torsdag den 16. april 2020

Yndlingsfuglen

16. april 2020

Indtil jeg skulle giftes med Yvonne den 3. august sidste år havde jeg ikke tænkt på en enkelt fuglart som min yndlingsfugl. Men da præsten spurgte om jeg havde en sådan var min første tanke ringdrossel.

Hun (altså præsten) ville så gerne vide hvorfor det netop var den art der faldt mig ind: "Den hører træktiden til, er mystisk og sky og en forrygende flyver med et overlegent flugtkald...den overgår bare de fleste...og så gør den mig altid glad når den viser sig".

Inden åbning af mit hjemmekontor i dag tog jeg til Råbjerg Kirke for at kigge på ringdrosler. I krat og på engene omkring kirken har der de seneste dage været set op til 34 ringdrosler. I dag var ingen undtagelse og de viste sig flot frem i det smukke, men kolde og noget blæsende vejr.

Inden længe drager de videre nordpå og så ser vi ikke noget til dem før oktober, når turen går tilbage til sydligere himmelstrøg.


Ringdrossel han, Råbjerg Kirke, 16. april 2020

Ringdrossel han, Råbjerg Kirke, 16. april 2020

Ringdrossel han, Råbjerg Kirke, 16. april 2020

Ringdrosler, Råbjerg Kirke, 16. april 2020

Ingen kommentarer:

Send en kommentar