Viser opslag med etiketten Vendehals. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vendehals. Vis alle opslag

lørdag den 31. januar 2026

Min lykkelige dag

Jeg er en samler og allermest samler jeg på de særlige øjeblikke, som for altid sætter sig fast i min erindring. I sådanne øjeblikke er der ofte en sjælden "fugl" i hovedrollen. 

I de kolde vintermåneder, som nu, tænker jeg tit tilbage på de største øjeblikke og da spørger jeg engang imellem mig selv om, hvilken oplevelse, der har været allerstørst. 

Denne fortælling skal handle om et af de allerstørste øjeblikke nogensinde og måske endda den største. Vi skal tilbage til weekenden den 26. - 27. maj 2018, hvor jeg overnattede på Harboøre Tange ca. 1,5 km VSV for Cheminova (af alle steder...). I de timer jeg var dér, så jeg en Vendehals Jynx torquilla, en vagtsom Mandarinand Aix galerculata og allervigtigst, for denne fortælling, en flok gamle Rosenstære Pastor roseus

Hvis du i løbet af fortællingen skulle blive i tvivl om, hvor mange fugle der skal til en flok, så er svaret "mange nok". Det kan du forvisse dig om i Benny Andersens smukke vise: "Svantes lykkelige dag", hvor andet vers lyder sådan her: "Blomsterne blomstrer op. Dér går en edderkop. Fuglene flyver i flok, når de er mange nok. Lykken er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar". 

Visen omfavner på smukkeste vis min måske lykkeligste dag med fuglene. Imens du gør dig klar at læse om denne dag (måske med en frisk kop kaffe) kan du klikke her og lytte til "Svantes lykkelige dag - så er scenen lissom sat.

Maj 2018 var den varmeste og mest solrige maj målt i dansk vejr-historie og det blev da også starten på den værste tørke i Danmark nogensinde. Der var således lagt i ovnen til en spændende fugletur i slutningen af maj til Vestjylland, for den tørre og varme vind fra øst, presser ofte spændende fugle ud til vestkysten.

Lørdag den 26. maj startede dog sammen med Yvonne i vores Atlas III kvadrat langs Gudenåen ved Hammer Mølle, hvor tørken allerede havde sat sine spor. Møllesøen var tæt på at være tørlagt og svaneparret havde efterhånden trange kår. Helt så udtørret havde jeg aldrig set søen før.

Næsten tørlagt møllesø ved Hammer Mølle, den 26. maj 2018. Foto: Alex Sand Frich

Lørdag eftermiddag pakkede jeg bilen for at tage på en kort weekendtur til vestkysten. Yvonne (min Nina, hvis du fik hørt visen om Svante) skulle på nattevagt fra lørdag til søndag og så var der jo ingen grund til at spilde tiden i sengen i Tørring. 

Efter lidt spredt obs. ved Vest Stadil Fjord og Bøvling Fjord ankom jeg kl. 18.30 til Harboøre Tange i det skønneste vejr. Kort efter sad der en Vendehals og tronede på en jordvold i toppen af en vissen skræppe. Det lovede godt, for det var en fugl langt væk fra et egnet ynglested for den art.

Vendehals i en vissen skræppe fra året før, Harboøre Tange, den 26. maj 2018. Foto: Alex Sand Frich

Kort efter dukkede en Mandarinand op og selv om jeg så den i modlys var den meget flot. Jeg har set en del Mandarinænder i Danmark, men alle har virket for tamme og uden nævneværdig skyhed overfor mennesker. Det var helt anderledes med denne fugl, der virkede både sky og vagtsom i forhold til min tilstedeværelse og så bar den heller ingen ringe. Hvor den var kommet fra kan jeg kun gisne om, men jeg tror, den talte mandarin.

En sky Mandarinand han holdt godt øje med mig på Harboøre Tange, den 26. maj 2018. Foto: Alex Sand Frich

Mandarinand han uden ringe på Harboøre Tange, den 26. maj 2018. Foto: Alex Sand Frich

Da dagen gik på held, besluttede jeg mig for at overnatte på Harboøre Tange. Jeg fik redt op til natten og efter et glas rødvin eller to krøb jeg til køjs i min sovepose, alt imens de lokale "beboere" opmærksomt havde fulgt med i mine forberedelser.

Aftenstemning på Harboøre Tange, den 26. maj 2018. Foto: Alex Sand Frich

Udsigten fejlede ikke noget. Harboøre Tange den 26. maj 2018. Foto: Alex Sand Frich

Den 27. maj startede min dag kl. 04.50 til syngende Rørspurv, Rørsanger og Rødben og kl. 05.05 kogte vandet på min trangia. Mine nysgerrige venner fra aftenen før, var naturligvis vågnet længe før mig og havde allerede sagt godmorgen med deres særlige basun-stemmer.

Trangiaen var i gang og tandbørstningen overstået inden kl. 05.00. Harboøre Tange den 27. maj 2018. Foto: Alex Sand Frich 

Alt åndede fred og ro lige indtil kl. 05.18, hvor jeg stilfærdigt stod og nød min anden kop kaffe. I det øjeblik så jeg tre skygger passere grusvejen 150 m nord for mig. Var det mon Stære, tænkte jeg og hvad var nu det...så jeg et svagt "blink" fra den ene af fuglene? 

Hurtigt fik jeg fat i min håndkikkert og rettede den mod nord langs vejen og JA - det var DET jeg så, for straks fik jeg øje på tre fine Rosenstære i samlet flok - hvor heldig kan man være...tænkte jeg.

Det første foto af de 3 Rosenstære i morgengryet lige efter ankomsten. Harboøre Tange den 27. maj 2018. Foto: Alex Sand Frich

I de følgende 15 minutter fik jeg dokumenteret fuglene med video og fotos og sendt nyheden ud på Birdalarm. Imens det stod på, forsvandt fuglene for mig i al ubemærkethed. 


Først en time senere genfandt jeg flokken ca. 1 km længere mod nord ad grusvejen mod Thyborøn og her var de, indtil jeg forlod stedet kl. 07.30.

Rosenstærene fik en del opmærksomhed fra de lokale ynglefugle på Harboøre Tange, den 27. maj 2018. Foto: Alex Sand Frich

Efterhånden brød solen helt igennem og så kom der for alvor farver på fuglene og i perioder kom fuglene ret tæt på grusvejen, hvor jeg stod. 

Det var kæmpestort, så jeg lader billedet stå et øjeblik. Harboøre Tange, den 27. maj 2018. Foto: Alex Sand Frich

Lidt mere end 2 timer efter jeg fandt flokken, lettede fuglene og fløj længere ud mod den høje klitrække mod vest og da tænkte jeg, at det var tid til at forlade dem. Jeg takkede stilfærdigt for den fantastiske oplevelse og steg ganske lykkelig til vogns.

Stenpikker på mindesten for destroyeren HMS Nomad i Thyborøn den 27. maj 2018. Foto: Alex Sand Frich

Sidste stop på Harboøre Tange var Thyborøn, hvor jeg gik ud til området med mindesten for et stort søslag i Nordsøen under 1. Verdenskrig (Jyllandsslaget 31. maj - 1. juni 1916). Et af skibene, som gik tabt, var den britiske destroyer HMS Nomad, hvor otte mand omkom. Søslaget omfattede 151 britiske fartøjer mod tyskernes 99 og i alt 8645 soldater/sømænd mistede livet. 

102 år senere (næsten på dato) trak en Karmindompap hen over mindeområdet i Thyborøn kl. 09.13 og en Stenpikker holdt udkig fra toppen af mindestenen over HMS Nomad. 

Der var stille og fredeligt og livet var skønt. Det kan man godt tænke lidt over i en urolig og uforudsigelig tid, som nu.

onsdag den 3. juli 2024

Øjeblikke fra maj/juni 2024

Maj måned startede hvor halvlune slut-april endte. Da vi nåede frem til Yvonnes ankomst den 10. maj, bankende varmen for alvor på. Fra da af var det nærmest perfekt Yvonne-vejr (læs varmt), hver eneste dag, indtil vi tog hjem til Vejle den 7. juni. For da var vores ferie slut, troede vi, men helt uventet fik vi senere lejlighed til at være i sommerhuset hen over Sankt Hans i uge 26. Det kunne vi ikke modstå, da vejrudsigten igen lovede Yvonne-vejr, efter en lidt kølig 14 dags-periode.

Klar til forårs-afslutning i Lodskovvad den 7. juni 2024, men vi kom uventet igen i uge 26

Hver morgen på min vej til Grenen glæder jeg mig særligt til turen på Råbjergvej og videre nordpå over Hulsig Hede. Hver morgen har sin egen skønhed, men nogle er helt ekstraordinære. Sådan var det fx den 13. maj i år på Råbjergvej, hvor et par Rådyr i let mosebryg fuldendte dagens solopgang. Det bliver man altså bare lidt glad i låget af.

Et par Rådyr i solopgangen den 13. maj 2024 set fra Råbjergvej ud for Rådyrvej

Den 28. april holdt jeg flyttedag fra Verdens Ende til mit nye "kontor" tæt på Skagerrak kysten NV for Sandormsvinget. Indtil da havde jeg været henvist til et lidt trangt "hjørnekontor" på Verdens Ende.

Det hidtidige kontor svarede til at blive inviteret op at køre, for så at blive placeret på bagsædet. Det dur altså ikke, hvis man gerne vil kunne kigge ud og se sig omkring - og det vil jeg.

Men vigtigst af alt var det, at jeg med flytningen kom tættere på vandfuglene over Skagerrak, selv om det klart var på bekostning af en hel del af småfuglene, som er tilknyttet buske og træer. 

EE afprøver om en Traneflok kan indfanges med mobil fra det nye kontor, den 30. april 2024.

Der var god stemning, udsigt og albuerum på det nye kontor, den 21. maj 2024

Som maj måned skred frem, var det i øvrigt en "fornøjelse" at kigge hen til "fugletosserne" på Verdens Ende. For der kunne man se dem klaske sig selv i hovedet, for at forsøge at befri sig for de myriader af myg, som igen i år plagede dem. På det nye kontor så vi ikke meget til myggene.

Myggemøde nær Verdens Ende, den 28. maj 2024. Foto: Yvonne Feldskov

Nordvest-trækket af Islommer kom godt i gang i starten af maj og en hel del sås fint fra mit nye "kontor". Hovedtrækket af lommerne ebbede tidligt ud og vi nåede blot omkring 50 eks. hvilket var noget under de foregående års totaler. Mange var nok trukket på tværs af odden syd for Skagen, gætter jeg på.

Islom trækkende NV set fra mit nye kontor, den 17. maj 2024

I starten af maj var vinden frisk fra NØ og det ved vi erfaringsmæssigt, er en god opskrift på store falkedage i Skagen. Den 2. og 3. maj blev da også et par af de største dage i Skagen nogensinde for både Lærkefalk og Tårnfalk.

Samlet set blev der vel set i omegnen af 500 falke i løbet af de to dage. Samtidig kom der omsider godt gang i Steppehøgene (det var gået lidt trægt i april), og det endte med at blive et rekordår for arten. 

Ung Steppehøg foran Klitbo, som er et af pejlemærkerne på Grenen, den 2. maj 2024

Falketrækket fortsatte langt ind i maj og efterhånden dukkede der også Aftenfalke op. Det begyndte så småt at smage lidt af det legendariske forår i maj/juni 1992. Men sådan skulle det desværre ikke gå. Den 23. maj forsvandt alle de mange og spændende falke fra Skagen og så var det praktisk talt slut med falke for i år.

Som tidligere nævnt ankom Yvonne den 10. maj og det faldt sammen med flere "gode" fugle på Grenen, heriblandt årets første Biæder og anden Citronvipstjert.

Den 11. maj ringmærkede og fremviste Skagen Fuglestation en Vendehals ved cykelparkeringen til glæde for mange, som deltog i årets Fuglefestival. 

Lisa fra Skagen Fuglestation fremviser Vendehals, Grenen den 11. maj 2024

Ved middagstid den 11. maj faldt årets næststørste "bombe" i Skagensområdet. For da fandt en fuglefotograf en Alpejernspurv ved enden af Kanalvej ved Pælebakke Klit. Det blev den ubetinget mest spektakulære "Crowd-puller" i Skagen i år, da det skete under årets Fuglefestival med flere hundrede deltagere. 

Folkevandring for enden af Kanalvej på vej mod klittoppen i det fjerne, den 11. maj 2024

Flere hundrede mødte op for at se Alpejernspurven og alle opførte sig pænt og holdt afstand. Jeg tror næsten, at alle fik set fuglen om end på nogen afstand. Og stor afstand gør ikke noget med de teleskoper vi har i dag. 

Så husk det fremover ved en sjælden fugl - pres ikke fuglen for hårdt, for gør du det bliver den stresset og så flyver den væk inden de sidste når frem for at se fuglen.

Alpejernspurven sad længe og "frøs" på en klit-top nær Pælebakke Klit, den 11. maj 2024

Den 12. maj var Yvonne og jeg på morgentur til bl.a. Uggerby Ås udløb og dér var vi så heldige, at høre en Vendehals synge lidt midt i vores morgenmad. Det var flere år siden, jeg sidst havde hørt dens sang.

For at høre vendehalsen synge ved Uggerby Å klik her

Senere samme dag var en Kongeørn på besøg i Skagensområdet sammen med en Sort Stork. Vi ser flere Kongeørne hvert år, men næsten alle er unge eller yngre ikke-kønsmodne fugle. Denne var en adult (udvokset) fugl og det er et sjældent syn i Skagen.

Yvonne og jeg var heldige at se de to arter sammen over Råbjerg Kirke, efter de tidligere på dagen var set nærmere Skagen.

Adult Kongeørn og Sort Stork over Råbjerg Kirke, den 12. maj 2024

Årets første Biæder ankom som tidligere nævnt til Skagen den 10. maj og det var ret sent. Det skulle senere vise sig at være forløberen til et mindre influx, som strakte sig langt ind i juni, hvor en flok også gjorde yngleforsøg vest for Sæby.

En af to Biædere over Grenen, den 14. maj 2024

Den 14. maj sås to Biædere og en lokal sjælden Silkehejre på Grenen. I midten af maj sås desuden et par Hvidøjet And sporadisk i en periode omkring Grenensøen.

Silkehejre jages af yngre Svartbag, Grenen den 14. maj 2024.

Steppeørnen, der allerede blev set over Skagen i april, har opholdt sig i Nordjylland siden foråret 2023. Ørnen gav næsten dagligt opvisning indtil starten af juni og nåede dermed et-årsdagen for dens ophold. 

Jeg kan ikke helt lade være med at spekulere på, om det kan være en bortfløjen fangenskabsfugl, som nu har fundet sig godt tilrette hele året i den frie nordjyske natur. For Steppeørne bør være trukket til Afrika om vinteren.

Steppeørnen over Gyvelmarkerne, den 15. maj 2024

Den 22. maj blev den mest minderige dag i Skagen i år. Dagen startede med en syngende Lundsanger på Grenen og den blev optakten til tre hektiske dage med "varme" arter.

For at høre Lundsangeren fra Grenen klik her

Forårets helt store "kanonslag" i Skagen blev affyret af EC om aftenen den 22. maj. Da fandt EC en Lille Tårnfalk sammen med Aftenfalke i Reservatet ud for Grenen Camping. 

Efter en times tid var alle fuglefolk i nærområdet, der kunne krybe og gå, forsamlet i Reservatet til det helt store brag. 

EC havde hele foråret fotograferet i hundredevis af Tårnfalke i håb om, at det ville lykkes at finde en lille blandt alle de store. Og det var omtrent sådan her det gik til den 22. maj: 

EC var om aftenen taget ud i Reservatet for at fotografere rastende falke. Da han havde taget nogle fotos af en Aftenfalk, ville han lige tjekke skarphed og belysning på kameraets display og da opdagede han, at den Tårnfalk, der sad ved siden af Aftenfalken, var en Lille. Godt gået - og huske det nu - Tjek altid Tårnfalken!

Lille Tårnfalk 2K han i Reservatet om aftenen den 22. maj 2024

Den 23. maj var der syngende Lille Fluesnapper i Ellekrattet og den 24. maj var der fortsat gang i de "varme" arter med 4 trækkende Piroler i flok og ikke mindst en Turteldue på trækforsøg. 

Turtelduen er ikke længere en årlig art i Skagen og i Europa er den en stærkt truet art på grund af jagt. Alene i Frankrig, Portugal og Spanien blev der indtil 2021 skudt omkring 1 million Turtelduer årligt. 

Men efter at jagt på Turteldue blev forbudt i disse tre lande i 2021, er bestanden vokset med 25% fra 2021 til 2023. En vækst, der naturligvis er begrænset, da udgangspunktet var en stærk reduceret bestand. 

Denne udvikling kan du læse om ved at klikke her

Turteldue på trækforsøg på Grenen, den 24. maj 2024

Den 27. maj trak 8 Karmindompap på Grenen og om eftermiddagen dukkede en Slangeørn op på Hulsig Hede. Ørnen så Yvonne og jeg desværre ikke. For netop den eftermiddag, var vi taget til Store Vildmose for at se nogle nyligt oversvømmede arealer, hvor et par Stylteløbere gjorde klar til at yngle.

Stylteløber gjorde yngleforsøg i Store Vildmose, den 27. maj 2024

Under vores ophold i Store Vildmose var vi vidne til udviklingen af en Skypumpe, som så vidt vides ikke forrettede nævneværdig skade i området. Men fascinerede var det at se den på afstand.

Skypumpe vest for Store Vildmose, den 27. maj 2024

Efter den 27. maj gik luften langsomt af "trækfugleballonen" og perioden frem til 7. juni bød ikke på det helt vilde. Dog skal nævnes et mindre influx af Buskrørsanger og yderligere et par Lundsangere.

Buskrørsanger ringmærket ved Kabeltromlen, den 6. juni 2024

Fra den 7. - 22. juni var Yvonne og jeg tilbage i Vejle. Her blev det til lidt småture i lokalområdet. Det var herligt at være omgivet af Nattergale og Blåhalse, som vi ikke ser meget til i Skagensområdet. Det blev også til at par dage ved Rosenvold, hvor en Rovterne trak forbi den 9. juni og sørme om ikke der var en Hvidskægget Terne, der lagde vejen forbi Kongens Kær. Det var den 15. juni i silende regnvejr. 

Hvidskægget Terne i Kongens Kær, den 15. juni 2024

Nattergal mellem Kongens Kær og Knabberup Sø, den 17. juni 2024

Sydlig Blåhals ved Knabberup Sø, den 17. juni 2024

Den 22. juni tog vi tilbage til sommerhuset i Lodsskovvad og det skete samtidig med at sommeren for alvor kom tilbage efter et par kølige uger. Der var også gået sommer i os. Vi slappede mere af og fik cyklet en hel del og jeg var da også kun på Grenen et par morgener.

Den 23. juni var det Sankt Hans og min 65 års fødselsdag. Det blev bl.a. fejret med syngende Buskrørsanger ved Kjul Strand, syngende Toplærke i Hirtshals og morgenmad i det grønne ved Uggerby Ås udløb.

Fødselaren har lyd og billeder i hus, Kjul Strand, den 23. juni 2024. Foto: Yvonne Feldskov

For at høre Buskrørsangeren fra Kjul Strand klik her

Yvonne havde dækket fint op til morgenmad ved Uggerby Ås udløb, den 23. juni 2024

Den 26. juni var jeg på Grenen for sidste gang i dette forår. Ved ni-tiden fik RoC og jeg pludselig en Slangeørn i kikkerten på stor afstand over Kuplen. Slangeørnen sås af enkelte andre, men desværre trak den ret hurtigt retur mod SV. Senere samme dag var der både Sort Stork og Lille Skrigeørn i Lodskovvad, som aldrig nåede helt til Skagen. En overraskende god afslutning så sent i juni.

Sort Stork over Lodskovvad, den 26. juni 2024

Lille Skrigeørn over Lodskovvad, den 26. juni 2024

Foto af den Lille Skrigeørn viste, at den er ringmærket med en gul farvering med sorte bogstaver. Koden på ringen er TNH. Fuglens historie vil jeg vende tilbage med her på bloggen, når jeg har modtaget oplysninger fra Zoologisk Museums Ringmærkningsafdeling.

Vi sluttede af ved midnat den 26. juni, hvor vi overværede Skagen Fuglestations fangst og ringmærkning af Natravn i Skagen Klitplantage. Udover flere syngende Natravne blev vi også underholdt af territoriehævdende (pistende) Skovsnepper, så alt i alt en stemningsfyldt midsommernat.

Ringmærkning af Natravn hun i Skagen Klitplantage, den 26. juni 2024

Hvis du har mod på lidt mere Grenen-stemning, så vil jeg anbefale dig at lytte til Hans Henrik Bay´s musikstykke "Birding at the end of the World". Musikstykket er, så vidt jeg ved, delvist inspireret af nogle skønne dage, jeg havde sammen med ABB og HHB på Grenen for snart en del år siden. 

Så læn dig trygt tilbage, slå benene op og nyd HHB´s musik og billeder ved at Klikke her

Vi ses snart igen derude og god sommer indtil da.

søndag den 10. maj 2020

Forårstræk på pause

10. maj 2020

De seneste 14 dages ferie på Skagen-halvøen har været præget af kulde og vind fra nordlige retninger. Ikke ligefrem opskriften på stort fugletræk på Danmarks top.

Yvonne var på ulvejagt næsten hver morgen, men indtil videre uden held. Andre har haft bedre held og næsten dagligt er der nye observationer af ulven i vores nærområde.

Men selv om ulven og vejret driller, så er det skønt at være i et af de mest fantastiske landskaber i kongeriget hvor tranen trompetere og storspove spiller.


Spurvehøg nyder godt af de mange trækfugle. Ellekrattet den 10. maj 2020
Vestsiden af Bunken Klitplantage. Yvonne spejder efter ulven over Råbjerg hede den 24. april 2020

Yvonne fandt de første to tranekyllinger på Råbjerg Hede allerede den 28. april 2020.
Yvonne på Råbjerg Miles sydlige parabelklit den 5. maj 2020.

Hver morgen har jeg fulgt trækket på Skagen Odde og oftest fra Grenen. De klassiske "Skagen-arter" som hvidnæbbet lom, islom og mellemkjove har lagt vejen forbi trods vejret og i de seneste par dage fik vi en lille forsmag på hvad Grenen kan på gode dage med pirol og hortulan og til slut mange småfugle, heriblandt vendehals.

De sidste par dage har der været mange småfugle og Skagen Fuglestations ringmærker har haft en del at se til. Det var "afrikatrækkerne", der ankom med sangere, fluesnappere og så kom der efterhånden også godt gang i svaler, skovpibere og gule vipstjerter.

Men alt i alt har de seneste 14 dage været noget under middel og vi er mange der ser frem til vinde fra den sydlige sektor og ikke mindst varme.


To fyrtårne på Grenen - Det Grå Fyr til venstre og RoC til højre den 2. maj 2020
Skagen Fuglestations ringmærker viser en vendehals frem den 9. maj 2020
Islom over Verdens ende den 9. maj 2020