Viser opslag med etiketten Rovterne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rovterne. Vis alle opslag

lørdag den 2. august 2025

Uden for sæsonen bliver vi klogere

Med forårets afslutning er vi mange der venter på efterårets begyndelse. For andre er tiden imellem, det de har ventet på i næsten et helt år - sommeren.

For en trækfugle-elsker er sommeren uden for sæsonen, men det skal man ikke lade sig narre af, heller ikke ved Rosenvold.

Men inden jeg når dertil, vil jeg først fortælle om et par ture med Yvonne til henholdsvis Æbelø og Samsø.

Æbelø

Den 21. juni 2025 tog Yvonne og jeg en tur til Æbelø. Vi havde egentlig planlagt en tur sidste sommer, men på dagen kom et gedigent tordenvejr i vejen. I år valgte vi dagen ud fra vejrudsigten og naturligvis tilpassede vi turen i behørig respekt for tidevandet.

Det 21. juni betød det morgen-afgang fra P-pladsen på Lindøhoved senest klokken 4. Vi holdt vores tidsplan hjemmefra og kl. 04.04 forlod vi P-pladsen og gik mod Æbelø ad Ebbevejen. Det var en super fin tur i solopgangen med havterner om ørerne, sand mellem tæerne og små bølger på skinnebenene.

Yvonne ved markeringspæl for Ebbevejen og i baggrunden Æbelø, den 21. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich 

Turen til Æbeløholm foregår i vand og går forbi Dræet og tager omtrent 1 time. Derfra var der landfast via Brådet helt til Æbelø. Det var først tilladt at gå ind på Æbelø fra kl. 06.00 og det gjorde vi så, efter en lille pause ved portalen til Æbelø. 

Yvonne på Brådet på hjemvejen ved indgangsportalen til Æbelø, den 21. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich

Turen t/r varede 9 timer uden stress og jag og med tid til en lille lur og det var det hele værd. 

Skulle du få lyst til at besøge Æbelø, vil jeg varmt anbefale at tage afsted så tidligt på dagen som muligt, hvis du vil opleve øen for dig selv, for vi mødte blot et enkelt ungt par på vejen derud og rundt på øen.

På hjemturen så det noget anderledes ud, da vi ved middagstid nåede til Ebbevejen fra Æbeløholm. Der mødte vi mere end 100 mennesker og flere havde taget deres hunde med. De fleste så nu ud til at være både forventningsfulde og i godt humør, ligesom vi havde været tidligt på dagen og godt for det.

I forbindelse med turen havde jeg særligt glædet mig til at se Rosenvold Pynt fra Æbelø. For hvad er det mon fuglene ser, når de om efteråret kommer tiltrækkende fra øst og nordøst. Ja det kan du se på billedet herunder.

Mundingen af Vejle Fjord og Rosenvold Pynt set fra sydvest enden af Æbelø, den 21. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich

Samsø

Den 30. juni tog Yvonne og jeg til Samsø på en tredages tur med vores cykler. Vi boede i Oasen lidt syd for Nordby og det var et fint udgangspunkt for cykelture på hele Nordøen.

Nordby er kendt for sine smukke kvinder og det måske bedst bevarede gadekær i Danmark, den 1. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Yvonne besigtiger badestranden fra Issehoveds bakker på Nordsamsø, den 1. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Yvonne på stranden med Issehoveds bakker i baggrunden, den 1. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Nordsamsø ned til og med Stavns Fjord er et ualmindeligt dejligt område, hvor vi tilbragte de to første dage. Det var klogt, for Sydøen var mildest talt en skuffelse på tredjedagen.

Særligt skuffende var det at besøge Ballen, som jeg husker som en hyggelig by fra mit seneste besøg for ca. 20 år siden. I dag er det for "sådannogensomos" blevet et forfærdeligt sted og på havnen er det mildest talt kaotisk. By- og havneplanlægning er i mine øjne gået helt galt og man fristes til at spørge: "Har der mon været en byplanlægger tilstede?".

Nå - men Nordsamsø - det kan noget og der tager vi gerne til igen - engang.

Rosenvold uden for sæsonen

Rosenvold om foråret og sommeren har hidtil været uden for sæsonen, men vi er ved at blive klogere, kan jeg fortælle.

I flere år har vi talt om, at der ind imellem bør kunne forekomme returtræk af spændende rovfugle om foråret og tidlig sommer, men vi har aldrig fået det undersøgt. I foråret 2025 blev de første spadestik taget af bl.a. Morten DD og Peder Nygaard Nielsen (PNN) til at få det afklaret og med indsatsen taget i betragtning, må gravearbejdet betegnes som vellykket.

Ud over 8 Sorte Glenter i foråret (indtil i år blot 1 gammelt fund fra volden) sås en nordtrækkende Lille Skrigeørn den 9. maj og Rødrygget Svale 18. april og 2. maj. Det var meget uventet. I bedste fald havde vi forestillet os, at der kunne komme et par sorte glenter og en skrigeørn på returtræk mod SV.

Jeg indledte min "uden for sæsonen" sammen med Peder Nygaard Nielsen ved Rosenvold den 11. juni og fortsatte juli måned ud. Det blev til 26 obs-dage i alt fordelt med 8 i juni og 18 i juli.

Peder Nygaard Nielsen tæller 3 knopsvaner på første dag "uden for sæsonen" ved Rosenvold, den 11. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich

Lille Skrigeørn

Den 25. juni tog Peder Nygaard Nielsen (PNN) og jeg igen til Rosenvold i håb om at få lidt af det sidste returtræk af rovfugle og måske endda en Sort Glente, som jeg endnu havde (og stadig har) til gode at se ved Rosenvold. 

Klokken 10.22 kigger vi begge på to røde glenter i NØ-lig retning og ser samtidig meget langt væk en tredje rovfugl med hængende vinger komme glidende imod os. 

PNN slipper fuglen, men jeg vælger at fastholde blikket på den og efter 1 minuts tid når den frem til den nærmeste af glenterne og begynder at kredse. Straks kan jeg se det er en aquila-ørn og kort efter, at det er en Lille Skrigeørn. Der går lidt tid før PNN genfinder fuglen og imens forsøger jeg at tage fotos, men det mislykkes. Klokken 10.25 forsvinder den ned bag skoven og jeg er da ret sikker på, at den er gået til rast.

Da skrigeørnen dukkede op var vi i gang med at pakke sammen, for der var ikke sket ret meget den morgen, men da ørnen tilsyneladende var gået til rast, besluttede vi heldigvis at blive lidt længere i håb om, at den ville lette igen. 

Det skulle vise sig at være en god idé, for efter næsten 4 timers venten kl. 14.13 ser vi den igen, nu kredsende lavt over skoven nord for os og efter nogle minutter, hvor den kredser stadigt højere og højere op, ser vi den trække ud over fjorden mod SSV i stor højde. Da var klokken 14.20.

Lille Skrigeørn har lagt an til at trække ud over fjorden ved Rosenvold, den 25. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich

Lille Skrigeørn trækker ud over Vejle Fjord ved Rosenvold, den 25. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich

Skrigeørnen sås efterfølgende over det Hvide Vandtårn i Fredericia kl. 14.43. Distrancen er 12 km og hvis de oplyste tidspunkter passer, giver det en trækhastighed på 31 km/t.

Atlantisk/Scopolis Skråpe (Kuhls Skråpe)

Den 12. juli havde jeg aftalt med PNN, at vi skulle mødes ved Rosenvold. Jeg ankom kl. 06.14 i skyet vejr med enkelte huller til solen og svag vind fra nord. Klokken 06.53 dukker en stormfugl op i mit teleskop i østlig retning ca. 1 km væk. Fuglen er på vej ind i fjorden og så vidt jeg kan bedømme mere fouragerende end trækkende.

Da jeg opdager fuglen, kommer den glidende skråt imod mig og helt lavt over vandet på nedad bugede lange og slanke vinklede vinger. Der går nærmest ingen tid, før jeg ved, hvad det er jeg kigger på og da den første gang laver et skarpt 90-graders drej til siden og slår 3-4 dovne "mosehornugle-agtige" vingeslag, er sagen krystalklar - Kuhls Skråpe. Det er en fugl man ikke kan tage fejl af i magsvejr.

Jeg vælger straks at ringe til PNN, da jeg ved, han må være lige på trapperne, men han tager ikke telefonen. Jeg vælger derefter at forsøge at tage en serie fotos halvt i blinde og resultatet kan du se herunder. Første foto er uredigeret, mens de følgende er stærkt beskåret.

Uredigeret foto af Kuhls Skråpe på vej ind i fjorden med Fyn i baggrund, Rosenvold, den 12. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich





Da fuglen er på nogen afstand, er jeg nervøs for at tabe den af syne i forbindelse med fotograferingen, men heldigvis lykkes det at genfinde den ret hurtigt. Da bevæger den sig fortsat langsomt søgende/fouragerende ind i fjordmundigen, men lidt før den når "på højde med" Treldenæs, vender den desværre om. Herefter bevæger den sig stadig langsomt og hele tiden søgende/fouragerende udad igen. 

På det tidspunkt prøver jeg igen at tage en serie fotos, hvor det dog kun lykkes at dokumentere de hvide undervinger og undersiden. Måske kan man også ane det sorte i hånden og den sorte bagkant på vingen, men fotos er alle så dårlige, at det kan være løgn. Herunder vises først et uredigeret foto og dernæst samme foto stærkt beskåret.

I det øjeblik jeg lægger kameraet fra mig igen, for at finde fuglen i teleskopet, kan jeg hører "slæbende" skridt i vegetationen bag mig og jeg ved det må være PNN. Jeg råber derfor så højt til ham, at selv et par lystfiskere lidt henne af stranden bliver opmærksom, at han skal skynde sig, for der er Kuhls og den er på vej ud af fjorden.

PNN får hurtigt gjort teleskopet klar og finder heldigvis fuglen tidsnok til, at han kan se, at det virkelig er en Kuhls Skråpe, vi har besøg af.

Vi følger nu fuglen i de sidste 3-4 minutter indtil den kl. 07.01 forsvinder i retning af sydenden af Æbelø, hvor den efterhånden virker til at være mere trækkende end fouragerende.

Uredigeret foto af Kuhls Skråpe på vej ud af fjorden med Fyn i baggrunden, Rosenvold den 12. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Artsbestemmelse til Atlantisk Skråpe eller Scopolis Skråpe kræver meget gode observationsforhold og dertil gode fotos. Det var jeg ikke i nærheden af at kunne opnå under de givne omstændigheder. 

Mine fotos understøtter omtrent det jeg så på fuglen: Stor skråpe med lange og slanke "vinklede" vinger, brun ryg og hoved, lysere overgump som ikke var hvid, som det ser ud på foto (baglys/falsk lys?) i kontrast til sort hale, ryg lysere end vinger, som havde et ret tydeligt mørkt diagonalbånd i armen og mørke håndsvingfjer. På undersiden sås hvid krop og undervinger indrammet af sort uden mulighed for at se artsspecifikke detaljer. Næb tydelig, men ingen detaljer set om næbbet var spinkelt eller groft.

Der er to tidligere iagttagelser af Kuhls Skråpe-komplekset i vores nærområde. Det første fund er fra den 31. juli til 1. august 2012 i Vejle Fjord. Det andet fund er i "Tragten" ved Fredericia den 6. november 2016. 

Fundet i 2012 regnes for at være en Atlantisk Skråpe og er så vidt jeg ved, placeret i den "kasse" ud fra en antagelse om, at fuglen er identisk med et meget veldokumenteret fund blandt badegæster ved Bratten Strand i Nordjylland. Dette er første og hidtil eneste anerkendte fund af Atlantisk Skråpe i Danmark.

Et eksempel på gode observationsforhold og fotos kan ses ved at klikke her, hvor Danmarks første og hidtil eneste Scopolis Skråpe blev fulgt i flere dage i indre farvande, først langs den svenske vestkyst, dernæst langs den nordsjællandske kyst for til sidste at ende i Skagen, hvor både Yvonne og jeg så den. 

Der er omtrent 70 fund af ubestemte Kuhls Skråper i Danmark, så omstændighederne omkring fundet ved Rosenvold er det normale. Fuglen fra Rosenvold er i øvrigt min første selvfundne og min eneste iagttagelse uden for Skagen. I alt har jeg vel set en håndfuld "Kuhls Skråper" i Skagen, hvor den seneste er fra den 3. juni i år.

Andre godbidder uden for sæsonen

Snog

Sidste år så Erik Enevoldsen en Snog øst for Rosenvold Camping. Det var i følge dofbasen den første obs af arten ved Rosenvold. 

Den 10. juli kl. 05.30 nåede jeg til Rosenvold Ås udløb og der så jeg en stor Snog (70-80 cm) i østsiden af asfaltvejen. Jeg stoppede og da det var i et vejsving, satte jeg katastrofeblink i gang. For selv om det var tidlig morgen og med en hastighedsbegrænsning på 40 km/t, så kunne der godt komme en fuglekigger eller lystfisker forbi, i lidt for god fart på vej ned ad bakken, ligesom jeg gjorde for næsten 2 år siden, hvor jeg blev klippet og fik en fartbøde. 

Snogen var spillevende, men alt for nedkølet til at krybe væk på den tørre asfalt, så jeg hjalp den forsigtigt ind i græsrabatten, hvor den hurtigt fik "fodfæste" og forsvandt videre ned mod åen.

Snog på vejen ved Rosenvold Ås udløb, den 10. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich

Ride

Den 25. juli kl. 06.21 så jeg en 1K Ride trække ind i Vejle Fjord. Ride er ikke årlig ved Rosenvold, men næsten. Dette var første dokumenterede sommerfund og helt uventet, at det skulle være en frisk ungfugl. Hvor mon den kom fra?

Helt ung Ride højt over Treldenæs set fra Rosenvold den 25. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Hybrid mellem Land- og Bysvale

Den 25. juli, blot 12 minutter efter Riden, dukkede en formodet hybrid mellem Land- og Bysvale op over obsposten. Jeg nåede ikke at se ret meget på fuglen, ud over at det lignede en ung Landsvale med hvid overgump, da jeg brugte den korte tid på at tage fotos. Den hvide overgump var smallere end det ses på en Bysvale (rektangulær).

Formodet hybrid mellem Land- og Bysvale, Rosenvold, den 25. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Rovterner

Det 27. juli kom to Rovterner trækkende forbi obsposten. Det var en voksen og dens unge og begge gav meget lyd fra sig undervejs. Jeg så arten for første gang ved Rosenvold i 2023 og nu ser det heldigvis ud til, at det skal til at være en årlig begivenhed.

Adult Rovterne trak tæt forbi Rosenvold Pynt den 27. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

1K Rovterne trak sammen med dens mor eller far tæt forbi Rosenvold den 27. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Husrødstjert

Den 28. juli ankom jeg til P-pladsen ved Rosenvold omkring kl. 05.40. Der var stille og ikke en fugl i luften, så jeg benyttede mig af det offentlige toilet, just in case. Det var et klogt valg, for da jeg lettet trådte ud af døren igen, sad der en Husrødstjert på en af de gamle telefonpæle, som afgrænser P-pladsen. Arten er ikke set med sikkerhed ved Rosenvold siden omkring år 2000, hvor den dengang nok ynglede ved Godset. Så var den dag reddet.

Husrødstjert, nok en unge fra i år, på P-pladsen ved Rosenvold, den 28. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Almindelig Firben

Husrødstjerten var dog ikke det vildeste, der skete den 28. juli. For kl. 09.46 ringede Yvonne og fortalte mig, at hun lige havde set et Firben i vores soveværelse og nu var den smuttet ind under vores seng. Det var mildt sagt uventet, for vi bor på 5. sal!

Tankerne kredsede naturligvis om, hvordan firbenet kunne være havnet dér og hvordan vi mon kunne få fat på den, for at hjælpe den tilbage i naturen. 

I første omgang tænkte jeg på, om det mon kunne være min gode ven fra Rosenvold, som de sidste par år har holdt til ved en stor ilanddreven træstub, som ligger under et par meter fra min faste obs-post.

Min firbenede ven tæt tæt på min faste obspost ved Rosenvold, den 28. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich

For kunne det mon tænkes, at den var kravlet op i min rygsæk ude ved Rosenvold og jeg derved har fået den med hjem i lejligheden. PNN mente dog, at den også sagtens kunne være kravlet op ad ydervæggen og ind af en åben altandør (står nærmest altid åben om sommeren). 

I de følgende dage forsøgte vi at lokke firbenet frem med frisk vandmelon, men uden held. Jeg overvejede også at sprede mel ud på gulvet, for at se om den ville afsætte spor, men den idé blev droppet af Yvonne :-)

Til sidst begyndte jeg så småt at overbevise mig selv om, at den nok var kravlet ud af den åbne altandør og derfra valgt at kravle ned ad ydervæggen eller i værste fald havde taget springet. Mon den ville have kunnet klare det?

Det var naturligvis alt sammen ren spekulation og det pureste opspind. Det blev krystalklart midt på formiddagen den 31. juli, hvor jeg kom tidligt hjem fra en kedelig obs ved Rosenvold.

For lige inden for døren sad firbenet på gulvet i entréen. Glæden var stor og hurtigt fik Yvonne og jeg indfanget det lille dyr i en madkasse og sat den fri i Klimaparken, hvor vi bor.

I Klimaparken er jeg sikker på, at den hurtigt vil finde mad og artsfæller. Vi siger tak for besøget og anbefaler, at den fremover holder sig væk fra store højder og rygsække.


Almindelig Firben i vores madkasse inden frigivelse, den 31. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Endelig tilbage til friheden i Klimaparken. Hvis du ser den, så hils fra os. Foto: Alex Sand Frich

Ikke alt gik til held uden for sæsonen

Det er desværre ikke alle sjældne arter, vi får dokumenteret ved Rosenvold. Det er et generelt vilkår for alle, der foretrækker at se på trækfugle, fremfor rastende fugle. 

Den 13. juli trak en Lunde mod øst og den 27. juli trak en Citronvipstjert vest. Lunden blev ikke forsøgt fotodokumenteret, men med Citronvipstjerten forsøgte jeg, desværre forgæves. 

Min lydoptager lå hjemme i lejligheden i Vejle og det har den gjort hele tiden "Uden for sæsonen". Det har nu vist sig at være lidt for dumt.

Fundet af Lunden kan du læse lidt om i dofbasen ved at klikke her

I dofbasen indledte jeg min beretning om fundet af Citronvipstjerten på følgende måde: "Forbudt frugt, udokumenteret og uden fortilfælde i juli...Om en så kort "flyby-observation" af en 2K+ Citronvipstjert uden lydoptagelse eller foto kan accepteres (uden for april/maj), er en overvejelse værd". 

Efterfølgende overvejelser har nu ført til, at jeg har fjernet observationen fra dofbasen. Min begrundelse er, at et fund af Citronvipstjert uden for artens normale forekomstperiode skal kunne dokumenteres bedre, end tilfældet var ved Rosenvold. Det vil i min optik betyde lyd- eller fotooptagelse eller at fuglen ses godt over længere tid. 

Jeg tror nu stadig, at det var en Citronvipstjert, vi så trække forbi, men vi så den bare ikke godt nok.

Jeg har tidligere fundet 5+ Citronvipstjerter i Danmark, alle på Grenen og alle er fundet på trækkaldet, ligesom fuglen ved Rosenvold. Flere er dokumenteret med lydoptagelse, mens andre er hørt og set af mange. En af fuglene fandt jeg sammen med Yvonne den 8. maj 2021 og dens trækkald kan høres ved at klikke her

Summa summarum for uden for sæsonen

I uden for sæsonen har frekvensen af sjældne fugle været bemærkelsesværdigt højt og nogle vil måske gå så vidt som til at sige for højt. Det har da også været meget højere, end jeg nogensinde har oplevet det ved Rosenvold i de mere end 25 år, jeg har fulgt fugletrækket på stedet. 

Derimod har det tidlige efterårstræk af sortænder, de voksne vadefugle og HF-terner indtil nu været skuffende. 

På småfuglesiden er det forventeligt, at der ikke sker ret meget før udgangen af juli. For de tidligste af de dagtrækkende arter, som Skovpiber og Gul Vipstjert, er totalen for juli da også beskedent med henholdsvis 1 og 9 trækkende individer. Der kan dog have været flere Skovpibere, for jeg hører dem ikke så langt væk, som jeg tidligere har gjort.

Det ændrer sig alt sammen i de kommende uger (bortset fra det med ørerne), tør jeg godt love, og det glæder jeg mig til.

Vi ses måske derude.


søndag den 1. september 2024

Rosenvold uden for kategori

August er lagt bag os og vi er i startblokken til september. I august var jeg ved Rosenvold i 24 af dagene, for at følge efterårstrækket og kun sjældent var jeg helt alene. Det svarer til to dage mere end fuld tid på arbejdsmarkedet.

Man siger, at træerne ikke vokser ind i himlen, her forstået sådan, at alt ikke er muligt. Men i fuglenes verden kan jeg fortælle, at "alt" er muligt ved Rosenvold, sådan omtrent. 

Det ved jeg, fordi en tropisk Brilleterne lagde vejen forbi Rosenvold den 15. august 2024 og dermed sprængte vi skalaen for lokalitetens potentiale.

For ligesom vi troede, at Rosenvold inden da havde toppet for i år med fine fund af Søpapegøje, Sort Stork og Lille Skrigeørn tidligere i juli/august, så kom der altså en Brilleterne forbi i midten af august - og sagt på godt jysk - den terne ryddede spillepladen.

Fra venstre ses ER, UEM, PNN, LFN, JJ, DD, LN og HP, der alle nåede at se Brilleternen ved Rosenvold, den 15. august 2024

Med denne lidt lange indflyvning er vi fremme ved "highlights" fra august i en mere kronologisk rækkefølge.

Den 1. august trak en Dværgterne forbi pynten og det var blot 6. obs ved lokaliteten. Dværgternen er verdens mindste terneart. Det lave antal fund ved Rosenvold skyldes formentlig dårlig dækning i juli/august i tidligere år, for så sjælden tror jeg ikke den er. Samme dag trak over tusinde HF-terner mod vest. 

HF-terner trækker ind i fjorden, tager stor højde for at komme over Vejle Fjord broen (de tør ikke flyve under!) og trækker derefter videre på stor højde tværs over Jylland. Det har vi kendt til i mange år.

Dværgterne trækkende vest ved Rosenvold den 1. august 2024

Den 8. august trak 40 Sortterner vest, hvoraf hele 35 kom forbi i én flok. Dagen efter rastede 6-7 eks. i Kongens Kær og disse var nok stoppet op i det lidt halvdårlige vejr den 9. august. 

Den 11. august blev en stor dag. Denne dag sås først en 1K Duehøg trække ud over fjorden og det er altså meget sjældent, det sker. Om den fortsatte videre sydpå, da den nåede land, er måske tvivlsomt, årstiden taget i betragtning. Men det er nok ikke dét dagen vil blive husket for, selv om det var fint. 

Dagen vil blive husket fordi der denne dag først sås en Sort Stork og dernæst en Lille Skrigeørn og det er virkelig sjældent ved Rosenvold.

Den Sorte Stork var "ventet" fordi ESB dagen før havde set en lavtflyvende vest for Århus, så inden den dukkede op, havde vi nok snakket om den et halvt hundrede gange, sådan i runde tal. 

Ung Sort Stork trak mod syd ved Rosenvold Pynt og skabte stor glæde, den 11. august 2024

Skrigeørnen derimod, kom helt uden forvarsel og tog de fleste af os på sengen, på nær DD, som spottede ørnen. ER så den også, som den eneste tilbageværende på obsen, foruden DD.

Lucky Luke (DD) til højre, indsatte små skrigeørne og to af dem der gik for tidligt, Rosenvold den 11. august 2024.

Under en time før skrigeørnen kom, var alle vi andre kørt hjem for vi ville se OL-finalekampen i herre-håndbold. På hjemturen havde jeg ro i maven, for jeg havde jo lige set en Sort Stork og var godt tilfreds med det hele...altså lige indtil DD meldte om Lille Skrigeørn. 

Da havde jeg lige sat mig godt til rette i sofaen for at se kampen. Den fik jeg nu aldrig set, for jeg stillede mig ud på vores altan og spejdede mod øst i de næste par timer i håb om at få et glimt af den Lille Skrigeørn. Det gik ikke så godt.

Lille Skrigeørn ved Rosenvold den 11. august 2024. Foto: Morten D.D. Hansen

Den 12. - 13. august var Yvonne og jeg på cykeltur Ringkøbing Fjord rundt, med overnatning i Hvide Sande hos min søster og svoger. Vi blev godt forkælet, kan jeg fortælle Jer.

Den 12. august startede vi rundturen ved Pumpestation Nord (Skjern Åens udløb), og kørte syd om fjorden til Hvide Sande. Det var en ualmindelig fin tur i fantastisk sommervejr. På turen kiggede vi naturligvis lidt på fugle og havde mange små stop undervejs. Bl.a. så vi Skestorke og 4 Rovterner ved Høje Sande. På hele strækningen til Hvide Sande så vi 35 Sortstrubet Bynkefugle (inkl. ungfugle) og dertil var der også "fald" af Stenpikker. 

Fjordparti ved Skaven Strand. Til højre anes Høje Sande, den 12. august 2024

Den 13. august gik turen videre fra Hvide Sande nord om fjorden tilbage til Pumpestation Nord. Vejret var blevet markant forringet med blæst og nogen regn og meget af turen foregik i strid modvind fra sydøst. Så selv om vi var på elcykler, så var vi ret trætte, da vi nående frem til Pumpestationen. 

To fyrtårne i mit foretrukne landskab, Nørre Lyngvig den 13. august 2024.

Den 15. august 2024 startede stille og diset med max. 1 km sigt indtil kl. 7. Derefter blev sigten gradvist bedre og omkring halv otte, kunne vi skimte Trelde Næs 4-5 km borte.
 
Klokken 07.38 dukkede en Brilleterne op i mit teleskop og den var tæt på at tage pippet fra mig, for jeg troede ikke mine egne øjne til en start. Men hurtigt fik vi styr på situationen og herefter kunne jeg sammen med PNN, LFN, LN og ER nyde den særlige oplevelse det er, at være tilstede når det utænkelige sker. 

Brilleternen ved Rosenvold var det fjerde fund i Danmark nogensinde. Fuglen tilhørte, så vidt vi kan bedømme, den caribiske/atlantiske race Onychoprion anaethetus melanopterus. 

I starten af juni i år sås et individ af samme race i Northumberland på den Engelske østkyst og hvem ved, om det var samme individ. Det er, så vidt jeg ved, de eneste to fund i Europa i år.

Desværre var det kun ret få, der nåede frem til Rosenvold, inden Brilleternen forsvandt for os på stor afstand i et ubarmhjertigt modlys. Andre valgte at satse på Trelde Næs og det viste sig at være en god idé, for dér sås ternen sidste gang kl. 12.42.

Brilleterne i Vejle Fjord ved Rosenvold, den 15. august 2024. Foto (øverst og nederst til venstre, øverst midt for): Lars Nielsen

Hvis du klikker her kan du se en video og en række fotos af Brilleternen fra Rosenvold. Bemærk at videofotografen følger en Stormmåge, der er tæt på. Så kig i baggrunden, hvor Brilleternen ses flyve rundt i "8-taller" med et par fiskende HF-terner.

Hvis du klikker her kan du se en video af Brilleternen fra Trelde Næs. 

Du kan læse lidt mere om fundet af Brilleternen ved at klikke her og her. 

Den 17. august dukkede en Odder op i Vejle Fjord helt tæt på land ved Rosenvold. Odderen sås fange flere fisk denne dag og også den følgende dag. Dette fiskeri bliver nok ikke populært i visse kredse, så mon ikke snart Odderen bliver lagt for had på linje med Skarven.

Du kan se en video af Odderen ved at klikke her

En immatur Søpapegøje/Lunde har været i mundingen af Vejle Fjord siden 27. juli. I august er der set Lunde 5 gange og jeg tror det har været en og samme individ. Den 19. august sås den ret tæt på kysten ved Rosenvold. 

Du kan klikke her for at se en video med Søpapegøjen fra den 19. august.

Den 21. august så vi Brud for første gang ved Rosenvold, men DD havde dog hørt den det samme sted allerede en uge tidligere. Dengang forsøgte vi at lokke den frem igen, uden held.

Den 23. august trak en 1K Sorthovedet Måge tæt forbi på en dag med byger og frisk pålandsvind. Herligt hvis denne art skal til at være årlig ved Rosenvold.

Den 26. august trak årets tredje Rovterne forbi ved Rosenvold. Det er mange her hos os, men ikke helt uventet, da arten er blevet stadig mere hyppig i de senere år. Rovternen er den største terneart i Verden.

Efterårets tredje Rovterne trak forbi Rosenvold Pynt den 26. august 2024

Til og med den 26. august havde vi kun set 7 Suler ved Rosenvold i juli/august. Det blev der imidlertid lavet om på den 27. og 28. august med henholdsvis 66 eks. og 162 eks. Det var mange her.

Et lille udsnit af en stor Sule-dag ved Rosenvold, den 28. august 2024

Den 28. august så vi to Lomvier og det var længe siden sidst. Det var der sådan set ikke noget mærkeligt i, hvis ikke det havde været fordi den ene var en unge fra i år, så vidt jeg kunne bedømme. 

Lomvie-ungen sås tæt på en voksen i overgangsdragt og forskellene mellem de to var slående. 1K-fuglen havde kortere næb, virkede lidt mindre og havde ikke fuldt udvoksede håndsvingfjer. Mon ikke det var en voksen med dens unge. 

Det er kendt hos Lomvier, at en af forældrefuglene (altid hannen) følger den eneste unge ud på havet, allerede når ungen er mindre end halv størrelse af den voksne. Han-lomvien følger herefter ungen indtil den er udvokset og flyvedygtig. I den periode skifter den voksne Lomvie alle sine svingfjer og mister derved flyveevnen i den periode, hvor ungens svingfjer vokser ud. 

Spørgsmålet er så, hvor er de to mon kommet svømmende fra? Det nærmeste yngleområder er Christiansø og Sveriges vestkyst. Det sidste er vel det mest oplagte.

Den 30. august blev en stor rovfugledag. Dagen startede fint, uden at være prangende, med en håndfuld kjover, dværgmåger og en Sortterne. Men indtil jeg tog hjem kl. 13.15 var det mest overraskende dog en ny rekord med 492 trækkende Canadagæs. Canadagæssene fortsatte dagen efter med 293 trækkende og dermed nåede vi op på 785 Canadagæs på to dage.

Canadagæs over Rosenvold den 31. august 2024

Opad formiddagen den 30. august kom der langsomt gang i rovfugletrækket og det fortsatte til langt ud på eftermiddagen. Rørhøgene satte rekord med 40 eks. og hele 41 Tårnfalke lagde også vejen forbi. Toppen af kransekagen blev to Hvide Storke og en Steppehøg han. Det meste på rovfuglefronten skete desværre efter jeg forlod Rosenvold kl. 13.15, men sådan er det nu engang, en gang i mellem.

Rørhøg ad. han og en af i alt 40 eks den 30. august 2024

Den 31. august startede fint ud med rovfugle, men gassen gik hurtigt af ballonen. En ung Hvepsevåge sås trække SV og det var blot den anden trækkende ungfugl i år. To unge Hvepsevåger sås flyve rundt over Rosenvold Gods og det var nok søskende. 

De gamle Hvepsevåger er, for en meget stor dels vedkommende, trukket væk i store flokke, men dem så vi ikke meget til ved Rosenvold. Modsat de gamle fugle, trækker de unge Hvepsevåger typisk alene og 14 dage senere end de gamle. Både de gamle og de unge Hvepsevåger forlader Europa for at ende rejsen i deres vinterkvarter i tropisk Afrika.

En ung Hvepsevåge på vej over Vejle Fjord på dens første lange rejse til tropisk Afrika, Rosenvold den 31. august 2024

Må dette være en appetitvækker og forsmag på, hvad der er i vente til os ved Rosenvold i september. Vi glæder os allerede til at dele det med Jer.