fredag den 13. september 2024

Ringmærket Lille Skrigeørn kom fra "af Pommeren til"

Den 26. juni 2024 fandt og fotograferede jeg en Lille Skrigeørn i Lodskovvad. Det har jeg efterhånden gjort en del gange, men det særlige ved denne observation var, at et efterfølgende gennemsyn af mine fotos afslørede, at ørnen var ringmærket med en farvering med bogstaverne "TNH".

Ringmærket Lille Skrigeørn 2K, Lodskovvad den 26. juni 2024 

Jeg sendte derfor straks oplysningerne om fundet til Ringmærkningsadministrationen Statens Naturhistoriske Museum. Den 12. september 2024 fik jeg følgende svar:


Data ovenfor viser, at den Lille Skrigørn blev ringmærket den 13. juli 2023 som en ikke-flyvefærdig unge i Vorpommeren ca. midt i mellem Rostock og Neubrandenburg. 

Afstanden fra yngleområdet til Lodskovvad er omtrent 445 km i lige linje. 

Lige linje mellem mærkningssted og Lodskovvad. Google Maps.

Data viser ikke uventet, at fuglen var en 2K (omtrent 1 år gammel). SMC oplyser desuden, at det kun er den anden genmelding af en Lille Skrigeørn fra Danmark. Arten er aldrig blevet ringmærket i Danmark.

Den første genmelding er fra den 23. juni 2021 syd for Tikøb i Nordsjælland. Denne fugl var ligeledes en årsunge ringmærket den 25. juli 2020 i en rede ved Neu Seehagen øst for Rostock. Afstanden fra ynglestedet til Tikøb er 197 km i lige linje.

Afstanden mellem de to ynglelokaliteter er omtrent 50 km.

Lille Skrigeørn er udbredt i Østeuropa fra østlige Tyskland mod øst til Polen, Baltikum, Belarus, vestlige Rusland og mod sydøst til Grækenland. Arten overvintrer i Østafrika syd for Sahara.

Den europæiske bestand estimeres til 16.400-22.100 par og vurderes til at være stabil. De største populationer er i Polen, Belarus, Letland og Rumænien med 2-3000 par hver. 

De nærmeste ynglepladser til Danmark er i det østlige Tyskland, hvor der er ca. 100 par, og bestanden er dér i tilbagegang. 

Kilde: Systematisk oversigt over Danmarks fugle 1800-2019. Jørgen Staarup Christensen m.fl., 2022.

Herunder lidt flere foto af Skrigeørnen fra Lodskovvad.

2K Lille Skrigeørn med Hvepsevåge, Lodskovvad den 26. juni 2024

2K Lille Skrigeørn med Musvåge, Lodskovvad den 26. juni 2024

2K Lille Skrigeørn med Musvåge, Lodskovvad den 26. juni 2024

2K Lille Skrigeørn, Lodskovvad den 26. juni 2024

2K Lille Skrigeørn, Lodskovvad den 26. juni 2024

2K Lille Skrigeørn, Lodskovvad den 26. juni 2024

2K Lille Skrigeørn, Lodskovvad den 26. juni 2024

søndag den 1. september 2024

Rosenvold uden for kategori

August er lagt bag os og vi er i startblokken til september. I august var jeg ved Rosenvold i 24 af dagene, for at følge efterårstrækket og kun sjældent var jeg helt alene. Det svarer til to dage mere end fuld tid på arbejdsmarkedet.

Man siger, at træerne ikke vokser ind i himlen, her forstået sådan, at alt ikke er muligt. Men i fuglenes verden kan jeg fortælle, at "alt" er muligt ved Rosenvold, sådan omtrent. 

Det ved jeg, fordi en tropisk Brilleterne lagde vejen forbi Rosenvold den 15. august 2024 og dermed sprængte vi skalaen for lokalitetens potentiale.

For ligesom vi troede, at Rosenvold inden da havde toppet for i år med fine fund af Søpapegøje, Sort Stork og Lille Skrigeørn tidligere i juli/august, så kom der altså en Brilleterne forbi i midten af august - og sagt på godt jysk - den terne ryddede spillepladen.

Fra venstre ses ER, UEM, PNN, LFN, JJ, DD, LN og HP, der alle nåede at se Brilleternen ved Rosenvold, den 15. august 2024

Med denne lidt lange indflyvning er vi fremme ved "highlights" fra august i en mere kronologisk rækkefølge.

Den 1. august trak en Dværgterne forbi pynten og det var blot 6. obs ved lokaliteten. Dværgternen er verdens mindste terneart. Det lave antal fund ved Rosenvold skyldes formentlig dårlig dækning i juli/august i tidligere år, for så sjælden tror jeg ikke den er. Samme dag trak over tusinde HF-terner mod vest. 

HF-terner trækker ind i fjorden, tager stor højde for at komme over Vejle Fjord broen (de tør ikke flyve under!) og trækker derefter videre på stor højde tværs over Jylland. Det har vi kendt til i mange år.

Dværgterne trækkende vest ved Rosenvold den 1. august 2024

Den 8. august trak 40 Sortterner vest, hvoraf hele 35 kom forbi i én flok. Dagen efter rastede 6-7 eks. i Kongens Kær og disse var nok stoppet op i det lidt halvdårlige vejr den 9. august. 

Den 11. august blev en stor dag. Denne dag sås først en 1K Duehøg trække ud over fjorden og det er altså meget sjældent, det sker. Om den fortsatte videre sydpå, da den nåede land, er måske tvivlsomt, årstiden taget i betragtning. Men det er nok ikke dét dagen vil blive husket for, selv om det var fint. 

Dagen vil blive husket fordi der denne dag først sås en Sort Stork og dernæst en Lille Skrigeørn og det er virkelig sjældent ved Rosenvold.

Den Sorte Stork var "ventet" fordi ESB dagen før havde set en lavtflyvende vest for Århus, så inden den dukkede op, havde vi nok snakket om den et halvt hundrede gange, sådan i runde tal. 

Ung Sort Stork trak mod syd ved Rosenvold Pynt og skabte stor glæde, den 11. august 2024

Skrigeørnen derimod, kom helt uden forvarsel og tog de fleste af os på sengen, på nær DD, som spottede ørnen. ER så den også, som den eneste tilbageværende på obsen, foruden DD.

Lucky Luke (DD) til højre, indsatte små skrigeørne og to af dem der gik for tidligt, Rosenvold den 11. august 2024.

Under en time før skrigeørnen kom, var alle vi andre kørt hjem for vi ville se OL-finalekampen i herre-håndbold. På hjemturen havde jeg ro i maven, for jeg havde jo lige set en Sort Stork og var godt tilfreds med det hele...altså lige indtil DD meldte om Lille Skrigeørn. 

Da havde jeg lige sat mig godt til rette i sofaen for at se kampen. Den fik jeg nu aldrig set, for jeg stillede mig ud på vores altan og spejdede mod øst i de næste par timer i håb om at få et glimt af den Lille Skrigeørn. Det gik ikke så godt.

Lille Skrigeørn ved Rosenvold den 11. august 2024. Foto: Morten D.D. Hansen

Den 12. - 13. august var Yvonne og jeg på cykeltur Ringkøbing Fjord rundt, med overnatning i Hvide Sande hos min søster og svoger. Vi blev godt forkælet, kan jeg fortælle Jer.

Den 12. august startede vi rundturen ved Pumpestation Nord (Skjern Åens udløb), og kørte syd om fjorden til Hvide Sande. Det var en ualmindelig fin tur i fantastisk sommervejr. På turen kiggede vi naturligvis lidt på fugle og havde mange små stop undervejs. Bl.a. så vi Skestorke og 4 Rovterner ved Høje Sande. På hele strækningen til Hvide Sande så vi 35 Sortstrubet Bynkefugle (inkl. ungfugle) og dertil var der også "fald" af Stenpikker. 

Fjordparti ved Skaven Strand. Til højre anes Høje Sande, den 12. august 2024

Den 13. august gik turen videre fra Hvide Sande nord om fjorden tilbage til Pumpestation Nord. Vejret var blevet markant forringet med blæst og nogen regn og meget af turen foregik i strid modvind fra sydøst. Så selv om vi var på elcykler, så var vi ret trætte, da vi nående frem til Pumpestationen. 

To fyrtårne i mit foretrukne landskab, Nørre Lyngvig den 13. august 2024.

Den 15. august 2024 startede stille og diset med max. 1 km sigt indtil kl. 7. Derefter blev sigten gradvist bedre og omkring halv otte, kunne vi skimte Trelde Næs 4-5 km borte.
 
Klokken 07.38 dukkede en Brilleterne op i mit teleskop og den var tæt på at tage pippet fra mig, for jeg troede ikke mine egne øjne til en start. Men hurtigt fik vi styr på situationen og herefter kunne jeg sammen med PNN, LFN, LN og ER nyde den særlige oplevelse det er, at være tilstede når det utænkelige sker. 

Brilleternen ved Rosenvold var det fjerde fund i Danmark nogensinde. Fuglen tilhørte, så vidt vi kan bedømme, den caribiske/atlantiske race Onychoprion anaethetus melanopterus. 

I starten af juni i år sås et individ af samme race i Northumberland på den Engelske østkyst og hvem ved, om det var samme individ. Det er, så vidt jeg ved, de eneste to fund i Europa i år.

Desværre var det kun ret få, der nåede frem til Rosenvold, inden Brilleternen forsvandt for os på stor afstand i et ubarmhjertigt modlys. Andre valgte at satse på Trelde Næs og det viste sig at være en god idé, for dér sås ternen sidste gang kl. 12.42.

Brilleterne fouragerende i Vejle Fjord og sås fra både Rosenvold og Trelde Næs, den 15. august 2024

Hvis du klikker her kan du se en video og en række fotos af Brilleternen fra Rosenvold. Bemærk at videofotografen følger en Stormmåge, der er tæt på. Så kig i baggrunden, hvor Brilleternen ses flyve rundt i "8-taller" med et par fiskende HF-terner.

Hvis du klikker her kan du se en video af Brilleternen fra Trelde Næs. 

Du kan læse lidt mere om fundet af Brilleternen ved at klikke her og her. 

Den 17. august dukkede en Odder op i Vejle Fjord helt tæt på land ved Rosenvold. Odderen sås fange flere fisk denne dag og også den følgende dag. Dette fiskeri bliver nok ikke populært i visse kredse, så mon ikke snart Odderen bliver lagt for had på linje med Skarven.

Du kan se en video af Odderen ved at klikke her

En immatur Søpapegøje/Lunde har været i mundingen af Vejle Fjord siden 27. juli. I august er der set Lunde 5 gange og jeg tror det har været en og samme individ. Den 19. august sås den ret tæt på kysten ved Rosenvold. 

Du kan klikke her for at se en video med Søpapegøjen fra den 19. august.

Den 21. august så vi Brud for første gang ved Rosenvold, men DD havde dog hørt den det samme sted allerede en uge tidligere. Dengang forsøgte vi at lokke den frem igen, uden held.

Den 23. august trak en 1K Sorthovedet Måge tæt forbi på en dag med byger og frisk pålandsvind. Herligt hvis denne art skal til at være årlig ved Rosenvold.

Den 26. august trak årets tredje Rovterne forbi ved Rosenvold. Det er mange her hos os, men ikke helt uventet, da arten er blevet stadig mere hyppig i de senere år. Rovternen er den største terneart i Verden.

Efterårets tredje Rovterne trak forbi Rosenvold Pynt den 26. august 2024

Til og med den 26. august havde vi kun set 7 Suler ved Rosenvold i juli/august. Det blev der imidlertid lavet om på den 27. og 28. august med henholdsvis 66 eks. og 162 eks. Det var mange her.

Et lille udsnit af en stor Sule-dag ved Rosenvold, den 28. august 2024

Den 28. august så vi to Lomvier og det var længe siden sidst. Det var der sådan set ikke noget mærkeligt i, hvis ikke det havde været fordi den ene var en unge fra i år, så vidt jeg kunne bedømme. 

Lomvie-ungen sås tæt på en voksen i overgangsdragt og forskellene mellem de to var slående. 1K-fuglen havde kortere næb, virkede lidt mindre og havde ikke fuldt udvoksede håndsvingfjer. Mon ikke det var en voksen med dens unge. 

Det er kendt hos Lomvier, at en af forældrefuglene (altid hannen) følger den eneste unge ud på havet, allerede når ungen er mindre end halv størrelse af den voksne. Han-lomvien følger herefter ungen indtil den er udvokset og flyvedygtig. I den periode skifter den voksne Lomvie alle sine svingfjer og mister derved flyveevnen i den periode, hvor ungens svingfjer vokser ud. 

Spørgsmålet er så, hvor er de to mon kommet svømmende fra? Det nærmeste yngleområder er Christiansø og Sveriges vestkyst. Det sidste er vel det mest oplagte.

Den 30. august blev en stor rovfugledag. Dagen startede fint, uden at være prangende, med en håndfuld kjover, dværgmåger og en Sortterne. Men indtil jeg tog hjem kl. 13.15 var det mest overraskende dog en ny rekord med 492 trækkende Canadagæs. Canadagæssene fortsatte dagen efter med 293 trækkende og dermed nåede vi op på 785 Canadagæs på to dage.

Canadagæs over Rosenvold den 31. august 2024

Opad formiddagen den 30. august kom der langsomt gang i rovfugletrækket og det fortsatte til langt ud på eftermiddagen. Rørhøgene satte rekord med 40 eks. og hele 41 Tårnfalke lagde også vejen forbi. Toppen af kransekagen blev to Hvide Storke og en Steppehøg han. Det meste på rovfuglefronten skete desværre efter jeg forlod Rosenvold kl. 13.15, men sådan er det nu engang, en gang i mellem.

Rørhøg ad. han og en af i alt 40 eks den 30. august 2024

Den 31. august startede fint ud med rovfugle, men gassen gik hurtigt af ballonen. En ung Hvepsevåge sås trække SV og det var blot den anden trækkende ungfugl i år. To unge Hvepsevåger sås flyve rundt over Rosenvold Gods og det var nok søskende. 

De gamle Hvepsevåger er, for en meget stor dels vedkommende, trukket væk i store flokke, men dem så vi ikke meget til ved Rosenvold. Modsat de gamle fugle, trækker de unge Hvepsevåger typisk alene og 14 dage senere end de gamle. Både de gamle og de unge Hvepsevåger forlader Europa for at ende rejsen i deres vinterkvarter i tropisk Afrika.

En ung Hvepsevåge på vej over Vejle Fjord på dens første lange rejse til tropisk Afrika, Rosenvold den 31. august 2024

Må dette være en appetitvækker og forsmag på, hvad der er i vente til os ved Rosenvold i september. Vi glæder os allerede til at dele det med Jer.