Friggens blog er sidst med det første og først med det sidste. I år er det 13 år siden den første Gåsegrib i 26 år blev set i Danmark. Det var dengang det 4. fund i Danmark og nu er det næsten glemt.
 |
| Arkivfoto: Gåsegrib glider retur over Skagen den 6. juni 2021. Foto: Alex Sand Frich |
Det var Peter Lafrenz der opdagede gribben, da den fløj ind i Danmark ved Møllehus. Det skete den 14. juli 2012 kl. 14.40 ved den tyske grænsebutik "Calle". Peter og jeg så kun gribben, fordi Peter skulle købe 6 rammer danskvand til hans fru Annette.
 |
| Peter´s originale feltnoter udarbejdet i Skast Mose ca. 6 timer efter observationen |
Fundet af gribben blev den samme dag omtalt i mange af de landsdækkende medier takket være Rolf Christensen, der altid var vaks på tasterne til Ritzaus Bureau, når en sjælden fugl gæstede Danmark.
 |
| Et par nyhedseksempler fra 2012 efter en simpel google-søgning foretaget den 1. december 2025 |
 |
| Arkivfoto: 14 Gåsegribbe og 1 Musvåge, Vesterris Plantage, den 26. juni 2016. Foto: Alex Sand Frich |
Til SU
Beretning om fundet nedfældet den 15. juli 2012 efter hjemkomsten.
Feltnoter (Peter´s) nedfældet i Skast Mose den 14. juli 2012 ca. 6 timer efter observationen.
Vinden var SV 5-7 m/s, lunt og let skyet.
Optik: Peter Leica 10x42 og Alex Swarovski 8½x42".
Beretning om fundet af Gåsegrib den 14. juli 2012 v/Møllehus
"En weekendtur til SV-Jylland tog sin begyndelse lørdag den 14. juli 2012 kl. 08.30 ved Margrethe Kog. Efter at vi (Alex Sand Frich og Peter Lafrenz) med succes havde fundet en meget stedfast Terekklire på forlandet ved grænsevejen, fundet af Andreas Bruun Kristensen allerede den 10. juli, kørte vi til Nørresø syd for Tønder.
Peter havde modvilligt lovet at tage 6 rammer danskvand med hjem til fru Annette, så efter et kort besøg ved en meget vandfyldt Nørresø, hvor vi dog så en sølvhejre, kørte vi over den dansk/tyske grænse ved Møllehus og gjorde holdt ved den allerførste tyske grænsebutik ”Calle”. Rent spild af tid var vi enige om. Peter fik overstået sine indkøb og derefter fik vi lidt mad på P-pladsen uden for butikken, nu da vi var så godt i gang med at spilde tiden. Da vi skal til at bryde op ca. kl. 14.40 udbryder Peter: ”Hvad er det for en rovfugl?” og peger skråt op i luften mod nord – og kort efter siger han: ”er det en stork?” pga. den lidt sære kuplede vingeprofil. Alex leder forgæves efter fuglen, sekunderne går og Peter prøver febrilsk, at udpege fuglen for Alex, men stedbeskrivelsen var alt for dårlig til at Alex kunne finde den. Over lygtepælen i en mørk sky – hva’ når der lige er 3 lygtepæle!!! Alex bliver lidt febrilsk og en anelse småsur over Peters dårlige stedbeskrivelse, og vrisser i kampens hede, men det har vi glemt nu.
Så der går kostbar tid (vel 15-20 sekunder) før Alex finder den nordtrækkende fugl, der stille og roligt glider længere væk fra os. Fuglen er da omtrent 1 km væk og vel hundrede meter oppe. Den kunne i hvert fald akkurat ses uden kikkert og iagttages nu af os begge i håndkikkerterne. Da Peter opdagede fuglen var den passeret hen over os og var nok tæt på den dansk/tyske grænse. Målt på satellitfoto ligger landegrænsen ca. 200 meter nord for det sted vi stod. Fuglen fløj mod nord måske med en lille streg til nordøst og dermed vest om Nørresø og Tønder i Danmark.
Da Alex fik fuglen i kikkerten opfatter han den som en stor lys ørn og tænker straks havørn. Men hurtigt går det op for ham, at vingestillingen er forkert. Den kuplede vingestilling leder Alex’s tanker hen på stor skrigeørn (en sådan var nemlig set i området for et par uger siden). Set i bakspejlet var det var dog et ret dårligt forslag, da fuglen jo fra start blev opfattet som ret lys! Peter synes da også at fuglen er alt for stor og spørger lidt søgende: ”Den har vildt lange fingre, kan det være en grib?” Alt dette var sket hvor vi kun så fuglen bagfra og glidende stadig længere væk fra os, og uden at den tog så meget som et enkelt vingeslag eller et forsigtigt drej til siden.
Nu ser vi til vores lettelse at fuglen ligger an til at skrue og spændingen stiger mærkbart. Da fuglen vender rundt første gang bliver Alex forvirret og nok lidt forskrækket, for den har slet ikke en silhuet af en skrigeørn, som forventet. I et splitsekund kan Alex ikke fortolke sit synsindtryk og mærker en sær mathedsfornemmelse – sådan lidt luften ud af ballonen-agtig – lige indtil Peter råber GÅSEGRIB – DET ER EN GÅSEGRIB! Først da er der enighed om, hvad vi ser.
Peters bestemmelse faldt prompte da gribben drejede rundt, men han var også parat og vidste det jo nok inderst inde et stykke tid før. Da gribben drejede rundt afslørede den en meget lys ryg og overvingedækfjer i kontrast til mørke svingfjer og hale. Dette sammenholdt med fuglens silhuet, og den karakteristiske særegent kuplede vingeprofil afgjorde let sagen for os. Undersidens farvefordeling kunne vi ikke fastslå ud over at vi til at begynde med kunne se, at den var lys. Da fuglen sås dreje rundt så den bare mørk ud på undersiden, fordi den lå i skygge.
Der var ikke tale om rigtig kredseflugt for at vinde højde med højt hævet vingestilling alá kongeørn. Når gribben drejede rundt havde den samme vingestilling som under glideflugten, hvilket er det man ser ved fødesøgende svæveflugt. Og det var måske i virkeligheden lige præcis det vi så – en gåsegrib, der ledte efter mad. Dette er først gået op for os her dagen efter.
Efter gribben drejede rundt anden gang besluttede Alex sig for at satse alt og løb resolut over til bilen som holdt parkeret 30-40 meter væk for at få fat i sit teleskop i bagagerummet. Situationen blev lidt tumultagtig, da folk omkring os begyndte at råbe og spørge: ”Hvad ser I – hvad sker der?” Peter mistede gribben, da den igen gik i glid og resten af tiden løb han forvildet rundt på P-pladsen med en fyldt indkøbsvogn med dansk vand (og en enkelt flaske rødvin!) for at finde Alex med teleskopet.
Alex’s teleskop-sats gik bare helt galt. Han fandt ganske vist gribben kredsende igen i håndkikkert, men de to første forsøg på at fange den i teleskopet mislykkedes og først da gik det op for ham at fokuseringen var helt gal. Herefter fik han hurtigt stillet skarpt på nogle fjerne træer og kunne straks fange gribben – blot for at konstatere, at den nu igen bare gled bort for til sidst at tabe lidt højde og forsvinde bag nogle træer. Nok et sted mellem 3-5 hektiske minutter var forbi. Hvordan syntes vi selv det var gået? Tja, konklusionen er vel, at selv garvede fuglefolk kan blive overrumplet på en lun sommerdag med bordershopping, pølser og pommes frites.
Vi fik os ret hurtigt samlet sammen og varerne i bilen for at køre til Nørresø i håb om at gribben var landet dér. Her mødte vi Gert Lystrup og hans kone fra Als. De havde ikke bemærket uro blandt fuglene i Nørresø og desværre heller ikke set noget som helst stort i luftrummet, men som Gert sagde: ”vi har heller ikke kigget op”.
Gribben meldes nu ud på Birdalarm og via Rolf Christensen på de andre to meldesystemer, og vi tager tilbage til marsken med håb om at den sad dér og savlede over et dødt får. Men ak.
Grib dagen
Med venlig hilsen brødrene Grib
(EkstraBladet havde oversat Rolf’s nyhedstekst, så 2 birdere blev til 2 brødre!!!)
Alex Sand Frich & Peter Lafrenz
P.s.: Der er set op til 3 gåsegribbe i det nordlige Holland denne sommer. Indtil 9. juli 2012 sås stadig én i det nordlige Holland og den 9. er der tegn på at den da flyttede længere mod øst mod den tyske grænse. Næste obs. i Holland er fra den 18. juli. I NV-Tyskland sås en gåsegrib i perioden 5.- 12. august. Dette blot nævnt for at eftertiden kan vide at der optrådte gåsegribbe andre steder i NV-Europa i sommeren 2012".
Afgørelse/forkastelse fra Sjældenhedsudvalget modtaget den 12. april 2013
SU-sag nr. 197-2012
Gåsegrib, trk.
14/7 2012, Møllehus (grænsen), (SJ)
"Kære Alex og Peter,
Tak for beskrivelsen af jeres Gåsegrib ved Møllehus i juli 2012. Som I sikkert kan forestille jer er det en af den slags sager som det er meget frustrerende at skulle behandle og træffe en rigtig afgørelse i. På den ene side er vi ikke i tvivl om, at I som meget erfarne observatører har bestemt fuglen korrekt. På den anden side må vi også konstatere at forholdene kunne have været betydeligt bedre end beskrevet i jeres reelle og ærlige redegørelse af omstændighederne under observationen.
På baggrund af artens store sjældenhed i Danmark har SU valgt at stille krav om, at en beskrivelse af Gåsegrib skal indeholde detaljer om hoved og halskarakterer, grundig dragtbeskrivelse af både overside og underside og sikker bedømmelse af størrelse og proportioner. Den skal med andre ord være set rigtig godt.
Som det fremgår af jeres beskrivelse tillod omstændighederne ikke at I kunne se egentlige detaljer om hoved/hals og dragt. Vores frustrerede afgørelse er derfor, at vi ikke kan godkende fundet på baggrund af den foreliggende dokumentation.
Vi håber og tror, at I har forståelse for vores beslutning.
På sjældenhedsudvalgets vegne
Venlig hilsen
Knud Pedersen"
