev spottet fra Nordstrand og kort efter fik vi også kontakt med hvalen fra Grenen. 

Vi kunne følge hvidhvalen på ret stor afstand i tre kvarter og heldigvis længe nok til, at Yvonne kunne nå frem og se den, for hun var på vej på cykel fra Lodskovvad til Grenen, da hvalen dukkede op.

Hvidhval trak øst og det blev et af årets helt store øjeblikke ved Gaffelgrenen, Grenen den 19. maj 2026. Foto: Alex Sand Frich

Fra venstre ses glade hvidhval-spottere: Simon Siggard Christiansen, John Kyed, Kurt Willumsen, Yvonne Feldskov, Rikke Jakobsen, Jonas Pedersen og Jørgen Hulbæk Christiansen ved Gaffelgrenen den 19. maj 2026. Foto: Alex Sand Frich

Men den 19. maj kunne mere end det, for klokken 10.16 fløj en rødrygget svale forbi i strandkanten ud for Gaffelgrenen. Fuglen var meldt et par minutter forinden fra Nordstrand og godt for det, for den kunne sagtens være smuttet uset forbi, hvis vi ikke var blevet varskoet.

Man skal være vaks ved havelågen når en rødrygget svale trækker forbi og det var Jonas Pedersen fra Gaffelgrenen, den 19. maj 2026. Foto: Jonas Pedersen

I 2026 kom trækket af islommer sent i gang og jeg var faktisk lidt bekymret for, om det spektakulære træk ved Grenen ville udeblive i år. Men heldigvis blev min bekymring gjort til skamme og fra den 20. maj gik det så stærkt at jeg tror vi kom et godt stykke over 50 islommer i alt. Den 23. maj blev min største islom-dag med 8.

Islom passerer Gaffelgrenen den 20. maj 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 24. maj fik jeg besøg af Kent Olsen ved Gaffelgrenen og stor var overraskelsen da Rolf Christensen også dukkede op i festtøj og med ny kikkert.

Kent Olsen og Rolf Christensen ved Gaffelgrenen den 24. maj 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 26. maj rastede en magellangås på stranden ud for os. Det var en meget spøjs oplevelse at se den eksotiske fugl flyve rundt på Grenen, for dens specielle sort/hvide vingetegninger på armen gjorde, at jeg hele tiden fik oplevelse af at mit teleskop var ude af fokus. De sort/hvide tegninger flimrede. Fuglen var naturligvis undsluppet fra fangenskab.

Magellangås sås gøre trækforsøg langt ud i Skagerrak, men ligesom den var ved at forsvinde af syne, vendte den om igen. Grenen den 26. maj 2026. Foto: Alex Sand Frich

Foråret 2026 var hvalernes forår på Grenen med hele 6 hvalarter. Så mange hvalarter er vist aldrig set i løbet af et forår på en lokalitet i Danmark. Jeg fik set alle arterne og pukkelhval og hvidhval var nye DK-arter for mig. Arterne var (i parentes er kun nævnt de fund Yvonne eller jeg så): marsvin (ugentlig); spækhugger (8 eks. den 7. april + 4 eks. den 26. maj); pukkelhval (8. april); vågehval (19. april); hvidhval (19. maj) og hvidnæse (6 eks. den 26. maj).

 

En spækhugger i følge med yderligere 3 trak mod vest ud for Gaffelgrenen den 26.maj 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 26. maj rastede en havørn længe på stranden. Den var mærket med en farvering og så havde den også en sender på ryggen. Jeg rapporterede fundet til Ringmærkningscentralen i Danmark den samme dag, men bortset fra en kvittering for modtagelsen, har jeg intet hørt derfra!

Havørn med rygsæk og farveringe, Grenen den 26. maj 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 29. maj lagde Erik Enevoldsen, Morten DD Hansen og min gode gamle arbejdskollega Anne Drøgemuller Lund vejen forbi Gaffelgrenen. Den var en fin dag at vælge, for de sidste dage af maj havde det været småt med fugle. Udbyttet blev 3 små fluesnappere ved Kabeltromlen, hvoraf de 2 blev ringmærket og snere kom både islom og biæder forbi ved Gaffelgrenen.

Anne Drøgemuller Lund, Morten DD Hansen og Erik Enevoldsen, Gaffelgrenen den 29. maj 2026. Foto: Alex Sand Frich

Juni

Den 2. juni startede med finregn, men alligevel tog jeg tidligt til Skagen for at cykle rundt i Reservatet og lytte efter, om der skulle sidde en buskrørsanger og synge, men jeg hørte ingen. 

Derefter var jeg forbi Redningsstationen hvor den dødsensfarlige vibefedt (i det mindste for små insekter) lever, da Simon meldte om en rastende aftenfalk hun på østsiden af Batteriskoven.

Vibefedt med de smukke lilla blomster er dødsensfarlig, men heldigvis står de ved en Redningsstation, så hjælpen er nær, Skagen den 2. juni 2026. Foto: Alex Sand Frich

Aftenfalken så jeg slet ikke sidste år, så det var en meget kærkommen melding fra Simon. Fuglen sås på nogen af stand i regnen og det var en hun-aftenfalk.

Aftenfalk sidder og skutter sig i regnen tidlig morgen den 2. juni 2026. Foto: Alex Sand Frich

Lidt op ad formiddagen stilnede regnen af og kl. 09.37 kom der en melding fra Kabeltromlen om, at de netop havde fanget en buskrørsanger, som jeg tidligere på morgenen havde ledt efter. Inden fuglen blev sluppet fremviste fuglestationen på fornem vis buskrørsangeren i direkte sammenligning med rørsanger og kærsanger. Bedre kan det ikke gøres.

Fra venstre: rørsanger, buskrørsanger og kærsanger, Kabeltromlen den 2. juni 2026. Foto: Alex Sand Frich

  

Fra venstre: kærsanger, rørsanger og buskrørsanger, Kabeltromlen den 2. juni 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 4. juni var jeg ved Nordstrand sammen med Jørgen Hulbæk Christiansen og lidt senere stødte Anders Espenhein Sørensen til. Det blev en af de flotteste trækdage i 2026 i en ret vild vejr-kulisse. Højdepunkterne var 582 trækkende canadagæs og 127 trækkende hvepsevåger. De skulle bare afsted.

To gamle mænd, den ene mere afbleget end den anden, holder ud til det sidste trods en dramatisk himmel. Fra venstre er det mig og til højre Jørgen Hulbæk Christiansen, Nordstrand den 4. juni 2026. Foto: Anders Espenhein Sørensen

Jørgen Hulbæk tog hjem den 6. juni og fra da af begyndte jeg også så småt at glæde mig til at komme hjem til Vejle. 

Den 8. juni fik jeg min største fugleoverraskelse i foråret 2026. Denne dag var jeg vanen tro taget ud til Gaffelgrenen tidligt om morgenen, for at se mig omkring til alle sider. 

Klokken 08.25 opdager jeg i håndkikkert en våge over Ellekrattet og da jeg hurtigt skifter til mit teleskop kan jeg se, at det må være en ørnevåge. Det var en længe ventet ædelart for mig og så var den heldigvis meget medgørlig, så de fleste i Skagen fik den at se. 

Ørnevågen blev genfundet af Erik Christophersen den 27. juni 2026 og er ikke set siden.

Den ene håndsvingfjer i venstre vinge er knækket. Præcist det samme ses på fotos af en ørnevåge fra Holland (Kynzerpolder, Friesland) fra den 29. maj. Jeg er ikke i tvivl om, at der er tale om det samme individ i Holland og Skagen, men klik her og her og døm selv.

Ørnevågen med to musvåger over Gaffelgrenen den 8. juni 2026. Foto: Alex Sand Frich

Ørnevågen i forskellige situationer over Gaffelgrenen, den 8. juni 2026. Foto: Alex Sand Frich

Den 17. juni blev min sidste obs-dag på Grenen og da var der også kun mig tilbage. Alle andre var rejst hjem eller også var de gået kolde. 

Ege-plankebordet, som Yvonne sidder og nyder morgenkaffen ved, lavede jeg sammen med Peter Bauder på Fur Skibs- og bådebyggeri omkring årtusindeskiftet. Det er et godt minde om Peter.

Min søde hustru med morgenkaffen på terrassen, den 19. juni 2026 inden turen gik hjemad mod Vejle. Foto: Alex Sand Frich

Se det var et udpluk af foråret der gik og hvis du spørger mig, så var det fuglemæssigt ikke så ringe endda!

Tilbage er der blot at sige tak for denne gang og på gensyn. Vi glæder os allerede