onsdag den 28. april 2021

Med albert på pinebænken

Once in a life-time

Den 17. april 2021 kl. 11.55 fløj en sortbrynet albatros helt uventet ind i mit teleskopfelt på Skagens Gren og fra da af var alt forandret - og jeg var sat på pinebænken i en uges tid. 

Mange tak til Christian Glahder og Jens Stålberg for at få lov at bruge deres foto i denne fortælling.

Optakten

Det hele tager sin begyndelse kl. 10.15 hvor der via Zello bliver meldt om springende pukkelhval ved Nordstrand fundet af John Frikke. På det tidspunkt var RoC og jeg (ASF) de eneste tilbageværende på Verdens Ende og indtil da havde hele vores fokus været på landtrækket af småfugle. Det ændrede sig prompte og fokus skiftede til Skagerrak. Her kiggede vi forgæves efter pukkelhvalen i 1 time og 40 minutter og da var modet til sidst ved at slippe op. 

Fundet 

Klokken 11.55 ser jeg helt uventet en stor havfugl lige bagfra, hvor den lavt over havet hang på den friske nordøstenvind. Jeg vidste i løbet af et kort øjeblik hvad det var jeg så, og udbrød højt sortbrynet albatros. De følgende 15-20 sekunder gik med at guide RoC til fuglen hvor værdifuld tid til at indprente kendetegn blev spildt, men vigtigst var det at få RoC med. Fuglene bevægede sig mod nordvest i retning af Nordstrand og RoC meldte den i alt 4 gange på Zello i de 3½ minut obsen varede lige indtil albatrossen forsvandt i varmeflimmer. Helt uventet sås den aldrig fra Nordstrand og så måtte vi forsøge at huske tilbage på hvad vi egentlig havde set.

Klik her for at høre: RoC melding på Zello

Vi så fuglen mest bagfra og mindre fra siden skiftevis i lav glideflugt på buede vinger og med indslag af langsomme og lidt elastiske vingeslag og op og ned flugt på typisk havfuglemanér. Kun to gange var den langt over horisonten i en typisk albatrosbue. Den var alene hele tiden men alligevel var det let at fastslå at den var klart større og mere langvinget end sule. En typisk albatros sås med meget lange slanke kuplede vinger der virkede kulsorte på overside og ryg i kontrast til kridhvidt hoved og kort hvidt bagparti afsluttet af mørk hale (ikke opfattet som kulsort). Næbfarve og tegninger på undervinge ikke set/fastslået med sikkerhed. Straks efter obsen spurgte RoC om jeg så næbfarven og jeg kunne kun svare: "det kan jeg ikke huske...". Men stemningen var høj.

ASFs feltskitse umiddelbart efter obsen i RoCs notesbog

Pinebænken

Håbet om at albatrossen skulle dukke op igen begyndte at svinde som dagene gik og jeg begyndte også så småt at kunne ane konturerne af en lille/sortbrynet skråstregs-albatros, selv om jeg på intet tidspunkt var i tvivl om at det vitterlig var en sortbrynet vi så. Men det er altså bare ikke altid nok for Sjældenhedsudvalget kan jeg fortælle...;-) 

Stor var min lettelse derfor om morgenen den 21. april, da jeg fik en opringning fra JHC om, at der var melding om, at Roger Eskilsson kl. 07.18 havde set en sydtrækkende sortbrynet albatros ved Hönö nær Göteborg ca. 70 km øst for Skagens Gren. Det viste sig desværre at den var set på stor afstand og derfor stadig uden fotodokumentation, men nu var håbet tilbage.

Den 22. april kl. 11.10 genfandt Christian Glahder albatrossen ud for Gilleleje, hvor den havde snydt alle på den svenske vestkyst. Christian lykkedes tilmed med at få fine foto af fuglen og jeg kunne mærke at de snærende bånd begyndte at løsne sig. Den sås herefter af mange resten af dagen, for det meste langt ude (ca. 5 km) i et område nord for Gilleleje, men i godt lys. Alle var så vidt jeg ved enige om bestemmelsen til sortbrynet albatros, men der manglede stadig god dokumentation af næb og undervinge.


Sortbrynet Albatros med Kullen som baggrund den 22. april 2021. Foto: Christian Glahder

Sortbrynet Albatros da den var tættest på Gilleleje den 22. april 2021. Foto: Christian Glahder


Forløsningen

Først den 25. april er der igen kontakt med albatrossen. Her genfindes den ud for Malmø midt på eftermiddagen, hvor den resten af dagen mest ses på stor afstand i nærheden af Saltholm. Men ved en lejlighed kommer den tæt forbi Ön ved Limhamn og her lykkes det for Jens Stålberg at få nogle super gode foto som fejer alle "MacDonaldprocenter" af banen. Ikke flere skråstreger i denne sag.

Sortbrynet Albatros, Ön ved Limhamn den 25. april 2021. Foto: Jens Stålberg

Sortbrynet Albatros, Ön ved Limhamn den 25. april 2021. Foto: Jens Stålberg

Epilog

Den 26. april sås fuglen flere gange fra Malmø-området i retning mod Saltholm og ved sidste observation blev den jagtet af havørne. Dens skæbne er i skrivende stund uvis.

Tilbage står nu om det er en genganger eller en ny fugl i dansk/svenske farvande. RoC er klar med en frisk melding på facebook og finske Mika svarer på tiltale: 



End of story.

3 kommentarer:

  1. Enig i, at det sandsynligvis er en ny fugl. Den immature fugl i Kattegat, fra 2017, kunne det eventuelt være, men mon ikke denne ville vise mere gulorange næb?

    SvarSlet
  2. Näbbfärgen är lite svår. På mina bilder tycker jag den är mer "köttfärgad" än den var i verkligheten då den var mer gul. Den ser lite gulare ut på bilden där den är ovan horisonten. Tyvärr blev den väldigt överexponerad när den var nere i vågdalarna och det är möjligt att redigeringen inte gör fågeln riktigt rättvis. Jag kommer lägga lite mer tid kommande helg på mina bilder.

    Trevlig text och sammanställning! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentarer Jens. Jeg vil meget gerne høre hvad du når frem til med hensyn til næbfarven. Mvh Alex

      Slet