Brilleterner i Europa 2010-2024

Brilleternen Onychoprion anaethetus er udbredt i Caribien, Vestafrika, Det Røde Hav, Indiske Ocean og Stillehavet, hvor arten typisk yngler på mindre isolerede øer. Uden for yngletiden spreder arten sig ud i de tropiske havområder omkring ynglepladserne, hvor den typisk opholder sig langt fra land. 

Brilleternen er en sjælden gæst i Europa. Men hvor sjælden er den mon og hvordan passer et fund fra Vejle Fjord i 2024 ind i den sammenhæng? 

Det vil jeg prøve at finde ud af ved at se på fund i Europa i de seneste 15 år.

Den 15. august 2024 sås en Brilleterne for fjerde gang i Danmark nogensinde. Det var i Vejle Fjord mellem Rosenvold og Trelde Næs og det var 17 år siden arten sås sidste gang i Danmark. 

Fundet gjorde mig nysgerrig på, hvor sjælden arten er. Indtil da havde jeg regnet med, at Brilleternen var en årlig gæst i Europa med flere eksemplarer.

Brilleterne ved Rosenvold i Vejle Fjord, den 15. august 2024. Foto: Lars Nielsen (1. række) og Alex Sand Frich (2+3. række)

For at undersøge det, har jeg hentet data fra Birdguides.com og Tarsiger.com. Jeg har medtaget alle observationer fra land og nærliggende småøer, mens obs fra øer eller skibe flere hundrede kilometer ude i Atlanten er udeladt. Til eksempel er fund fra de portugisiske øer Azorerne fravalgt.

De to datakilder er formentlig ikke helt dækkende i perioden, så derfor kan det her kun blive et forhåbentlig kvalificeret indtryk af forekomsten i Europa. Til eksempel undrer det mig, at jeg ikke er stødt på en eneste observation fra Middelhavet i de sidste 15 år. Kan det mon være rigtig?

I tabel 1 repræsenterer 1-tallet i kolonnen "antal fund", at der er tale om det første fund af ét individ. Efterfølgende fund af samme individ regnes derimod som nul-fund. Det kan fx være individer som flytter rundt mellem forskellige lokaliteter og lande i det samme år, eller individer der kommer tilbage til den samme lokalitet år efter år. Disse fund medregnes altså ikke som nye fund, uanset hvor mange lande, lokaliteter eller år, det drejer sig om. 

I tabel 1 er alle fund omtalt (inkl. kendte "flytte-terner" og "gengangere"). De navngivne lokaliteter i tabel 1 er dem, der er vist på det efterfølgende prikkort. Af bemærkningerne i tabel 1 fremgår det, hvorfor nogle af fundene er medtaget som fund (1) eller nul-fund (0).

Uden adgang til primærdata eller de fleste landes sjældenhedsrapporter, har det været umuligt at afsløre alle "gengangere". Særligt gælder det for alle fund i Frankrig i 2022, der så vidt jeg kan bedømme let kan have drejet sig om det samme individ i alle tilfælde.

Fund af Brilleterne i Europa 2010-2024 med bemærkninger

På prikkortet herunder fremgår alle lokaliteter jf. tabel 1. Dog har jeg undladt en prik for fundet ved Hamningsberg på Varagerhalvøen i Nordnorge. Fundet er udeladt for at kortet ikke skulle blive alt for småt at kigge på.

Fordelingen af fund af Brilleterne i perioden 2010-2024. Kilder: Birdguides.com og Tarsiger.com

Renset for sikre og meget sandsynlige "gengangere" og "flytte-rundt-terner", har der været 18 fund i Europa i de seneste 15 år (tabel 1). 

Af tabel 2 herunder fremgår det, at der er set Brilleterne i alle årene bortset fra 2011, 2012, 2015, 2016, 2017 og 2021.

Tabel 2. Årsfordeling af de 18 fund af Brilleterne i Europa 2010-2024

For at danne sig et tilfredsstillende billede af antallet af fund i Europa, er det nødvendigt at gå lidt bag om tallene. 

I 2024 er det påvist, at en returnerende fugl (genganger) på den franske ø Île aux Moutons foretog en lang "rejse" under dens ophold på øen. Mellem den 23/5 og 23/6 fløj den gennem den Engelske Kanal og videre op langs Storbritanniens østkyst til øen Coquet Island, hvor den opholdt sig i 2 uger. Derefter returnerede den samme vej tilbage til Île aux Moutons. Den sandsynlige rute (mit gæt) frem og tilbage gennem den Engelske Kanal giver en t/r rejse på 2500 - 3000 km og blev tilbagelagt på blot 2 uger.

Det er tankevækkende, at jeg kun har fundet ét eksempel på, at der er set Brilleterne på to lokaliteter på den samme dato. Det var den 9/7 2013, hvor der både sås Brilleterne i Storbritannien på Farne Island og i Frankrig ved L'Aiguillon-sur-Mer, Vendée (Kilde hhv. Birdguides.com og Tarsiger.com).

Dette kunne tyde på, at der kan være flere "gengangere" i spil, end man umiddelbart skulle tro. Det har i hvert fald fået mig til at tænke, at selv mindre oplagte fund som 26/7-14, 10-15/6-22 og 6-9/8-23 kan være "gengangere" (Se bemærkninger i tabel 1). 

Så hvem ved, måske er det bedste bud i virkeligheden 15 fund på 15 år i Europa svarende til blot ét nyt fund i gennemsnit per år. 

Månedsfordeling af de 18 fund fremgår af tabel 3 herunder. I tabel 4 er returnerende fugle (gengangere) taget med og her ses det, at disse fugle ankommer ret tidligt (juni 2014, maj 2023 og maj 2024 - se også tabel 1).

Tabel 3. Månedsfordeling for ankomst af de 18 fund af Brilleterne i Europa 2010-2024

Tabel 4. Månedsfordeling for ankomst inklusiv "gengangere" af Brilleterne i Europa 2010-2024

Det er ret klart, at Brilleternen er en "sommerfugl" og det falder i øvrigt rigtigt godt sammen med de 4 danske fund, som alle ligger inden for perioden 15. juli til 15. august. 

Til tabel 3 og 4 skal det bemærkes, at fundet i december drejer sig om en afkræftet fugl, som døde. Fundet i januar drejer sig om en dødfunden fugl, så måske kan den være død før januar.

Når alt dette er sagt, så står jeg tilbage med spørgsmålet om, hvordan den danske Brilleterne i Vejle Fjord passer ind i forekomstbilledet i Europa. 

For var Rosenvold-fuglen en "ny" fugl eller var det en "genganger" i et europæisk perspektiv? 

Et helt sikkert svar finder vi naturligvis aldrig. Men mit bedste bud er, at det meget vel kan have været den "omvandrende" Fransk/Britiske fugl fra Île aux Moutons og Coquet Island (se placeringen på kortet herunder) ud fra følgende betragtninger:

• Vi ved, at den pågældende Brilleterne ankom til øen Île aux Moutons i det vestlige Frankrig den 23. maj 2024 for tredje år i træk, så den vidste helt sikkert hvor den var. 
• Vi ved, at den pågældende Brilleterne allerede dagen efter sin ankomst tog videre op igennem den Engelske Kanal og ind i den vestlige del af Nordsøen og nordpå til øen Coquet Island.
• Vi ved også, at den pågældende Brilleterne 14 dage senere tog tilbage til øen Île aux Moutons i Frankrig, formentlig ad den samme rute, som den tog på opturen.
• Vi ved (omtrent), at der i gennemsnit ankommer én "ny" Brilleterne til Europa om året, så derfor må chancen for en "ny" europæisk fugl i 2024 nok være lig med eller måske endda mindre end "risikoen" for en "genganger".

Île aux Moutons er prik-markeret mod SV, Coquet Island mod NV og Rosenvold mod NØ.

Min antagelse er altså at Brilleternen, efter den forlod Île aux Moutons den 24. juli, drog på en 3 ugers rejse mod nordøst op igennem den Engelske Kanal og videre ind i Nordsøen. En tur den for en stor dels vedkommende har kendt til i forvejen.

Hvordan og hvornår den havnede i indre danske farvande for til sidst at gå i "fælden" ved Rosenvold i Vejle Fjord den 15. august, er mindre klart.

Jeg ved, at der den 12. august var det smukkeste varme sommervejr i Jylland. Det ændrede sig dog brat den 13. og 14. august, hvor der til tider kom ret voldsomt uvejr med lyn og torden ind over Danmark fra sydvest.

Det ved jeg især fordi Yvonne og jeg cyklede Ringkøbing Fjord rundt den 12. til 13. august. Det var en kæmpe fornøjelse på førstedagen og mildest talt træls på anden dagen, hvor vi fik en strid modvind fra SØ med regn. De sorte skyer med tordenvejret gik syd om os da vi var på Ringkøbing-kanten. 

Den 14. var jeg ved Rosenvold fra morgenstunden, men allerede kl. 07.49 måtte jeg give fortabt. I mine noter har jeg skrevet: "En tordenfront nærmer sig fra SV". 

Da Brilleternen dukkede op om morgenen den 15. august var det i diset vejr og svag vind fra vest.

Tordenluft kan på forkanten "flytte" fugle - det har vi fuglefolk set mange gange - og det er derfor mit gæt at Brilleternen, mere eller mindre frivilligt, kan være blevet presset på afveje af uvejret i dagene op til den 15. august.

Om Brilleternen ligefrem er blevet presset til at flyve tværs over Jylland for derefter at havne i "fælden" i Vejle Fjord er måske lidt for spekulativ, men umuligt, det tror jeg ikke det er.

En mere nærliggende tanke er naturligvis, at Brilleternen tog turen op igennem Nordsøen til Skagerrak og dér rundede Skagens Gren for at søge sydpå i Kattegat indtil den havnede i "fælden" i Vejle Fjord. 

Hvis du er stødt på fejl i denne fortælling eller har kendskab til andre relevante oplysninger, hører jeg meget gerne fra dig.

Indtil da vil jeg blot konstatere, at Brilleternen er sjældnere i Europa, end jeg troede.

Vi ses derude.

Rosenvold uden for kategori

August er lagt bag os og vi er i startblokken til september. I august var jeg ved Rosenvold i 24 af dagene, for at følge efterårstrækket og kun sjældent var jeg helt alene. Det svarer til to dage mere end fuld tid på arbejdsmarkedet.

Man siger, at træerne ikke vokser ind i himlen, her forstået sådan, at alt ikke er muligt. Men i fuglenes verden kan jeg fortælle, at "alt" er muligt ved Rosenvold, sådan omtrent. 

Det ved jeg, fordi en tropisk Brilleterne lagde vejen forbi Rosenvold den 15. august 2024 og dermed sprængte vi skalaen for lokalitetens potentiale.

For ligesom vi troede, at Rosenvold inden da havde toppet for i år med fine fund af Søpapegøje, Sort Stork og Lille Skrigeørn tidligere i juli/august, så kom der altså en Brilleterne forbi i midten af august - og sagt på godt jysk - den terne ryddede spillepladen.

Fra venstre ses ER, UEM, PNN, LFN, JJ, DD, LN og HP, der alle nåede at se Brilleternen ved Rosenvold, den 15. august 2024

Med denne lidt lange indflyvning er vi fremme ved "highlights" fra august i en mere kronologisk rækkefølge.

Den 1. august trak en Dværgterne forbi pynten og det var blot 6. obs ved lokaliteten. Dværgternen er verdens mindste terneart. Det lave antal fund ved Rosenvold skyldes formentlig dårlig dækning i juli/august i tidligere år, for så sjælden tror jeg ikke den er. Samme dag trak over tusinde HF-terner mod vest. 

HF-terner trækker ind i fjorden, tager stor højde for at komme over Vejle Fjord broen (de tør ikke flyve under!) og trækker derefter videre på stor højde tværs over Jylland. Det har vi kendt til i mange år.

Dværgterne trækkende vest ved Rosenvold den 1. august 2024

Den 8. august trak 40 Sortterner vest, hvoraf hele 35 kom forbi i én flok. Dagen efter rastede 6-7 eks. i Kongens Kær og disse var nok stoppet op i det lidt halvdårlige vejr den 9. august. 

Den 11. august blev en stor dag. Denne dag sås først en 1K Duehøg trække ud over fjorden og det er altså meget sjældent, det sker. Om den fortsatte videre sydpå, da den nåede land, er måske tvivlsomt, årstiden taget i betragtning. Men det er nok ikke dét dagen vil blive husket for, selv om det var fint. 

Dagen vil blive husket fordi der denne dag først sås en Sort Stork og dernæst en Lille Skrigeørn og det er virkelig sjældent ved Rosenvold.

Den Sorte Stork var "ventet" fordi ESB dagen før havde set en lavtflyvende vest for Århus, så inden den dukkede op, havde vi nok snakket om den et halvt hundrede gange, sådan i runde tal. 

Ung Sort Stork trak mod syd ved Rosenvold Pynt og skabte stor glæde, den 11. august 2024

Skrigeørnen derimod, kom helt uden forvarsel og tog de fleste af os på sengen, på nær DD, som spottede ørnen. ER så den også, som den eneste tilbageværende på obsen, foruden DD.

Lucky Luke (DD) til højre, indsatte små skrigeørne og to af dem der gik for tidligt, Rosenvold den 11. august 2024.

Under en time før skrigeørnen kom, var alle vi andre kørt hjem for vi ville se OL-finalekampen i herre-håndbold. På hjemturen havde jeg ro i maven, for jeg havde jo lige set en Sort Stork og var godt tilfreds med det hele...altså lige indtil DD meldte om Lille Skrigeørn. 

Da havde jeg lige sat mig godt til rette i sofaen for at se kampen. Den fik jeg nu aldrig set, for jeg stillede mig ud på vores altan og spejdede mod øst i de næste par timer i håb om at få et glimt af den Lille Skrigeørn. Det gik ikke så godt.

Lille Skrigeørn ved Rosenvold den 11. august 2024. Foto: Morten D.D. Hansen

Den 12. - 13. august var Yvonne og jeg på cykeltur Ringkøbing Fjord rundt, med overnatning i Hvide Sande hos min søster og svoger. Vi blev godt forkælet, kan jeg fortælle Jer.

Den 12. august startede vi rundturen ved Pumpestation Nord (Skjern Åens udløb), og kørte syd om fjorden til Hvide Sande. Det var en ualmindelig fin tur i fantastisk sommervejr. På turen kiggede vi naturligvis lidt på fugle og havde mange små stop undervejs. Bl.a. så vi Skestorke og 4 Rovterner ved Høje Sande. På hele strækningen til Hvide Sande så vi 35 Sortstrubet Bynkefugle (inkl. ungfugle) og dertil var der også "fald" af Stenpikker. 

Fjordparti ved Skaven Strand. Til højre anes Høje Sande, den 12. august 2024

Den 13. august gik turen videre fra Hvide Sande nord om fjorden tilbage til Pumpestation Nord. Vejret var blevet markant forringet med blæst og nogen regn og meget af turen foregik i strid modvind fra sydøst. Så selv om vi var på elcykler, så var vi ret trætte, da vi nående frem til Pumpestationen. 

To fyrtårne i mit foretrukne landskab, Nørre Lyngvig den 13. august 2024.

Den 15. august 2024 startede stille og diset med max. 1 km sigt indtil kl. 7. Derefter blev sigten gradvist bedre og omkring halv otte, kunne vi skimte Trelde Næs 4-5 km borte.

 

Klokken 07.38 dukkede en Brilleterne op i mit teleskop og den var tæt på at tage pippet fra mig, for jeg troede ikke mine egne øjne til en start. Men hurtigt fik vi styr på situationen og herefter kunne jeg sammen med PNN, LFN, LN og ER nyde den særlige oplevelse det er, at være tilstede når det utænkelige sker. 

Brilleternen ved Rosenvold var det fjerde fund i Danmark nogensinde. Fuglen tilhørte, så vidt vi kan bedømme, den caribiske/atlantiske race Onychoprion anaethetus melanopterus. 

I starten af juni i år sås et individ af samme race i Northumberland på den Engelske østkyst og hvem ved, om det var samme individ. Det er, så vidt jeg ved, de eneste to fund i Europa i år.

Desværre var det kun ret få, der nåede frem til Rosenvold, inden Brilleternen forsvandt for os på stor afstand i et ubarmhjertigt modlys. Andre valgte at satse på Trelde Næs og det viste sig at være en god idé, for dér sås ternen sidste gang kl. 12.42.

Brilleterne i Vejle Fjord ved Rosenvold, den 15. august 2024. Foto (øverst og nederst til venstre, øverst midt for): Lars Nielsen

Hvis du klikker her kan du se en video og en række fotos af Brilleternen fra Rosenvold. Bemærk at videofotografen følger en Stormmåge, der er tæt på. Så kig i baggrunden, hvor Brilleternen ses flyve rundt i "8-taller" med et par fiskende HF-terner.

Hvis du klikker her kan du se en video af Brilleternen fra Trelde Næs. 

Du kan læse lidt mere om fundet af Brilleternen ved at klikke her og her. 

Den 17. august dukkede en Odder op i Vejle Fjord helt tæt på land ved Rosenvold. Odderen sås fange flere fisk denne dag og også den følgende dag. Dette fiskeri bliver nok ikke populært i visse kredse, så mon ikke snart Odderen bliver lagt for had på linje med Skarven.

Du kan se en video af Odderen ved at klikke her

En immatur Søpapegøje/Lunde har været i mundingen af Vejle Fjord siden 27. juli. I august er der set Lunde 5 gange og jeg tror det har været en og samme individ. Den 19. august sås den ret tæt på kysten ved Rosenvold. 

Du kan klikke her for at se en video med Søpapegøjen fra den 19. august.

Den 21. august så vi Brud for første gang ved Rosenvold, men DD havde dog hørt den det samme sted allerede en uge tidligere. Dengang forsøgte vi at lokke den frem igen, uden held.

Den 23. august trak en 1K Sorthovedet Måge tæt forbi på en dag med byger og frisk pålandsvind. Herligt hvis denne art skal til at være årlig ved Rosenvold.

Den 26. august trak årets tredje Rovterne forbi ved Rosenvold. Det er mange her hos os, men ikke helt uventet, da arten er blevet stadig mere hyppig i de senere år. Rovternen er den største terneart i Verden.

Efterårets tredje Rovterne trak forbi Rosenvold Pynt den 26. august 2024

Til og med den 26. august havde vi kun set 7 Suler ved Rosenvold i juli/august. Det blev der imidlertid lavet om på den 27. og 28. august med henholdsvis 66 eks. og 162 eks. Det var mange her.

Et lille udsnit af en stor Sule-dag ved Rosenvold, den 28. august 2024

Den 28. august så vi to Lomvier og det var længe siden sidst. Det var der sådan set ikke noget mærkeligt i, hvis ikke det havde været fordi den ene var en unge fra i år, så vidt jeg kunne bedømme. 

Lomvie-ungen sås tæt på en voksen i overgangsdragt og forskellene mellem de to var slående. 1K-fuglen havde kortere næb, virkede lidt mindre og havde ikke fuldt udvoksede håndsvingfjer. Mon ikke det var en voksen med dens unge. 

Det er kendt hos Lomvier, at en af forældrefuglene (altid hannen) følger den eneste unge ud på havet, allerede når ungen er mindre end halv størrelse af den voksne. Han-lomvien følger herefter ungen indtil den er udvokset og flyvedygtig. I den periode skifter den voksne Lomvie alle sine svingfjer og mister derved flyveevnen i den periode, hvor ungens svingfjer vokser ud. 

Spørgsmålet er så, hvor er de to mon kommet svømmende fra? Det nærmeste yngleområder er Christiansø og Sveriges vestkyst. Det sidste er vel det mest oplagte.

Den 30. august blev en stor rovfugledag. Dagen startede fint, uden at være prangende, med en håndfuld kjover, dværgmåger og en Sortterne. Men indtil jeg tog hjem kl. 13.15 var det mest overraskende dog en ny rekord med 492 trækkende Canadagæs. Canadagæssene fortsatte dagen efter med 293 trækkende og dermed nåede vi op på 785 Canadagæs på to dage.

Canadagæs over Rosenvold den 31. august 2024

Opad formiddagen den 30. august kom der langsomt gang i rovfugletrækket og det fortsatte til langt ud på eftermiddagen. Rørhøgene satte rekord med 40 eks. og hele 41 Tårnfalke lagde også vejen forbi. Toppen af kransekagen blev to Hvide Storke og en Steppehøg han. Det meste på rovfuglefronten skete desværre efter jeg forlod Rosenvold kl. 13.15, men sådan er det nu engang, en gang i mellem.

Rørhøg ad. han og en af i alt 40 eks den 30. august 2024

Den 31. august startede fint ud med rovfugle, men gassen gik hurtigt af ballonen. En ung Hvepsevåge sås trække SV og det var blot den anden trækkende ungfugl i år. To unge Hvepsevåger sås flyve rundt over Rosenvold Gods og det var nok søskende. 

De gamle Hvepsevåger er, for en meget stor dels vedkommende, trukket væk i store flokke, men dem så vi ikke meget til ved Rosenvold. Modsat de gamle fugle, trækker de unge Hvepsevåger typisk alene og 14 dage senere end de gamle. Både de gamle og de unge Hvepsevåger forlader Europa for at ende rejsen i deres vinterkvarter i tropisk Afrika.

En ung Hvepsevåge på vej over Vejle Fjord på dens første lange rejse til tropisk Afrika, Rosenvold den 31. august 2024

Må dette være en appetitvækker og forsmag på, hvad der er i vente til os ved Rosenvold i september. Vi glæder os allerede til at dele det med Jer.