Da jeg voksende op i Vestjylland i 1960/70erne sagde vi altid, med et lille underfundigt tø-hø, at alt det nye, der skete i USA, det ville ske i Danmark 25 år senere. I dag går det meget hurtigere og med Trumps USA er det underfundige tø-hø helt forstummet hos mig.
Fredag den 21. februar 2025 var Yvonne og jeg i Vejle Musikteater for at overvære en koncert med det danske rockband The Savage Rose. Det var en meget intens oplevelse og i dagene efter følte vi begge, at vi havde været et helt særligt sted den aften.
 |
| Savage Rose med Annisette i front synger Where have all the flowers gone, Vejle Musikteater, den 21. februar 2025 |
Annisette fortalte til sit publikum, at der var langt "helt over til Jylland" og så var hun i øvrigt meget glad for, at turbussen ikke var fortsat over "Dammen" til der, hvor den store "Bøhmand" bor.
Koncerten blev dedikeret til freden og efter en musikalsk rejse gennem flere årtier, fortalte Annisette en længere historie om en rejse til Mellemøsten i 1980, hvor Savage Rose spillede deres musik for fordrevne palæstinensiske børn i forskellige flygtningelejre.
Det fik mig til at tænke tilbage på de to år (1981 og 1982), hvor jeg rejste til Israel om foråret for at se på fugle i storslåede ørkenlandskaber. Det politiske og det historiske fik vi ikke afsat tid til på rejserne, for det handlede som altid om fugle.
De to rejser fik mig efterfølgende til at forstå, at det palæstinensiske folk var udsat for så stor en undertrykkelse, at jeg nok aldrig ville kunne rejse dertil igen. Og det var faktisk ærgerligt, for Israel er fuglemæssigt et af de mest spændende lande, jeg har besøgt.
Savage Rose gav to ekstranumre i Vejle Musikteater, først Where Have All the Flowers Gone og til sidst Kringsatt af Fiender.
Aldrig i min levetid har de to sange været mere aktuelle end de er nu, så prøv at klikke herunder og lyt til teksterne også selv om du måske kender dem udenad.
Klik her for at høre Where Have All the Flowers Gone
Klik her for at høre Kringsatt af Fiender
Den 23. februar 2025 tog jeg til Borris Hede, som jeg har besøgt en hel del gange siden starten af 1970erne. Det var dengang, den nu uddøde urfugl stadig havde sine faste dansepladser på heden.
I dag tager jeg dertil i håb om at få et glimt af de genindvandrede ulve, som nu lever frit på heden på trods af artilleri, kugler og kanoner.
Sigten var denne morgen under 200 m i den første times tid. Jeg placerede mig midt på heden, som jeg plejer, åbnede bagklappen på bilen, satte en kop kaffe på hattehylden og tog en ostemad fra madkassen.
Alt imens jeg står der og funderer og gumler vender jeg mig 180 grader rundt og kigger op af vejen, hvorfra jeg var kommet.
Der står så en stor flot ulv, lige midt på vejen, under 100 meter væk og kigger på mig. Vi kigger på hinanden i et kort øjeblik, så lunter ulven roligt videre på tværs af vejen og snart forsvinder den ud i tågen. Det kan du se på billedet herunder, hvis du kigger godt efter.
 |
| Ulv i tågen på Borris Hede, den 23. februar 2025 |
En halv time senere fik solen mere magt og efterhånden blev sigtbarheden bedre. Da ser jeg omtrent 700 m ude på heden et par ulve tæt på nogle traner. Pludselig begynder begge ulvene at løbe væk fra tranerne, tranerne flyver op af bare forskrækkelse og snart sås et kobbel på 6 ulve i fuld galop. Det var stort at se.
Hvis du klikker her kan du se en video af ulvene i fuld galop og det rolige efterspil.
De 6 ulve kunne jeg herefter iagttage i mit teleskop på en lille bakkeø, hvor de solede sig og slog prutter, og da de efter en times tid var færdige med det, spredte de sig langsomt ud i landskabet.
Jeg selv forlod heden stille og roligt med en følelse af ærefrygt og taknemmelighed - du skulle have været dér.
 |
| Et ulvekobbel på Danmarks største hede, den 23. februar 2025 |
Selv om Annisette var glad for, at turbussen var stoppet i Jylland, så kan jeg fortælle, at Jylland også har sine bøhmænd - i hvert fald når det handler om ulve.
For nemheds skyld kan vi vælge at kalde én af disse bøhmænd for Inga.
Inga er landspolitiker og vil have ulvene udryddet i Danmark. Derfor rejser Inga rundt i Jylland og holder møder og fisker stemmer, for hun er en opportunist, der med politisk snilde opildner og bekræfter sin befolkning i, at de skal frygte ulven så meget, at den skal udryddes.
Resultatet er, at de fleste mødedeltagere går hjem fra møderne mere bange end de var, da de ankom.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der vil ske, hvis politiker-Inga i stedet fortalte befolkningen om det, videnskaben har dokumenteret. Så kunne jeg forestille mig, at nogle af lytterne måske ville gå hjem lidt mindre bange end de var, da de ankom.
Men Inga ved ikke hvad videnskaben ved om ulven og dens levevis, for hun har aldrig lyttet efter. Inga ved kun det, hun har lært som barn og det er, at ulven er det farligste dyr og uglen er det klogeste dyr.
Videnskaben kan fortælle os, at frygten ligger dybt begravet i vores urhjerne og når det kommer til ulve, er frygten i høj grad båret af uvidenhed om "den nye i klassen".
Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvad der ville være sket, hvis Inga havde været med mig på Borris Hede den 23. februar 2025 og dér set det, jeg så.
Det er ikke fordi jeg tror, at jeg ville have flyttet Inga en millimeter, men jeg tror måske, at Inga, på baggrund af det hun havde set med egne øjne, ville være taget hjem til sig selv, for dér at stille et par spørgsmål til sit spejl.
Følgende "samtale" foran spejlet, kunne tænkes at have udspillet sig hjemme hos Inga:
- Lille spejl på væggen der, hvem er smukkest i landet her, hvortil spejlet svarede: "Ingen i landet er så smuk som dig Inga". Så var hun tilfreds, for så vidste hun, at spejlet talte sandt og derpå stillede hun det næste spørgsmål.
- Lille spejl på væggen der, hvem er klogest i landet her, hvortil spejlet svarede: Ingen i landet er klogere end dig Inga, bortset fra uglen. Så var hun tilfreds, for så vidste hun, at spejlet igen talte sandt og derpå stillede hun et sidste spørgsmål:
- Lille spejl på væggen der, hvem er farligst i landet her, hvortil spejlet svarede: Ingen i landet er farligere end dig Inga når du til dine "aktive lyttere og seere" fortæller at: "ulven er meget farlig for mennesker og den kommer og æder jer, hvis den får en chance".
Ytringsfrihed er retten til at udtrykke sig, men ikke en pligt. Det er værd at tænke over i de her tider, hvor alt for meget bliver sagt, som burde være forblevet en halvfærdig tanke.
Ved Klostermølle i vestenden af Mossø sidder en gammel rødbrun natugle i sit hule træ og tænker sit og om natten kan man med mellemrum høre den sige: "hoooouh...ho'ho'ho'ho'hooooouh", for den kan ikke så meget andet.
 |
| Natugle i sit hule træ ved Klostermølle, den 6. februar 2025 |
