mandag den 25. december 2023

Oversigt over fuglearter ved Rosenvold Pynt 1991-2023

Rosenvold Pynt har været kendt som efterårstræksted siden Morten DD Hansen opdagede stedets potentiale den 30. august 1991. I de forløbne 33 år, er fugletrækket blev fulgt mere eller mindre regelmæssigt, hvert eneste efterår frem til i dag.

I det følgende vil jeg forsøge at give et overblik over hvilke fuglearter, man kan forvente at se ved Rosenvold i løbet af et år, samt et indtryk af hvilke arter, der kun ses med års mellemrum. 

Data er baseret på udtræk af 60757 observationer i dofbasen, heri er inkluderet blot 3090 observationer fra 1.halvår. Det betyder, at vi har pænt mange data fra 2. halvår og relativ få fra 1. halvår.

Jeg ikke har skelet til "om der har været en voksen til stede". Underforstået - selv om jeg ind imellem er stødt på observationer, som har givet anledning til en vis skepsis - så har jeg valgt at ignorere disse mulige fejlkilder, idet jeg har skønnet, at det helt overordnede billede af forekomsten af arter, ikke forrykkes væsentligt af enkelte fejlindtastninger eller fejlbestemmelser.

Eksempelvis er der i mange år rapporteret Sortkrage ved pynten, men jeg ved at mange, og måske langt de fleste observationer, har drejet sig om en hybrid mellem Sortkrage og Gråkrage, der har dannet par med en Gråkrage i området, nok helt tilbage til 2008. Det betyder dog ikke, at der ikke er set Sortkrage ved Rosenvold Pynt i løbet af de sidste 33 år, for det ved jeg at der er.

Sortkrage x Gråkrage (hybrid) med sin Gråkrage mage, Rosenvold Pynt den 29. juli 2023

Siden 1991 er der registeret 255 forskellige fuglearter ved Rosenvold Pynt. Det største enkelt år har været 2023 med 195 arter, hvor dækningen var særlig høj sammenlignet med tidligere år.

Oversigtsskemaet herunder dækker hele året, hvor forekomst af en given art er markeret med et X. Data er arrangeret i 8 kolonner. De to første kolonner dækker to 14-års perioder, der muliggør sammenligning mellem de to perioder. Dernæst er der 5 kolonner for hvert af de seneste 5 år (2019-2023) som muliggør år til år sammenligning. I kolonnen yderst til højre er angivet det antal år, hvor en halv- eller helsjælden art er set ved Rosenvold i perioden 1991-2023. Det giver et indtryk af disse arters relative sjældenhed.

Med oversigten håber jeg, at du har fået et godt indtryk af forekomsten af både de almindelige og de hel- og halvsjældne arter ved Rosenvold.

Og skulle din nysgerrighed måske være blevet pirret lidt, så er det bare om at dykke længere ned i de bagvedliggende data, for der ligger mange spændende ting gemt dér. Eksempelvis viser data, at der i den første 14-års periode fra 1991-2004 blev set 237 arter, mens der i den efterfølgende 14-års periode fra 2005-2018 kun blev set 226 arter. 

I "Eksklusivskemaet" herunder ses 28 arter, som kun er set i enten den første 14-års periode, i den anden 14-års periode eller i et af de 5 seneste år.


Nogle arter er "forsvundet" og andre er "kommet til". Således er der set 18 arter i første 14 års-periode fra 1991-2004, som ikke er set siden. I den anden 14-års periode fra 2005-2018 blev der til sammenligning kun set 5 "eksklusivarter". Det er kun en tredjedel af det antal, der sås i første periode. I de seneste 5 år er der kun set "eksklusivarter" i 2 af årene. 

Det sidste skema herunder dækker 1. halvår og er tænkt som en appetizer til opbygning af ny viden. Skemaet er opbygget på samme måde som Oversigtskemaet for hele året, men med den undtagelse, at kolonnen yderst til højre hér angiver "eksklusiv-arter" set i 1. halvår. Data fra 1. halvår omfatter 3090 observationer af 181 arter. Det svarer til kun 5 % af alle observationer fra Rosenvold i dofbasen.

Af skemaet fremgår det, at der kun er set 3 "eksklusiv-arter" i første halvår og at alle 3 er fra den første 14-års periode. 

Den lille datamængde betyder, at vi i dag kun kan sige ganske lidt om fuglene ved Rosenvold Pynt i årets første halvdel. Det gælder både det regulære træk mod ynglepladser om foråret, men også returtrækket af fx rovfugle om foråret, som det allerede er kendt fra Djursland og Sydlangeland. Endelig tænker jeg, at der må være basis for at kunne tilføje et par "eksklusivarter" til første halvår eller måske få et par stykker til at forsvinde.

Morten DD har bebudet, at foråret skal følges nøje i 2024. Det vil jeg glæde mig til at følge med i og så håber jeg i øvrigt at vi ses derude, så vi i sammen kan blive klogere på "Fugletrækket og dets gåder" ved Rosenvold Pynt.

Det bliver godt - godt nytår.

Hybridkragen holder øje, Rosenvold Pynt den 20. oktober 2018

lørdag den 9. december 2023

Gådefuld Gul Vipstjert i Lodskovvad

Formodet hybrid mellem nominatformen af Gul Vipstjert Motacilla flava flava og den britiske race M. f. flavissima også betegnet Gulhovedet Gul Vipstjert.

Den 6. maj 2023 cyklede jeg en tur langs Stormatriklen ved vores sommerhus i Lodskovvad. Da jeg nåede den nordlige del af Stormatriklen, så jeg en flok på ca. 10 Gul Vipstjert af den nordlige race ssp. thunbergi. 

I flokken fandt jeg på ret stor afstand en afvigende Gul Vipstjert, som jeg i første omgang antog for at være en han af den britiske race ssp. flavissima

Gul Vipstjert, der på afstand virkede lysende gul/grøn i hovedet, Stormatriklen, Lodsskovad, 6. maj 2023

Om aftenen den 6. maj, efter en hurtig gennemgang af fotos, stod det imidlertid klart for mig, at fuglen ikke var lige i skabet til en flavissima, for fuglens hovedtegning var ikke helt typisk for en gulhovedet han. Fuglen havde en grå plet i nakken og det var jeg klar over var et dårligt tegn, med mindre det grå kunne forklares med en rest fra vinterdragt. Først lang tid senere, da jeg kiggede nærmere på alle mine fotos, fandt jeg ud af, at der faktisk var flere karakterer, som ikke passede på en typisk flavissima.

På stor afstand var fuglen let at finde pga. det meget gule helhedsindtryk, Lodskovvad 6. maj 2023

Fotos viser, at fuglen, ud over den grå nakke, også afviger fra en typisk flavissima ved at have "gråstik" forrest på issen. Dertil er der tilsyneladende lidt hvidt i den gule øjenbrynstribe ved øjets bagkant. Set lige forfra kan det også se ud til, at der er "hvidstik" forrest i øjenbrynstriben. I andre situationer ser øjenbrynstriben helt gul ud som på en flavissima. Endelig ses det, at fuglen har en "halskæde" formet af pletter. 

Disse afvigende dragtkarakterer ses på en hel del af mine fotos med varierende tydelighed afhængig af afstand, lys og vinkel til fuglen. Dette er for mig et godt eksempel på, at det kan være nødvendigt at sammenholde mange fotos for at få et korrekt billede af en fugls udseende.

Grå nakke, "gråstik" forrest på issen, lidt "hvidstik" i øjenbrynstriben og "halskæde" ses i visse vinkler, Lodskovvad 6. maj 2023

Rygfarven på disse fotos, som viser den grå nakke, er lidt for mørk. På næsten alle mine fotos af fuglen ses en rygfarve svarende til det, der ses på det indsatte foto øverst til højre, Lodskovvad 6. maj 2023

På det seneste har jeg forsøgt at bliver klogere på fuglens racemæssige tilhørsforhold, dels ved at læse den litteratur jeg har ved hånden, dels ved søgning på internettet. I den forbindelse har jeg også kigget på de danske fund med foto af flavissima på dofbasen. 

I Pipits & Wagtails (2003) anerkendes 13 racer af Gul Vipstjert. Dertil beskrives flere mere eller mindre veldokumenterede mellemformer (hybrider/krydsninger mellem forskellige racer). Endelig er der omtalt han-lignende hunner samt eksempler på individer af racerne flava og thunbergi med gul øjenbrynstribe. Generelt manes der til forsigtighed ved bestemmelse af Gul Vipstjert til race uden for racernes normale trækruter og yngleområder. 

Herunder ses 4 eksempler på hybrider mellem flava og flavissima. Planchen har jeg fundet på nettet og kilden/stien er angivet under planchen. 

Jeg gætter på planchen stammer fra følgende artikel: Dubois, P. J., 2001. Les formens nicheuses de la Bergeronnette printanière Motacilla flava en France. Ornithos 8: 44-73. Denne artikel har jeg desværre ikke kunnet opspore på nettet.

Kilde: https://cdnfiles2.biolovision.net/www.faune-anjou.org/userfiles/publis/berpri.pdf

Jeg har ikke kunnet finde foto af sikkert racebestemte fugle, som helt matcher Lodskovvad-fuglen og fotos på dofbasen af racebestemte flavissima i Danmark har blot forvirret mig. Det er i hvert fald uklart for mig, hvilke kriterier der er lagt til grund for accept af de racebestemte flavissima

Til eksempel fra dofbasen er der et fund fra Klydesøreservatet på Amager den 20. maj 2019, hvor fuglen i mine øjne har afvigelser svarende omtrent til det, der ses på Lodskovvad-fuglen. Et andet eksempel er en fugl fra den 5. maj 2023 på Anholt. Denne fugl er så vidt jeg kan bedømme lidt grå i nakken. Det får mig til igen at tænke på om det grå på isse og i nakke på Lodskovvad-fuglen kan være rester af vinterdragten. 

Da fuglen opholdt sig i en ren flok thunbergi, kan jeg ikke sige mig helt fri for (ind imellem) at tænke, om fuglen i stedet kan være en hybrid mellem flavissima og thunbergi, hvilket dog er langt mindre oplagt end flava

Endelig har jeg også overvejet om fuglen kan være en meget usædvanlig tegnet flava eller thunbergi.

Mit bedste bud indtil videre er, at Lodskovvad-fuglen formentlig er en hybrid mellem flava og flavissimamåske en 2K han, selv om jeg ikke helt tør udelukke en fremskreden (han-lignende) hun. 

Har du viden som kan kaste mere eller bedre lys på fuglens racemæssige tilhørsforhold, så hører jeg gerne fra dig.

Kilde: Alström P., K. Mild and B. Zetterström, 2003: Pipits & Wagtail. Christopher Helm Ltd.