Fund af Østlig Hvepsevåge (genganger eller ej?) uden for artens normale udbredelsesområde

Med fundet af Danmarks første Østlig Hvepsevåge Pernis ptilorhynchus over Skagen den 1. maj 2025 blev min nysgerrighed vagt om, hvor sjælden arten er uden for dens normale udbredelsesområde og særligt i Europa.

Da det samtidig er blevet foreslået, at det danske fund sandsynligvis drejer sig om det samme individ, som sås i Finland i perioden 7. til 12. september 2024, er min nysgerrighed blot blevet endnu større. 

Med dette skriv vil jeg forsøge at få stillet min nysgerrighed.

Østlig Hvepsevåge adult hun, Nordstrand, Skagen den 1. maj 2025. Foto: Karsten Klausen

Min erfaring med Østlig Hvepsevåge var indtil maj i år begrænset til tilfældige observationer på Happy Island i Kina i maj 2007. Derudover vidste jeg ikke ret meget om arten og dens udbredelse.

Jeg vidste dog, at Østlig Hvepsevåge var set årligt og i stigende antal om efteråret på det berømte træksted i Batumi (Georgien) og om vinteren og i træktiden ved Eilat i det sydlige Israel. Dertil vidste jeg, at arten var set i Finland i 2024 og endelig kunne jeg huske, at der for flere år siden var blevet set en hybrid mellem Østlig Hvepsevåge og Hvepsevåge ved Falsterbo (Sverige).

Informationer til dette skriv har jeg primært hentet fra forskellige frit tilgængelige kilder på internettet. Særligt vil jeg fremhæve www.tarsiger.com og www.birdguides.com og www.eBird.org, samt flere artikler om førstegangsfund.

Jeg har næppe fundet oplysninger om alle fund, som kunne være relevant for dette skriv, men det er dog min opfattelse, at det jeg her præsenterer må være tæt på at give et retvisende billede af artens forekomst. Skulle du ligge inde med yderligere oplysninger, hører jeg naturligvis gerne om det.

Østlig Hvepsevåge Pernis ptilorhynchus består af 6 racer, hvoraf kun racen ssp. orientalis er trækfugl. 

Østlig Hvepsevåge ssp. orientalis er en langdistance trækfugl. Arten yngler i det centrale og sydlige Sibirien mod øst til Amurland, Sakhalin, nordlige Kina, Japan og Korea. Trækket går gennem Mongoliet, Kina og det østlige Kazakhstan til overvintringsområderne hovedsageligt i SØ-Asien, Indonesien og Filippinerne. Et stort antal fugle krydser Chokpak Passet i Kazakhstan om efteråret ca. 2000 km vest for kendte ynglepladser (BWP, Concise Edition, Vol. 1).

Udbredelsesområdet for Østlig Hvepsevåge ses på kortet herunder. 

Kilde. https://alexaitkenhead.co.za/crested-honey-buzzard-pernis-ptilorhynchus-a-new-record-for-south-africa/

Fund af Østlig Hvepsevåge i Europa (fraregnet Georgien, Cypern og Tyrkiet øst for Bosporus)

I "Europa" er der indtil nu i alt 7 fund og kun fra Finland er der mere end ét fund. 

• Italien (Messinastrædet) 18. maj 2011
• Grækenland (Lesbos) 2. maj 2018
• Tyrkiet (Istanbul) 23. april 2021
• Finland (Lappeenranta) 2. juni 2024 
• Finland (Parainen, Kirkkonummi, Inkoo og Espoo) 7. - 12. september 2024
• Malta 24. september 2024
• Danmark (Skagen) 1. maj 2025

Ved Falsterbo i Sverige sås en hybrid mellem Østlig Hvepsevåge og Hvepsevåge den 25. juni 2016. 

Fund af Østlig Hvepsevåge i Georgien, Cypern og Tyrkiet øst for Bosporus

I disse "grænseområder" til Europa ses arten stadigt hyppigere og særligt om efteråret ved Batumi øst for Sortehavet i betydeligt antal. Dato for første fund er angivet.

• Tyrkiet (Borcka i Øst-Tyrkiet) september 1979 (4. fund øst for Bosporus t.o.m. 2024)
• Georgien (Batumi) efteråret 2007 (>100 fund - se neden for)
• Cypern (Akrotiri) 21. oktober 2012 (11 fund t.o.m. 2024)

Alene i 2024 sås hele 92 eks. (inkl. mulige hybrider) på træk om efteråret ved Batumi i Georgien. Det var mere end dobbelt så mange, som den tidligere årsrekord, der blev sat året før.

Østlig Hvepsevåge i Mellemøsten, på den Arabiske halvø, i Afrika og længere østpå til artens normale udbredelsesområde

Første fund var i Israel (Eilat) den 14. maj 1994. Siden dengang er arten set i Israel i stigende antal på forårs- og efterårstræk og siden 2007 har Østlig Hvepsevåge regelmæssigt overvintret i området med flere individer. 

En tilsvarende udvikling er set i andre lande i Mellemøsten, på den Arabiske halvø og omkring den Persiske Golf og sågar i Østafrika. Følgende førstegangsfund har jeg kunnet finde frem: Iran (1999), Kuwait (2001), Bahrain (2013), Qatar (2014) og Iraq (2018).

Første fund i kontinental-Afrika er fra Egypten 9. maj 1996 og skal nok ses i sammenhæng med det, der er set i Israel. Første fund fra Østafrika er fra Kenya 26. september 2014.

På kortet herunder ses fordelingen af fund af Østlig Hvepsevåge på e-Bird t.o.m. 2024.

Kilde: www.eBird.org

Der er næppe tvivl om, at et øget fokus på Østlig Hvepsevåge samt bedre kendskab til bestemmelse af arten, er en væsentlig forklaring på det stigende antal fund uden for artens normale udbredelsesområde. 

Men der spekuleres også i, om arten er i færd med at udvide sit udbredelsesområde mod vest. Det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år.

Var den danske forårsfugl og den finske efterårsfugl det samme individ?

Dragtvariationen hos Østlig Hvepsevåge er generelt meget stor og den lyse "cinnamon-type" (som den danske og finske fugl) er ret almindelig, både hos juvenile og adulte fugle (Forsman D., 2016: Flight identification of raptors of Europe North Africa and The Middle East).

Forskellene mellem den danske og finske fugl er små, men de er der. Båndingen i undervingen afviger lidt de to fugle imellem, ligesom den sorte markering ved vingeknoen er tydeligst på den danske fugl. Dertil viser den danske fugl et tydeligt halsbånd. 

Disse små forskelle kan måske forklares med slidtage/afblegning og fældning. Det skal ses i lyset af, at den danske fugl var i frisk forårsdragt efter fuldstændig fældning i vinterkvarteret, mens den finske fugl var i slidt efterårsdragt og i begyndende fældning. 

Begyndende fældning inden efterårsstrækket er ret normalt for adult hunner af Østlig Hvepsevåge. Fældningen stilles i bero under selve efterårstrækket og fuldendes først i vinterkvarteret (Forsman D., 2016: Flight identification of raptors of Europe North Africa and The Middle East).

Oversiden på den danske fugl blev ikke fotodokumenteret. Fra Grenen blev det imidlertid bemærket, at fuglen havde en markant og skarpt afsat gråhvid U-tegning ved haleroden. Tilsvarende karakter ses tydeligt på den finske fugl på dette foto.

Ved sammenligning af fotos fra de to lande er det desuden min opfattelse, at den danske fugl er mere bredvinget og korthalet end den finske. Om dette er reelt, kan jeg ikke blive helt klog på, men hvis det er reelt, så har jeg lidt svært ved at forklare det alene på grund af slidtage og fældning. 

Jeg har gennemgået mange fotos af Østlig Hvepsevåge i bøger og især på internettet, men ingen steder har jeg fundet to eksemplarer af "cinnamon-typen", der ligner hinanden så meget, som tilfældet er med den danske og finske fugl.

Når det sammenholdes med artens store sjældenhed i vores nærområde, er der i min optik meget som taler for, at det skulle være det samme individ. 

Men indtil videre vil jeg lade spørgsmålet stå åbent og nøjes med at sige, at det muligvis er samme individ i Finland og Danmark.

Herunder finder du links til den finske fugl, samt det bedste foto af den danske fugl. 

Skulle du have kendskab til andre tilgængelige fotos af den finske fugl, hører jeg naturligvis gerne om det. 

Tak til Karsten Klausen og Anne-Marie Sloth for at stille deres fotos fra Nordstrand til rådighed.

Links til den finske fugl:

7. september 2024 Parainen (foto)

11. september 2024 Kirkkonummi (video)

11. september 2024 Kirkkonummi (foto)

11. og 12. september 2024 Inkoo og Kirkkonummi (foto)

De bedste fotos af den danske fugl fra Nordstrand og Grenen:

Østlig Hvepsevåge adult hun, Nordstrand, Skagen, den 1. maj 2025: Foto: Karsten Klausen

Østlig Hvepsevåge adult hun, Nordstrand, Skagen, den 1. maj 2025. Foto: Karsten Klausen

Østlig Hvepsevåge adult hun, Nordstrand, Skagen, den 1. maj 2025. Foto: Anne-Marie Sloth

Østlig Hvepsevåge adult hun, Nordstrand, Skagen, den 1. maj 2025: Foto: Anne-Marie Sloth

Østlig Hvepsevåge adult hun, Grenen, Skagen, den 1. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Østlig Hvepsevåge adult hun, Grenen, Skagen, den 1. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Østlig Hvepsevåge adult hun, Grenen, Skagen, den 1. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Østlig Hvepsevåge adult hun, Grenen, Skagen, den 1. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Østlig Hvepsevåge adult hun, Grenen, Skagen, den 1. maj 2025. Foto: Alex Sand Frich

Efterskrift

I dag den 23. juni 2025 fik jeg ID Handbook of European Birds (2024) af Nils van Duivendijk i fødselsdagsgave af min søde hustru. 

Det første jeg tjekkede var om Østlig Hvepsevåge var taget med i bogen og det var den. Til min overraskelse viste et foto på side 228 øverst til venstre en fugl med mange ligheder med den finske og danske fugl. 

Jeg fandt med lidt besvær ud af, at billedet var taget af Marc Guyt og ved en søgning på internettet fandt jeg ret hurtigt frem til, at billedet af taget på Happy Island den 13. maj 2016.

Du kan se det aktuelle foto ved at klikke her

En videre søgning ad "Marc Guyt sporet", førte mig frem til en stor samling fotos af Østlig Hvepsevåge og i blandt disse flere fotos af "cinnamon-typer" fra forskellige steder.

Den samling af fotos kan du se ved at klikke her

Det får mig nu til at tænke, at der måske findes mange individer af "cinnamon-typen", som har stor lighed med den finske og danske fugl og så bliver det rigtig svært at sige noget sikkert om sammenhæng mellem det finske og danske fund.