Lille spejl på væggen der

Da jeg voksende op i Vestjylland i 1960/70erne sagde vi altid, med et lille underfundigt tø-hø, at alt det nye, der skete i USA, det ville ske i Danmark 25 år senere. I dag går det meget hurtigere og med Trumps USA er det underfundige tø-hø helt forstummet hos mig.

Fredag den 21. februar 2025 var Yvonne og jeg i Vejle Musikteater for at overvære en koncert med det danske rockband The Savage Rose. Det var en meget intens oplevelse og i dagene efter følte vi begge, at vi havde været et helt særligt sted den aften. 

Savage Rose med Annisette i front synger Where have all the flowers gone, Vejle Musikteater, den 21. februar 2025

Annisette fortalte til sit publikum, at der var langt "helt over til Jylland" og så var hun i øvrigt meget glad for, at turbussen ikke var fortsat over "Dammen" til der, hvor den store "Bøhmand" bor.

Koncerten blev dedikeret til freden og efter en musikalsk rejse gennem flere årtier, fortalte Annisette en længere historie om en rejse til Mellemøsten i 1980, hvor Savage Rose spillede deres musik for fordrevne palæstinensiske børn i forskellige flygtningelejre.

Det fik mig til at tænke tilbage på de to år (1981 og 1982), hvor jeg rejste til Israel om foråret for at se på fugle i storslåede ørkenlandskaber. Det politiske og det historiske fik vi ikke afsat tid til på rejserne, for det handlede som altid om fugle.

De to rejser fik mig efterfølgende til at forstå, at det palæstinensiske folk var udsat for så stor en undertrykkelse, at jeg nok aldrig ville kunne rejse dertil igen. Og det var faktisk ærgerligt, for Israel er fuglemæssigt et af de mest spændende lande, jeg har besøgt.

Savage Rose gav to ekstranumre i Vejle Musikteater, først Where Have All the Flowers Gone og til sidst Kringsatt af Fiender. 

Aldrig i min levetid har de to sange været mere aktuelle end de er nu, så prøv at klikke herunder og lyt til teksterne også selv om du måske kender dem udenad.

Klik her for at høre Where Have All the Flowers Gone

Klik her for at høre Kringsatt af Fiender 

Den 23. februar 2025 tog jeg til Borris Hede, som jeg har besøgt en hel del gange siden starten af 1970erne. Det var dengang, den nu uddøde urfugl stadig havde sine faste dansepladser på heden. 

I dag tager jeg dertil i håb om at få et glimt af de genindvandrede ulve, som nu lever frit på heden på trods af artilleri, kugler og kanoner. 

Sigten var denne morgen under 200 m i den første times tid. Jeg placerede mig midt på heden, som jeg plejer, åbnede bagklappen på bilen, satte en kop kaffe på hattehylden og tog en ostemad fra madkassen. 

Alt imens jeg står der og funderer og gumler vender jeg mig 180 grader rundt og kigger op af vejen, hvorfra jeg var kommet.

Der står så en stor flot ulv, lige midt på vejen, under 100 meter væk og kigger på mig. Vi kigger på hinanden i et kort øjeblik, så lunter ulven roligt videre på tværs af vejen og snart forsvinder den ud i tågen. Det kan du se på billedet herunder, hvis du kigger godt efter. 

Ulv i tågen på Borris Hede, den 23. februar 2025

En halv time senere fik solen mere magt og efterhånden blev sigtbarheden bedre. Da ser jeg omtrent 700 m ude på heden et par ulve tæt på nogle traner. Pludselig begynder begge ulvene at løbe væk fra tranerne, tranerne flyver op af bare forskrækkelse og snart sås et kobbel på 6 ulve i fuld galop. Det var stort at se. 

Hvis du klikker her kan du se en video af ulvene i fuld galop og det rolige efterspil.

De 6 ulve kunne jeg herefter iagttage i mit teleskop på en lille bakkeø, hvor de solede sig og slog prutter, og da de efter en times tid var færdige med det, spredte de sig langsomt ud i landskabet.

Jeg selv forlod heden stille og roligt med en følelse af ærefrygt og taknemmelighed - du skulle have været dér.

Et ulvekobbel på Danmarks største hede, den 23. februar 2025

Selv om Annisette var glad for, at turbussen var stoppet i Jylland, så kan jeg fortælle, at Jylland også har sine bøhmænd - i hvert fald når det handler om ulve. 

For nemheds skyld kan vi vælge at kalde én af disse bøhmænd for Inga. 

Inga er landspolitiker og vil have ulvene udryddet i Danmark. Derfor rejser Inga rundt i Jylland og holder møder og fisker stemmer, for hun er en opportunist, der med politisk snilde opildner og bekræfter sin befolkning i, at de skal frygte ulven så meget, at den skal udryddes. 

Resultatet er, at de fleste mødedeltagere går hjem fra møderne mere bange end de var, da de ankom.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der vil ske, hvis politiker-Inga i stedet fortalte befolkningen om det, videnskaben har dokumenteret. Så kunne jeg forestille mig, at nogle af lytterne måske ville gå hjem lidt mindre bange end de var, da de ankom.

Men Inga ved ikke hvad videnskaben ved om ulven og dens levevis, for hun har aldrig lyttet efter. Inga ved kun det, hun har lært som barn og det er, at ulven er det farligste dyr og uglen er det klogeste dyr.

Videnskaben kan fortælle os, at frygten ligger dybt begravet i vores urhjerne og når det kommer til ulve, er frygten i høj grad båret af uvidenhed om "den nye i klassen". 

Det kan du hører lidt om 9 minutter og 24 sekunder inde i en udsendelsen fra TV2 Østjylland ved at klikke her

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvad der ville være sket, hvis Inga havde været med mig på Borris Hede den 23. februar 2025 og dér set det, jeg så. 

Det er ikke fordi jeg tror, at jeg ville have flyttet Inga en millimeter, men jeg tror måske, at Inga, på baggrund af det hun havde set med egne øjne, ville være taget hjem til sig selv, for dér at stille et par spørgsmål til sit spejl.

Følgende "samtale" foran spejlet, kunne tænkes at have udspillet sig hjemme hos Inga:

• Lille spejl på væggen der, hvem er smukkest i landet her, hvortil spejlet svarede: "Ingen i landet er så smuk som dig Inga". Så var hun tilfreds, for så vidste hun, at spejlet talte sandt og derpå stillede hun det næste spørgsmål.

• Lille spejl på væggen der, hvem er klogest i landet her, hvortil spejlet svarede: Ingen i landet er klogere end dig Inga, bortset fra uglen. Så var hun tilfreds, for så vidste hun, at spejlet igen talte sandt og derpå stillede hun et sidste spørgsmål:

• Lille spejl på væggen der, hvem er farligst i landet her, hvortil spejlet svarede: Ingen i landet er farligere end dig Inga når du til dine "aktive lyttere og seere" fortæller at: "ulven er meget farlig for mennesker og den kommer og æder jer, hvis den får en chance".  

Ytringsfrihed er retten til at udtrykke sig, men ikke en pligt. Det er værd at tænke over i de her tider, hvor alt for meget bliver sagt, som burde være forblevet en halvfærdig tanke.

Ved Klostermølle i vestenden af Mossø sidder en gammel rødbrun natugle i sit hule træ og tænker sit og om natten kan man med mellemrum høre den sige: "hoooouh...ho'ho'ho'ho'hooooouh", for den kan ikke så meget andet.

Tak for din opmærksomhed og beklager, hvis du føler jeg stjal din tid.

Natugle i sit hule træ ved Klostermølle, den 6. februar 2025

Nytårsguf og den måske sidste Toplærke i Danmark

Yvonne og jeg var i 2024 inviteret til at holde Jul i Mariager hos hendes lillebror, men sådan skulle det ikke gå. 

Årsagen var, at vi begge var blevet ramt af en virus- og bakterie-infektion længe før Jul, som belastede vores bihuler og slimhinder og gav en grum hoste i næsten 3 uger. 

Så hele julehalløjet endte med, at vi skulle helt frem til den 10. januar 2025, før vi fik rapanden konsumeret. 

Arkivfoto fra Juleaften 2010

Den 27. december 2024 var Yvonne stadig hårdt ramt, mens jeg vovede mig ud for første gang i næsten tre uger. 

Jeg havde sat EE stævne på Borris Hede. Vejret var mildt, men temmelig diset med varierende sigt mellem 1-2 km og finregn i perioder. Disse små udfordringer klarede "Harboørehabitten" dog uden nævneværdige problemer.

Vi mødtes omkring kl. 9 og tog opstilling på en Rimme midt på heden, hvorfra vi vidste, at der ville være et godt udsyn. I løbet af den første time så vi omtrent 75 kronhjorte, 3 havørne, en håndfuld blå kærhøge og en brud, men ingen ulv. 

EE havde familien med og omtrent kl. 10.30 opdagede EE´s yngste MNE, at en gruppe mennesker en ½ km syd for os, stod og kiggede i den samme retning. Vi valgte da at kigge i samme retning og kort tid efter fik vi øje på dagens første ulv langt ude i disen.

Det udløste naturligvis stor jubel på Rimmen, selv om ulven var langt væk og faktisk ret svær at se i disen. Efter en 5-minutters tid gik det op for os, at der faktisk var 2 ulve derude.

Derefter tog begivenhederne fart og lidt før kl. 11 kunne vi tælle hele 7 ulve på én gang og nu var de blot 750 meter væk. Dette fantastiske optrin stod på i en times tid.

6 af de i alt 7 ulve ses på dette foto, Borris Hede den 27. december 2024

Nytår blev, som så ofte før, holdt hos os i Vejle sammen med PNN. Denne aften plejer vi, traditionen tro, at aftale en 1. januar-fugletur, men i år var vejrudsigten så dårlig, at vi besluttede at aflyse. Det er vist aldrig sket før.

I stedet blev det til en 4. januar-tur hvor Yvonne tog med. Turen gik til Haraldskærfabrik, hvor lokale AB siden den 7. december 2024 havde haft besøg af en mellemflagspætte.

Yvonne og jeg blev hentet af PNN i Vejle den 4. januar 2025 og klokken 08.40 ankom vi til Haraldskærfabrik. Her blev vi mødt af AB i døren og budt inden for. Så kunne vi stå lunt og godt og kigge ud i deres have, mens vi ventede på spætten. 

Der gik ikke mange minutter før "The Between Woodpecker" ankom og i den følgende time fik vi flere fine kig på fuglen.

Mellemflagspætte ved Haraldskærfabrik, den 4. januar 2025

Nu da vi var ved Haraldskærfabrik benyttede vi os af lejligheden til at se om der skulle være en vandstær i Vejle Ås stærke strømfald igennem landsbyen. Det var dér og det var et dejligt gensyn.

Vandstær ved Vejle Å i centrum af Haraldskærfabrik, den 4. januar 2025

Den 10. januar var vi (igen) inviteret på juleand i Mariager og da vi alligevel skulle køre den lange vej dertil, besluttede vi os for at fortsætte op til sommerhuset den følgende dag. Så kunne vi få renset tagrenderne og samtidig se om der var væltede træer eller anden uorden efter den seneste tids kraftige blæsevejr.

Turen nordpå gik næsten forbi et "landskendt" landsted nær Vrensted, hvor en sjælden hvidstrubet spurv fra Nordamerika havde holdt til siden nytår. Aftenen før vi ville ankomme til landstedet, ringede jeg til ejerene for at høre om vi måtte komme forbi og kigge efter spurven i deres have. Det måtte vi gerne.

Den 11. januar ankom vi til landstedet kl. 09.30 og da var der allerede flere som havde ventet forgæves i en times tid. Først efter ½ time fik vi set spurven. Yvonne fik set den super fint frit fremme i nogle sekunder, men eller var den noget drilsk og meget mere skulky, end jeg havde forventet. 

Adfærdsmæssigt mindede den mig faktisk ret meget om en jernspurv, når den fouragerede i bunden af de tætte buske. Og når den fløj fra busk til busk satte den sig aldrig frit fremme. Men måske var vi bare uheldige i den time, vi havde afsat til at være dér.

Hvidstrubet Spurv næsten skjult i en busk ikke større end en stor stueplante, den 11. januar 2025.

Nu er hvidstrubet spurv jo ikke en rigtig spurv, men nærmere en værling. Det kan man forvisse sig om, når man sammenligner med vores hjemlige gråspurv, som vores ældste barnebarn Saga har tegnet til os.

Gråspurv i Langå den 14. januar 2025, tegnet af ældste barnebarn, Saga

Vel ankommet til sommerhuset kunne vi hurtigt konstatere, at alt var i skønneste orden. Så da tagrenderne var blevet rengjort, valgte vi at køre til Hirtshals for at se om vi kunne være heldige og se den eneste tilbageværende toplærke i Danmark. Det gjorde vi mange gange forgæves sidste år, men denne gang lykkedes det. 

Toplærke gik i dens foretrukne "steppelandskab" over for det faldefærdige Sømandshjem ved havnen. At vi fandt den lige netop dér kan vi takke lokale CJ for, da hun kort før vi ankom havde rapporteret den derfra i dofbasen.

Toplærke ved Sømandshjemmet i Hirtshals, den 11. januar 2025

Jeg så min første toplærke i Danmark den 7. december 1970. Det var ved havnen i Hvide Sande hvor der dengang ynglede to par. Det var i området umiddelbart nord for indsejlingen, som i dag er helt udbygget til "Nordhavnen". 

Toplærken indvandrede til Danmark i første halvdel af 1800-tallet og omtales første gang som ynglefugl i Sønderjylland omkring 1850. 

I Atlasundersøgelse 1971-74 var der 268 ynglepar i Danmark. I den næste Atlasundersøgelse i 1993-96 blev bestanden opgjort til 50 ynglepar. I rapporten fra dengang, Fuglenes Danmark (1998), kan man bl.a. læse følgende: "Den danske toplærkebestand synes at være hastigt på vej mod sit snarlige og endelig sammenbrud...Det må derfor forventes, at arten i løbet af en relativ kort årrække vil uddø som dansk ynglefugl". Siden 2002 har toplærken kun ynglet i Hirtshals.

I de sidste 20 år har vi hvert år talt om, at det meget snart må være slut med ynglende toplærke i Danmark. Den tid er måske kommet nu og det er faktisk lidt trist at tænke på.

I morgen genindsættes Donald Trump som præsident i USA. Hvordan kunne det dog gå så galt!

Godt nytår.

Juli med Søpapegøjer i Vejle Fjord

Med udgangen af juli blev ringen sluttet i mit første årshjul som efterlønner. Tiden er fløjet afsted og jeg fristes til at bruge klichéen om, at jeg aldrig har haft så travlt som nu. 

Det er naturligvis noget sludder, for i virkeligheden har jeg blot udskiftet mit arbejde som biolog i Vejle Kommune med min fritidsbeskæftigelse som ornitolog. 

I juli måned har jeg dækket fugletrækket ved Rosenvold Pynt med 16 dages morgen- og formiddagsobs. Det svarer i runde tal til 25 timers feltarbejde om ugen. Det er da meget godt gået som 65 årig, tænker jeg.

Men lad mig starte med en 3-dages cykelferie 8.-10. juli på Als med Yvonne, hvor vi skulle teste Yvonnes nye cykel, vores nye cykeltasker og os selv. Alt klarede testen. Vi boede på sydkysten og valgte at holde cykel-fokus på øst- og nordkysten, for kommer man bare lidt væk fra vandkanten på Als, så er der altså overraskende lidt natur.

Taksensand Fyr kan ses langs Alsstien på østkysten af Als, den 8. juli 2024

Første dag fulgte vi Alsstien fra Fynshav og nordpå. Stien er nok mest tænkt som en vandresti og flere steder var vi udfordret af, at stormen fra øst i oktober sidste år havde forårsaget stor kysterosion. Det betød at stien flere steder var drattet i havet.

Alsstien er drattet i havet en del steder, Østals den 8. juli 2024

Når nu var vi på Als skulle vi naturligvis forbi Tontoft Nakke på nordspidsen, hvor der ind imellem ses gode fugle på træk. Vi så nu ikke så meget ud over nogle Alke og Sortstrubet Bynkefugl, men fine omgivelser til at kigge fugletræk fra. Læs: altid medlys over havet i modsætning til forholdene ved Rosenvold.

Yvonne holder cykel og betragter strandengen ved Tontoft Nakke den 9. juli 2024

Da vi kom hjem fra Als var vadefugletrækket godt i gang ved Rosenvold. I år sås flere trækkende Krumnæbbet Ryle end sædvanligt og allerede den 14. juli sås trækkende Lærkefalk. 

Krumnæbbet Ryle med to Almindelig Ryle ved pynten den 12. juli 2024

Men ellers var juli en stille måned og der var langt imellem "snapsene", men så er det desto mere skønt, når der er fine almindelige ynglefugle, som kan holde modet op på en stille morgenobs.

 

I hele juli sås Grønspætte daglig med op til 3 fugle og Torniriskernes mangfoldighed af stemmer fik os dagligt op af stolen, for hvad var nu det for et underligt fuglepip vi hørte dér...nååå - Tornirisk selvfølgelig.

Tornirisk yngler ved Rosenvold og nyder her morgensolen ved Pynten, 3. juli 2024

Den 12. juli blev en særlig havpattedyr-dag ved Rosenvold, hvor en Delfin sås svømmende mod vest. Jeg så den desværre ikke særligt godt og kunne derfor ikke artsbestemme den sikkert. Dagen efter blev et Øresvin kaldet "Skywalker" videofilmet længere inde i fjorden ved Holtser Hage, så mon ikke det var den jeg så. 

Skywalker er et kendt Øresvin fra Skotland, som i en længere periode har opholdt sig i Thyborøn-kanalen. I juli var den taget på turné langs Østjyllands kyst og herunder blev det altså også til et smut ind i Vejle Fjord.

Senere på dagen var der uro i vandoverfladen og pludselig dukkede en Gråsæl-han op med en stor fladfisk i gabet. Gråsælen er fåtallig ved Rosenvold, men det er dog for intet at regne i sammenligning med fladfisken, hvis man da kan fæste lid til historien om den sidste fladfisk i Vejle Fjord, som er vist gentagne gange i medierne.

Nu skal du ikke tro, at jeg mener Vejle Fjord er i en god miljøtilstand, for det er bestemt ikke tilfældet. Men i min opfattelse af verden, så skal fokus fastholdes og alene rettes imod de menneskeskabte belastninger af vores vandmiljø. 

Glem alt om at rette skytset mod andre dyrearter end mennesket selv og lad småhvaler, sæler og skarver æde af de fisk, som de altid har gjort - de kan ikke andet.

Gråsæl-han med den måske sidste fladfisk i Vejle Fjord, den 12. juli 2024

Tilbage til fuglene og månedens store overraskelse. Tidligt om morgenen den 17. juli 2024 kl. 06.30 kom en lille alkefugl trækkende mod øst ret tæt på kysten. Straks jeg fik den i teleskopet stod det klart, at det var en adult Søpapegøje også kaldet Lunde. Fuglen blev fulgt indtil den langt mod øst mødte en Alk/Lomvie og gik til rast med denne. Lunden var i fuld sommerdragt, så vidt jeg kunne bedømme.

Dem 18. juli sås uventet tidligt en trækkende 1K Sortstrubet Bynkefugl og det blev optakten til en lidt varmere periode. I dagene der fulgte sås pænt træk over fjorden af vadefugle og terner, samt lokalt gode arter som Sortterne, Dværgmåge og Sølvhejre. 

Den største trækdag var den 26. juli med hele 198 Lille Kobbersneppe og 1078 Hav-/fjordterner. Det var klar dagsrekord for Lille Kobbersneppe og næststørste dag nogensinde for ternerne ved Rosenvold Pynt.

TK og PNN arbejder flittigt mens en varmfront med fjer-/slørskyer? nærmer sig fra SW, 18. juli 2024

Den 22. juli kunne vi på stor afstand følge 58 bevaringsværdige sejlskibe gøre klar til "Fyn Rundt". Jeg ved ikke så meget om sejladsen og de deltagne skibe, men jeg ved, at skonnerten Martha med hjemsted i Vejle og åledrivkvasen Concordia med hjemsted i Holbæk, var blandt de deltagne skibe. Det var et flot syn.

Sejlene er sat til Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe, den 22. juli 2024

Den 27. juli kl. 06.45 var der igen Lunde i fjorden. Da opdagede jeg en lille alkefugl indtrækkende fra øst og hurtigt stod det klart, at det var en Lunde. Jeg defaultede den straks til at være den samme fugl, som jeg havde set 10 dage tidligere, men det viste sig at være en fejl. 

En nærmere granskning af fuglen afslørede nemlig ret hurtigt, at næbbet ikke var fuldt udviklet som på en adult Lunde i sommerdragt. Så medmindre jeg tog fejl af næbbet 10 dage tidligere, eller næbbet på Lunde kan skifte fra yngledragt til vinterdragt (skrumpe ind og miste meget farve) på blot 10 dage, ja så har der været to forskellige Lunder i Vejle Fjord i juli 2024. 

Bemærk den højtliggende rumpe. Lunde 2K+ ved Rosenvold den 27. juli 2024

En video fra den 27. juli kan ses ved at klikke her. Hvis det kniber med at se det er en Lunde kan du pudse brillerne, sætte visningshastigheden ned og øge opløsningen til HD. Hvis du da tydeligt kan se det er en Lunde, er du dygtig, men jeg vil tro, at du nok kun kan se en lille hvidkindet alkefugl til højre i sammenligning med en større alkefugl til venstre og så er du godt på vej.

Det er sjældent at se Lunde i Vejle Fjord om sommeren, men ikke helt ukendt. Tidligere har jeg fundet og dokumenteret Lunde i både juli og august i Vejle Inderfjord nær ved Vejle Havn. Det drejer sig bl.a. om en 2K om aftenen den 28. juli 2004 og en flok på 3 (ad. + 2 immatur) i perioden 13. august - 18. september 2005.

Lunde 2K Vejle Inderfjord den 28. juli 2004

Lunde 2 immatur + 1 adult, Vejle Inderfjord, den 13. august 2005

Hvor Lunderne kommer fra og hvor de skal hen, ja det ved vi desværre ikke noget om. Men at de kommer til Vejle Fjord på dette tidspunkt af året er måske ikke så mærkeligt, for da kan der være rigtig mange småfisk i fjorden. Så måske er forklaringen bare så simpel, at nogle få Lunder har lært, at det kan betale sig, at følge stimerne af småfisk ind i Vejle Fjord.

I år var vandspejlet blinkede af små springende fisk den 17. og 30. juli hvor fjorden var helt rolig. Disse dage sås også mange Marsvin og store måger. Der kan også have været mange småfisk andre dage med mere uroligt vand, men da ser vi ikke småfiskene. 

Den 27. juli blev obsen kort ved Rosenvold, for den dag havde Yvonne og jeg aftalt, at tage en tur til Borris Hede. Vi skulle kigge efter Slangeørne og Ulve og kl. 09.15 trillede vi ind på heden.

Det blev en hyggelig dag i godt selskab med mange gamle bekendte fra nær og fjern. Kort efter vores ankomst fik vi set to Slangeørne, et par Hedehøge og efter knap 5 timers venten kom forløsningen da MT råbte ULV. Vi fik alle set den fint af to omgange og alle var glade.

Ulv i varmeflimmer i det storslåede landskab på Borris Hede Skydeterræn, den 27. juli 2024

Det var i hovedtrækkene juli 2024, men inden jeg slutter helt, er her et link til en video med mine nye små og lynhurtige venner ved Rosenvold Pynt - Klik her for at se videoen.

Kom bare an August - vi ses derude.

I krigens skygge toner foråret alligevel frem

Min årlige "forårstur" til Borris Hede blev lagt i den eneste weekend i februar, hvor heden var åben for offentligheden. Det samme havde mindst 100 andre valgt at gøre. Aldrig før har jeg prøvet at holde i kø bag 20 biler ved indgangen til Borrislejren. Men noget lignende kunne man dog også opleve i starten af 1970erne, hvor vi hvert år i begyndelsen af april var på heden for at se de spillende Urfugle. De tider er desværre forbi.

Årets "forårstur" foregik i det mest pragtfulde vejr i godt selskab med EE, PNN, BEF, KNP og KES, men på trods af 7 timers obs fra Blæsbjergvej lykkedes det ikke at få øje på så meget som skyggen af en Ulv. Men vi fik alle et opløftende strejf af forår, lærketriller, syngende sangsvaner, truttende pibesvaner og trompeterende traner. 

Sådan opleves Verden desværre ikke alle steder, hvor der ofte kører tanks, smides granater og skydes med skarpt. Bagtæppet for lukning af Borris Hede i det meste af året, er krigen i Ukraine, for heden er udlagt som et af militærets øvelsesterræner. 

11 nordtrækkende Traner over Borris Hede i halvmånens skygge den 17. februar 2024

Den 24. februar 2024 var toårsdagen for Ruslands invasion i Ukraine. Desværre er der intet som tyder på en snarlig våbenhvile og der er heller ingen udsigt til en diplomatisk løsning. Fredelig sameksistens med Rusland virker i dag næsten utopisk.

Indtil videre har vi i min tid været forskånet for krigshandlinger på dansk jord og jeg håber inderligt, at det vil vedblive med at være sådan. Jeg begriber ikke, at civiliserede mennesker i vore dage kan finde på at starte krige, for at løse konflikter. At uenigheder opstår og meninger brydes er ganske naturligt, men krigsløsningen er uciviliseret. 

--------------

Men nu tilbage til ulven på heden. For selv om det ikke lykkedes at få et glimt af ulven, så var der flere friske spor i sandet og vi gættede på, at det var nok fra nogle af ungerne fra de foregående to år. For rygterne på heden fortalte desværre, at de to forældreulve til kuldene ikke var blevet set eller registreret siden sensommeren 2023. Det er bemærkelsesværdigt.

Daggamle spor fra 2 ulve, der har fulgtes ad på Borris Hede, 17. februar 2024

Hvis, og jeg understreger, hvis det viser sig, at de to voksne ulve er forsvundet fra jordens overflade, uden at efterlade sig spor, så er der nok en ret kedelig naturlig forklaring på det. Jeg kan i hvert fald ikke løsrive mig fra den tanke, at det nok er en af de få, der er for mange af, som står bag.

Skulle du være i tvivl om, hvad det er for to ulve jeg hér taler om, så kig herunder. Foto viser første gang de ulve blev fotograferet sammen på Borris Hede. Året efter fødte de deres første kuld hvalpe.

Det første ulvepar på Borris Hede som måske er borte, arkivfoto fra 27. november 2021

Tilbage til glæden ved de små ting, som livet trods alt giver i krigens skygge. Som fx at vågne op til et uberørt sneklædt landskab på en "hverdagslørdag".

Selv om Yvonne og jeg har "rasende" travlt som nyklækkede efterlønnere, så fik vi dog afsat tid til at tage i sommerhuset i Lodskovvad i både januar og februar, om end kortvarigt. 

Verdens ende på Grenen besøgte jeg kun en enkelt gang. Der sad RoC næsten urokkelig og stirrede ud i horisonten efter hver en lille fugleklat og for de uindviede, kan det virke som om han er frosset fast.

RoC holder dagligt øje med trækket af alkefugle m.m. fra Verdens ende, 7. februar 2024

Det var begge gange pænt vinterligt. Ja så pænt, at en hel del af tiden kom til at gå med at kigge ud. Men hvad gør det - andre bjørne går jo i hi - og vi skulle jo ikke andet end pusle lidt om hinanden.

Lyset var denne morgen så varm, at selv de grå Contortafyr lignede Skovfyr, Lodskovvad, 8. februar 2024

Et "kønt" par har vovet sig ud i et sneklædt og uberørt dansk klitlandskab nær "Ulvestedet" vest for Bunken Klitplantage 8. februar 2024.

I februar var jeg en tur på Hirtshals Havn for at kigge på måger og lede efter toplærkerne. Måger var der vildt mange af, men skal jeg være helt ærlig, så var det faktisk en kende for koldt for mig og jeg fandt da heller ikke noget særligt. Det lunede dog, da jeg helt uventet så to Toplærker trippe rundt uden for "Hyttefadet" på havnen. De ledte nok efter krummer fra pølsebrød, vil jeg tro. Det var i hvert fald småting de fik samlet op. Seje er de!

En af to Toplærker ved "Hyttefadet" på Hirtshals Havn, 9. februar 2024

I uge 7 skulle familien fra Langå med de to ældste børnebørn holde deres velfortjente vinterferie i sommerhuset. Inden Yvonne og jeg drog hjemad mod Vejle, fik vi bygget snemænd af den fineste snemandsne. 

De to snemænd holdt desværre ikke ugen ud, for snart tog frøken Tø over. Men inden det gik så galt, var der glæde i øjnene hos såvel store som små.

Magne sørger for den sidste finish med hjælp fra far, Lodskovvad 11. februar 2024. Foto: Yvonne Feldskov

Saga fremviser stolt, at der er plads til nye fortænder, Lodskovvad den 11. februar 2024

Lad mig slutte af ved vores indgangsdør i Vejle. Dér bliver du mødt af et par selvportrætter som Yvonne har lavet. Første gang Saga så dem spurgte vi om hun kunne se hvem det var. Hertil svarende hun uden at tøve: "Ja det er da Jer, men før I blev gamle". 

Strømpehovederne byder velkommen - I morgen starter foråret

Den store kampplads og ulvetræf

Borris Hede er knap 5.000 ha stort og det største tilbageværende hedeområde i Danmark. Området har i mange år været et af militærets store øvelsesterræner og det er det i øvrigt stadigvæk. Gennem områdets sydlige del forløber Omme Å, der senere møder Skjern Å, og sammen udmunder de i Ringkøbing Fjord.

Yvonne ved "Udkigget" over Omme Å, 12. februar 2023

I 1970erne var området stadig kendt for en god bestand af urfugle. I det tiår var min barndomsven EE og jeg flere gange på Borris Hede (med vores forældre som chauffør) for at se urkokkene danse og høre deres særegne sang. Disse hanekampe, i det tidlige forår, som udspillede sig i det helt tidlige morgenlys, står stadig som nogle af mine allerstørste naturoplevelser...og hvor vil jeg dog gerne opleve det igen. 

I dag kan man ikke længere opleve urkokkene danse og gurgle på spillepladser i Danmark, for hos os er arten desværre uddød. En naturlig genkomst kommer desværre ikke til at ske, for artens udbredelsesområde er alt for langt væk fra Danmark til, at en så udpræget standfugl som urfuglen af sig selv vil genindvandre. 

Men hvem ved om vi engang når dertil, at vi vil forsøge at genudsætte urfuglen på fx Borris Hede...det ville da være meget sjovere, og ikke mindst mere autentisk, end udsætning af titusindvis af "asiatiske" fasaner, der alene tjener jagtformål. I dag lever vi jo fint med stor hornugle, som vel hævet over enhver tvivl, stammer fra udsatte fugle i Tyskland, og bæveren er vi jo også nogle, der er meget glade for.

Selv uden urfuglen er Borris Hede dog stadig en fin tidslomme fra før vi tog magten over heden. Krondyr ses i dag i stort antal og som noget nyt er ulven (gen-?)indvandret til området. Det havde jeg ikke forestillet mig dengang i 1970erne. I 2022 ynglede ulven for første gang i nyere tid på Borris Hede og fik 8 unger. 

I det sene efterår 2022 aftalte Yvonne og jeg, at vi den kommende vinter ville forsøge at gense ulven sammen. I 2021 så vi en voksen ulv og 3 af dens unger i Klelund, men nu skulle forsøget gøres igen og denne gang på Borris Hede.

Første forsøg gjorde jeg dog alene den 4. februar 2023 og det blev en heldagsforestilling og "heldigvis" forgæves. Der blev dog set to ulve den dag, men ikke lige der hvor jeg var. Til gengæld var jeg i hyggeligt selskab med OA og KEK og et par hundrede krondyr, bl.a. en flok på fire, som bestod af tre prægtige hjorte og en lømmel. Så mad var der nok af.

Kronhjorte Borris Hede, den 4. februar 2023

Den 12. februar var det så endelig blevet muligt at tage på en fælles tur til Borris Hede. Yvonne fandt, ligesom jeg, Harboørehabitten frem og præcist kl. 08.00 trillede vi ind på Hvolligvej. Det var i øvrigt også langs den vej vi normalt så de spillende urfugle i gamle dage.

Efter lidt småfuglelusk ved Omme Å, hvor vi så fyrremejse, fortsatte vi til den lille bakkekam på Blæsbjergvej. Der var vi vel i omtrent 4 timer i godt selskab med HVR og KES fra Rørvig. Trods stor ihærdighed lykkedes det ikke at se ulven og ved middagstid kørte vi derfra. 

Omkring kl. 12.45 nåede vi til sydenden af Hvolligvej og tog et stop. Jeg tænkte egentlig, at vi bare skulle tjekke en sidste gang, men så sagde Yvonne, at hun lige ville tage sig en lur i bilen. Så var sagen egentlig ret klar for mig, og jeg tog opstilling i læ for vinden, for at glo. Klokken 13.20 ser jeg ud af øjenkrogen et dyr komme fri af bevoksningen øst for os, og allerede inden jeg satte kikkerten for øjnene - tænkte jeg - der er den! 

Ulv Borris Hede den 12. februar 2023

Ulve Borris Hede 12. februar 2023

Og her vil jeg kort overlade ordet til Yvonne: "Efter 5½ times intensiv søgning lykkedes det. Dvs. jeg var gået "kold" og fik mig en lille lur i bilen, mens Alex utrættelig holdt øje. Det fik en brat opvågning, da Alex pludselig kaldte. Han havde spottet ulven som kom til syne i kanten af skoven, kun cirka 200 m fra os, hvorefter den luntede ud på heden".

Undervejs stoppede ulven op flere gange og kiggede tilbage mod os for lige at sikre sig, at vi havde fredelige hensigter, tænker jeg. Samtidig med at vi skulle nyde synet og tage foto, forsøgte vi at guide HVR og KES frem til et sted, hvorfra de ville kunne se ulven, men det lykkedes desværre kun næsten. For blot et par minutter efter ulven for sidste gang forsvandt i lyngbakkerne, nåede de frem til os. 

Den 19. februar 2023 blev dagen for det store ulvetræf. Vejrmeldingen sagde svag vind fra vest, så turen gik igen til Borris med punktlig ankomst kl. 08.00. Efter et kort besøg ved "Udkigget" tog jeg opstilling på Blæsbjergvej og kort efter fik jeg godt selskab af KO. Han kunne fortælle, at han lige havde set tre ulve på vej mod os og kort efter stod de pludselig ved en lille bakke inde på heden.

Vi fulgte de tre ulve, indtil de forsvandt ind i bevoksning mod syd og praktisk talt samtidig dukkede først endnu en, så yderligere to og til sidst endnu en ulv op fra vest og disse fire forsvandt ligeledes ind i bevoksningen. Mindst 7 ulve inden for et kvarters tid vil jeg tro og vi var nærmest blæst bagover. Der var tale om de to voksne ulve og fem af deres nu voksne hvalpe fra sidste år, bl.a. den unge han, der har fået GPS-halsbånd på. 

Klik her for at se en kort video med nogle af ulvene

Den voksne hun-ulv kom lidt efter frem igen og tog en stor rundtur på heden, hvor den fik motioneret nogle krondyr, inden den igen forsvandt i bevoksningen mod syd. Og så var det bal forbi.

Hun-ulven havde nok for lidt fokus på krondyrene, Borris Hede 19. februar 2023

Krondyr på vagt men ingen panik, Borris Hede 19. februar 2023

Den 26. februar gik turen igen til Borris Hede og det skulle blive min sidste tur i første halvår i 2023. Ulven glimrede ved sit fravær, men til gengæld fik vi luftens konge så fint som man kan ønske sig det. 

At se kongeørn i det vestjyske er en stor sjældenhed, men netop denne udvoksede fugl er i perioder set på Borris Hede igennem flere år. Spændende var det også, at vi ved to lejligheder så den flyve med ret store grene i fangerne, men begge gange mistede den dog grebet, og grenen faldt til jorden.

Der er bare noget særligt over Kongeørn i profil, Borris Hede, den 26. februar 2023

Gammel kongeørn over Borris Hede, den 26. februar 2023

En ny dreng i klassen

27. november 2021

Lørdag den 27. november startede tidligt med at jeg kørte Yvonne til stationen i Vejle, for at hun kunne drage til hovedstaden for at besøge Kathrine og Søren. Derefter var der fri leg for mig i weekenden.

Aftenen forinden havde jeg nøje studeret vejrkort, især nedbørskort, og alt tydede på at Skjern Enge ville være et godt valg...fejlede det, kunne jeg jo stå i ly og læ i et af tårnene...tænkte jeg.

Da jeg kørte fra stationen i Vejle var kursen derfor sat til Hestholmtårnet på Skjern Enge, men jeg havde ikke kørt mange kilometer, før jeg begyndte at overveje/genoverveje Borris Hede...jeg havde aftenen forinden tjekket om der var skydning eller ej. Da jeg nående til Bredsten kørte jeg ind på en rasteplads for at tjekke hurtigste vej til Borrislejren og en ny beslutning var truffet.

Det har længe været kendt at en hun-ulv har fundet sig til rette på det statslige skydeterræn Borris Hede og jeg har flere gange været dér forgæves. Lige så længe hun-ulven har været på Borris Hede, har der været spekuleret i, hvornår der mon ville dukke en strejfende han-ulv op.

Jeg ankom til Borrislejren lidt efter klokken 8 og som formiddagen skred frem, uden tegn på ulv, men mange krondyr, så gik der naturligt snak i den og folk kom og gik. Ved elleve tiden besluttede jeg mig for at flytte mig et par hundrede meter nordpå, hvor jeg ville kunne stå lidt højere - og det skulle vise sig at være et klogt valg. For her var allerede tre andre, og straks jeg ankom kunne en (tysk) kvinde fra Thy fortælle mig, at hun havde opdaget, at der var to ulve sammen inde på heden.

To ulve på Borris Hede den 27. november 2021

På fotoet ovenfor kan man se den ene af ulvene lette ben for at urinere/duftmarkere og det er måske et godt tegn på, at det er en ny dreng i klassen. Denne ulv var også den største af de to. 

I videoen herunder er først fem foto, hvor begge ulve ses sammen, efterfulgt af en videooptagelse af den største af de to ulve. Den mindste af ulvene var på det tidspunkt gået ned bag en bakke og sås i øvrigt ikke mere. 

Jeg fik hurtigt ringet til min barndomsven EE og heldigvis havde han mulighed for straks at køre til Borris Hede. En lille times tid senere ankom han og til alt held var den formodede han-ulv blevet genfundet kort forinden. EE fik set den rigtig fint og han var i hvert fald rigtig godt tilfreds, hvilket du selv vil kunne få en fornemmelse af ved at se og ikke mindst høre videoen herunder. 

Ifølge Naturhistorisk Museum, som overvåger ulvene i Danmark, har der siden starten af september i år været tegn på, at en ny ulv havde gjort sin entré i Skjern-reviret, men "the smoking gun" har manglet indtil nu. Nyheden om et sandsynligt nyt ulvepar kan du læse mere om på Ulveatlas.dk 

Yvonne og ulven

23. august 2021

Operation "Yvonne og ulven" skulle sættes i gang hen over sommeren efter flere forgæves forsøg sidste vinter. Det var aftalen Yvonne og jeg imellem, efter at jeg så han-ulven i Hovborg-reviret den 7. marts 2021 efter flere forgæves forsøg dér og på Borris Hede og et enkelt forsøg i Stråsø-reviret.

Mandag den 23. august 2021 gik turen derfor til et af de kendte ulve-revir i det midtjyske og fulde af håb og forventning tog vi opstilling i udsigten. Klokken var da 18.30. Ud over os var der ikke et øje at se og det overraskede os.  

Området, hvor ulvene holder til, er lukket for offentlighedens adgang på grund af de ynglende ulve og det er rigtig fint. Men fra udsigten kan man få et fint kig ind området og måske, på behørig afstand naturligvis, være heldig og få et glimt af ulvenes liv.

Det var baggrunden for at vi en ualmindelig mandag aften stod og kiggede helt ud i det fjerne i et midtjysk hedelandskab. Efter et stykke tid fik vi selskab af to andre "spejdere" og sammen med dem blev der helt forgæves kigget ud i de allerfjerneste hjørner lige indtil klokken 19.40. 

Da spottede jeg en voksen ulv på ca. 1 km afstand, som nok lige havde rejst sig. Det lykkedes desværre ikke for Yvonne, eller de to andre, at få øje på den, inden den langsomt luntede ind bag en række fyrretræer og var væk. Øv, øv, øv...

Efter et kvarter råbte Yvonne pludselig: "Nu er den der igen...ulven", og da nåede jeg akkurat også at se den før den igen forsvandt. De to andre så stadig ingenting...

Den lidt trykkede stemning ændrede sig heldigvis blot 5 minutter senere. For omkring kl. 20 dukkede tre kåde ulveunger frem i mit teleskop-felt på selv samme arena hvor vi havde set den voksne ulv kort forinden...og så var den gode stemning tilbage :-)

Afstanden fra udsigten til ulvefamilien var ca. 1 km. Ungerne sås "on-and-off" igennem et kvarters tid og et lille glimt af optrinnet kan du få ved at se min video herunder fra en helt ualmindelig mandag aften...  

Klik her for at se videoen med ulveungerne

Mit andet møde med ulv i Danmark

Den 7. marts 2021

Mit andet møde med ulv i Danmark og denne gang i det Midtjyske. Efter 9 forgæves forsøg efter nytår, i henholdsvis Skjern-reviret og Hovborg-reviret, oftest sammen med Yvonne, tog jeg i dag alene afsted. Hele dagen var afsat til at lede efter ulv, da det nok ville blive mit sidste forsøg i denne del af landet i vinter. 

Vel fremme i Hovborg-reviret kl. 07.02 mødte jeg LN og CBS, der allerede var på plads i udsigten og opsat på noget stort. Klokke 08.48 ser jeg i håndkikkert en lys dims i kanten af et skovparti. Hurtigt finder jeg den i mit teleskop og kan straks se, at det er en ulv. LN og CBS kan ikke finde den, så jeg overlader mit teleskop til dem og de når heldigvis begge at se den, inden den efter 1 minut forsvinder ind i skoven. Afstanden var ca. 500 meter og vores lykke var gjort. 

En lille halv time senere genfinder CBS ulven som vi nu ser løbe over en længere strækning, men nu på større afstand. Den forsvinder for os og som tiden går, forsamles en halv snes ravne i det område, hvor den forsvandt. Vi beslutter os efter nogen tid for at gå ind ad en vej som går i retning mod det sted, hvor ulven forsvandt. Her opdager vi ulven på ca. 300 meters afstand hvor den er med bytte. 

Kort efter sætter den sig i bevægelse - først væk fra os tilbage hvorfra den var kommet, men kort efter vender den om, og nu lunter den nærmest i retning mod os. Da den kommer til en tværvej følger den denne forbi den vej vi står på, og her viser den smukt sit bytte frem. Det viser sig at være en halv ræv! 

Vi kunne nu i den følgende halve time se ulven flere gange, hvor den roligt lunter 360 grader rundt om os og kl. 10.18 ser vi den for sidste gang. Nærmeste afstand var vel ca. 100 meter.  

Ikke flere ord - foto herunder kan vist bedst tale for sig selv.

Ulv med ræv i munden

Ulven i sit landskab

I enkelte vinkler/tilfælde sås rustfarvet parti på baghovedet

Ulven ser os an

Ulven viser tænder

  

Mit møde med ulven

21. april 2020

I dag mødte jeg den nordjyske han-ulv. Nu har jeg set den og jeg ved at den har set mig selv om det kun var i få sekunder. Det gør mig nærmest lykkelig og tak fordi den stadig får lov at leve i Danmark.

I denne COVID-19-tid, hvor jeg har hjemmearbejdsplads i Lodskovvad, tager jeg næsten hver dag en morgentur i nærområdet inden arbejdsdagen begynder.

De fleste dage går jeg en tur omkring Råbjerg Kirke og dernæst en tur fra Råbjergvej og nord på ad den nationale cykelrute "Vestkystruten" langs vest siden af Bunken Klitplantage op mod Råbjerg Mile. Nogle dag tager jeg Vestkystruten først andre dage sidst. I dag tog jeg Vestkystruten sidst, og der blev min lykke gjort.

Klokken 07.35 stod jeg med ryggen mod plantagen for at træde af på naturen vegne. Da hørte jeg noget postyr fra plantagen bag mig og jeg drejede hovedet for at se hvad det var. Her så jeg et rådyr komme ud fra plantagen i stor fart, fortsætte over grusvejen, springe over et dyrehegn og fortsætte i stor fart ud igennem en sø, over endnu et dyrehegn og videre op ad og over en klit og væk. Alt sammen gik meget hurtigt.

Jeg vendte mig nu om og kigge på det sted hvorfra rådyret var kommet ud. Jeg tænkte over dyrets lidt panikagtige flugt og at det var mærkeligt hvis det var min tilstedeværelse der havde været årsagen. Mere nåede jeg vist ikke at tænke for imens mit blik var rettet mod stedet hvor rådyret var kommet ud – ja da skete DET. Blot 30 meter fra mig kom ulven frem fra plantagen, samme sted som rådyret var kommet ud.

Den kom hurtigt frem fra plantagen, men jeg opfattede det også som om den kom snigende, og jeg er helt sikker på at jeg så den før den så mig. For da den nåede ud til grusvejen stoppede den brat op da den fik øje på mig, og vi stirrede på hinanden i et kort intenst øjeblik. Efter et splitsekund drejede den rundt om sig selv i en hurtig bevægelse og forsvandt tilbage i plantagen hvorfra den var kommet.

Livet er godt.
 

Herfra så jeg ulven komme frem fra Plantagen. I baggrunden ligger Råbjerg Mile

Her er dyrehegn og søen som rådyret flygtede over og igennem

Klitten som rådyret forsvandt bag