torsdag den 31. oktober 2024

Lyngvigbanden på Mandø i efterårsferien

Efterårsferien, også kaldet Kartoffelferien, falder altid i oktober i den uge, hvor den tredje onsdag falder. Det er altid i uge 42. 

Vigtigst for denne historie er det, at det var i den uge, at den "legendariske" Lyngvigbande luskede rundt på Mandø fra tidlig morgen til sen aften på jagt efter unikke fugleoplevelser. 

Vi ankom til Mandø den 12. oktober og tog hjem igen den 19. oktober.

Mandø Mølle tidlig morgen i uge 42. Foto: Erik Enevoldsen

Lyngvigbanden vil næppe blive husket på Mandø eller i det ornitologiske miljø for dens bedrift i år, selv om der blev slidt og slæbt fra tidlig morgen til sen aften. Hvor gerne vi end ville, så efterlod vi ingen varige spor på Mandø.

Til gengæld fandt banden en indre ro med tid til forventningssnak og ikke mindst fremkaldelse af gode minder fra mere end 25 år med Lyngvigbanden.

Den 7. oktober 2009 så vi fx fine arter som Stor Stormsvale, Sabinemåge og Lille Kjove ved Nr. Lyngvig og det skulle naturligvis fejres som det ses herunder. Sådan var det dengang og sådan er det i dag, men fuldtallige, det har vi ikke været i en hel del år og det bliver vi desværre heller aldrig igen. Vi mindes dig jævneligt, LP.

Lyngvigbanden anno 2009 fra venstre: ABB, LP, PLAF, UEM, EE (og ASF bag kameraet), Lyngvig den 7. oktober 2009

Lyngvigbanden tog sin spæde begyndelse efter jeg flyttede til Grønland i 1994, men det var først efter jeg flyttede tilbage til Danmark i 1997, at Lyngvigbanden blev født og sidenhen navngivet. Det sidste skete med afsendelse af en observation om en sjælden fugl via daværende sms-baserede meldesystem "Irania-birdcall" med "Lyngvigbanden" som anonymiseret afsender. Det faldt nogen for brystet for ingen anede på det tidspunkt, hvem der stod bag. 

Hidtil var de sms-baserede meldinger blevet afsendt med vores initialer: EE, UEM, ABB, PLAF, LP, EKr, ASF. Så vidste alle jo, hvem der stod bag.

I 2024 var Lyngvigbanden på Mandø kun repræsenteret af EE, UEM og ASF, da der var afbud fra ABB og PLAF af forskellige årsager. 

For ligesom det med alderen er blevet et grundvilkår, at øjnene er blevet lidt langsommere og ørerne kan drille lidt, så er det også blevet et "accepteret vilkår", at man kan være forhindret i at deltage i den årlige samling i Lyngvigbanden. Det gik ikke an i "de gode gamle dage", kan jeg godt fortælle.

EE og jeg ankom til Mandø lørdag og efter vi havde læsset cyklerne af bilen, startede vi ikke bilen igen, før vi skulle hjem en uge senere. UEM ankom først onsdag, da han i første halvdel af ugen havde andre uopsættelige og familiære pligter.

ASF ved østenden af Prebens Skov, den 13. oktober 2024. Foto: Erik Enevoldsen

EE og UEM på det nordlige Bydige, den 17. oktober 2024

EE holder cykel på en diset morgen ved det sydlige Bydige, den 18. oktober 2024

Sjældne småfugle var der ikke mange af på Mandø i uge 42 og det var i øvrigt en generel udfordring i hele landet. Target-art for ugen var Tajgapiber og vi forestillede os, at det skulle være en fugl som kunne ses længe og godt. Det var godt nok temmelig optimistisk og sådan skulle det da heller ikke gå.

Den 15. oktober blev den bedste dag i ugen. UEM var endnu ikke ankommet til øen, så det var kun EE og jeg der startede dagen, som de fleste andre dage, ved det sydlige Bydige ud for Prebens Skov. 

Ved ottetiden var jeg gået alene lidt mod nord ad bydiget og kl. 08.20 stod jeg ud for indgangen til Prebens Skov. Da lettede en flok finker fra Prebens Skov og i fuglekoret hørte jeg et enkelt kald fra en "Skovpiber". Jeg så ikke fuglen, men da jeg opfattede kaldet som ret spæd, mistænkte jeg fuglen for at være en Tajgapiber.

Jeg gik derfor straks tilbage for at høre om EE havde hørt fuglen, men det havde han desværre ikke. Da jeg senere lyttede min optagelse af fuglen igennem, kunne jeg høre at den rent faktisk kaldte 3 gange, men jeg hørte kun det midterste kald, som også er det tydeligste. 

Du kan høre lydklippet med Tajgapiberen ved at klikke her

At EE ikke hørte fuglen tog meget af glæden fra obsen og det hjalp ikke ret meget, at det senere på dagen viste sig, at TWJ omtrent samtidig, havde hørt og fået optaget Tajgapiberen fra Bydiget lidt nord for det sted, hvor jeg stod.

En lille trøst var det, at vi fandt den særlige komet på nattehimlen med det mundrette navn "Tsuchinshan-ATLAS".

Kometen C/2023 A3 (det hedder den vist også) set fra Mandø den 15. oktober 2024

Ugens småfugle blev derudover 3 Hvidbrynet Løvsanger og en Sibirisk Gransanger. Men det allerbedste var nu, at vi alle tre havde nogle fantastiske dage sammen på øen. 

Lyngvigbanden har derfor lejet det samme sommerhus igen i efterårsferien 2025. Vi glæder os til at gense Det giftige krat, Tossebakken, Den sorte gryde, Trekanten, Prebens Skov, Hjaltes Corner og alle de andre skæve steder, hvor man tror det helt store hit venter lige rundt om hjørnet.

Hit Me 2025.

Hvidbrynet Løvsanger ved Hjaltes Corner, Mandø den 18. oktober 2024

tirsdag den 1. oktober 2024

September 2024 næsten til glemmebogen

Ligeså opmuntrende juli og august har været, ligeså nedslående var september. For på trods af stor indsats i felten, spillede det slet ikke, når jeg da lige ser bort fra første og sidste dag i måneden.

Det blev til 17 obs-dage ved Rosenvold indtil Yvonne og jeg drog til Nordjylland den 23. september. Men selv i Skagen var der ret tyndt sidst i september, når nu man ved, hvor godt det kan være.

Generelt har det været sløjt med småfugletræk og det gælder såvel de nat- som dagtrækkende småfugle. Er det mon en ny tid vi ser ind i, eller er det blot lokale vejrforhold som har gjort udslaget. Det kan kun de kommende år give os svar på. 

Vejret i september var ikke til Rosenvold og gode trækdage blev det slet ikke til for mig. Vejr og vind i september var præget af alt for meget varme og vinde fra den østlige sektor. Selv om østlige vinde kan være ok til træk (bortset fra dagtrækkende småfugle), så var varmen nok den helt store show-stopper.

Men pyt med det, det var nok en enlig svale eller som man synger i en gamle vise, så kommer der altid en sporvogn og en...til.

Den 1. september trak en Steppehøg tæt forbi obs-posten ved Rosenvold og den langtidsstationære Søpapegøje viste sig igen igen. 

En pædagogisk video af den lille Søpapegøje sammen med en markant større Alk, kan ses ved at klikke her

Steppehøg 2K han trak forbi Rosenvold den 1. september 2024

Derefter kom der mange "lange" tomme dage og eneste lyspunkt i den første uge var en leucistisk 1K Hættemåge den 7. september. Den var så fin i dragten, at den kunne lede tankerne hen på den unge Ismåge i Hanstholm havn, for snart alt for mange år siden.

Leucistisk 1K Hættemåge trak øst den 7. september 2024

Den 10. september så vi to unge Sorthovedet Måge trække vest og dermed nåede vi en årstotal på tre, ligesom i året før.

Sorthovedet Måge 1K trækkende vest, den 10. september 2024

Den 15. september blev jeg mødt af Sø-røg over fjorden og senere samme dag viste Søpapegøjen sig igen frem og denne gang på ret tæt hold. 

Sø-røg over Vejle Fjord ved Rosenvold den 15. september 2024

Søpapegøje 2K+ ved Rosenvold den 15. september 2024

Som tiden er gået, er jeg blevet usikker på om det var en helt gammel Søpapegøje, jeg så den 17. juli, for jo tættere på, jeg får set den langtidsstationære immatur-fugl, jo mere synes jeg den kan ligne en helt gammel (adult) i forbifarten. Så måske har der i virkeligheden blot været een Søpapegøje i mundingen af Vejle Fjord i perioden fra den 17. juli til 19. september. 

Hermed slutter min Søpapegøje-følgeton. Du kan se en sidste video fra den 15. september 2024, ved at klikke her

Den sidste september-uge er Yvonne og jeg gået i krig med beskæring af birketræer, så vi er klar til at følge rovfugletrækket øst om matriklen i foråret 2025.

Før beskæring af birketræer 27. september 2024

Efter beskæring af birketræer 27. september 2024

Jeg vil slutte af med en lille "perle" fra vores have i Lodskovvad på september måneds sidste dag. I et øjebliks stilhed i forbindelse med kløvning af brænde, hørte jeg pludselig en serie velkendte kald fra en meget ivrig Hvidbrynet Løvsanger.

Lyden kom fra det sydøstlige hjørne af haven og Yvonne og jeg hastede straks derhen i håb om at få et glimt af fuglen, men den var som sunket i jorden.

Jeg gik tilbage til brændearbejdet og Yvonne gik i køkkenet for at lave en kop kakao. For et "Bryn" i haven skulle naturligvis fejres på behørig vis, selv om vi blot havde hørt den. 

Men midt i alt dette kaldte "Brynet" heldigvis igen og denne gang fik vi set den godt, fik fotos og en optagelse af stemmen. 

Alt var godt og september måned 2024 var hermed tilgivet. Foto kan ses herunder og du kan høre "Brynet" kalde ved at klikke her




Hvidbrynet Løvsanger i vores have i Lodskovvad, den 30. september 2024

Vi ses derude i oktober til nye glimt af virkeligheden.