Tophvepsevåge over toppen af Danmark - ny art for landet

af Alex Sand Frich

Fortællingen herunder er bragt i Nordjyllands Fugle 2025 og i Skagen Fuglestations Årsskrift 2025. 

Link til Skagen Fuglestations Årsskrift 2025

Tophvepsevågen er godkendt af Dansk Ornitologisk Forenings Sjældenhedsudvalg som fugleart nr. 504 for Danmark.

Den 1. maj 2025 sås en Tophvepsevåge Pernis ptilorhynchus i Skagen og det var første gang, at arten blev set i Danmark. Siden fundet i Skagen er artens danske navn blevet ændret fra Østlig Hvepsevåge til Tophvepsevåge, som modsvar til det engelske navn Crested Honey Buzzard.

Tophvepsevåge var på gennemrejse og blev kun set fra Nordstrand og Grenen i sammenlagt 12 minutter. Fuglen blev opdaget fra Nordstrand af Karsten Klausen (KK) klokken 10.13 og to minutter senere klokken 10.15 blev den, uden forvarsel fra Nordstrand, opdaget af undertegnede fra Grenen. Fuglen sås til sidst af mig fra Grenen klokken 10.25 og da forsvandt den af syne langt ude over Skagerrak.

Tophvepsevågen sås tæt på og lige over Nordstrand, den 1. maj 2025. Foto: Karsten Klausen

Tophvepsevågen var akkurat synlig med det blotte øje da den var tættest på Grenen, den 1. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Tophvepsevågen blev i felten fejlbestemt til årets første Hvepsevåge Pernis apivorus ved Nordstrand og på Grenen blev den fejlbestemt til ung Høgeørn Aquila fasciata. To minutter efter den var forsvundet på Grenen, faldt brikkerne på plads, for da viste fotos taget ved Nordstrand og Grenen, at der i stedet var tale om en Tophvepsevåge og dermed en ny art for landet (NFL).

Fuglen var en udfarvet hun af den kanelfarvede type (cinnamon). En lignende dragt findes ikke hos vores egen Hvepsevåge (Forsman 2016). Så ser du en dag en kanelfarvet ”Hvepsevåge”, skal du kigge godt efter, for så kan det være en Tophvepsevåge eller en hybrid med Hvepsevåge...eller måske en ung Høgeørn.

Tophvepsevåge ses stadigt hyppigere uden for dens normale udbredelsesområde. Der er næppe tvivl om, at et øget fokus på arten og kendskab til skillekarakterer i forhold til Hvepsevåge, er en væsentlig forklaring på det stigende antal fund vest for udbredelsesområdet. Men der spekuleres også i, om arten er i færd med at udvide sit udbredelsesområde. Det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år og jeg tror ikke, at årets fund bliver det sidste i Danmark.

En vild fortælling til historiebøgerne

Den 1. maj 2025 ankom jeg til Grenens P-plads ved solopgang, hvor jeg tilfældigt mødte Michael Borch Grell (MBG). Jeg havde dagen før aftalt med Henrik Højholm (HHØ), at vi sammen skulle tage næste dags morgenobs på ”Sandklit” ved Sandormsvinget. Det fortalte jeg MBG, da vi mødtes og så gik vi derud og fandt HHØ på klittens top. Det viste sig, at der ikke var bemanding på andre af de sædvanlige obsposter på Grenen, hvilket var ret besynderligt med en let vind fra SV.

Lydoptageren, der optog hele forløbet på Sandklit, den 1. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Lidt hen på morgenen kom Søren Skov (SøS) forbi og slog sig ned, men han forlod os desværre i utide. Sigten over havet var ringe med dis og ind imellem kom havgus rullede ind over odden og i det fjerne kunne tågehorn fra skibene høres nu og da. Med disse vejrforhold vidste vi erfaringsmæssigt, at det kunne blive en god rovfugledag på Grenen, straks tågen lettede – hvis den lettede. Klokken 09.41 så vi det første tegn på, at det ville ske, da sollys kortvarigt brød igennem over Nordstrand. Da kunne vi se, at der var mange folk ved Nordstrand og det var måske forklaringen på, at vi var så få på Grenen.

Klokken 09.47 meldte Simon Sigaard Christiansen (SSC) over Zello, at der rastede en Vendehals Jynx torquilla på stien ind til Skarvsøen. SøS kaldte straks SSC over Zello, for at høre om Vendehalsen sad tættest på Grenen eller Nordstrand og fik svar om, at den sad tættest på Nordstrand. Fra klokken 09.52 begyndte det at klare op på Grenen og tankskibenes tågehorn truttede, som var det en hyldest til ”tågen letter” og klokken 09.57 lettede SøS anker og forlod obsposten på Sandklit. Klokken 10.02 kvækkede strandtudserne for første gang den dag og når det sker, spøger vi tit med, at der snart kommer et hit. Det var måske det, der fik mig til at tage dagens bedste beslutning, da jeg klokken 10.09 tog mit kamera frem fra tasken og tog et par prøveskud for at sikre mig, at indstillingerne var, som de skulle være.

Klokken 10.13 opdager jeg en fjern skrue med 20 Musvåger Buteo buteo i retning af Nordstrand. Vågerne forsvandt ind imellem i de stadigt lavt hængende skyer og klokken 10.14 kom dagens første Sandorm forbi. Klokken 10.15 kigger jeg stadig på skruen med de 20 Musvåger og da opdager jeg en større bredvinget rovfugl med plan vingestilling, som kommer ind i mit teleskopfelt fra højre og jeg siger til HHØ og MBG: ”hvad fanden er det!”. Min første tanke var en Havørn Haliaeetus albicilla, da jeg opfattede, at fuglen var meget stor med brede firskårne vinger, men da jeg efter et par sekunder havde fået bedre styr på størrelsen og proportionerne, sagde jeg højt: ”jeg tror, det er en Høgeørn”. Det var MBG hurtigt med på og efter mindre end et halv minut meldte jeg over Zello, at der ligger en Høgeørn og skruer mellem Sandklit og Nordstrand. HHØ havde endnu ikke fundet fuglen, men det fik vi snart rettet op på. Selv om bestemmelsen alene var baseret på jizz og størrelse sammenlignet med musvågerne, var vi alle tre enige om bestemmelsen. For der var bare ikke andre rovfugle i Europa, der passede på det vi så – du ved: Den der vingestilling, jizz, størrelse og form...ja ja ja.

I de første par minutter ser vi den kredse langt væk, hvor det er umuligt at se dragtkarakterer, men efterhånden får vi dog set tegninger på oversiden, hvor overvingens tegning mindede om det, man ser hos adult Fjeldvåge Buteo lagopus. Ved haleroden så vi en meget iøjnefaldende og skarpt afsat halvmåne med en underlig grå farve, som forvirrede mig. Jeg husker også, at jeg undervejs i forløbet med den kredsende fugl, blev usikker på fuglens alder, uden at jeg kunne sætte ord på hvad det var. Om det var kontraster på undersiden eller proportioner, der gjorde det, husker jeg ikke længere. Klokken 10.18 begyndte fuglen at trække Ø langs med kysten et stykke ude over Skagerrak. Fuglen sås under hele forløbet på stor afstand, men nu kom der blå huller i skydækket og så bemærkede vi lyst hoved. På det tidspunkt undrede vi os over, at vi ikke havde hørt noget som helst fra Nordstrand.

Tophvepsevågen trak ufortrødent langs kysten, mens Musvågerne tøvede, Grenen den 1. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Tophvepsevågen trak Ø langs kysten indtil den nåede Sandormsvinget, Grenen den 1. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Da sagde jeg til HHØ og MBG, at vi er nødt til at forsøge at tage fotos af fuglen nu, hvis den ender med at trække ud eller forsvinde på anden vis. For på det tidspunkt var jeg ret sikker på, at fuglen måtte være fløjet uset forbi Nordstrand, og så vidste jeg, at vi uden fotos havde dårlige kort på hånden. Heldigvis var mit kamera gjort klar, og da fuglen var tættest på klokken 10.19, fik jeg taget 61 fotos i løbet af 25 sekunder. Fuglen ændrede herefter kurs til en mere ØNØ-lig retning og klokken 10.21 meddelte jeg over Zello, at det ser ud til, at Høgeørnen trækker ud.

Tophvepsevågen drejer af mod ØNØ og forsvinder langt ude over Skagerrak, Grenen den 1. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Herfra fortsatte fuglen med at flyve væk fra os, ufortrødent og uden at tøve et sekund. Klokken 10.23 ringede min telefon i lommen, men jeg tog den ikke. Jeg var bange for at jeg ville tabe fuglen af syne, hvis jeg forsøgte at besvare opkaldet. Klokken 10.25 forsvandt fuglen, der til sidst blot var en lille prik i mit teleskop, og da udsendte jeg min tredje melding på Zello: ”Det er ude fra Grenen igen. Den (underforstået Høgeørnen) er lige nu forsvundet af syne i mit teleskop. Den ser vi nok ikke igen. Jeg håber I fandt den”.

Her kunne historien være endt, hvis ikke der var blevet taget fotos af fuglen. Men det gjorde der som nævnt på Grenen og heldigvis også ved Nordstrand. Derfor er jeg nødt til at trække dig, kære læser, tilbage til kl. 09.47 da SSC meldte om Vendehalsen ved Skarvsøen. For derefter skete der betydningsfulde ting ved Nordstrand.

Erik Christophersen (EC) m.fl. valgte uheldigvis at forlade deres teleskoper for at gå ind mod Skarvsøen for at få billeder af Vendehalsen. Karsten Klausen (KK) m.fl. valgte at blive ved Nordstrand og klokken 10.13 sidder KK og kigger i sit teleskop. KK fortæller: ”Klokken 10.13 opdagede jeg en større rovfugl, da den kom ud af en sky over Nedermose sammen med to Musvåger. Mit første indtryk var Høgeørn, men da fuglen kom tættere på og jeg så undervingerne, blev jeg i tvivl (manglende mørkt bånd på de store undervingedækfjer). Jeg havde naturligvis billedet af Morten D.D. Hansens Høgeørn fra dagen før i Ebeltoft i tankerne og råbte derefter højt – hvad satan er det”. Først da blev de andre folk ved Nordstrand opmærksomme på fuglen, som nu var tæt på og ret over obsposten. Fuglen blev da bestemt af andre end KK til årets første Hvepsevåge og Jørgen Hulbæk Christiansen (JHC) fortalte mig efterfølgende i telefonen, at han forsøgte at melde Hvepsevåge ud på Zello, men det mislykkedes. Kort efter, klokken 10.15, udsendte jeg min første Zello-melding om Høgeørnen og det skabte naturligvis en vis uro på bakken ved Nordstrand, fortalte JHC.

EC hørte min melding om Høgeørnen, men da han ikke havde hørt noget om Hvepsevåge, tog han min melding om Høgeørn med sindsro, for han vidste erfaringsmæssigt, at Høgeørnen ville komme retur. Han gik derfor tilbage mod Nordstrand og sin cykel i stedet for at kigge efter fuglen. EC ville nemlig være tæt på sin cykel, så han hurtigt kunne køre ind ad Batterivej for at få fotos af Høgeørnen, når den kom tilbage på returtræk. Da EC nåede tilbage til Nordstrand og hans efterladte teleskop, blev han mødt med ordene: ”Der har lige været en Hvepsevåge” hvortil han undrende svarede: ”Hvorfor er den ikke meldt ud på Zello, det er da rekord tidligt for Skagen”. KK svarede, at han havde taget fotos af fuglen. Da EC så disse, udbrød han resolut: ”Det er da en Østlig Hvepsevåge”.

Herefter var det, at EC klokken 10.23 forsøgte at ringe mig op for at fortælle mig, hvad han havde opdaget, men jeg tog, som tidligere fortalt, ikke telefonen. To minutter senere klokken 10.25 udsendte jeg så min tredje Zello-melding (undskyld gentagelsen): ”Det er ude fra Grenen igen. Den (underforstået Høgeørnen) er lige nu forsvundet af syne i mit teleskop. Den ser vi nok ikke igen. Jeg håber I fandt den”.

Straks kom der et meget overraskende Zello-svar fra Nordstrand. Det var Erik Christophersen (EC) og det lød sådan her: ”Jeg har lige misset nok en Østlig Hvepsevåge – var det den I så. Der er gode billeder her fra Nordstrand”. Hold da kæft, sagde jeg højt til HHØ og MBG, da nyheden landede lige i panden på mig og derpå svarede jeg straks tilbage på Zello: ”Ha ha – jaa deet – nu skal vi i hvert fald osse ha kigget billeder. Det er spændende Erik. Jeg har billeder – jeg ved ikke, hvor gode de er. Men vi havde slet ikke den art i tankerne – den havde ret lyst hoved, så det kan sgu da godt være – spændende”. Jeg fik hurtigt tjekket mine billeder og glæden var stor, da det viste sig, at jeg havde fået så gode billeder, at der kunne ses farver på fuglens underside, hvilket jeg aldrig nåede at se i felten. Derpå sendte jeg en sidste Zello-melding, der lød sådan her: ”Det er ude fra Sandklit på Grenen. Vi har nu kigget på billeder og vi synes også, det ligner en Østlig Hvepsevåge – det er vildt”.

MBG og HHØ på Sandklit, da brikkerne var faldet på plads. Grenen den 1. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Som du nok allerede har gættet, så så EC desværre ikke Tophvepsevågen, men han fik æren af, at være den første, som bestemte fuglen korrekt. Det sidste glæder mig meget. Som du nok allerede har læst ud af historien, så kan små tilfældigheder gøre en stor forskel. Tænkt blot på hvad der kunne være sket, hvis JHC havde haft held med at sende Hvepsevåge ud på Zello. Da havde EC helt sikkert ledt efter fuglen, for Hvepsevåger trækker altid ud, og jeg havde ikke fundet en ny art for landet, da jeg jo ikke ville være uvidende om fuglen, uanset at den var fejlbestemt. I fuglekredse hedder det, at der allerede var blevet sagt HOV! Og tænk, hvis der ikke var blevet taget billeder af fuglen, så var der ingen, der havde fundet ud af, at KK og jeg uafhængigt af hinanden havde fundet en ny art for landet og smidt den væk. Det er da en vild fortælling til historiebøgerne.

De to glade findere af Tophvepsevågen mødtes ved Radarstationen den 1. maj 2025. Foto: Erik Christophersen.

Tophvepsevåge og dens udbredelse

Tophvepsevåge Pernis ptilorhynchus består af seks racer, hvoraf kun racen ssp. orientalis er trækfugl og tilmed en langdistance trækfugl. Racen orientalis er den største af de seks racer og væsentlig større end vores egen Hvepsevåge Pernis aprivorus.

Tophvepsevåge yngler i det centrale og sydlige Sibirien mod øst til Amurland, Sakhalin, nordlige Kina, Japan og Korea. Trækket går gennem Mongoliet, Kina og det østlige Kazakhstan til overvintringsområderne hovedsageligt i SØ-Asien, Indonesien og Filippinerne. Et stort antal fugle krydser Chokpak Passet i Kazakhstan om efteråret ca. 2000 km vest for kendte ynglepladser (BWP, 1980; BWP, 1998).

Alle informationer om fund af Tophvepsevåge uden for dens normale udbredelsesområde, er fremskaffet fra frit tilgængelige kilder på internettet (se referencer).

Fund af Tophvepsevåge i Europa (fraregnet Georgien, Cypern og Tyrkiet øst for Bosporus)

I "Europa" er der i alt syv fund og kun fra Finland er der mere end ét fund. 

• Italien (Messinastrædet) 18. maj 2011

• Grækenland (Lesbos) 2. maj 2018

• Tyrkiet (Istanbul) 23. april 2021

• Finland (Lappeenranta) 2. juni 2024 

• Finland (Parainen, Kirkkonummi, Inkoo og Espoo) 7. - 12. september 2024

• Malta 24. september 2024

• Danmark (Skagen) 1. maj 2025

Ved Falsterbo i Sverige sås der en Tophvepsevåge den 25. juni 2016. Dette fund regnes i dag for at dreje sig om en hybrid mellem Tophvepsevåge og Hvepsevåge.  

Fund af Tophvepsevåge i Georgien, Cypern og Tyrkiet øst for Bosporus

I disse "grænseområder" til Europa ses arten stadigt hyppigere og særligt om efteråret ved Batumi øst for Sortehavet ses arten i betydeligt antal. Tidspunkt for førstegangsfund er her angivet.

• Tyrkiet (Borcka i Øst-Tyrkiet) september 1979 (4 fund øst for Bosporus t.o.m. 2024)

• Georgien (Batumi) efteråret 2007 (>100 fund - se neden for)

• Cypern (Akrotiri) 21. oktober 2012 (11 fund t.o.m. 2024)

Alene i efteråret 2024 sås hele 92 eks. (inkl. mulige hybrider) på træk ved Batumi i Georgien. Det var mere end dobbelt så mange, som den tidligere årsrekord, der blev sat året før.

Fund af Tophvepsevåge i Mellemøsten, på den Arabiske halvø, i Afrika og længere østpå mod artens normale udbredelsesområde

Første fund var i Israel (Eilat) den 14. maj 1994. Siden dengang er arten set i Israel i stigende antal på forårs- og efterårstræk og siden 2007 har Tophvepsevåge regelmæssigt overvintret i området med flere individer. En tilsvarende udvikling er set i andre lande i Mellemøsten, på den Arabiske halvø og omkring den Persiske Golf og sågar i Østafrika. 

Følgende førstegangsfund har jeg kunnet finde frem: Oman (1997), Iran (1999), Kuwait (2001), Bahrain (2013), Qatar (2014) og Iraq (2018). Første fund i kontinental-Afrika er fra Egypten 9. maj 1996 og skal ses i sammenhæng med det, der fandt sted i Israel på det tidspunkt. Første fund fra Østafrika er fra Kenya 26. september 2014.

Referencer

BWP, 1980: Handbook of the birds of Europe, the Middle East and North Africa. Vol. 2: Hawks to Bustards. Oxford University Press.

BWP, 1998: The Birds of the Western Palearctic. Concise Edition. Vol. 1. Oxford University Press.

Birdguides, 2025: Internetsøgning Juni 2025. Fund af Tophvepsevåge uden for dens normale udbredelsesområde. www.birdguides.com

ebird, 2025: Internetsøgning Juni 2025. Fund af Tophvepsevåge uden for dens normale udbredelsesområde. www.ebird.org

Falsterbo Bird Observatory, 2016: Tofsbivråk seed vid Falsterbo 25. juni 2016. Opslag på Facebooksiden: ”Falsterbo Bird Observatory”, den 27. juni 2016.

Forsman, D. 2016: Flight identification of raptors of Europe, North Africa and the Middle East. Helm.

Frich, A. S., 2025: Kontinuerlig lydoptagelse fra Sandklit, Grenen, den 1. maj 2025 kl. 08.30-10.45, samt www.friggens.blogspot.com

Google, 2025: Internetsøgning Juni 2025. Specifikke artikelsøgninger efter førstegangsfund, hvor der er søgt efter Pernis ptilorhynchus, Crested Honey Buzzard eller Oriental Honey Buzzard og first record. www.google.com

Tarsiger 2025: Internetsøgning Juni 2025. Fund af Tophvepsevåge uden for dens normale udbredelsesområde. www.tarsiger.com

Fund af Østlig Hvepsevåge (genganger eller ej?) uden for artens normale udbredelsesområde

Med fundet af Danmarks første Østlig Hvepsevåge Pernis ptilorhynchus over Skagen den 1. maj 2025 blev min nysgerrighed vagt om, hvor sjælden arten er uden for dens normale udbredelsesområde og særligt i Europa.

Da det samtidig er blevet foreslået, at det danske fund sandsynligvis drejer sig om det samme individ, som sås i Finland i perioden 7. til 12. september 2024, er min nysgerrighed blot blevet endnu større. 

Med dette skriv vil jeg forsøge at få stillet min nysgerrighed.

Østlig Hvepsevåge adult hun, Nordstrand, Skagen den 1. maj 2025. Foto: Karsten Klausen

Min erfaring med Østlig Hvepsevåge var indtil maj i år begrænset til tilfældige observationer på Happy Island i Kina i maj 2007. Derudover vidste jeg ikke ret meget om arten og dens udbredelse.

Jeg vidste dog, at Østlig Hvepsevåge var set årligt og i stigende antal om efteråret på det berømte træksted i Batumi (Georgien) og om vinteren og i træktiden ved Eilat i det sydlige Israel. Dertil vidste jeg, at arten var set i Finland i 2024 og endelig kunne jeg huske, at der for flere år siden var blevet set en hybrid mellem Østlig Hvepsevåge og Hvepsevåge ved Falsterbo (Sverige).

Informationer til dette skriv har jeg primært hentet fra forskellige frit tilgængelige kilder på internettet. Særligt vil jeg fremhæve www.tarsiger.com og www.birdguides.com og www.eBird.org, samt flere artikler om førstegangsfund.

Jeg har næppe fundet oplysninger om alle fund, som kunne være relevant for dette skriv, men det er dog min opfattelse, at det jeg her præsenterer må være tæt på at give et retvisende billede af artens forekomst. Skulle du ligge inde med yderligere oplysninger, hører jeg naturligvis gerne om det.

Østlig Hvepsevåge Pernis ptilorhynchus består af 6 racer, hvoraf kun racen ssp. orientalis er trækfugl. 

Østlig Hvepsevåge ssp. orientalis er en langdistance trækfugl. Arten yngler i det centrale og sydlige Sibirien mod øst til Amurland, Sakhalin, nordlige Kina, Japan og Korea. Trækket går gennem Mongoliet, Kina og det østlige Kazakhstan til overvintringsområderne hovedsageligt i SØ-Asien, Indonesien og Filippinerne. Et stort antal fugle krydser Chokpak Passet i Kazakhstan om efteråret ca. 2000 km vest for kendte ynglepladser (BWP, Concise Edition, Vol. 1).

Udbredelsesområdet for Østlig Hvepsevåge ses på kortet herunder. 

Kilde. https://alexaitkenhead.co.za/crested-honey-buzzard-pernis-ptilorhynchus-a-new-record-for-south-africa/

Fund af Østlig Hvepsevåge i Europa (fraregnet Georgien, Cypern og Tyrkiet øst for Bosporus)

I "Europa" er der indtil nu i alt 7 fund og kun fra Finland er der mere end ét fund. 

• Italien (Messinastrædet) 18. maj 2011
• Grækenland (Lesbos) 2. maj 2018
• Tyrkiet (Istanbul) 23. april 2021
• Finland (Lappeenranta) 2. juni 2024 
• Finland (Parainen, Kirkkonummi, Inkoo og Espoo) 7. - 12. september 2024
• Malta 24. september 2024
• Danmark (Skagen) 1. maj 2025

Ved Falsterbo i Sverige sås en hybrid mellem Østlig Hvepsevåge og Hvepsevåge den 25. juni 2016. 

Fund af Østlig Hvepsevåge i Georgien, Cypern og Tyrkiet øst for Bosporus

I disse "grænseområder" til Europa ses arten stadigt hyppigere og særligt om efteråret ved Batumi øst for Sortehavet i betydeligt antal. Dato for første fund er angivet.

• Tyrkiet (Borcka i Øst-Tyrkiet) september 1979 (4. fund øst for Bosporus t.o.m. 2024)
• Georgien (Batumi) efteråret 2007 (>100 fund - se neden for)
• Cypern (Akrotiri) 21. oktober 2012 (11 fund t.o.m. 2024)

Alene i 2024 sås hele 92 eks. (inkl. mulige hybrider) på træk om efteråret ved Batumi i Georgien. Det var mere end dobbelt så mange, som den tidligere årsrekord, der blev sat året før.

Østlig Hvepsevåge i Mellemøsten, på den Arabiske halvø, i Afrika og længere østpå til artens normale udbredelsesområde

Første fund var i Israel (Eilat) den 14. maj 1994. Siden dengang er arten set i Israel i stigende antal på forårs- og efterårstræk og siden 2007 har Østlig Hvepsevåge regelmæssigt overvintret i området med flere individer. 

En tilsvarende udvikling er set i andre lande i Mellemøsten, på den Arabiske halvø og omkring den Persiske Golf og sågar i Østafrika. Følgende førstegangsfund har jeg kunnet finde frem: Iran (1999), Kuwait (2001), Bahrain (2013), Qatar (2014) og Iraq (2018).

Første fund i kontinental-Afrika er fra Egypten 9. maj 1996 og skal nok ses i sammenhæng med det, der er set i Israel. Første fund fra Østafrika er fra Kenya 26. september 2014.

På kortet herunder ses fordelingen af fund af Østlig Hvepsevåge på e-Bird t.o.m. 2024.

Kilde: www.eBird.org

Der er næppe tvivl om, at et øget fokus på Østlig Hvepsevåge samt bedre kendskab til bestemmelse af arten, er en væsentlig forklaring på det stigende antal fund uden for artens normale udbredelsesområde. 

Men der spekuleres også i, om arten er i færd med at udvide sit udbredelsesområde mod vest. Det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år.

Var den danske forårsfugl og den finske efterårsfugl det samme individ?

Dragtvariationen hos Østlig Hvepsevåge er generelt meget stor og den lyse "cinnamon-type" (som den danske og finske fugl) er ret almindelig, både hos juvenile og adulte fugle (Forsman D., 2016: Flight identification of raptors of Europe North Africa and The Middle East).

Forskellene mellem den danske og finske fugl er små, men de er der. Båndingen i undervingen afviger lidt de to fugle imellem, ligesom den sorte markering ved vingeknoen er tydeligst på den danske fugl. Dertil viser den danske fugl et tydeligt halsbånd. 

Disse små forskelle kan måske forklares med slidtage/afblegning og fældning. Det skal ses i lyset af, at den danske fugl var i frisk forårsdragt efter fuldstændig fældning i vinterkvarteret, mens den finske fugl var i slidt efterårsdragt og i begyndende fældning. 

Begyndende fældning inden efterårsstrækket er ret normalt for adult hunner af Østlig Hvepsevåge. Fældningen stilles i bero under selve efterårstrækket og fuldendes først i vinterkvarteret (Forsman D., 2016: Flight identification of raptors of Europe North Africa and The Middle East).

Oversiden på den danske fugl blev ikke fotodokumenteret. Fra Grenen blev det imidlertid bemærket, at fuglen havde en markant og skarpt afsat gråhvid U-tegning ved haleroden. Tilsvarende karakter ses tydeligt på den finske fugl på dette foto.

Ved sammenligning af fotos fra de to lande er det desuden min opfattelse, at den danske fugl er mere bredvinget og korthalet end den finske. Om dette er reelt, kan jeg ikke blive helt klog på, men hvis det er reelt, så har jeg lidt svært ved at forklare det alene på grund af slidtage og fældning. 

Jeg har gennemgået mange fotos af Østlig Hvepsevåge i bøger og især på internettet, men ingen steder har jeg fundet to eksemplarer af "cinnamon-typen", der ligner hinanden så meget, som tilfældet er med den danske og finske fugl.

Når det sammenholdes med artens store sjældenhed i vores nærområde, er der i min optik meget som taler for, at det skulle være det samme individ. 

Men indtil videre vil jeg lade spørgsmålet stå åbent og nøjes med at sige, at det muligvis er samme individ i Finland og Danmark.

Se efterskrift til sidst i dette blogindlæg.

Herunder finder du links til den finske fugl, samt det bedste foto af den danske fugl. 

Skulle du have kendskab til andre tilgængelige fotos af den finske fugl, hører jeg naturligvis gerne om det. 

Tak til Karsten Klausen og Anne-Marie Sloth for at stille deres fotos fra Nordstrand til rådighed.

Links til den finske fugl:

7. september 2024 Parainen (foto)

11. september 2024 Kirkkonummi (video)

11. september 2024 Kirkkonummi (foto)

11. og 12. september 2024 Inkoo og Kirkkonummi (foto)

De bedste fotos af den danske fugl fra Nordstrand og Grenen:

Østlig Hvepsevåge adult hun, Nordstrand, Skagen, den 1. maj 2025: Foto: Karsten Klausen

Østlig Hvepsevåge adult hun, Nordstrand, Skagen, den 1. maj 2025. Foto: Karsten Klausen

Østlig Hvepsevåge adult hun, Nordstrand, Skagen, den 1. maj 2025. Foto: Anne-Marie Sloth

Østlig Hvepsevåge adult hun, Nordstrand, Skagen, den 1. maj 2025: Foto: Anne-Marie Sloth

Østlig Hvepsevåge adult hun, Grenen, Skagen, den 1. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Østlig Hvepsevåge adult hun, Grenen, Skagen, den 1. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Østlig Hvepsevåge adult hun, Grenen, Skagen, den 1. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Østlig Hvepsevåge adult hun, Grenen, Skagen, den 1. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Østlig Hvepsevåge adult hun, Grenen, Skagen, den 1. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Efterskrift

I dag den 23. juni 2025 fik jeg ID Handbook of European Birds (2024) af Nils van Duivendijk i fødselsdagsgave af min søde hustru. 

Det første jeg tjekkede var om Østlig Hvepsevåge var taget med i bogen og det var den. Til min overraskelse viste et foto på side 228 øverst til venstre en fugl med mange ligheder med den finske og danske fugl. 

Jeg fandt med lidt besvær ud af, at billedet var taget af Marc Guyt og ved en søgning på internettet fandt jeg ret hurtigt frem til, at billedet var taget på Happy Island den 13. maj 2016.

Du kan se det aktuelle foto ved at klikke her

En videre søgning ad "Marc Guyt sporet", førte mig frem til en stor samling fotos af Østlig Hvepsevåge og i blandt disse flere fotos af "cinnamon-typer" fra forskellige steder.

Den samling af fotos kan du se ved at klikke her

Det får mig nu til at tænke, at der måske findes mange individer af "cinnamon-typen", som har stor lighed med den finske og danske fugl og så bliver det rigtig svært at sige noget sikkert om sammenhæng mellem det finske og danske fund. 

Tophvepsevåge over Grenen den 1. maj 2025 - i lyd og billeder

Den 1. maj 2025 fandt Karsten Klausen (KK) og mig selv, Alex Sand Frich (ASF) uafhængigt af hinanden en Tophvepsevåge (Østlig Hvepsevåge) fra henholdsvis Nordstrand og Grenen. Tophvepsevågen sås i tidsrummet 10.13 - 10.25.

Det var en ny art for landet og så vidt jeg ved art nr. 507.

Begge steder blev fuglen i første omgang fejlbestemt. Ved Nordstrand blev den bestemt til Hvepsevåge og ved Grenen til Høgeørn. 

Først da den var langt ude over Skagerrak, blev den begge steder efterbestemt til Tophvepsevåge ud fra foto.

En kort beretning om fundet kan du læse på Netfugl ved at klikke her

Tophvepsevåge trækker skråt ud fra kysten mod øst, Grenen den 1. maj 2025

I denne fortælling vil jeg i lyd og billeder beskrive, hvad der hændte på Grenen i de godt 9 minutter vi havde kontakt med Tophvepsevågen, samt mine efterfølgende samtaler med Erik Christophersen (EC) ved Nordstrand over zello og til sidst telefon.

Du får altså en kort fortælling, uden efterrationaliseringer eller forsøg på at forklare, hvorfor vi ikke reagerede på dit og dat.

Så læn dig roligt tilbage i stolen og gør dig klar til en kort og intens fortælling i lyd og billeder fra det virkelige liv og forhåbentlig får du dig et lille grin undervejs...det gjorde jeg i hvert fald.

Først får du her en oversigt over tidsforløbet og transskription af lydoptagelser, som hjælp til at forstå de efterfølgende 2 animationer i lyd og billeder.

Klik på billedet for at gøre teksten læsebart eller find en lup

Til den første animation har jeg udvalgt de 12 bedste foto fra Grenen, så du har lidt at kigge på, når du hører det godt 3 minutter lange lydklip, som beskriver hele forløbet fra opdagelsen af fuglen fra Grenen til den efterfølgende bestemmelse til Tophvepsevåge. For at høre og se animationen skal du klikke her

Tophvepsevågen ændrer kurs og trækker herefter ØNØ til den forsvinder over Skagerrak, 1. maj 2025

I den anden animation har jeg forsøgt at levendegøre oplevelsen ved at anvende samtlige 61 fotos, som jeg fik taget i løbet af de 25 sekunder, hvor Tophvepsevågen var tæt nok på til, at jeg kunne se den med det blotte øje. For at se animationen skal du klikke her 

Herunder ser du de to glade birdere, der sammen med mig oplevede det historiske øjeblik på Grenen.

Michael Borch Grell og Henrik Højholm var glade efter vi fandt ud af hvad der rent faktisk var sket, Sandklit, 1 maj 2025