torsdag den 20. marts 2025

Fugle og folk i Skagen i maj 2016

Forårsjævndøgn. I dag er det den 20. marts 2025 og dermed starten på det astronomiske forår. Foråret har været ventet med stor længsel og fortsætter indtil den 21. juni.

Denne fortælling er tænkt som en appetitvækker til alle som påtænker at besøge Skagen i foråret 2025.

Det er samtidig en "gen-"fortælling/nyfortolkning af mine små daglige opslag på facebook i maj 2016, hvor jeg havde en måneds orlov fra mit daværende arbejde i Naturafdelingen i Vejle Kommune. 

God fornøjelse.

Mest brugte obs-poster øst for Skagen by i 2016. Luftfoto 2018 fra Danmarks Arealinformation 

30. april 2016
Endelig oprandt dagen hvor min første orlov nogensinde blev en realitet. Ved middagstid tog jeg afsted fra Tørring og en time senere samlede jeg Alex Bjørn Bühring (ABB aka bjørnen i den spætteløse skov) op på Randers Station. Klokken 14.30 ankom vi til Nordstjernevej i Skagen i regnvejr. 

Her havde jeg lejet et lille sommerhus i 4 uger, med toilet og bruser i "gården", for den beskedne sum af 7000 kr. inklusiv forbrug. 

Sommerhuset på Nordstjernevej i Skagen, den 3. maj 2016

Knap nok var vi ankommet til sommerhuset før vores fynske rødvins-pusher Freddy Hansen (FH) lagde vejen forbi med et par dunke og efter en time, var vi klar til at sætte kursen mod Nordstrand. 

Vi nående dog aldrig længere end til "Det sorte sommerhus" mellem Kuplen/Radarstationen og Nordstrand, for da var regnen stoppet og mange rovfugle ville frem, heriblandt op til 5 steppehøge, hvoraf 3 sås samtidig. 

Det kan man da kalde en velkomst af format.

Steppehøg 2K passerer mellem "Det Sorte sommerhus" og Kuplen. Så var vi i gang. Nordstrand den 30. april 2016

1. maj 2016 
Fremmødet til arbejdernes kampdag på Nordstrand var pænt og rundede omtrent de 30 allerede kl. 06.00. Der blev kigget langt efter en ny regering og pludselig kom der en stork. 

Hvid Stork over Nordstrand, den 1. maj 2016

Der venter os noget stort og godt i fremtiden, troede og ikke mindst håbede vi...og som det ses herunder var Hüds i rødt festhumør.

På foto ses i front ses fra venstre Svend Erik Petersen (SEP), Christian Hjort (CH), Peter Jørgen Petersen (PJP aka Hüds), en gruppe ukendte, Alex Bjørn Bühring (ABB), Gunnar Boelsman (GB) og yderst til højre Knud Pedersen (KnP). Mellem CH og PJP ses Leif Sturla Nielsen (LSN) med tophue i baggrunden.

Arbejdernes kampdag på Nordstrand den 1. maj 2016

2. maj 2016 
Et udpluk af "cremen" i dansk feltornitologi anno 2016 ses herunder ved Nordstrand. Forrest fra venstre Alex Bjørn Bühring (ABB), Jens Kirkeby (JKi), Klaus Malling Olsen (KMO), Lars Paaby (LPa) og Jørgen Hulbæk Christensen (JHC) og bagerst fra venstre Hans Pindstrup (HP) og John Jensen (JJ). 

En stille time på kontoret, Nordstrand den 2. maj 2016

Selv om de vist alle er sådan ca. 60+ så er de som børn når der kommer en steppehøg forbi...og det gjorde der faktisk ret tit i de dage i Skagen.

Steppehøg 2K trak nord om os på vej mod ØNØ, Nordstrand den 2. maj 2016

3. maj 2016 
I dag tjekkede ABB og jeg ind på kontoret på Verdens (Vredens) Ende for første gang i år. Det var naturligvis til en forventet gang skældud fra Rolf Christensen (RoC), for man kan da ikke være birder i Skagen i flere dage i maj uden at være på Grenen. 

Derefter blev der tid til gode historier, latter og eftertanke på en ellers ret kølig dag med finregn fra morgenstunden indtil omkring kl. 15. Vi var blot 3 birdere på kontoret denne dag, men mon ikke det snart ændrer sig, når vi nærmer os den forestående Fuglefestival i Kr. Himmelfartsferien.

Et lille smil på en regnvejrsdag er en solstråle i sig selv. RoC og ABB på kontoret på Verdens Ende den 3. maj 2016

4. maj 2016 
Der var delte vande på Grenen i dag i mere end én forstand. For var det en fjeldvåge med afvigende haletegning vi så, eller var det en musvåge forklædt som fjeldvåge. Vingeslag og vingestilling blev af nogle oplevet som mere musvåge end fjeldvåge - og vel ingen birdere på klitten var helt sikre på hvad vi så...men jeg tror stadig, nu 9 år efter, mest på fjeldvåge.

Fjeldvåge (tror jeg) med afvigende haletegning, Grenen den 4. maj 2016

5. maj 2016 
En klassisk morgen med Grenens spids i umuligt modlys fra Verdens Ende. Der blev langsomt varmet op til Fuglefestivalen og Anders Boyesen (AnB) spåede, at jeg i år kunne blive ”trendsetter” med min nyerhvervede ”finn-stick”. Det holdt ikke helt stik, men vi er dog nogle få, der stadig er på stikkerne, her 9 år efter.

Fra Verdens Ende skal man ikke kigge mod Grenens spids i de tidlige morgentimer, 5. maj 2016

ASF med finn-stick på Verdens Ende og FH i baggrunden den 5. maj 2016. Foto: Anders Boyesen

6. maj 2016
Skagen blev i dag ramt af Fuglefestivalen og der er masser af både fugle og fuglefolk. Der blev lagt ud med to silkehejre på trækforsøg, som dog blev fejlbestemt af de fleste til sølvhejre, lige indtil de kom retur.

Silkehejre på trækforsøg på Grenen, den 6. maj 2016

ABB og jeg valgte en helt ny obspost i dag i den alleryderste klitrække på Grenen, som efterfølgende i en årrække blev kaldt "Jyllands Ende". Det var ikke lige populært blandt alle på Verdens Ende. 

Den sjældne fugl kunne vi dog heller ikke finde derfra (det kunne de i øvrigt heller ikke på Verdens Ende), men i stedet fik vi sjældent besøg af Erik Enevoldsen (EE).

Så i morgen tror jeg på, at det må være tid til den rigtig sjældne fugl, så EE ikke skal tage tomhændet hjem igen til "Kikkenborg".

ABB tog godt imod EE i den yderste klit på Grenen, kaldet Jyllands Ende, 6. maj 2016

7. maj 2016
For tiden er det ikke til at få armene ned og i dag fandt Morten Kofoed (MOKO) så den sjældne fugl, vi alle havde kigget forgæves efter i den seneste uge - en Alpejernspurv. 

Finderen MOKO sidder lidt nede på skråningen, midt i billedet, med hvid kasket og er helt sikkert lidt mere glad end alle os andre. Og det siger faktisk ikke så lidt. 

Der var trængsel og højt humør på volden nord for Minkvej, den 7. maj 2016 

Alpejernspurven fik jeg foreviget med mobiltelefon gennem mit teleskop. Jeg tør ikke gætte på, hvad der sker i morgen... men vi glæder os allerede.

Den fine alpine Alpejernspurv som kun meget sjældent ses i Danmark, 7. maj 2016

8. maj 2016 
Som "forudsagt" i går, så var der noget at glæde sig til i dag. For det blev til hele 3 rødrygget svale og 10 steppehøge, hvilket var danmarksrekorder. Dertil satte vi en skagensrekord med 221 trækkende tårnfalke og så dukkede de første aftenfalke også op. Det gør enhver trækfugletæller glad. 

Aftenfalk adult han ("silverback") over Grenen den 8. maj 2016

Overliggeren er sat højt for tiden og vi sætter den ikke frivilligt ned...opstand i morgen kl. 04.00.

En veltilfreds Mogens (fed) Henriksen (MH) på Verdens Ende, den 8. maj 2016

9. maj 2016
Efter morgenobsen på "Jyllands Ende" kørte ABB og jeg til Netto omkring kl. 14. Indkøb kan være risikabel i Skagen, da man typisk er uden walki-talki-kontakt med andre birdere, når det står på. 

Efter Netto kørte vi videre til Meny for at købe ChuChum - The Real Chilli Sauce - som skulle forhandles dér. 

ChuChum var hot stof det år og chilli-saucens svar på en god amarone, hvis du spurgte mig dengang.

Da vi stiger ud af bilen ved Meny, ser vi en Lille Skrigeørn passere forbi os med retning Grenen og det var alt ABB og jeg så til den fugl. Vi meldte selvfølgelig straks fuglen på walki-talki, hvorefter vi straks fik en tilbagemelding fra KnP om, at den var da allerede set af nærmest alle birdere i Skagen... 

Så selv når det spiller, som det gør for tiden i Skagen, så spiller tilfældighederne ind og det skal man huske på, også når man er på taberholdet. Det var vi tilfældigvis ikke i dag og det var heldigt for os. 

Walki-talkien er klar til udsendelse af melding om en særlig fugl. Jyllands Ende den 9. maj 2016 

10. maj 2016
Så gik gassen lidt af træk-ballonen, men der er dog stadig pænt mange fugle i Skagen...og nye kom til om end i lidt mindre antal end i de foregående dage. Er man til falketræk, er der stadig store oplevelser i vente inden et varslet vejromslag sidst på ugen. 

ABB og jeg er lidt trætte efter en uges hårdt "arbejde" i megen sol og med alt for lidt søvn, men vi kører ufortrødent videre på Jyllands Ende i morgen fra kl. 05.00. 

Antallet af Steppehøge i Skagen i år er nu over de 60. Det er næsten ikke til at begribe. Jeg så arten for første gang i Danmark i 1992 og dengang var det en stor sjældenhed.

Musikeren Hans Henrik Bay og ABB er parate på Jyllands Ende, den 10. maj 2016

En 2K steppehøg renser kløerne med sælbunkeren i baggrunden, Grenen den 10. maj 2016

11. maj 2016
I dag fik vi ny luft under vingerne og fuglene kvitterede straks. En ændring fra svage sydøstlige vinde til jævn til frisk vind fra østnordøst pressede småfuglene ned i en trækhøjde, hvor vi kunne se dem.
 
Omkring 8000 småfugle trak i dag. Ædelfalkene kører fortsat i et højt gear med bl.a. 3 aftenfalke og 35 lærkefalke alene set fra Grenen. To fine islommer passerede også Grenen og på småfuglefronten skal fremhæves rødrygget svale og pirol, som begge blev fundet af Danmarks ældste boyband ASF og ABB. 

Svalen blev fundet på tæt hold og bestemt uden brug af kikkert, men desværre var den også hurtigt væk igen. 

En 2K han aftenfalk over Jyllands Ende, den 11. maj 2016

12. maj 2016
EE stemplede ind på Verdens Ende kl. 05.45 og blev naturligvis mødt med lidt skældud fra RoC. Der var da allerede trukket steppehøg og islom og en silkehejre var landet i Skarvsøen. 

EE, RoC, ABB og Anders Prehn, Verdens Ende den 12. maj 2016

Ved middagstid stemplede ABB ud for denne gang, men han vender heldigvis tilbage igen om en god uges tid. 

Fugletrækket fortsatte i dag hvor vi slap i går og også i dag med sjældne fugle, heriblandt biæder og gammel steppehøg han. 

Fra i morgen får vi vinden ind fra nord i en periode, i forbindelse med en koldfront der trænger ned over landet fra nord. Det varsler helt sikkert nye og anderledes tider for alle "trækkerdrenge" og kan i værste fald resultere i en regulær trækprop. 

Men omskifteligt vejr kan også føre sjove ting med sig, så jeg er fortrøstningsfuld så længe vindretningen ikke lægger sig fast i nord og nordvest...og det gør den bare ikke...!

13. maj 2016
Fredag den 13. maj blev vejrmæssig skiftedag, ligesom det var tilfældet i legendariske 1992, blot med "modsat fortegn". 

Dagen startede med svag vind fra syd, men inden middag var den drejet 180 grader og tiltaget til en frisk og kølig vind fra nord. Det modsatte var tilfældet i 1992, hvor vi den 13. maj oplevede et markant vejrskifte fra kold nordenvind i første halvdel af maj til varm sydøstenvind, som holdt ved til langt ind i juni. 

Med andre ord blev der i dag lagt låg på fugletrækket i Skagen og i de kommende dage bliver der oceaner af tid til at få en OleLukØje. 

Fuglemæssigt har maj 2016 dog, efter min mening, været helt på højde med 1992 indtil nu, og jeg tror faktisk ikke, det er helt slut med maj-trækket for i år. 

Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget, for i dag tjekkede min kæreste Yvonne Feldskov (YF) ind og hun bliver her heldigvis en god uges tid.

JHC, LPa og RoC på Verdens Ende, den 13. maj 2016

14. maj 2016
Hvad hulen gør man i Skagen på en "modvindsdag". Man tager da kæresten i hånden og går 10 km i reservatet.

Når man når til Restaurant Grenen, så hører man over walkien, at ringmærker Morten Jenrich Hansen (MJH) har fanget en han-rødrygget tornskade og en hun blåhals, og de skal naturligvis ses. 

Ja, så heldig kan man altså være selv på en "modvindsdag". I morgen kommer nok til at ligne i dag og det samme er nok tilfældet mandag. Først tirsdag er der håb om en vejrmæssig forbedring.

YF i Reservatet med zeiss 7x42 og upraktiske hvide bukser, den 14. maj 2016

15. maj 2016
Startede kl. 05.05 med et 360 graders virksomhedseftersyn på kontoret på Verdens Ende og kunne konstatere, at der er behov for en "turn-around". 

Fra midt på formiddagen blev dagen tilbragt ved Kandestederne, Råbjerg Mile og ved Sandmilen i godt selskab med YF. 

Hvis vejrudsigten holder for den nærmeste 5-dages periode, er der udsigt til, at vi fra midt på eftermiddagen i morgen går ind i en ny og spændende periode med ustadigt vejr og jævn sydvestlig vind. Det kan give sjove fugle. 

Falke-showet er nok helt forbi, men vi fik også mere end vi havde kunnet håbe på. Vi ses derude...

YF på Råbjerg Mile, den 15. maj 2016

ASF på Råbjerg Mile, den 15. maj 2016. Foto: Yvonne Feldskov

16. maj 2016
Yvonne spiller hårdt ud med trækkende tårnfalk over Verdens Ende her til morgen. Den første time fra kl. 5 til 6 lignede de to foregående dage, men derefter holdt ligheden også op. 

Der kom efterhånden godt gang i HF-ternetrækket langs nordkysten og mange engpibere og andre småfugle trak ud, overvejende mellem Nordstrand og Grenen og kun meget få småfugle kom lige over Verdens Ende i den jævne til hårde nordenvind. 

Skagen Fuglestation, som i dag har til huse i Det Grå Fyr, blev først oprettet i 2017. Men i 2016 havde RoC allerede en Skagen Fuglestation, som det fremgår af hans rygmærke på foto herunder. 

Kort tid efter omdøbte RoC hans fuglestation til Grenen Fuglestation, så vidt jeg husker.

YF melder tårnfalk og RoC/Skagen Fuglestation tjekker bestemmelsen på Verdens Ende den 16. maj 2016

Dagens bedste fugl var en trækkende rovterne, der er en lokal sjældenhed, som ikke ses hvert år i Skagen. Midt på eftermiddagen drejede vinden længere om mod vest. Det kvitterede svæveflyverne straks med og kl. 15.32 hang en ung kongeørn over reservatet. 

Vejrudsigten for de kommende dage ser stadig lovende ud og jeg vil ikke blive overrasket, hvis en af de nærmeste dage producerer en sjov ørn eller det der er værre...

17. maj 2016
Som forventet ville vestenvinden i dag bringe svæveflyvere op over halvøen og fine sager som hav- og kongeørn var at finde blandt ca. 100 musvåger og enkelte fjeldvåger. 

Men bortset fra det var dagen en ret tam omgang, som dog blev løftet af 3 rørdrummer som ofte sås i luften ved Verdens Ende. 

En brud har i år sit bo med unger tæt på obs-pladsen og den viste sig en enkelt gang i dag med en mus i gabet. 

Det er svært at spå om morgendagens træk, så jeg tror bare, jeg tager dagen som den kommer.

Ung kongeørn med musvåger over Verdens Ende den 17. maj 2016

18. maj 2016
Ikke alt der flyver hilses lige velkommen på Verdens Ende, som fx når F16 kampfly i lav højde runder Grenen og overdøver al samtale og de lokale tornsangere. Danmark er i krig! 

Her 9 år efter er det desværre kun blevet værre og det er lige nu umuligt at vide, hvor det ender.

F16 runder Grenen den 18. maj 2016

Tornsangerne på stedet er et kapitel for sig, for de imiterer til perfektion sjældne arter som biæder, gulirisk og karmindompap og hvert år falder enkelte nyankomne "dompapper" i fælden (vi er alle dompapper, kan jeg fortælle). 

Tornsanger ses alle vegne i havtorn på Grenen, den 18. maj 2016

Der måtte arbejdes for føden i dag, men de klassiske skagensarter som pirol, gulirisk og karmindompap blev trukket hjem, krydret med to trækkende pomeransfugle. 

Sidst på eftermiddagen var YF og jeg en tur i reservatet for at se Skarvsøen på tæt hold. Den oplevelse af skarvkolonien skal du ikke snyde dig selv for næste gang du besøger Skagen. Vi ses derude...

RoC i arbejdstøjet holder hof på Verdens Ende den 18. maj 2016

19. maj 2016
YF hentede mig i "Fritteren" kl. 11.55 og da var alle de andre børn allerede gået hjem fra Verdens Ende. 

Dagen startede ellers godt kl. 5 med diset vejr, svag vind og halvlunt. Der var et pænt stort fald af afrika-trækkere, især stenpikker og havesanger og den sjældne fugl var der nok også, men vi fandt den ikke. Den lokalt sjældne nattergal var det mest eksotiske. 

Dødskriget fra en mus gjorde mig pludselig helt nærværende og kort efter kom bruden frem ved mine fødder med musen til ungerne. En fascinerende oplevelse, hvilket musen nok så helt anderledes på, hvis den nåede at opfatte det. 

YF på vej af Sylviastien til Verdens Ende, den 19. maj 2016 

Bomlærken/Kornværlingen er en fåtallig art på Skagens Odde, men ses nu og da på trækforsøg fra Verdens Ende. Hver gang ligner den en stor sjældenhed og det bliver den måske også en dag.
 
Prognosen for de kommende 5 dages vejr tegner konturerne af noget, der kan blive historisk, men det kan også ende med at blive en regulær fuser...indtil videre holder vi vejret. 

Bomlærke raster kortvarigt efter trækforsøg på Verdens Ende den 19. maj 2016

20. maj 2016
Startede ud ved Drachmanns Grav kl. 05.00 til en stille morgen og smuk musik fra en karmindompap, hvor jeg mødte dagens fødselar LPa ved kiosken på Grenen. 

Fødselaren LPa og ASF på vej til morgenobs, Grenen den 20. maj 2016. Foto: Rolf Christensen

Et par timer senere ankom LPa til "smuk" fødselsdagssang på Verdens Ende. Han skulle have haft en Guldpirol i gave og det var ganske tæt på at han fik dét, men han måtte dog nøjes med en meget gul Pirol, der lige manglede det allersidste i at være en han i sin smukkeste klædedragt. 

Klokken 10.30 nåede regnen til Verdens Ende og vi tjekkede alle ud. Kl. 16.15 klarede det op og YF og jeg gik tur langs kyststien fra Nordstrand til Grenen og tilbage gennem reservatet. Det blev så til 10,8 km i dag. 

I morgen er der atter en dag og vi ses måske derude.

En gul pirol til LPa i fødselsdagsgave, Verdens Ende den 20. maj 2016

21. maj 2016
Skiftedag. YF tjekkede ud og ABB og Mia blev hentet på stationen for at tjekke ind. 

I felten var det gammel vin på gamle flasker bortset fra, at jeg fik besøg af mine "gamle" amtskollegaer Paul Landsfeldt (PL), Marianne Bjerre (MB) og Poul Hald (PH). De mødte lidt for sent til at se pirol og 3 islommer, men så fik de lidt falke og andet guf i trøstepræmier i de første eftermiddagstimer, inden regnen ramte Skagen. 

I morgen kan ende i noget sjovt eller det rene ingenting. En ting er dog sikkert - min sidste uge i Skagen, i denne omgang, starter i morgen og jeg regner med at give den fuld gas...

Fra venstre PL, PH og MB fik desværre ikke det hele med fra Verdens Ende, den 21. maj 2016

22. maj 2016
Det var bare så tæt på at blive stort, men fronterne var ikke på vores side i denne omgang...sådan er det bare! Dagen startede diset og formiddagen endte i regn med periodevis styrtregn fra kl. 10 til 12. 

Fra kl. 12.00-12.45 ramte den varslede hedebølge fra sydvest Skagen og straks kom der godt gang i trækket af svaler, mursejlere og gule vipstjerter. 

Selv om vi nok var lidt skuffede, blev det alt andet end en fuser og især eftermiddagen var godkendt med 5 fiskeørne, 9 hvepsevåger, 11 tårnfalke, 10 dværgfalke, 2 lærkefalke, 2 blå kærhøge, 1 hedehøg og efter nogle dages fravær 1 steppehøg. Samlet over dagen så vi desuden 2-4 piroler, så ingen grund til surmuleri. 

Vi holder nok lav cigarføring i de næste par dage, men er naturligvis på kontoret fra klokken 5 i morgen og da er vi med på hvad som helst og det der er værre. Vi ses...lige pludselig.

Hvepsevågerne er i gang og trækker ufortrødent ved Verdens Ende den 22. maj 2+16

23. maj 2016
Vejrmæssigt udfordret i dag med dis og regn fra morgenstunden, men det var småting sammenlignet med udsigten til kuling fra nord i morgen. Men den tid den sorg. 

RoC og Andreas Bruun Kristensen (ABK) dannede par på Vredens Ende her til morgen. En biæder op ad dagen ændrede dog stemningen til god. 

RoC og ABK tager bestik af situationen på Verdens Ende den 23. maj 2016

Dagen vil især blive husket for et stort fald af Rødrygget Tornskade hvor der blev fundet over 50 eks. nord og øst for Skagen By. På vej tilbage fra morgenobsen sad en han-solsort og en hunfarvet pirol i toppen af et grantræ øst for Grenen Camping. 

En solsort med en grøn pirol, der tror den er en solsort, Grenen Camping den 23. maj 2016

Sidst på eftermiddagen blev der set en gammel lille kjove fra Flagbakken, som desværre aldrig blev synlig for de mange, der havde taget opstilling ved Nordstrand for at tage imod den. 

En godkendt dag, hvor bruden i øvrigt også lod sig se flere gange på Verdens Ende.

RoC skridter afstanden af til de nærmeste, for der skal være orden på Verdens Ende, den 23. maj 2016

24. maj 2016
Havgus og senere blæsevejr. Det var vanskelige vilkår til en start kl. 5 på Verdens Ende og vi skulle et godt stykke op ad formiddagen, før vi slap af med havgusen. Samtidig tiltog vinden. Dog havde vi kortvarigt en opklaring med sigt over ½ km omkring kl. halv otte og det sendte straks en fin islom lige ind over os. Havde der bare været gode lysforhold til foto, så...

Fra venstre JJ, FAJ og PMM i forgrunden venter på opklaring, Verdens Ende den 24. maj 2016

Det tunge morgenvejr gav tid til at drømme om nye arter og falde lidt i staver og en sjælden gang kigge nedad. Derved opdagede John Jensen (JJ) en vandsalamander-unge i sandet, hvor vi stod. Bruden sås også i dag, men kun i et kort glimt. Senere på dagen klarede det op og da fik selvsamme John en fin gul pirol som ny art og så var den dag reddet for ham. 

Livslinjer og lille vandsalamander i JJ´s hånd, Verdens Ende den 24. maj 2016

Det var den nu også for mig, for det imponerer mig stadig hver eneste gang, jeg ser en flok hvepsevåger kæmpe sig fri af land, som i dag i hård NNØ 12-14 m/s, for så at forsvinde i retning mod Sverige. Det gjorde de i dag.

Nogle trak helt lavt over vandet, andre blev kastet rundet i luften som papirflyvere i større højde. Obsen sluttede kl. 13.30, da et massivt tordenvejr nærmede sig fra Frederikshavn, men vi gik dog fri og slap med lidt småregn og buldren i det fjerne.

25. maj 2016
Dagen startede, som den sluttede i går, med buldren i det fjerne, regn og vind fra NØ 10 m/s. Vi startede derfor på Restaurant Grenen, hvor vi så ofte før har stået i ly for regnen. Det lignede således først noget, som hurtigt kunne blive en temmelig kort dag. Men sådan skulle det dog ikke gå. 

Regnen stilnede ret hurtigt af og vi begav os til Verdens Ende, godt pakket ind i klude til at modstå den råkolde vind med temperatur i nærheden af 10 grader. 

JaE, ABB, HHØ, RoC og jeg startede dagen på Restaurant Grenen, den 25. maj 2016

Klokken 13.15 var der intet som tydede på, at dagen skulle blive minderig, selv om vi dog havde set fine ting som 2-3 piroler og en yngre mellemkjove uden køller inden da. 

Men vi er jo i Skagen og så er det altså uventede fuglearter, man med lidt held kan forvente at se på denne årstid...og det er det, vi år efter år tager hertil for at opleve, bare lige så du ved det. 

Nå, men kl. ca. 13.15 spotter RoC en birder, der med hastige skridt går i retning af Verdens Ende, hvor vi står. RoC kender ham, for han kommer på Grenen hvert forår, men han besøger os aldrig på Verdens Ende. 

Derfor siger RoC: "Jeg tror, han har set noget sjældent". Et par minutter senere når en lettere forpustet Kim Mouritsen (KM), for det var ham det handlede om, op til os på toppen af klitten og beretter, at han "tror", der står en mongolsk præstekrave i strandsøen (Grenensøen). 

Vi tøver ikke et sekund og griber straks vores teleskoper og springer over på østsiden af "Generationskløften" og skoper fuglen derfra. Derfra kan vi bekræfte, at det enten er en mongolsk præstekrave eller en ørkenpræstekrave og dermed en meget stor sjældenhed i Danmark og ny art for Skagen. 

Vi løb (ja, jeg løb faktisk også) hurtigt de få hundrede meter ud til den næstsidste klitrække på vestsiden af strandsøen og derfra kunne vi let fastslå, at der var tale om Danmarks 5. fund af en han-ørkenpræstekrave. 

Ørkenpræstekrave med stor præstekrave i Grenensøen, den 25. maj 2016

Fuglen var blevet fundet af KM ca. kl. 13.13 og kl. 13.28 letter den og flyver mod sydvest, hvor vi ser den forsvinde som en lille prik. Den sås aldrig mere.

Mange havde valgt Verdens Ende fra denne dag på grund af vejret og vi var således blot 7 birdere inklusiv finderen, som var vidne til det uventede og sjældne optrin. 

Tak for tippet til KM, der herunder ses telefonere efter fuglen er fløjet væk, mens RoC slet ikke kan holde begejstringen tilbage.

Finderen KM og en jublende RoC efter fuglen var fløjet væk, Grenen den 25. maj 2016

26. maj 2016
Solen, varmen og termikken kom tilbage til Skagen i dag og så var det jo også dagen derpå. Om det var det ene eller det andet der gjorde udslaget, ved jeg ikke, men mere end 50 birdere var i felten i dag og 38 var forbi Verdens Ende i følge RoC. 

Det var godt trækvejr for hvepsevåge, fiskeørn, spurvehøg og tårnfalk og alle 4 kærhøgearter sås også trække forbi. Både havørn og kongeørn kiggede op til os, men på nogen afstand, og så blev der set en natravn i Ellekrattet. 

Vejrudsigten ser rigtig fin ud for de næste 5 dage med stigende temperaturer og vind fra øst. Det kan godt gå hen og blive rigtig sjovt og til alle Jer der får mulighed for at være med - husk solcreme. Vi ses.

Det kunne næsten lige samme opstilling som på foto den 5. maj, men det er det ikke. Verdens Ende den 26. maj 2016

Hvepsevåge nærmest en mellemting mellem våge, høg og glente. Verdens Ende den 26. maj 2016

27. maj 2016
Klokken 06.43 tømte Peder Nygaard Nielsen (PNN) Verdens Ende for folk, for da ringede han til mig og fortalte, at han havde fundet en syngende lundsanger ved den ulovlige P-plads ved Ellekrattet. 

Blot RoC +1 blev tilbage på Verdens Ende, mens vi andre stormede mod Ellekrattet for at konstatere, at fuglen var væk igen. Mens vi står der og lytter forgæves, skratter det i vores walkies og vi kan høre RoC melde: "lundsanger syngende ved Verdens Ende". 

Fuck - alle på nær RoC +1 var blevet spillet helt ud for en stund og de fleste hastede straks tilbage til Verdens Ende i håb om, at den ville synge igen. Da alle var tilbage, var fuglen flink nok til at synge i et par minutter og så var alle glade. 

Forårets nye "sort" er finn-stick og parabol. I dag blev parabolen luftet for at høre lundsangeren og det bliver helt sikkert et hit for mange hørehæmmede 65+ i de kommende år. 

Ellers skal blot nævnes en enkelt stor sag i form af en bredarmet adult mellemkjove uden køller, som skar klitten over på midten. Den "gik efter" sølvmåger og sås sætte sig på ryggen af en af dem.

KnP instruerer ABB i brugen af parabolen, Verdens Ende den 27. maj 2016

28. maj 2016
I dag tjekkede jeg ud fra Nordstjernevej efter 4 begivenhedsrige uger og tjekkede ind hos RoC for de sidste dage af min orlov. 

Skagen er heldigvis ikke helt slut for mig endnu og om et øjeblik skal jeg til grill-party med en flok friske nordjyder hos RoC. 

Fra Nordstjernevej vil rødstjerten, som yngler i haven, stå som et markant minde. Den sang næsten uophørligt i de første 3 uger af maj, hvor der gik flere dage, før jeg indså at vinduet til soveværelset skulle være lukket om natten for at få tilstrækkelig med søvn. 

Fra morgenobsen i dag, som sluttede kl. 13.30 for mit vedkommende, er der ikke meget at berette ud over sen kortnæbbet gås og en kvækerfinke. 

Fra altanen hos RoC så vi en returtrækkende biæder og så blev også den dag reddet. Vi ses i felten i morgen kl. 5 - hvis du kan og vil.

Rødstjert han kan holde selv meget trætte mænd vågne, Nordstjernevej 29, den 20. maj 2016

29. maj 2016
ABB og jeg havde aftalt at mødes ved Drachmanns Grav kl. 05.00. Jeg ankom et par minutter i fem og ABB ankom et par minutter over fem og det gjorde en stor forskel. 

Kl. 04.59 lyder RoC´s stemme i walkien: "gammel lille kjove på vej mod Grenen". I det øjeblik tager jeg de sidste skridt på P-pladsen for at begive mig op ad bakken til Drachmanns Grav. Den sidste del af min gåtur til (og ikke i) graven foregik i fuld firspring og før støvet havde lagt sig, finder jeg kjoven fra toppen af Drachmanns Grav. 

Jeg ser kjoven skråt bagfra og til sidst lidt fra siden og der går sammenlagt under ½ minut, før jeg ser fuglen dreje lidt og tabe højde for så at forsvinde ind bag den højeste klit på Verdens Ende. ABB var naturligvis lidt rystet, da han ankom et par minutter senere, men heldigvis kom der andre fine sager til "Danmarks ældste boyband".

I løbet af dagen sås således to lokalt halvsjældne skestorke og i alt 3 piroler, hvoraf den ene var en helt færdigbagt Guldpirol. Morgenobsen sluttede kl. 15.30. 

Alt kan ske, når man er på den "Grønne Gren" og det er vi gerne både længe og tit...og således også i morgen.

Danmarks ældste boyband siger tak for i dag, Verdens Ende den 29. maj 2016

30. maj 2016
Min næstsidste fugledag i Skagen i denne omgang. Dagen startede smukt og inden den var omme havde vi set 98 hvepsevåger krybe lavt gennem landskabet for at trække mod ØNØ fra Grenen til Sverige. 

Men det er nu ikke dét, denne dato vil blive husket for i fremtiden. For midt på eftermiddagen begyndte der at svirre et rygte om, at Sebastian Klein (SeK) havde gang i noget meget stort på Christiansø. Det viste sig i løbet af dagen, at der var tale om en Sinkiangløvsanger og dermed en fugleart, der aldrig før var truffet i Vestpalearktis og dermed heller ikke i Europa. 

Større kan det næsten ikke blive, når vi taler om at finde en sjælden fugl. Det betød, at folk, som samler på fuglearter set i Danmark, hurtigst muligt skulle afsted til Christiansø. 

Munken og min husvært RoC har set flest fuglearter i Danmark og da de begge var i Skagen, fandt de det praktisk at følges ad til Christiansø, så den indbyrdes stilling imellem dem ikke ville blive ændret. 

Og som Munken tørt udtrykte det inden de tog afsted: "så gør det i virkeligheden ikke noget, om vi ser fuglen eller ej!". 

Det var ret underholdene at følge optakten indtil de to kombattanter drog afsted, kan jeg fortælle.

Sådanne morgener ser man flere gange i løbet af foråret, Fyrvej den 30. maj 2016

Sidste morgenobs med kliken fra venstre MH, RoC, JJ og ABB, Verdens Ende den 30. maj 2016

Hvepsevågerne trak målbevist ud over Skagens Rev trods strid modvind, den 30. juni 2016

31. maj 2016
Så er mine majdage med fugle og fuglefolk i Skagen 2016 slut. Det blev til i alt 198 forskellige fuglearter nord og øst for Skagen By og det er ganske flot. 

Støvet er allerede begyndt at lægge sig og jeg er nu hjemme i Tørring hos min allerkæreste YF. 

Det har været en stor oplevelse igen at følge fugletrækket i hele maj i Skagen, hvilket jeg ikke har prøvet siden legendariske 1992. 

I de kommende år er jeg sikker på at 2016 vil blive nævnt i samme åndedrag som 1992, selv om de to år også er meget forskellige. 

Nu 9 år senere må jeg dog sande, at de fleste har glemt 2016 og 1992 stadig står allerøverst, når samtalen falder på legendariske år i Skagen.

Tak fordi du fulgte med på min "rejse" på facebook og naturligvis også tak for, at du har læst eller genlæst beretningen her på bloggen.

Til alle de glade, gale og geniale eksistenser, som var med til at berige mine dage på udposterne nord og øst for Skagen By i maj 2016, siger jeg tak. 

Hertil er der blot at sige, på gensyn i foråret 2025.

ASF siger tusind tak for denne gang. Skarvsøen den 18. maj 2016. Foto: Yvonne Feldskov

mandag den 3. marts 2025

Lille spejl på væggen der

Da jeg voksende op i Vestjylland i 1960/70erne sagde vi altid, med et lille underfundigt tø-hø, at alt det nye, der skete i USA, det ville ske i Danmark 25 år senere. I dag går det meget hurtigere og med Trumps USA er det underfundige tø-hø helt forstummet hos mig.

Fredag den 21. februar 2025 var Yvonne og jeg i Vejle Musikteater for at overvære en koncert med det danske rockband The Savage Rose. Det var en meget intens oplevelse og i dagene efter følte vi begge, at vi havde været et helt særligt sted den aften. 

Savage Rose med Annisette i front synger Where have all the flowers gone, Vejle Musikteater, den 21. februar 2025

Annisette fortalte til sit publikum, at der var langt "helt over til Jylland" og så var hun i øvrigt meget glad for, at turbussen ikke var fortsat over "Dammen" til der, hvor den store "Bøhmand" bor.

Koncerten blev dedikeret til freden og efter en musikalsk rejse gennem flere årtier, fortalte Annisette en længere historie om en rejse til Mellemøsten i 1980, hvor Savage Rose spillede deres musik for fordrevne palæstinensiske børn i forskellige flygtningelejre.

Det fik mig til at tænke tilbage på de to år (1981 og 1982), hvor jeg rejste til Israel om foråret for at se på fugle i storslåede ørkenlandskaber. Det politiske og det historiske fik vi ikke afsat tid til på rejserne, for det handlede som altid om fugle.

De to rejser fik mig efterfølgende til at forstå, at det palæstinensiske folk var udsat for så stor en undertrykkelse, at jeg nok aldrig ville kunne rejse dertil igen. Og det var faktisk ærgerligt, for Israel er fuglemæssigt et af de mest spændende lande, jeg har besøgt.

Savage Rose gav to ekstranumre i Vejle Musikteater, først Where Have All the Flowers Gone og til sidst Kringsatt af Fiender

Aldrig i min levetid har de to sange været mere aktuelle end de er nu, så prøv at klikke herunder og lyt til teksterne også selv om du måske kender dem udenad.

Klik her for at høre Where Have All the Flowers Gone

Klik her for at høre Kringsatt af Fiender 

Den 23. februar 2025 tog jeg til Borris Hede, som jeg har besøgt en hel del gange siden starten af 1970erne. Det var dengang, den nu uddøde urfugl stadig havde sine faste dansepladser på heden. 

I dag tager jeg dertil i håb om at få et glimt af de genindvandrede ulve, som nu lever frit på heden på trods af artilleri, kugler og kanoner. 

Sigten var denne morgen under 200 m i den første times tid. Jeg placerede mig midt på heden, som jeg plejer, åbnede bagklappen på bilen, satte en kop kaffe på hattehylden og tog en ostemad fra madkassen. 

Alt imens jeg står der og funderer og gumler vender jeg mig 180 grader rundt og kigger op af vejen, hvorfra jeg var kommet.

Der står så en stor flot ulv, lige midt på vejen, under 100 meter væk og kigger på mig. Vi kigger på hinanden i et kort øjeblik, så lunter ulven roligt videre på tværs af vejen og snart forsvinder den ud i tågen. Det kan du se på billedet herunder, hvis du kigger godt efter. 

Ulv i tågen på Borris Hede, den 23. februar 2025

En halv time senere fik solen mere magt og efterhånden blev sigtbarheden bedre. Da ser jeg omtrent 700 m ude på heden et par ulve tæt på nogle traner. Pludselig begynder begge ulvene at løbe væk fra tranerne, tranerne flyver op af bare forskrækkelse og snart sås et kobbel på 6 ulve i fuld galop. Det var stort at se. 

Hvis du klikker her kan du se en video af ulvene i fuld galop og det rolige efterspil.

De 6 ulve kunne jeg herefter iagttage i mit teleskop på en lille bakkeø, hvor de solede sig og slog prutter, og da de efter en times tid var færdige med det, spredte de sig langsomt ud i landskabet.

Jeg selv forlod heden stille og roligt med en følelse af ærefrygt og taknemmelighed - du skulle have været dér.

Et ulvekobbel på Danmarks største hede, den 23. februar 2025

Selv om Annisette var glad for, at turbussen var stoppet i Jylland, så kan jeg fortælle, at Jylland også har sine bøhmænd - i hvert fald når det handler om ulve. 

For nemheds skyld kan vi vælge at kalde én af disse bøhmænd for Inga. 

Inga er landspolitiker og vil have ulvene udryddet i Danmark. Derfor rejser Inga rundt i Jylland og holder møder og fisker stemmer, for hun er en opportunist, der med politisk snilde opildner og bekræfter sin befolkning i, at de skal frygte ulven så meget, at den skal udryddes. 

Resultatet er, at de fleste mødedeltagere går hjem fra møderne mere bange end de var, da de ankom.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der vil ske, hvis politiker-Inga i stedet fortalte befolkningen om det, videnskaben har dokumenteret. Så kunne jeg forestille mig, at nogle af lytterne måske ville gå hjem lidt mindre bange end de var, da de ankom.

Men Inga ved ikke hvad videnskaben ved om ulven og dens levevis, for hun har aldrig lyttet efter. Inga ved kun det, hun har lært som barn og det er, at ulven er det farligste dyr og uglen er det klogeste dyr.

Videnskaben kan fortælle os, at frygten ligger dybt begravet i vores urhjerne og når det kommer til ulve, er frygten i høj grad båret af uvidenhed om "den nye i klassen". 

Det kan du hører lidt om 9 minutter og 24 sekunder inde i en udsendelsen fra TV2 Østjylland ved at klikke her

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvad der ville være sket, hvis Inga havde været med mig på Borris Hede den 23. februar 2025 og dér set det, jeg så. 

Det er ikke fordi jeg tror, at jeg ville have flyttet Inga en millimeter, men jeg tror måske, at Inga, på baggrund af det hun havde set med egne øjne, ville være taget hjem til sig selv, for dér at stille et par spørgsmål til sit spejl.

Følgende "samtale" foran spejlet, kunne tænkes at have udspillet sig hjemme hos Inga:

  • Lille spejl på væggen der, hvem er smukkest i landet her, hvortil spejlet svarede: "Ingen i landet er så smuk som dig Inga". Så var hun tilfreds, for så vidste hun, at spejlet talte sandt og derpå stillede hun det næste spørgsmål.
  • Lille spejl på væggen der, hvem er klogest i landet her, hvortil spejlet svarede: Ingen i landet er klogere end dig Inga, bortset fra uglen. Så var hun tilfreds, for så vidste hun, at spejlet igen talte sandt og derpå stillede hun et sidste spørgsmål:

  • Lille spejl på væggen der, hvem er farligst i landet her, hvortil spejlet svarede: Ingen i landet er farligere end dig Inga når du til dine "aktive lyttere og seere" fortæller at: "ulven er meget farlig for mennesker og den kommer og æder jer, hvis den får en chance".  

Ytringsfrihed er retten til at udtrykke sig, men ikke en pligt. Det er værd at tænke over i de her tider, hvor alt for meget bliver sagt, som burde være forblevet en halvfærdig tanke.

Ved Klostermølle i vestenden af Mossø sidder en gammel rødbrun natugle i sit hule træ og tænker sit og om natten kan man med mellemrum høre den sige: "hoooouh...ho'ho'ho'ho'hooooouh", for den kan ikke så meget andet.

Tak for din opmærksomhed og beklager, hvis du føler jeg stjal din tid.

Natugle i sit hule træ ved Klostermølle, den 6. februar 2025

fredag den 14. februar 2025

Sortbrun And for anden gang i Danmark

Søndag den 9. februar 2025 var jeg heldig at finde en Sortbrun And han fra Hestholmtårnet på Skjern Enge. Det var blot anden gang denne Nordamerikanske art blev set i Danmark. Første gang var den 18. - 19. marts 2024, hvor Ole Amstrup (OA) fandt Danmarks første, det samme sted. Den fugl så jeg ikke, så for mig var det en ny fugleart.

Sortbrun And på førstedagen. Ses som nr. 3 fra venstre. Amholm den 9. februar 2025. Foto: Jonas Jørgensen

Jeg fik desværre ikke fotodokumenteret fundet, men det var der heldigvis andre der gjorde og i de følgende dage blev alle væsentlige detaljer indfanget. Stor tak til alle fotografer for at stille deres fotos til rådighed til denne lille fortælling.

Det var egentlig ikke planen at tage til Skjern Enge søndag morgen og jeg startede da også på Borris Hede, hvor jeg havde aftalt at mødes med Peder Nygaard Nielsen (PNN). Jeg ankom til åbningstid kl. 8 og omkring kl. 10 ankom PNN i selskab med Kim Nørgaard Poulsen (KNP). 

Da havde jeg allerede været rundt i området og set fine sager som fyrremejse, stor tornskade og et halvt hundrede krondyr. Jeg havde også konstateret at Blæsbjergvej var lukket for færdsel, så planen om at vi sammen skulle bruge dagen på at kigge efter ulv fra vores foretrukne obs-post var nærmest opgivet, da PNN og KNP ankom.

Vi blev derfor hurtigt enige om at tage til Skjern Enge og Hestholmtårnet for at kigge efter årsarter og måske være heldig og se lille skallesluger. Så kunne vi også stå i læ i fugletårnet for den iskolde østenvind.

Den beslutning skulle snart vise sig at være overordentlig god, for efter en halv times tid i tårnet blev alle ænder vest for tårnet skræmt op af en havørn og pludselig dukkede en stor mørk svømmeand op i mit teleskopfelt. 

Allerede til en start var mistanken om sortbrun and vagt, men der skulle gå yderligere 3 timer før vi fik set tilstrækkelig med dragtdetaljer til, at vi kunne bestemme fuglen med sikkerhed.

Bestemmelsen kan du forvisse dig om ved at se på fotos herunder. Du kan også læse lidt beskrivelse af fuglen fra førstedagen og få et indtryk af hændelsesforløbet fra den dag ved at klikke her 

Den mørke Sortbrun And ses med grøngult næb i Amholm den 10. februar 2025. Foto: Stefan Andersen

Sortbrun And viser sine hvide undervinger og lyse øvre hals, Amholm den 10. februar 2025. Foto: Stefan Andersen

Sortbrun And viser de afstikkende hvide undervinger, gulgrønne næb og lyse hoved. Amholm den 11. februar 2025. Foto: Martin Rheinheimer

Hvis nogle skulle være i tvivl om farver, hoved- og næbtegning, så prøv antallet af ben, Amholm den 11. februar 2025. Foto: Per Jørgensen

Hun-gråanden titter nu forsigtigt frem bag den sortbrune. Amholm den 11. februar 2025. Foto: Per Jørgensen

Hun-gråanden, som trofast følger den sortbrune, er her veldokumenteret, Amholm den 11. februar 2025. Foto: Per Jørgensen

Alt tyder på, at årets fugl er det samme individ, som året før, der nu er vendt tilbage til Skjern Enge efter næsten 11 måneders fravær og det er der flere grunde til at tro. 

For det første er lokaliteten den samme som i 2024 og for det andet danner den "par" med en lys hun-gråand. Det gjorde fuglen i 2024 også. 

De fleste ænder (og andre fugle) yngler typisk i de samme områder år efter år, ligesom de bruger de samme områder under trækket til at "tanke op". Tilsvarende er der god dokumentation for at de også vælger de samme områder til overvintring år efter år, hvor streng vinter og islægning naturligvis får andefugle til at flytte rundt efter åbent vand. 

Interessant er det også at Lars Paaby (LPa), der så årets fugl den 10. februar, skriver følgende på dofbasen: "Med største sandsynlighed samme fugl, som sås her i marts sidste år, og senere gennem flere sommermåneder i Björnborg i vestlige Finland i selskab med en lys gråand hun". Se det er da ret vildt, at man på den måde kan følge parret.

Det er naturligvis værd at bemærke, at årets fund ligger mere end 1 måned tidligere end fundet i 2024. Men det kan der være flere forklaringer på. Dels kunne fuglen i 2024 have opholdt sig i Skjern Enge længe før den blev opdaget, dels har vi haft en meget mild vinter i Danmark, indtil fuglen blev opdaget.

Når det gælder sjældne ænder, er det altid vigtigt at kunne udelukke hybrider, for sådanne forekommer ret ofte. I dette tilfælde var jeg dog overbevist om at vi havde set tilstrækkeligt på førstedagen, men der manglede fotodokumentation af overvingen og vingespejlet, som vi havde set fint. Den sorte hale havde vi dog ikke hæftet os ved på førstedagen.

Det fik Kent Olsen (KO) heldigvis rådet bod på midt på dagen den 11. februar, hvor det lykkedes ham at få et foto af det umage par i flugten. KO sendte neden for viste screenshot til mig umiddelbart efter han fik det i kassen og stor tak for det.  

Screenshot herunder rækker fint som det er, men hvis jeg senere modtager et bedre foto fra KO, vil jeg naturligvis udskifte fotoet.

Parret i flugten hvor det blå vingespejl uden hvidt øverst og sorte hale ses hos den sortbrune, Amholt den 11. februar 2025. Foto: Kent Olsen

Som mange birdere, ornitologer, fuglekiggere, fotografer og andre nørder...drømmer jeg om at finde en NFL (ny art for landet) en skønne dag. Det blev dét desværre heller ikke til i denne omgang, selv om det efter alt at dømme er det eneste eksemplar af sin art, der til dato er set i Danmark. 

Men når det er anden gang en fugleart ses i Danmark, dur det altså ikke i "konkurrencen" om at finde en NFL. Den ære gik som bekendt til OA sidste år.

Jamen, så må det da være det andet fund i Danmark og det er da heller ikke så tosset... Men det er det så desværre heller ikke, for antal fund i Danmark opgøres som antal individer. Så selv om et individ, som i dette tilfælde, ses i to forskellige år, så kan den altså kun tælles én gang i fund-statistikken.

Tja - hvad er det så? En "genganger" af en meget sjælden fugl i Danmark og en ny ædelart for mig - måske. En sjælden fugl er uomtvistelig og hvis en ædelart er en selvfunden fugl, som man ikke har viden om og heller ikke med rimelighed kunne forvente at finde på stedet, så holder den også. For  tommelfingerreglen er, at man ikke må kunne sige "der er den", når fuglen opdages...og den tanke slog mig ikke ;-)

Drillepinde vil nok hævde, at det var helt forventeligt at sidste års fugl ville dukke op igen, også selv om det i år er mere end en måned tidligere end sidste års fund, så derfor har jeg også tilføjet et diskret "måske"...det nu mest for at vi kan få noget at diskuterer på Verdens Ende til foråret, når vi render ind i en tåget dag.

Uanset hvad, så var det en sjov og mindeværdig oplevelse at finde og se den sortbrune i selskab med gode venner, også selv om det for mit vedkommende foregik i iskolde gummistøvler. I skrivende stund vil jeg tro, at 100+ fuglefolk har været forbi Hestholmtårnet og fået lejlighed til at se fuglen i de 3 dage, hvor fuglen blev set. Det er heller ikke så ringe endda.

Efter en uventet stille nat med 1,5 graders frost natten til den 12. februar, var jeg om morgenen tilbage i Hestholmtårnet i håb om at få nogle fotos af fuglen. Desværre var området blevet islagt i løbet af natten på grund af det stille vejr og jeg gik derfor forgæves sammen med mange andre. 

Fuglen gemte sig hele dagen og var måske fløjet et helt andet sted hen, men jeg håber, den kommer tilbage igen med tøvejret til glæde for alle, der kom for sent.

Vi ses derude. 

Efterskrift

Den 23. februar 2025 var jeg igen på tur i det vestjysk. Startede dagen på Borris Hede og senere tog jeg til Hestholmtårnet på Skjern Enge.

Her var jeg igen heldig og genfandt den sortbrune and efter 10 dages fravær på grund af islægning i området. Denne gang lykkedes det at få lidt foto på stor afstand (se allernederst) og en lille video.

Videoen kan ses ved at klikke her

I de følgende dage er den set dagligt og i skrivende stund (4. marts) er den der stadig. I forgårs den 2. marts fik Birthe Lindholm Pedersen nogle fine foto af fuglen i flugt hvoraf både røde ben og hvid bagkant på armsvingfjerene fremgår tydeligt.

Det fremgår også tydeligt, at overvingen/oversiden i halvdårligt lys fremstår nærmest helt ensfarvet, som netop var det jeg oplevede, da jeg fandt fuglen allerførste gang.

Armsvingfjerenes spidser viser tydelig men tynd hvid vingebagkant. Amholm den 2. marts 2025. Foto: Birthe Lindholm Pedersen

På dette bagskud ses de røde fødder tydeligt. Amholm den 2. marts 2025. Foto: Birthe Lindholm Pedersen

På dette foto er det nærmest umuligt at se vingespejlet på grund af lyset. Amholm den 2. marts 2025. Foto: Birthe Lindholm Pedersen




Sortbrun And i Amholm, Skjern Enge, den 23. februar 2025

søndag den 19. januar 2025

Nytårsguf og den måske sidste Toplærke i Danmark

Yvonne og jeg var i 2024 inviteret til at holde Jul i Mariager hos hendes lillebror, men sådan skulle det ikke gå. 

Årsagen var, at vi begge var blevet ramt af en virus- og bakterie-infektion længe før Jul, som belastede vores bihuler og slimhinder og gav en grum hoste i næsten 3 uger. 

Så hele julehalløjet endte med, at vi skulle helt frem til den 10. januar 2025, før vi fik rapanden konsumeret. 

Arkivfoto fra Juleaften 2010

Den 27. december 2024 var Yvonne stadig hårdt ramt, mens jeg vovede mig ud for første gang i næsten tre uger. 

Jeg havde sat EE stævne på Borris Hede. Vejret var mildt, men temmelig diset med varierende sigt mellem 1-2 km og finregn i perioder. Disse små udfordringer klarede "Harboørehabitten" dog uden nævneværdige problemer.

Vi mødtes omkring kl. 9 og tog opstilling på en Rimme midt på heden, hvorfra vi vidste, at der ville være et godt udsyn. I løbet af den første time så vi omtrent 75 kronhjorte, 3 havørne, en håndfuld blå kærhøge og en brud, men ingen ulv. 

EE havde familien med og omtrent kl. 10.30 opdagede EE´s yngste MNE, at en gruppe mennesker en ½ km syd for os, stod og kiggede i den samme retning. Vi valgte da at kigge i samme retning og kort tid efter fik vi øje på dagens første ulv langt ude i disen.

Det udløste naturligvis stor jubel på Rimmen, selv om ulven var langt væk og faktisk ret svær at se i disen. Efter en 5-minutters tid gik det op for os, at der faktisk var 2 ulve derude.

Derefter tog begivenhederne fart og lidt før kl. 11 kunne vi tælle hele 7 ulve på én gang og nu var de blot 750 meter væk. Dette fantastiske optrin stod på i en times tid.

6 af de i alt 7 ulve ses på dette foto, Borris Hede den 27. december 2024

Nytår blev, som så ofte før, holdt hos os i Vejle sammen med PNN. Denne aften plejer vi, traditionen tro, at aftale en 1. januar-fugletur, men i år var vejrudsigten så dårlig, at vi besluttede at aflyse. Det er vist aldrig sket før.

I stedet blev det til en 4. januar-tur hvor Yvonne tog med. Turen gik til Haraldskærfabrik, hvor lokale AB siden den 7. december 2024 havde haft besøg af en mellemflagspætte.

Yvonne og jeg blev hentet af PNN i Vejle den 4. januar 2025 og klokken 08.40 ankom vi til Haraldskærfabrik. Her blev vi mødt af AB i døren og budt inden for. Så kunne vi stå lunt og godt og kigge ud i deres have, mens vi ventede på spætten. 

Der gik ikke mange minutter før "The Between Woodpecker" ankom og i den følgende time fik vi flere fine kig på fuglen.

Mellemflagspætte ved Haraldskærfabrik, den 4. januar 2025

Nu da vi var ved Haraldskærfabrik benyttede vi os af lejligheden til at se om der skulle være en vandstær i Vejle Ås stærke strømfald igennem landsbyen. Det var dér og det var et dejligt gensyn.

Vandstær ved Vejle Å i centrum af Haraldskærfabrik, den 4. januar 2025

Den 10. januar var vi (igen) inviteret på juleand i Mariager og da vi alligevel skulle køre den lange vej dertil, besluttede vi os for at fortsætte op til sommerhuset den følgende dag. Så kunne vi få renset tagrenderne og samtidig se om der var væltede træer eller anden uorden efter den seneste tids kraftige blæsevejr.

Turen nordpå gik næsten forbi et "landskendt" landsted nær Vrensted, hvor en sjælden hvidstrubet spurv fra Nordamerika havde holdt til siden nytår. Aftenen før vi ville ankomme til landstedet, ringede jeg til ejerene for at høre om vi måtte komme forbi og kigge efter spurven i deres have. Det måtte vi gerne.

Den 11. januar ankom vi til landstedet kl. 09.30 og da var der allerede flere som havde ventet forgæves i en times tid. Først efter ½ time fik vi set spurven. Yvonne fik set den super fint frit fremme i nogle sekunder, men eller var den noget drilsk og meget mere skulky, end jeg havde forventet. 

Adfærdsmæssigt mindede den mig faktisk ret meget om en jernspurv, når den fouragerede i bunden af de tætte buske. Og når den fløj fra busk til busk satte den sig aldrig frit fremme. Men måske var vi bare uheldige i den time, vi havde afsat til at være dér.

Hvidstrubet Spurv næsten skjult i en busk ikke større end en stor stueplante, den 11. januar 2025.

Nu er hvidstrubet spurv jo ikke en rigtig spurv, men nærmere en værling. Det kan man forvisse sig om, når man sammenligner med vores hjemlige gråspurv, som vores ældste barnebarn Saga har tegnet til os.

Gråspurv i Langå den 14. januar 2025, tegnet af ældste barnebarn, Saga

Vel ankommet til sommerhuset kunne vi hurtigt konstatere, at alt var i skønneste orden. Så da tagrenderne var blevet rengjort, valgte vi at køre til Hirtshals for at se om vi kunne være heldige og se den eneste tilbageværende toplærke i Danmark. Det gjorde vi mange gange forgæves sidste år, men denne gang lykkedes det. 

Toplærke gik i dens foretrukne "steppelandskab" over for det faldefærdige Sømandshjem ved havnen. At vi fandt den lige netop dér kan vi takke lokale CJ for, da hun kort før vi ankom havde rapporteret den derfra i dofbasen.

Toplærke ved Sømandshjemmet i Hirtshals, den 11. januar 2025

Jeg så min første toplærke i Danmark den 7. december 1970. Det var ved havnen i Hvide Sande hvor der dengang ynglede to par. Det var i området umiddelbart nord for indsejlingen, som i dag er helt udbygget til "Nordhavnen". 

Toplærken indvandrede til Danmark i første halvdel af 1800-tallet og omtales første gang som ynglefugl i Sønderjylland omkring 1850. 

I Atlasundersøgelse 1971-74 var der 268 ynglepar i Danmark. I den næste Atlasundersøgelse i 1993-96 blev bestanden opgjort til 50 ynglepar. I rapporten fra dengang, Fuglenes Danmark (1998), kan man bl.a. læse følgende: "Den danske toplærkebestand synes at være hastigt på vej mod sit snarlige og endelig sammenbrud...Det må derfor forventes, at arten i løbet af en relativ kort årrække vil uddø som dansk ynglefugl". Siden 2002 har toplærken kun ynglet i Hirtshals.

I de sidste 20 år har vi hvert år talt om, at det meget snart må være slut med ynglende toplærke i Danmark. Den tid er måske kommet nu og det er faktisk lidt trist at tænke på.

I morgen genindsættes Donald Trump som præsident i USA. Hvordan kunne det dog gå så galt!

Godt nytår.