Vejrudsigt til stort fugletræk ved Rosenvold

Finn Salomonsen udgav bogen "Fugletrækket og dets gåder" i 1953 og ingen bogtitel har hængt så godt fast i min erindring, som denne. Første gang jeg fik bogen i hånden svarer omtrent til dengang Obelix faldt i gryden, vil jeg tro.

Fuglenes gådefulde træk har, så længe jeg kan huske, forundret mig og selv om der er gjort mange store opdagelser siden bogen udkom, er det stadigvæk gådefuldt. 

For et års tid siden fik jeg en idé om, at vi engang burde kigge nærmere på sammenhænge mellem vejret og fugletrækket ved Rosenvold. Så da efterårstrækket ved Rosenvold var slut for i år, gik jeg i gang.

Grundlaget, for at kunne belyse sammenhænge mellem vejret og fugletrækket, er DMI´s Vejrarkiv for perioden 2011-2024 sammenholdt med fugleobservationer i Dofbasen i samme periode.

Jeg har som udgangspunkt anvendt vejrstationen "Hedensted" i DMI´s vejrarkiv. DMI har imidlertid oplyst til mig, at der ikke findes en målestation i Hedensted Kommune. Det betyder kort fortalt, at vejrdata for "Hedensted" i arkivet, er tilnærmede værdier ud fra avanceret interpolation (beregning) af vejrdata fra andre omkringliggende målestationer. 

Fra andet halvår (efteråret) er der i perioden 2011-2024 rapporteret fugle i Dofbasen fra sammenlagt 936 dage. Det svarer til 36,6 % af dagene i andet halvår i 14-års perioden. 

Af de 936 dage indgår 172 dage i min undersøgelse. Det svarer til 18,4 % af dagene med observationer.

Til undersøgelsen har jeg udvalgt 23 arter, som jeg mener, er gode repræsentanter for de almindelige fugles træk ved Rosenvold. 

For disse arter har jeg søgt efter sammenhænge mellem store forekomster og vejret. Hvis der foreligger data, har jeg også set på sammenhænge i dagene før og efter de store trækdage.

Først præsenteres mit bud på optimale perioder til at se et stort træk af hver af de 23 arter, efterfulgt af mit bud på de sikreste vindretninger til at opleve et stort fugletræk over land og over fjorden. Derefter følger mine bedste bud på gode "trækudsigter" for de 23 arter.

Til slut vises figurer med en sammenstilling af observationer og vejrdata for hver af de 23 arter i 3-8 dages sammenhængende perioder, som dækker både gode og dårlige trækdage. 

Resultaterne er begrænset af, at registreringen af fugletrækket ved Rosenvold er indsamlet mere eller mindre tilfældigt (ofte i weekender) og dertil er væsentlige vejrdata som fx fin-/støvregn og sigtbarhed desværre ikke en del af DMI´s vejrarkiv.

På trods af det tør jeg dog godt sige, at jeg hermed har taget et lille spadestik til en bedre forståelse af "Fugletrækket og dets gåder" ved Rosenvold. Om vi i de kommende år kan få nogle finere detaljer frem om trækket, det må tiden vise. 

Det kunne fx være meget interessant at kigge lidt længere væk til lande mod N og Ø, for det er derfra fuglene kommer til Rosenvold om efteråret. For hvordan var vejret mon dér, hvor fuglene opholdt sig, en, to eller tre dage før de dukkede op ved Rosenvold.

Indtil der måske bliver kigget nærmere på det, vil jeg bare glæde mig til igen og igen, at tage til Rosenvold og følge efterårstrækket og dér gøre mig umage med at registrere vejrforholdene.

Og når jeg så alligevel er dér, så vil jeg naturligvis holde øje med, om nogle af mine "trækudsigter" er til at stole på.

Vi ses derude...

Jeg holder øje ved julefrokosten 2009 i Natur- & Miljøforvaltningen, Vejle Kommune

Hvornår skal man være på pletten?

Tabellen herunder viser i hvilke perioder, der er bedst chance for at se et stort træk af hver af de 23 arter ved Rosenvold. Bemærk at "Svaler" og "artspar" betegnes som arter. 

Hvordan skal vejret være for at opleve det store fugletræk?

Tabellen herunder viser de optimale vindretninger for stort træk for hver af de 23 arter under "normale" vejrforhold.

I kompasroserne herunder har jeg sammenholdt antallet af gode og dårlige trækdage ved forskellige vindretninger opdelt på "Landtræk" og "Fjordtræk". 

De "landtrækkende" fugle kommer typisk til syne over skoven mod N og NØ. De "fjordtrækkende" fugle dukker typisk op mod Ø og SØ i mundigen til Vejle Fjord, før de når "på højde med" Treldenæs.

For "landtrækkende" fugle (Sangsvane, Canadagås, Rørhøg, Hvepsevåge, Tårnfalk, Ringduer, Svaler, Skovpiber, Gul Vipstjert, Vindrossel, Bog-/Kvækerfinke, Grønsisken, Stillits og Rørspurv) ses det, at der er flest gode trækdage med vind fra V og SV.

For "fjordtrækkende" fugle (Bramgås, Pibeand, Sortand, Rødstrubet Lom, Strandhjejle, Almindelig Ryle, Almindelig Kjove, Dværgmåge og HF-terne) ses det, at der er flest gode trækdage med vind fra S, SØ og V. 

Som det fremgår af kompasroserne, er der ingen garanti for stort træk selv med de mest oplagte vindretninger. Det vil jeg se lidt nærmere på i det følgende, hvor jeg giver mit bud på de bedste "trækudsigter".

I tabellerne herunder ses de 4 største forekomster for hver af de 23 arter og de tilhørende vejrdata fra DMI´s arkiv. 

Det skal bemærkes, at middelvinden i tabellerne herunder typisk er noget lavere end det jeg selv har vurderet på de dage, hvor jeg har noteret det dagsaktuelle vejr ved Rosenvold. 

Derfor har jeg også angivet "Højeste 10-min. middelvind" i tabeller og figurer herunder, da disse data passer bedre til det jeg selv har vurderet i felten.

Misforholdet kan måske skyldes, at målestationen "Hedensted" i DMI´s vejrarkiv ikke er helt retvisende for Rosenvold. En anden forklaring kan jo også være, at jeg vurderer vindstyrken for højt.

DMI´s arkiv er desuden utilstrækkelig ved at betydningsfulde vejrdata som finregn/støvregn ikke kan aflæses som nedbør og man kan heller ikke aflæse noget om sigtbarheden. 

Endelig skal det bemærkes, at overskyet vejr er at foretrække, hvis der skal kigges efter indtrækkende fugle over fjorden. I solskin er man stærkt begrænset en del af formiddagen af et ubehageligt modlys, da fuglene bedst opdages i retning mod SØ. 

Med disse indledende "betragtninger" vil jeg opfordre alle til fremover at lave noter om vejrforholdene, når de besøger Rosenvold og det gælder såmænd også for mig selv.

Svaner, gæs, ænder og lommer

En flok Sortænder trækker mod V midt i Vejle Fjord på 1-2 km højde, den 6. august 2023

Herunder mine bedste bud på gode "trækudsigter" for:

• Sangsvane

  • Ultimo oktober til primo december efter nætter med betydeligt temperaturfald til nær frysepunktet og svag vind 2-5 m/s mellem SV og NV og halvskyet vejr.

• Canadagås

  • Ultimo august til medio september ofte efter nat med temperaturfald og halvskyet til skyfrit vejr med svag vind 3-5 m/s mellem V-NV-NØ.

• Bramgås

  • De første 3 uger af oktober på dage med overskyet vejr (evt. med lidt finregn) og let vind 3-6 m/s fra SØ (den sydlige sektor (Ø-S-V)). 

• Pibeand

  • De første 2 uger af september. Hold øje med dage med hel- eller halvskyet vejr (evt. med lidt finregn og moderat diset/usigtbart vejr) og let vind 3-6 m/s mellem S og SØ. 

• Sortand

  • Første halvdel af august i overskyet vejr med regn øst for og svag vind 3-5 m/s mellem S og V. Den største dag nogensinde var dog i 3-4 m/s fra NØ i forbindelse med et meget usædvanligt lavtryk, der trak ind over Danmark fra Ø mod V, ledsaget af udbredt regn i det østlige Danmark og i Sydsverige.

• Rødstrubet Lom

• Sidste halvdel af oktober til midten af november i overskyet vejr med let til jævn vind 3-7 m/s fra S.

Rovfugle

Hvepsevåge 1K trækker SV ved Rosenvold, den 10. september 2024

Herunder mine bedste bud på gode "trækudsigter" for:

• Rørhøg

  • Sidste uge i august til midten af september i skyfrit til halvskyet vejr med let vind 3-6 m/s fra V. Regn i Øst-danmark og temperaturfald kan måske have en betydning.

• Hvepsevåge (adulte)

  • I sidste halvdel af august med skyfrit til halvskyet vejr og let vind 3-6 m/s fra SV og V. Typisk har dagen(e) før været overskyet og lidt regnfulde. Regn V for på dagen kan være positiv og så er det påfaldende at temperaturen ofte falder om natten efter en god trækdag. Kan fuglene mon fornemme det i forvejen?

• Hvepsevåge (1K)

  • I midten af september og styret af de samme vejrforhold som for de adulte fugle (se oven for).

• Tårnfalk

• Sidste halvdel af september med halvskyet vejr og jævn vind 4-7 m/s mellem S og V. Et temperaturfald natten før og regn V for på dagen, har muligvis en positiv effekt. Der er også eksempler på gode trækdage i slutningen af august og starten af oktober.

Vadefugle

Almindelige Ryler og Krumnæbbet Ryle ved Rosenvold, den 12. juli 2024

Herunder mine bedste bud på gode "trækudsigter" for:

• Strandhjejle

  • Sidste halvdel af august i halv- til helskyet vejr med let til jævn vind 3-7 m/s fra S og byger især N og V for. 

• Almindelige Ryle (adulte)

• Sidste halvdel af juli på dage med halv- eller helskyet vejr med byger og let til jævn vind 3-7 m/s fra S og V.

Mågefugle

Almindelig Kjove 1K trækker V ved Rosenvold, den 28. august 2023

Herunder mine bedste bud på gode "trækudsigter" for:

• Almindelig Kjove

  • Sidst i august og første halvdel af september i overskyet vejr evt. med lidt nedbør og let til jævn vind 3-7 m/s mellem V og SØ.

• Dværgmåge

  • Sidste halvdel af oktober og starten af november i overskyet vejr evt. med lidt nedbør og let til frisk vind 4-8 m/s fra den sydlige sektor mellem Ø og V. Foregående dage med hård vind fra Ø kan være godt.

• Hav-/Fjordterne

• Den sidste uge i juli og første uge i august med hel- eller halvskyet vejr og lidt nedbør, samt svag til let vind 3-5 m/s mellem S og V.

Duer og svaler

Ringduer trækker SV ved Rosenvold, den 11. oktober 2020

Herunder mine bedste bud på gode "trækudsigter" for:

• Ringdue

  • Sidste halvdel af oktober i skyfrit eller næsten skyfrit vejr med let til frisk vind 4-9 m/s mellem V og NV og evt. med lidt spredte byger.

• Svaler

  • Sidste halvdel af september i halvskyet vejr med tiltagende vind 3-8 m/s mellem V og S og gerne med lidt spredte byger. 

Spurvefugle

Rørspurv i tagrør før den trak SV ved Rosenvold, den 12. september 2024

Herunder mine bedste bud på gode "trækudsigter" for:

• Skovpiber

  • Sidste halvdel af august i halvskyet vejr med svag vind 2-5 m/s mellem V og SV og evt. lidt spredte byger mod Ø eller V. 

• Gul Vipstjert
• Sidste halvdel af august i halvskyet vejr med let vind 3-6 m/s fra V og evt. lidt spredte byger mod Ø eller V.  

• Vindrossel

  • Medio oktober på en overskyet til halvskyet dag med let vind 3-6 m/s fra S og SV og gerne med lidt finregn og gerne efter en blæsende periode. 

• Bog-/Kvækerfinke

  • Ultimo september til medio oktober på en overskyet eller næsten overskyet dag med let vind 3-6 m/s fra SV og V evt. med lidt byger og finregn. Et vindomslag om natten fra svag V og N til svag S og sågar SØ kan give et stort træk på trods af, at vind fra den østlige sektor normalt er no-go til småfugletræk.

• Grønsisken

  • Medio september til medio oktober på en kvartskyet dag med jævn til frisk vind 4-8 m/s fra V og lidt nedbør V for. Et vindomslag om natten fra svag N til svag S kan give stort træk.

• Stillits

  • Fra en uge ind i oktober og måneden ud i halvskyet til næsten overskyet vejr i jævn til frisk vind 4-8 m/s fra SV og evt. lidt byger.

• Rørspurv

  • Medio september til medio oktober i halvskyet vejr med jævn til frisk vind 4-8 m/s fra V og evt. lidt byger.

Kan man udlede noget om trækket ved også at se på de dårlige dage med fugletræk?

I det følgende har jeg sammenholdt gode og dårlige trækdage med vejret for de 23 arter. Dertil er der oplysninger om trækretning og antal observationer for hver art.

Data er udvalgt ved at finde en stor trækdag, hvor der samtidig eksisterer data op til og/eller i forlængelse af den store trækdag.

For en enkelt art (Rødstrubet Lom) er der kun fundet 3 fortløbende dage i forbindelse med en stor trækdag, mens der for alle andre er fundet mellem 4-8 fortløbende dage omkring en stor trækdag. 

Data har givet god mening i forbindelse med udarbejdelsen af "trækudsigterne", men kommenteres i øvrigt ikke yderligere herunder.

Sangsvane

De fleste Sangsvaner trækker mod SV og langt de fleste kommer trækkende over land fra N eller NØ. 

I de sidste 30 år er der registreret 1553 trækkende Sangsvaner ved Rosenvold og heraf er de 778 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Canadagås

De fleste Canadagæs trækker mod S og SV og en del kommer trækkende over land fra NØ.

I de sidste 30 år er der registreret 4977 trækkende Canadagæs ved Rosenvold og heraf er de 4852 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Bramgås

Bramgæs optræder om efteråret ved Rosenvold på træk mod V og SV til Vestjylland og Vadehavet. Det er kun en meget lille andel af trækket, vi ser ved Rosenvold, da hovedtrækket over Jylland går længere mod syd. 

I de sidste 30 år er der registreret 46362 trækkende Bramgæs ved Rosenvold og heraf er de 22967 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Pibeand

Pibeænder optræder ved Rosenvold på træk mod især V om efteråret. Ofte trækker de i pænt store flokke med andre svømmeænder midt i fjorden. Før Pibeænderne når Vejlefjordbroen tager de højde, for de tør ikke flyve under broen, ligesom alle andre trækfugle.

I de sidste 30 år er der registreret 16526 trækkende Pibeænder ved Rosenvold og heraf er de7529 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Sortand

Sortænder optræder ved Rosenvold i det meste af året. I 2023 opdagede vi, at der i første halvdel af august (måske regelmæssigt) kan ses et ret stort SV-træk i dagtimerne, hvilket var overraskende. Det er almindelig kendt, at Sortænder trækker over Jylland om natten.

I de sidste 30 år er der registreret 42202 trækkende Sortænder ved Rosenvold og heraf er de 26158 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Rødstrubet Lom

Rødstrubet Lom trækker mod V til SV ofte på stor højde ind i Vejle Fjord. De fleste antages at trække videre tværs over Jylland. 

I de sidste 30 år er der registreret 2653 trækkende Rødstrubet Lom ved Rosenvold og heraf er de 1097 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Rørhøg

De fleste Rørhøge trækker ud mod SV ved Rosenvold. I de seneste to år er der set henholdsvis 98 og 118 Rørhøge, hvilket er klart over et gennemsnit på 70 for de seneste 10 år. Den væsentligste forklaring er nok, at vi i de seneste par år har lært, at man ikke skal forlade Rosenvold til middag (som vi næsten altid har gjort), for så går man glip af mange af rovfuglene.

I de sidste 30 år er der registreret 920 trækkende Rørhøge ved Rosenvold og heraf er de 702 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024.

Hvepsevåge

En del Hvepsevåger trækker V og krydser først fjorden ved Træskohage Fyr, mens andre trækker SV ved Rosenvold. Gennemsnittet for antal Hvepsevåger er 80 for de seneste 10 år. Årstotalen svinger dog en del og det skyldes efter alt at dømme, at særligt de voksne fugles træk kan være meget koncentreret, så misser vi den store dag i ét år, kan det give et stort udslag ved sammenligning mellem årene. 

I de sidste 30 år er der registreret 1051 trækkende Hvepsevåger ved Rosenvold og heraf er de 794 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Ungfuglene trækker senere end de voksne og Rosenvold er begunstiget med en forholdsvis stor andel af ungfugle i forhold til mange andre steder - tror jeg nok. I den seneste 10-års periode fra 2015-2024 er der registreret 171 ungfugle svarende til lidt over 20% af alle Hvepsevåger.

Tårnfalk

Tårnfalkene går ud på en bred front, men flest over Rosenvold eller længere mod Ø. I de seneste 3 år (2022-24) er der i alt set henholdsvis 193, 318 og 189 Tårnfalke på træk ved Rosenvold.

I de sidste 30 år er der registreret 2120 trækkende Tårnfalke ved Rosenvold og heraf er de 1662 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Strandhjejle

Strandhjejle ses typisk trække mod SV på ret stor afstand, omtrent midt i den 4 km brede fjordmunding.

I de sidste 30 år er der registreret 752 trækkende Strandhjejler ved Rosenvold og heraf er de 522 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Almindelig Ryle

Almindelig Ryle er den almindeligste vadefugl ved Rosenvold og ses oftest trække SV, på ret stor afstand, ude midt i fjorden. I figuren herunder behandles kun de voksne fugles træk i juli, men ungfuglenes træk i august/september ses dog også ved Rosenvold, men i mindre omfang.

I de sidste 30 år er der registreret 2668 trækkende Almindelige Ryler ved Rosenvold og heraf er de 2058 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Almindelig Kjove

Almindelig Kjove trækker typisk mod V ind i fjorden og nogle gange i småflokke. De fleste formodes at tage højde før de når Vejlefjordbroen og derfra trække videre på tværs af Jylland.

I de sidste 30 år er der registreret 516 trækkende Almindelige Kjover ved Rosenvold og heraf er de 313 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Dværgmåge

Dværgmåger trækker V, ligesom de Almindelige Kjover, midt i fjorden og ofte i småflokke. Ligesom alle andre trækfugle skruer de sig op før de kommer til Vejlefjordbroen, for de tør ikke flyve under. 

I de sidste 30 år er der registreret 916 trækkende Dværgmåger ved Rosenvold og heraf er de 397 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Havterne/Fjordterne (HF-terner)

HF-terner trækker V midt i fjorden og når de nærmer sig Vejlefjordbroen skruer de sig op, for de tør ikke trække under broen. Nogle raster mellem broen og Vejle By, inden de igen skruer sig op og trækker mod V ind over byen og videre tværs over Jylland.

I de sidste 30 år er der registreret 19799 trækkende HF-terner ved Rosenvold og heraf er de 16885 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Ringdue

Ringduerne kommer fra NØ og trækker SV og altid på stor højde, hvor selv flokke på flere hundrede fugle kan være svære at få øje på.

I de sidste 30 år er der registreret 617690 trækkende Ringduer ved Rosenvold og heraf er de 262425 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Svaler (Landsvale, Bysvale og Digesvale)

Svalerne trækker mod S og SV ved Rosenvold. Både Landsvale og Bysvale ses talrigt, men Landsvale er dog den klart talrigeste. Mit gæt er at under 5% af svalerne er Digesvaler.

I de sidste 30 år er der registreret 530000 trækkende Svaler ved Rosenvold og heraf er de 225000 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Skovpiber & Gul Vipstjert

Skovpiber og Gul Vipstjert trækker mod SV og indleder sammen dagtrækket af småfugle om efteråret. Gul Vipstjert typisk nogle få dage før Skovpiber. Når vi når frem til medio september, ses der sjældent 2-cifrede antal af de to arter. Gul Vipstjert holder ud lidt længere end Skovpiber.

I de sidste 30 år er der registreret 35091 trækkende Skovpibere og 19470 Gule Vipstjerter ved Rosenvold og heraf er 15935 Skovpibere og 10816 Gule Vipstjerter registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Vindrossel

Vindrossel kan visse år optræde talrigt ved Rosenvold og i de fleste tilfælde trækker de langs skovkanten mod V. De største trækdage falder ofte sammen med finregn og diset vejr, som desværre ikke kan aflæses i DMI´s Vejrarkiv.

I de sidste 30 år er der registreret 140180 trækkende Vindrosler ved Rosenvold og heraf er de 82766 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Bog-/Kvækerfinke

Bogfinke og Kvækerfinke behandles her samlet, da en betydelig del af observationerne omhandler ubestemte finker. Trækket går ofte hen over Rosenvold mod SV. Bogfinke kulminerer i månedsskiftet september/oktober, mens Kvækerfinke typisk kulminerer lidt senere. 

I de sidste 30 år er der registreret 384828 trækkende Bog-/Kvækerfinker ved Rosenvold og heraf er de 113054 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Grønsisken

Grønsisken trækker mod SV og er en art, som let lader sig registrere på flugtkaldet og flokstrukturen, når de kommer trækkende med andre småfugle. 

I de sidste 30 år er der registreret 133227 trækkende Grønsiskener ved Rosenvold og heraf er de 44957 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Stillits

Stillits trækker mod SV og er en art, som let lader sig registrere på flugtkaldet og det kraftige gule vingebånd, i flokkene af andre småfugle.

I de sidste 30 år er der registreret 15627 trækkende Stillits ved Rosenvold og heraf er de 9124 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).  

Rørspurv

Rørspurve ses ofte i små grupper trække videre mod SV efter rast i tagrørene ved Rosenvold.

I de sidste 30 år er der registreret 18718 trækkende Rørspurve ved Rosenvold og heraf er de 9728 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024). 

Rosenvold uden for kategori

August er lagt bag os og vi er i startblokken til september. I august var jeg ved Rosenvold i 24 af dagene, for at følge efterårstrækket og kun sjældent var jeg helt alene. Det svarer til to dage mere end fuld tid på arbejdsmarkedet.

Man siger, at træerne ikke vokser ind i himlen, her forstået sådan, at alt ikke er muligt. Men i fuglenes verden kan jeg fortælle, at "alt" er muligt ved Rosenvold, sådan omtrent. 

Det ved jeg, fordi en tropisk Brilleterne lagde vejen forbi Rosenvold den 15. august 2024 og dermed sprængte vi skalaen for lokalitetens potentiale.

For ligesom vi troede, at Rosenvold inden da havde toppet for i år med fine fund af Søpapegøje, Sort Stork og Lille Skrigeørn tidligere i juli/august, så kom der altså en Brilleterne forbi i midten af august - og sagt på godt jysk - den terne ryddede spillepladen.

Fra venstre ses ER, UEM, PNN, LFN, JJ, DD, LN og HP, der alle nåede at se Brilleternen ved Rosenvold, den 15. august 2024

Med denne lidt lange indflyvning er vi fremme ved "highlights" fra august i en mere kronologisk rækkefølge.

Den 1. august trak en Dværgterne forbi pynten og det var blot 6. obs ved lokaliteten. Dværgternen er verdens mindste terneart. Det lave antal fund ved Rosenvold skyldes formentlig dårlig dækning i juli/august i tidligere år, for så sjælden tror jeg ikke den er. Samme dag trak over tusinde HF-terner mod vest. 

HF-terner trækker ind i fjorden, tager stor højde for at komme over Vejle Fjord broen (de tør ikke flyve under!) og trækker derefter videre på stor højde tværs over Jylland. Det har vi kendt til i mange år.

Dværgterne trækkende vest ved Rosenvold den 1. august 2024

Den 8. august trak 40 Sortterner vest, hvoraf hele 35 kom forbi i én flok. Dagen efter rastede 6-7 eks. i Kongens Kær og disse var nok stoppet op i det lidt halvdårlige vejr den 9. august. 

Den 11. august blev en stor dag. Denne dag sås først en 1K Duehøg trække ud over fjorden og det er altså meget sjældent, det sker. Om den fortsatte videre sydpå, da den nåede land, er måske tvivlsomt, årstiden taget i betragtning. Men det er nok ikke dét dagen vil blive husket for, selv om det var fint. 

Dagen vil blive husket fordi der denne dag først sås en Sort Stork og dernæst en Lille Skrigeørn og det er virkelig sjældent ved Rosenvold.

Den Sorte Stork var "ventet" fordi ESB dagen før havde set en lavtflyvende vest for Århus, så inden den dukkede op, havde vi nok snakket om den et halvt hundrede gange, sådan i runde tal. 

Ung Sort Stork trak mod syd ved Rosenvold Pynt og skabte stor glæde, den 11. august 2024

Skrigeørnen derimod, kom helt uden forvarsel og tog de fleste af os på sengen, på nær DD, som spottede ørnen. ER så den også, som den eneste tilbageværende på obsen, foruden DD.

Lucky Luke (DD) til højre, indsatte små skrigeørne og to af dem der gik for tidligt, Rosenvold den 11. august 2024.

Under en time før skrigeørnen kom, var alle vi andre kørt hjem for vi ville se OL-finalekampen i herre-håndbold. På hjemturen havde jeg ro i maven, for jeg havde jo lige set en Sort Stork og var godt tilfreds med det hele...altså lige indtil DD meldte om Lille Skrigeørn. 

Da havde jeg lige sat mig godt til rette i sofaen for at se kampen. Den fik jeg nu aldrig set, for jeg stillede mig ud på vores altan og spejdede mod øst i de næste par timer i håb om at få et glimt af den Lille Skrigeørn. Det gik ikke så godt.

Lille Skrigeørn ved Rosenvold den 11. august 2024. Foto: Morten D.D. Hansen

Den 12. - 13. august var Yvonne og jeg på cykeltur Ringkøbing Fjord rundt, med overnatning i Hvide Sande hos min søster og svoger. Vi blev godt forkælet, kan jeg fortælle Jer.

Den 12. august startede vi rundturen ved Pumpestation Nord (Skjern Åens udløb), og kørte syd om fjorden til Hvide Sande. Det var en ualmindelig fin tur i fantastisk sommervejr. På turen kiggede vi naturligvis lidt på fugle og havde mange små stop undervejs. Bl.a. så vi Skestorke og 4 Rovterner ved Høje Sande. På hele strækningen til Hvide Sande så vi 35 Sortstrubet Bynkefugle (inkl. ungfugle) og dertil var der også "fald" af Stenpikker. 

Fjordparti ved Skaven Strand. Til højre anes Høje Sande, den 12. august 2024

Den 13. august gik turen videre fra Hvide Sande nord om fjorden tilbage til Pumpestation Nord. Vejret var blevet markant forringet med blæst og nogen regn og meget af turen foregik i strid modvind fra sydøst. Så selv om vi var på elcykler, så var vi ret trætte, da vi nående frem til Pumpestationen. 

To fyrtårne i mit foretrukne landskab, Nørre Lyngvig den 13. august 2024.

Den 15. august 2024 startede stille og diset med max. 1 km sigt indtil kl. 7. Derefter blev sigten gradvist bedre og omkring halv otte, kunne vi skimte Trelde Næs 4-5 km borte.

 

Klokken 07.38 dukkede en Brilleterne op i mit teleskop og den var tæt på at tage pippet fra mig, for jeg troede ikke mine egne øjne til en start. Men hurtigt fik vi styr på situationen og herefter kunne jeg sammen med PNN, LFN, LN og ER nyde den særlige oplevelse det er, at være tilstede når det utænkelige sker. 

Brilleternen ved Rosenvold var det fjerde fund i Danmark nogensinde. Fuglen tilhørte, så vidt vi kan bedømme, den caribiske/atlantiske race Onychoprion anaethetus melanopterus. 

I starten af juni i år sås et individ af samme race i Northumberland på den Engelske østkyst og hvem ved, om det var samme individ. Det er, så vidt jeg ved, de eneste to fund i Europa i år.

Desværre var det kun ret få, der nåede frem til Rosenvold, inden Brilleternen forsvandt for os på stor afstand i et ubarmhjertigt modlys. Andre valgte at satse på Trelde Næs og det viste sig at være en god idé, for dér sås ternen sidste gang kl. 12.42.

Brilleterne i Vejle Fjord ved Rosenvold, den 15. august 2024. Foto (øverst og nederst til venstre, øverst midt for): Lars Nielsen

Hvis du klikker her kan du se en video og en række fotos af Brilleternen fra Rosenvold. Bemærk at videofotografen følger en Stormmåge, der er tæt på. Så kig i baggrunden, hvor Brilleternen ses flyve rundt i "8-taller" med et par fiskende HF-terner.

Hvis du klikker her kan du se en video af Brilleternen fra Trelde Næs. 

Du kan læse lidt mere om fundet af Brilleternen ved at klikke her og her. 

Den 17. august dukkede en Odder op i Vejle Fjord helt tæt på land ved Rosenvold. Odderen sås fange flere fisk denne dag og også den følgende dag. Dette fiskeri bliver nok ikke populært i visse kredse, så mon ikke snart Odderen bliver lagt for had på linje med Skarven.

Du kan se en video af Odderen ved at klikke her

En immatur Søpapegøje/Lunde har været i mundingen af Vejle Fjord siden 27. juli. I august er der set Lunde 5 gange og jeg tror det har været en og samme individ. Den 19. august sås den ret tæt på kysten ved Rosenvold. 

Du kan klikke her for at se en video med Søpapegøjen fra den 19. august.

Den 21. august så vi Brud for første gang ved Rosenvold, men DD havde dog hørt den det samme sted allerede en uge tidligere. Dengang forsøgte vi at lokke den frem igen, uden held.

Den 23. august trak en 1K Sorthovedet Måge tæt forbi på en dag med byger og frisk pålandsvind. Herligt hvis denne art skal til at være årlig ved Rosenvold.

Den 26. august trak årets tredje Rovterne forbi ved Rosenvold. Det er mange her hos os, men ikke helt uventet, da arten er blevet stadig mere hyppig i de senere år. Rovternen er den største terneart i Verden.

Efterårets tredje Rovterne trak forbi Rosenvold Pynt den 26. august 2024

Til og med den 26. august havde vi kun set 7 Suler ved Rosenvold i juli/august. Det blev der imidlertid lavet om på den 27. og 28. august med henholdsvis 66 eks. og 162 eks. Det var mange her.

Et lille udsnit af en stor Sule-dag ved Rosenvold, den 28. august 2024

Den 28. august så vi to Lomvier og det var længe siden sidst. Det var der sådan set ikke noget mærkeligt i, hvis ikke det havde været fordi den ene var en unge fra i år, så vidt jeg kunne bedømme. 

Lomvie-ungen sås tæt på en voksen i overgangsdragt og forskellene mellem de to var slående. 1K-fuglen havde kortere næb, virkede lidt mindre og havde ikke fuldt udvoksede håndsvingfjer. Mon ikke det var en voksen med dens unge. 

Det er kendt hos Lomvier, at en af forældrefuglene (altid hannen) følger den eneste unge ud på havet, allerede når ungen er mindre end halv størrelse af den voksne. Han-lomvien følger herefter ungen indtil den er udvokset og flyvedygtig. I den periode skifter den voksne Lomvie alle sine svingfjer og mister derved flyveevnen i den periode, hvor ungens svingfjer vokser ud. 

Spørgsmålet er så, hvor er de to mon kommet svømmende fra? Det nærmeste yngleområder er Christiansø og Sveriges vestkyst. Det sidste er vel det mest oplagte.

Den 30. august blev en stor rovfugledag. Dagen startede fint, uden at være prangende, med en håndfuld kjover, dværgmåger og en Sortterne. Men indtil jeg tog hjem kl. 13.15 var det mest overraskende dog en ny rekord med 492 trækkende Canadagæs. Canadagæssene fortsatte dagen efter med 293 trækkende og dermed nåede vi op på 785 Canadagæs på to dage.

Canadagæs over Rosenvold den 31. august 2024

Opad formiddagen den 30. august kom der langsomt gang i rovfugletrækket og det fortsatte til langt ud på eftermiddagen. Rørhøgene satte rekord med 40 eks. og hele 41 Tårnfalke lagde også vejen forbi. Toppen af kransekagen blev to Hvide Storke og en Steppehøg han. Det meste på rovfuglefronten skete desværre efter jeg forlod Rosenvold kl. 13.15, men sådan er det nu engang, en gang i mellem.

Rørhøg ad. han og en af i alt 40 eks den 30. august 2024

Den 31. august startede fint ud med rovfugle, men gassen gik hurtigt af ballonen. En ung Hvepsevåge sås trække SV og det var blot den anden trækkende ungfugl i år. To unge Hvepsevåger sås flyve rundt over Rosenvold Gods og det var nok søskende. 

De gamle Hvepsevåger er, for en meget stor dels vedkommende, trukket væk i store flokke, men dem så vi ikke meget til ved Rosenvold. Modsat de gamle fugle, trækker de unge Hvepsevåger typisk alene og 14 dage senere end de gamle. Både de gamle og de unge Hvepsevåger forlader Europa for at ende rejsen i deres vinterkvarter i tropisk Afrika.

En ung Hvepsevåge på vej over Vejle Fjord på dens første lange rejse til tropisk Afrika, Rosenvold den 31. august 2024

Må dette være en appetitvækker og forsmag på, hvad der er i vente til os ved Rosenvold i september. Vi glæder os allerede til at dele det med Jer.