torsdag den 4. januar 2024

"Hvidvingede måger" kan godt drille

Finn Salomonsen skrev følgende om Hvidvinget Måge i "Fuglene i menneskenes land" fra 1979: "For det første er Hvidvinget Måge den eneste fugleart, som udelukkende er knyttet til Grønland og overhovedet ikke findes andre steder i verden. For det andet er den højst mærkelig derved, at man som regel slet ikke kan kende den, i så forbløffende grad ligner den Gråmågen".

Sådan er det ikke længere, men "hvidvingede måger" kan dog stadig drille. Især når vi gerne vil bestemme Hvidvinget Måge til nominatformen fra Grønland eller en af de to racer i Canada.

Med udgivelsen af P. J. Grants "Gulls a guide to identification" fra 1982 blev vi efterhånden meget klogere på bestemmelse af måger og herunder også de "hvidvingede måger" fra Arktis.

Fra dengang husker jeg særligt én fugl fra 1983 som i flere år gav anledning til spekulation og genovervejelse (foto 1). Fuglen rastede på en mark i Nørre Lyngvig, hvor jeg dengang boede. 

Fuglen sås i dagene 13.-17. februar og blev bestemt til Hvidvinget Måge Larus glaucoides pga. størrelse og proportioner (lange vinger og lille rundt hoved), men med et afvigende "Gråmåge-næb". 

Jeg husker, at jeg drøftede fuglen med KMO i slutningen af 80erne, hvor vi dengang var enige om, at fuglen måtte være en Hvidvinget Måge på trods af det afvigende næb. 

Foto 1. Hvidvinget Måge 2K, Nørre Lyngvig, 13. februar 1983

I mange tilfælde er det ret ligetil at "bestemme" Hvidvinget Måge til race i Danmark, for langt de fleste er typisk tegnet og proportioneret som fugle fra Grønland. Det gælder fx for fuglen vist nedenfor, der er lille med et lille næb, lavstammet og med lange kridthvide håndsvingfjer (foto 2).

Foto 2. Hvidvinget Måge 3K med karakterer af nominatformen ssp. glaucoides, Hvide Sande havn 5. februar 2012

Ind imellem optræder der dog fugle, der er så afvigende fra nominatformen fra Grønland, at man må overveje om afvigelserne ligger inden for variationen, eller om det måske kan være en af de to sjældne nordamerikanske racer, henholdsvis den mørkeste form Thayers Måge ssp. thayeri eller mellemformen Kumliens Måge ssp. kumlieni

Når vi taler om racer af Hvidvinget Måge, skal man gøre sig klart, at der ikke er klare grænser mellem de 3 racer. Det er en glidende overgang fra de lyseste i Grønland til de mørkeste i Canada, hvor Kumliens Måge er mellemformen. Det betyder selvklart, at man skal udvise forsigtighed ved bestemmelse af Hvidvinget Måge til race uden for dens normale udbredelsesområde og særligt svært bliver det når vi har at gøre med en mellemform.

Et eksempel på en "umulig" mellemform kunne være nedenfor viste robuste og stornæbbede Hvidvinget Måge (foto 3). Fuglen har mørke skafter i de ikke ren hvide håndsvingfjer og den er ikke så hvid i dragten som en typisk 3K ssp. glaucoides fra Grønland ville være. En sådan kunne måske være i den lyse end af spektret for ssp. kumlieni

Bemærk i øvrigt, at denne fugl optrådte under en invasion af Hvidvinget Måge fra Canada i Vesteuropa.

Foto 3. Hvidvinget Måge 3K, Hvide Sande den 31. januar 2012

De to nordamerikanske racer er meget sjældne i Danmark med henholdsvis 2 og 7 fund. Heraf blev henholdsvis 1 og 5 af fundene gjort i invasionsåret 2012 (J. S. Christensen m.fl., 2022: "Systematisk oversigt over Danmarks fugle 1800-2019").

Jeg har kun set en sikkert bestemt Kumliens Måge i Danmark og det var i Hirtshals havn den 3. marts 2012 (foto 4+5). Selv om mange andre end jeg så fuglen den 3. marts 2012, er fundet ikke godkendt af SU fra den dato. Dermed er den heller ikke omtalt i ovenfor nævnte systematiske oversigt fra 2022. Det må bero på en fejl da fuglen, så vidt jeg kan bedømme, er identisk med den fugl fra 21. januar 2012, der er vist med foto i SU-rapport nr. 46 i Fugleåret 2014.

Foto 4. Kumliens Måge 4K, Hirtshals havn, den 3. marts 2012

Foto 5. Kumliens Måge 4K, Hirtshals havn, den 3. marts 2012

Afvigelser hos "hvidvingede Måger" kan naturligvis også skyldes, at der fx er tale om en hybrid eller som herunder, en fejlfarvet dansk ynglefugl (foto 6+7+8). Fuglen er en "fortyndet"/diluted Sølvmåge, der de seneste to vintre et set ved Skudehavnen i Vejle. Bemærk at fuglen har mørkt øje, hvilket er usædvanligt for en adult fugl.

Foto 6. Diluted adult Sølvmåge, Skudehavnen, Vejle, den 7. december 2023

Foto 7. Diluted adult Sølvmåge, Skudehavnen, Vejle, den 19. november 2022

Foto 8. Diluted adult Sølvmåge, Skudehavnen, Vejle, den 7. januar 2024

Introduktion ovenfor fører frem til en gådefuld og afvigende Hvidvinget Måge, som jeg fandt i Hvide Sande den 27. december 2016. Fuglen sås på 6 datoer i perioden 27. december 2016 til 29. april 2017 (foto 9-25). 

Fuglen blev dengang bestemt til 4K Hvidvinget Måge med afvigelser. Siden da har jeg ind imellem spekuleret på, om fuglen mon vil kunne bestemmes til ssp. kumlieni, for i mine øjne, er den ikke lige efter bogen for den grønlandske nominatform.

Foto 9. Hvidvinget Måge 3K, Hvide Sande, den 27. december 2016

Foto 10. Hvidvinget Måge 3K, Hvide Sande, den 27. december 2016

Foto 11. Hvidvinget Måge 3K, Hvide Sande, den 27. december 2016

Foto 12. Hvidvinget Måge 3K, Hvide Sande, den 27. december 2016

Foto 13. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 5. februar 2017

Foto. 14. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 5. februar 2017

Foto 15. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 18. februar 2017

Foto 16. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 18. februar 2017

Foto 17. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 29. april 2017

Foto 18. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 29. april 2017

Foto 19. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 29. april 2017

Foto 20. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 29. april 2017

Foto 21. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 29. april 2017

Foto 22. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 29. april 2017

Foto 23. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 29. april 2017

Foto 24. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 29. april 2017

Foto 25. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande den 29. april 2017

Fuglen var lille og smånæbbet i direkte sammenligning med Sølvmåge, men decideret bette var den nu ikke. Allerede første gang jeg så fuglen, hæftede jeg mig ved den mørke hale i kontrast til hvidlig overgump og adult farvet ryg, meget slidte spraglede vinger, spraglet krop og måske også lidt korte vinger på den stående fugl. I flugten virkede den proportioneret som en typisk Hvidvinget Måge. 

Afhængig af belysning viser nogle foto helt hvide håndsvingfjer, mens det på andre foto ser ud til, at der er mørke tegninger i de yderste håndsvingfjer. Måske er det falske skyggevirkninger pga. lav sol. Endelig bemærkes det på foto, at der er mørke nister i øjet.

Kumliens Måge er særligt udbredt i det østlige Canada på Baffin Island og derfor kaldes racen også for Baffinmåge. Havde jeg set Hvide Sande-fuglen i Grønland eller nærmere dens normale udbredelsesområde, havde jeg nok ikke tøvet med at kalde den for en Hvidvinget Måge med karakterer af ssp. kumlieni.

Grunden til at jeg tøver er, at fuglen ikke har lige så tydelige tegninger i hånden som fuglen fra Hirtshals i 2012.

Min erfaring med ssp. kumlieni er begrænset til Hirtshals-fuglen i 2012 og ca. 25 i Nuuk i perioden 1994-1997, hvor jeg dengang boede dér.

Der blev ikke set Kumliens Måge i Danmark i vinteren 2016/17 i følge Systematisk Oversigt over Danmarks fugle 1800-2019.

Har du fået lyst til at gå et spadestik dybere, kan jeg varmt anbefale Henrik Haaning Nielsens spændende og lærerige artikel efter invasionen i 2012 - klik her.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar