Brilleterner i Europa 2010-2024

Brilleternen Onychoprion anaethetus er udbredt i Caribien, Vestafrika, Det Røde Hav, Indiske Ocean og Stillehavet, hvor arten typisk yngler på mindre isolerede øer. Uden for yngletiden spreder arten sig ud i de tropiske havområder omkring ynglepladserne, hvor den typisk opholder sig langt fra land. 

Brilleternen er en sjælden gæst i Europa. Men hvor sjælden er den mon og hvordan passer et fund fra Vejle Fjord i 2024 ind i den sammenhæng? 

Det vil jeg prøve at finde ud af ved at se på fund i Europa i de seneste 15 år.

Den 15. august 2024 sås en Brilleterne for fjerde gang i Danmark nogensinde. Det var i Vejle Fjord mellem Rosenvold og Trelde Næs og det var 17 år siden arten sås sidste gang i Danmark. 

Fundet gjorde mig nysgerrig på, hvor sjælden arten er. Indtil da havde jeg regnet med, at Brilleternen var en årlig gæst i Europa med flere eksemplarer.

Brilleternen i Vejle Fjord ved Rosenvold, den 15. august 2024. Foto: Lars Nielsen & Alex Sand Frich

For at undersøge det, har jeg hentet data fra Birdguides.com og Tarsiger.com. Jeg har medtaget alle observationer fra land og nærliggende småøer, mens obs fra øer eller skibe flere hundrede kilometer ude i Atlanten er udeladt. Til eksempel er fund fra de portugisiske øer Azorerne fravalgt.

De to datakilder er formentlig ikke helt dækkende i perioden, så derfor kan det her kun blive et forhåbentlig kvalificeret indtryk af forekomsten i Europa. Til eksempel undrer det mig, at jeg ikke er stødt på en eneste observation fra Middelhavet i de sidste 15 år. Kan det mon være rigtig?

I tabel 1 repræsenterer 1-tallet i kolonnen "antal fund", at der er tale om det første fund af ét individ. Efterfølgende fund af samme individ regnes derimod som nul-fund. Det kan fx være individer som flytter rundt mellem forskellige lokaliteter og lande i det samme år, eller individer der kommer tilbage til den samme lokalitet år efter år. Disse fund medregnes altså ikke som nye fund, uanset hvor mange lande, lokaliteter eller år, det drejer sig om. 

I tabel 1 er alle fund omtalt (inkl. kendte "flytte-terner" og "gengangere"). De navngivne lokaliteter i tabel 1 er dem, der er vist på det efterfølgende prikkort. Af bemærkningerne i tabel 1 fremgår det, hvorfor nogle af fundene er medtaget som fund (1) eller nul-fund (0).

Uden adgang til primærdata eller de fleste landes sjældenhedsrapporter, har det været umuligt at afsløre alle "gengangere". Særligt gælder det for alle fund i Frankrig i 2022, der så vidt jeg kan bedømme let kan have drejet sig om det samme individ i alle tilfælde.

Fund af Brilleterne i Europa 2010-2024 med bemærkninger

På prikkortet herunder fremgår alle lokaliteter jf. tabel 1. Dog har jeg undladt en prik for fundet ved Hamningsberg på Varagerhalvøen i Nordnorge. Fundet er udeladt for at kortet ikke skulle blive alt for småt at kigge på.

Fordelingen af fund af Brilleterne i perioden 2010-2024. Kilder: Birdguides.com og Tarsiger.com

Renset for sikre og meget sandsynlige "gengangere" og "flytte-rundt-terner", har der været 18 fund i Europa i de seneste 15 år (tabel 1). 

Af tabel 2 herunder fremgår det, at der er set Brilleterne i alle årene bortset fra 2011, 2012, 2015, 2016, 2017 og 2021.

Tabel 2. Årsfordeling af de 18 fund af Brilleterne i Europa 2010-2024

For at danne sig et tilfredsstillende billede af antallet af fund i Europa, er det nødvendigt at gå lidt bag om tallene. 

I 2024 er det påvist, at en returnerende fugl (genganger) på den franske ø Île aux Moutons foretog en lang "rejse" under dens ophold på øen. Mellem den 23/5 og 23/6 fløj den gennem den Engelske Kanal og videre op langs Storbritanniens østkyst til øen Coquet Island, hvor den opholdt sig i 2 uger. Derefter returnerede den samme vej tilbage til Île aux Moutons. Den sandsynlige rute (mit gæt) frem og tilbage gennem den Engelske Kanal giver en t/r rejse på 2500 - 3000 km og blev tilbagelagt på blot 2 uger.

Det er tankevækkende, at jeg kun har fundet ét eksempel på, at der er set Brilleterne på to lokaliteter på den samme dato. Det var den 9/7 2013, hvor der både sås Brilleterne i Storbritannien på Farne Island og i Frankrig ved L'Aiguillon-sur-Mer, Vendée (Kilde hhv. Birdguides.com og Tarsiger.com).

Dette kunne tyde på, at der kan være flere "gengangere" i spil, end man umiddelbart skulle tro. Det har i hvert fald fået mig til at tænke, at selv mindre oplagte fund som 26/7-14, 10-15/6-22 og 6-9/8-23 kan være "gengangere" (Se bemærkninger i tabel 1). 

Så hvem ved, måske er det bedste bud i virkeligheden 15 fund på 15 år i Europa svarende til blot ét nyt fund i gennemsnit per år. 

Månedsfordeling af de 18 fund fremgår af tabel 3 herunder. I tabel 4 er returnerende fugle (gengangere) taget med og her ses det, at disse fugle ankommer ret tidligt (juni 2014, maj 2023 og maj 2024 - se også tabel 1).

Tabel 3. Månedsfordeling for ankomst af de 18 fund af Brilleterne i Europa 2010-2024

Tabel 4. Månedsfordeling for ankomst inklusiv "gengangere" af Brilleterne i Europa 2010-2024

Det er ret klart, at Brilleternen er en "sommerfugl" og det falder i øvrigt rigtigt godt sammen med de 4 danske fund, som alle ligger inden for perioden 15. juli til 15. august. 

Til tabel 3 og 4 skal det bemærkes, at fundet i december drejer sig om en afkræftet fugl, som døde. Fundet i januar drejer sig om en dødfunden fugl, så måske kan den være død før januar.

Når alt dette er sagt, så står jeg tilbage med spørgsmålet om, hvordan den danske Brilleterne i Vejle Fjord passer ind i forekomstbilledet i Europa. 

For var Rosenvold-fuglen en "ny" fugl eller var det en "genganger" i et europæisk perspektiv? 

Et helt sikkert svar finder vi naturligvis aldrig. Men mit bedste bud er, at det meget vel kan have været den "omvandrende" Fransk/Britiske fugl fra Île aux Moutons og Coquet Island (se placeringen på kortet herunder) ud fra følgende betragtninger:

• Vi ved, at den pågældende Brilleterne ankom til øen Île aux Moutons i det vestlige Frankrig den 23. maj 2024 for tredje år i træk, så den vidste helt sikkert hvor den var. 
• Vi ved, at den pågældende Brilleterne allerede dagen efter sin ankomst tog videre op igennem den Engelske Kanal og ind i den vestlige del af Nordsøen og nordpå til øen Coquet Island.
• Vi ved også, at den pågældende Brilleterne 14 dage senere tog tilbage til øen Île aux Moutons i Frankrig, formentlig ad den samme rute, som den tog på opturen.
• Vi ved (omtrent), at der i gennemsnit ankommer én "ny" Brilleterne til Europa om året, så derfor må chancen for en "ny" europæisk fugl i 2024 nok være lig med eller måske endda mindre end "risikoen" for en "genganger".

Île aux Moutons er prik-markeret mod SV, Coquet Island mod NV og Rosenvold mod NØ.

Min antagelse er altså at Brilleternen, efter den forlod Île aux Moutons den 24. juli, drog på en 3 ugers rejse mod nordøst op igennem den Engelske Kanal og videre ind i Nordsøen. En tur den for en stor dels vedkommende har kendt til i forvejen.

Hvordan og hvornår den havnede i indre danske farvande for til sidst at gå i "fælden" ved Rosenvold i Vejle Fjord den 15. august, er mindre klart.

Jeg ved, at der den 12. august var det smukkeste varme sommervejr i Jylland. Det ændrede sig dog brat den 13. og 14. august, hvor der til tider kom ret voldsomt uvejr med lyn og torden ind over Danmark fra sydvest.

Det ved jeg især fordi Yvonne og jeg cyklede Ringkøbing Fjord rundt den 12. til 13. august. Det var en kæmpe fornøjelse på førstedagen og mildest talt træls på anden dagen, hvor vi fik en strid modvind fra SØ med regn. De sorte skyer med tordenvejret gik syd om os da vi var på Ringkøbing-kanten. 

Den 14. var jeg ved Rosenvold fra morgenstunden, men allerede kl. 07.49 måtte jeg give fortabt. I mine noter har jeg skrevet: "En tordenfront nærmer sig fra SV". 

Da Brilleternen dukkede op om morgenen den 15. august var det i diset vejr og svag vind fra vest.

Tordenluft kan på forkanten "flytte" fugle - det har vi fuglefolk set mange gange - og det er derfor mit gæt at Brilleternen, mere eller mindre frivilligt, kan være blevet presset på afveje af uvejret i dagene op til den 15. august.

Om Brilleternen ligefrem er blevet presset til at flyve tværs over Jylland for derefter at havne i "fælden" i Vejle Fjord er måske lidt for spekulativ, men umuligt, det tror jeg ikke det er.

En mere nærliggende tanke er naturligvis, at Brilleternen tog turen op igennem Nordsøen til Skagerrak og dér rundede Skagens Gren for at søge sydpå i Kattegat indtil den havnede i "fælden" i Vejle Fjord. 

Hvis du er stødt på fejl i denne fortælling eller har kendskab til andre relevante oplysninger, hører jeg meget gerne fra dig.

Indtil da vil jeg blot konstatere, at Brilleternen er sjældnere i Europa, end jeg troede.

Vi ses derude.