tirsdag den 2. december 2025

Fra glemmebogen til eftertiden - Gåsegrib

Friggens blog er sidst med det første og først med det sidste. I år er det 13 år siden den første Gåsegrib i 26 år blev set i Danmark. Det var dengang det 4. fund i Danmark og nu er det næsten glemt.

Arkivfoto: Gåsegrib glider retur over Skagen den 6. juni 2021. Foto: Alex Sand Frich

Det var Peter Lafrenz der opdagede gribben, da den fløj ind i Danmark ved Møllehus. Det skete den 14. juli 2012 kl. 14.40 ved den tyske grænsebutik "Calle". Peter og jeg så kun gribben, fordi Peter skulle købe 6 rammer danskvand til hans fru Annette.

Peter´s originale feltnoter udarbejdet i Skast Mose ca. 6 timer efter observationen

Fundet af gribben blev den samme dag omtalt i mange af de landsdækkende medier takket være Rolf Christensen, der altid var vaks på tasterne til Ritzaus Bureau, når en sjælden fugl gæstede Danmark.

Et par nyhedseksempler fra 2012 efter en simpel google-søgning foretaget den 1. december 2025

Fundet blev forelagt DOFs sjældenhedsudvalg (SU) og efterfølgende forkastet begrundet i artens store sjældenhed i Danmark og ringe observationsomstændigheder (det sidste kan vi ikke gøre noget ved). 

En afgørelse, som Peter og jeg fandt acceptabel, set med datidens briller, selv om der for os ikke var skyggen af tvivl om bestemmelsen. Vi havde begge stor erfaring med Gåsegrib fra udlandet.

Fundet er i mine øjne langt mere interessant end blot én linje i SU-rapporten i Fugleåret 2012 under "Forkastede sager", hvor der står: "Gåsegrib Gyps fulvus, 2012: 14/7, Møllehus, Tønder (SJ) trk." 

Derfor denne fortælling fra glemmebogen, da jeg mener fundet fortjener en "genfortælling" set med nutidens briller, så eftertiden kan bedømme ud fra det.

-----------------------------------------------

Indtil 14. juli 2012 var der 3 fund af Gåsegrib i Danmark:

1858     Forsommeren, Katholm, Djursland (skudt)
1985     22-25/5 Gjerrild, Skagen og Dronninglund Storskov (samme individ) senere fundet døende af 
             fiskere den 2/6 i Hohwachter Bucht i Slesvig-Holsten
1986     2-11/10 Langeland og Als (samme individ) også set i Sverige inden den kom til Danmark.

Efter år 2000 var observationer af Gåsegribbe nord for artens normale udbredelsesområder blevet stadigt hyppigere og større flokke blev set i Tyskland, Holland og Belgien. Medio juni 2007 sås der rekordmange i Belgien (ca. 200) og Holland (120-180) og de største flokke var på hhv. 94 og 61 fugle. 

Da vi nåede 2010erne var det derfor ikke uventet, at der igen ville dukke en Gåsegrib op i Danmark.

Fundet ved Møllehus i 2012 kom som tidligere nævnt 26 år efter det seneste fund i Danmark. Allerede året efter i 2013 sås der igen Gåsegrib i Danmark og endda to forskellige fugle og fra og med 2016 er arten blevet set hvert eneste år, bortset fra 2018. Fundene fordeler sig således:

2013 (2 fund):    14-15/6 Kåstrup, Skive; 27/8 Rødovre
2016 (2 fund):    21/6-21/7 Lolland Falster; 24-28/6 Himmerland (flere lokaliteter op til 34 eks)*
2017 (2 fund):    25/6-9/7 Lolland Falster; 4/7 Langeland
2019 (1 fund):    23/5+6/6 Skagen + Dybvad
2020 (1 fund):    25-30/6 Vestjylland
2021 (1 fund):    5/5-22/7 Skagen + Samsø
2022 (1 fund):    29/5-20/6 Fyn + Østjylland
2023 (1 fund):    27/4-15/5 Mange steder i Jylland
2024 (2 fund):    21/6 Sønderjylland; 3/7-28/8 Lolland Falster

*I SU-rapporten for 2016 skriver SU følgende: "Årligt ses flokke på op til 100 fugle af fortrinsvis yngre gåsegribbe i Tyskland, Holland og Belgien på spredningstræk mod nord i maj-juni. Dette skyldes utvivlsomt, at den spanske bestand af gåsegrib er gået markant frem i de senere år og nu tæller mindst 17.500 par".

Arkivfoto: 14 Gåsegribbe og 1 Musvåge, Vesterris Plantage, den 26. juni 2016. Foto: Alex Sand Frich

Sommeren 2012 var kølig, men det ændrede sig kortvarigt den 14. juli 2012 netop da gåsegribben passerede den dansk/tyske grænse ved Møllehus. Rolf Christensen skrev dengang følgende om vejret på dofbasen: 

"Da DMI-målestationen nær Tønder når de imponerende (for sommeren 2012!) 24grC, er Peter Lafrenz, Ejby per København, og SU-medlem Alex Sand Frich, Tørring, ved at grænsehandle i Tyskland nær Aventoft...Da spotter PLAF en hængehåndet, stor rovfugl, som han og ASF sekunder efter bestemmer til en Gåsegrib...Med den kølige vejrudsigt fremover, er der nok større chance for, at denne ådselsæder bliver genfundet på et dødt får i Vadehavsregionen i løbet af de kommende dage frem for, at jeg ser den over mit hus på Hvidefyrvej 4 i Skagen..."


Vores beretning til SU og SUs forkastelse følger herunder.

----------------------------------------------------

Til SU

Beretning om fundet nedfældet den 15. juli 2012 efter hjemkomsten.

Feltnoter (Peter´s) nedfældet i Skast Mose den 14. juli 2012 ca. 6 timer efter observationen.

Vinden var SV 5-7 m/s, lunt og let skyet.

Optik: Peter Leica 10x42 og Alex Swarovski 8½x42".

Beretning om fundet af Gåsegrib den 14. juli 2012 v/Møllehus

"En weekendtur til SV-Jylland tog sin begyndelse lørdag den 14. juli 2012 kl. 08.30 ved Margrethe Kog. Efter at vi (Alex Sand Frich og Peter Lafrenz) med succes havde fundet en meget stedfast Terekklire på forlandet ved grænsevejen, fundet af Andreas Bruun Kristensen allerede den 10. juli, kørte vi til Nørresø syd for Tønder.

Peter havde modvilligt lovet at tage 6 rammer danskvand med hjem til fru Annette, så efter et kort besøg ved en meget vandfyldt Nørresø, hvor vi dog så en sølvhejre, kørte vi over den dansk/tyske grænse ved Møllehus og gjorde holdt ved den allerførste tyske grænsebutik ”Calle”. Rent spild af tid var vi enige om. Peter fik overstået sine indkøb og derefter fik vi lidt mad på P-pladsen uden for butikken, nu da vi var så godt i gang med at spilde tiden. Da vi skal til at bryde op ca. kl. 14.40 udbryder Peter: ”Hvad er det for en rovfugl?” og peger skråt op i luften mod nord – og kort efter siger han: ”er det en stork?” pga. den lidt sære kuplede vingeprofil. Alex leder forgæves efter fuglen, sekunderne går og Peter prøver febrilsk, at udpege fuglen for Alex, men stedbeskrivelsen var alt for dårlig til at Alex kunne finde den. Over lygtepælen i en mørk sky – hva’ når der lige er 3 lygtepæle!!! Alex bliver lidt febrilsk og en anelse småsur over Peters dårlige stedbeskrivelse, og vrisser i kampens hede, men det har vi glemt nu.

Så der går kostbar tid (vel 15-20 sekunder) før Alex finder den nordtrækkende fugl, der stille og roligt glider længere væk fra os. Fuglen er da omtrent 1 km væk og vel hundrede meter oppe. Den kunne i hvert fald akkurat ses uden kikkert og iagttages nu af os begge i håndkikkerterne. Da Peter opdagede fuglen var den passeret hen over os og var nok tæt på den dansk/tyske grænse. Målt på satellitfoto ligger landegrænsen ca. 200 meter nord for det sted vi stod. Fuglen fløj mod nord måske med en lille streg til nordøst og dermed vest om Nørresø og Tønder i Danmark.

Da Alex fik fuglen i kikkerten opfatter han den som en stor lys ørn og tænker straks havørn. Men hurtigt går det op for ham, at vingestillingen er forkert. Den kuplede vingestilling leder Alex’s tanker hen på stor skrigeørn (en sådan var nemlig set i området for et par uger siden). Set i bakspejlet var det var dog et ret dårligt forslag, da fuglen jo fra start blev opfattet som ret lys! Peter synes da også at fuglen er alt for stor og spørger lidt søgende: ”Den har vildt lange fingre, kan det være en grib?” Alt dette var sket hvor vi kun så fuglen bagfra og glidende stadig længere væk fra os, og uden at den tog så meget som et enkelt vingeslag eller et forsigtigt drej til siden.

Nu ser vi til vores lettelse at fuglen ligger an til at skrue og spændingen stiger mærkbart. Da fuglen vender rundt første gang bliver Alex forvirret og nok lidt forskrækket, for den har slet ikke en silhuet af en skrigeørn, som forventet. I et splitsekund kan Alex ikke fortolke sit synsindtryk og mærker en sær mathedsfornemmelse – sådan lidt luften ud af ballonen-agtig – lige indtil Peter råber GÅSEGRIB – DET ER EN GÅSEGRIB! Først da er der enighed om, hvad vi ser.

Peters bestemmelse faldt prompte da gribben drejede rundt, men han var også parat og vidste det jo nok inderst inde et stykke tid før. Da gribben drejede rundt afslørede den en meget lys ryg og overvingedækfjer i kontrast til mørke svingfjer og hale. Dette sammenholdt med fuglens silhuet, og den karakteristiske særegent kuplede vingeprofil afgjorde let sagen for os. Undersidens farvefordeling kunne vi ikke fastslå ud over at vi til at begynde med kunne se, at den var lys. Da fuglen sås dreje rundt så den bare mørk ud på undersiden, fordi den lå i skygge.

Der var ikke tale om rigtig kredseflugt for at vinde højde med højt hævet vingestilling alá kongeørn. Når gribben drejede rundt havde den samme vingestilling som under glideflugten, hvilket er det man ser ved fødesøgende svæveflugt. Og det var måske i virkeligheden lige præcis det vi så – en gåsegrib, der ledte efter mad. Dette er først gået op for os her dagen efter.

Efter gribben drejede rundt anden gang besluttede Alex sig for at satse alt og løb resolut over til bilen som holdt parkeret 30-40 meter væk for at få fat i sit teleskop i bagagerummet. Situationen blev lidt tumultagtig, da folk omkring os begyndte at råbe og spørge: ”Hvad ser I – hvad sker der?” Peter mistede gribben, da den igen gik i glid og resten af tiden løb han forvildet rundt på P-pladsen med en fyldt indkøbsvogn med dansk vand (og en enkelt flaske rødvin!) for at finde Alex med teleskopet.

Alex’s teleskop-sats gik bare helt galt. Han fandt ganske vist gribben kredsende igen i håndkikkert, men de to første forsøg på at fange den i teleskopet mislykkedes og først da gik det op for ham at fokuseringen var helt gal. Herefter fik han hurtigt stillet skarpt på nogle fjerne træer og kunne straks fange gribben – blot for at konstatere, at den nu igen bare gled bort for til sidst at tabe lidt højde og forsvinde bag nogle træer. Nok et sted mellem 3-5 hektiske minutter var forbi. Hvordan syntes vi selv det var gået? Tja, konklusionen er vel, at selv garvede fuglefolk kan blive overrumplet på en lun sommerdag med bordershopping, pølser og pommes frites.

Vi fik os ret hurtigt samlet sammen og varerne i bilen for at køre til Nørresø i håb om at gribben var landet dér. Her mødte vi Gert Lystrup og hans kone fra Als. De havde ikke bemærket uro blandt fuglene i Nørresø og desværre heller ikke set noget som helst stort i luftrummet, men som Gert sagde: ”vi har heller ikke kigget op”.

Gribben meldes nu ud på Birdalarm og via Rolf Christensen på de andre to meldesystemer, og vi tager tilbage til marsken med håb om at den sad dér og savlede over et dødt får. Men ak.

Grib dagen

Med venlig hilsen brødrene Grib
(EkstraBladet havde oversat Rolf’s nyhedstekst, så 2 birdere blev til 2 brødre!!!)

Alex Sand Frich & Peter Lafrenz

P.s.: Der er set op til 3 gåsegribbe i det nordlige Holland denne sommer. Indtil 9. juli 2012 sås stadig én i det nordlige Holland og den 9. er der tegn på at den da flyttede længere mod øst mod den tyske grænse. Næste obs. i Holland er fra den 18. juli. I NV-Tyskland sås en gåsegrib i perioden 5.- 12. august. Dette blot nævnt for at eftertiden kan vide at der optrådte gåsegribbe andre steder i NV-Europa i sommeren 2012".


Afgørelse/forkastelse fra Sjældenhedsudvalget modtaget den 12. april 2013

SU-sag nr. 197-2012

Gåsegrib, trk.

14/7 2012, Møllehus (grænsen), (SJ)

"Kære Alex og Peter,

Tak for beskrivelsen af jeres Gåsegrib ved Møllehus i juli 2012. Som I sikkert kan forestille jer er det en af den slags sager som det er meget frustrerende at skulle behandle og træffe en rigtig afgørelse i. På den ene side er vi ikke i tvivl om, at I som meget erfarne observatører har bestemt fuglen korrekt. På den anden side må vi også konstatere at forholdene kunne have været betydeligt bedre end beskrevet i jeres reelle og ærlige redegørelse af omstændighederne under observationen.

På baggrund af artens store sjældenhed i Danmark har SU valgt at stille krav om, at en beskrivelse af Gåsegrib skal indeholde detaljer om hoved og halskarakterer, grundig dragtbeskrivelse af både overside og underside og sikker bedømmelse af størrelse og proportioner. Den skal med andre ord være set rigtig godt.

Som det fremgår af jeres beskrivelse tillod omstændighederne ikke at I kunne se egentlige detaljer om hoved/hals og dragt. Vores frustrerede afgørelse er derfor, at vi ikke kan godkende fundet på baggrund af den foreliggende dokumentation.

Vi håber og tror, at I har forståelse for vores beslutning.

På sjældenhedsudvalgets vegne

Venlig hilsen

Knud Pedersen"