Friggens Blog: Sortbrun And for anden gang i Danmark

Søndag den 9. februar 2025 var jeg heldig at finde en Sortbrun And han fra Hestholmtårnet på Skjern Enge. Det var blot anden gang denne Nordamerikanske art blev set i Danmark. Første gang var den 18. - 19. marts 2024, hvor Ole Amstrup (OA) fandt Danmarks første, det samme sted. Den fugl så jeg ikke, så for mig var det en ny fugleart.

Sortbrun And på førstedagen. Ses som nr. 3 fra venstre. Amholm den 9. februar 2025. Foto: Jonas Jørgensen

Jeg fik desværre ikke fotodokumenteret fundet, men det var der heldigvis andre der gjorde og i de følgende dage blev alle væsentlige detaljer indfanget. Stor tak til alle fotografer for at stille deres fotos til rådighed til denne lille fortælling.

Det var egentlig ikke planen at tage til Skjern Enge søndag morgen og jeg startede da også på Borris Hede, hvor jeg havde aftalt at mødes med Peder Nygaard Nielsen (PNN). Jeg ankom til åbningstid kl. 8 og omkring kl. 10 ankom PNN i selskab med Kim Nørgaard Poulsen (KNP).

Da havde jeg allerede været rundt i området og set fine sager som fyrremejse, stor tornskade og et halvt hundrede krondyr. Jeg havde også konstateret at Blæsbjergvej var lukket for færdsel, så planen om at vi sammen skulle bruge dagen på at kigge efter ulv fra vores foretrukne obs-post var nærmest opgivet, da PNN og KNP ankom.

Vi blev derfor hurtigt enige om at tage til Skjern Enge og Hestholmtårnet for at kigge efter årsarter og måske være heldig og se lille skallesluger. Så kunne vi også stå i læ i fugletårnet for den iskolde østenvind.

Den beslutning skulle snart vise sig at være overordentlig god, for efter en halv times tid i tårnet blev alle ænder vest for tårnet skræmt op af en havørn og pludselig dukkede en stor mørk svømmeand op i mit teleskopfelt.

Allerede til en start var mistanken om sortbrun and vagt, men der skulle gå yderligere 3 timer før vi fik set tilstrækkelig med dragtdetaljer til, at vi kunne bestemme fuglen med sikkerhed.

Bestemmelsen kan du forvisse dig om ved at se på fotos herunder. Du kan også læse lidt beskrivelse af fuglen fra førstedagen og få et indtryk af hændelsesforløbet fra den dag ved at klikke her

Den mørke Sortbrun And ses med grøngult næb i Amholm den 10. februar 2025. Foto: Stefan Andersen

Sortbrun And viser sine hvide undervinger og lyse øvre hals, Amholm den 10. februar 2025. Foto: Stefan Andersen

Sortbrun And viser de afstikkende hvide undervinger, gulgrønne næb og lyse hoved. Amholm den 11. februar 2025. Foto: Martin Rheinheimer

Hvis nogle skulle være i tvivl om farver, hoved- og næbtegning, så prøv antallet af ben, Amholm den 11. februar 2025. Foto: Per Jørgensen

Hun-gråanden titter nu forsigtigt frem bag den sortbrune. Amholm den 11. februar 2025. Foto: Per Jørgensen

Hun-gråanden, som trofast følger den sortbrune, er her veldokumenteret, Amholm den 11. februar 2025. Foto: Per Jørgensen

Alt tyder på, at årets fugl er det samme individ, som året før, der nu er vendt tilbage til Skjern Enge efter næsten 11 måneders fravær og det er der flere grunde til at tro.

For det første er lokaliteten den samme som i 2024 og for det andet danner den "par" med en lys hun-gråand. Det gjorde fuglen i 2024 også.

De fleste ænder (og andre fugle) yngler typisk i de samme områder år efter år, ligesom de bruger de samme områder under trækket til at "tanke op". Tilsvarende er der god dokumentation for at de også vælger de samme områder til overvintring år efter år, hvor streng vinter og islægning naturligvis får andefugle til at flytte rundt efter åbent vand.

Interessant er det også at Lars Paaby (LPa), der så årets fugl den 10. februar, skriver følgende på dofbasen: "Med største sandsynlighed samme fugl, som sås her i marts sidste år, og senere gennem flere sommermåneder i Björnborg i vestlige Finland i selskab med en lys gråand hun". Se det er da ret vildt, at man på den måde kan følge parret.

Det er naturligvis værd at bemærke, at årets fund ligger mere end 1 måned tidligere end fundet i 2024. Men det kan der være flere forklaringer på. Dels kunne fuglen i 2024 have opholdt sig i Skjern Enge længe før den blev opdaget, dels har vi haft en meget mild vinter i Danmark, indtil fuglen blev opdaget.

Når det gælder sjældne ænder, er det altid vigtigt at kunne udelukke hybrider, for sådanne forekommer ret ofte. I dette tilfælde var jeg dog overbevist om at vi havde set tilstrækkeligt på førstedagen, men der manglede fotodokumentation af overvingen og vingespejlet, som vi havde set fint. Den sorte hale havde vi dog ikke hæftet os ved på førstedagen.

Det fik Kent Olsen (KO) heldigvis rådet bod på midt på dagen den 11. februar, hvor det lykkedes ham at få et foto af det umage par i flugten. KO sendte neden for viste screenshot til mig umiddelbart efter han fik det i kassen og stor tak for det.

Screenshot herunder rækker fint som det er, men hvis jeg senere modtager et bedre foto fra KO, vil jeg naturligvis udskifte fotoet.

Parret i flugten hvor det blå vingespejl uden hvidt øverst og sorte hale ses hos den sortbrune, Amholt den 11. februar 2025. Foto: Kent Olsen

Som mange birdere, ornitologer, fuglekiggere, fotografer og andre nørder...drømmer jeg om at finde en NFL (ny art for landet) en skønne dag. Det blev dét desværre heller ikke til i denne omgang, selv om det efter alt at dømme er det eneste eksemplar af sin art, der til dato er set i Danmark.

Men når det er anden gang en fugleart ses i Danmark, dur det altså ikke i "konkurrencen" om at finde en NFL. Den ære gik som bekendt til OA sidste år.

Jamen, så må det da være det andet fund i Danmark og det er da heller ikke så tosset... Men det er det så desværre heller ikke, for antal fund i Danmark opgøres som antal individer. Så selv om et individ, som i dette tilfælde, ses i to forskellige år, så kan den altså kun tælles én gang i fund-statistikken.

Tja - hvad er det så? En "genganger" af en meget sjælden fugl i Danmark og en ny ædelart for mig - måske. En sjælden fugl er uomtvistelig og hvis en ædelart er en selvfunden fugl, som man ikke har viden om og heller ikke med rimelighed kunne forvente at finde på stedet, så holder den også. For tommelfingerreglen er, at man ikke må kunne sige "der er den", når fuglen opdages...og den tanke slog mig ikke ;-)

Drillepinde vil nok hævde, at det var helt forventeligt at sidste års fugl ville dukke op igen, også selv om det i år er mere end en måned tidligere end sidste års fund, så derfor har jeg også tilføjet et diskret "måske"...det nu mest for at vi kan få noget at diskuterer på Verdens Ende til foråret, når vi render ind i en tåget dag.

Uanset hvad, så var det en sjov og mindeværdig oplevelse at finde og se den sortbrune i selskab med gode venner, også selv om det for mit vedkommende foregik i iskolde gummistøvler. I skrivende stund vil jeg tro, at 100+ fuglefolk har været forbi Hestholmtårnet og fået lejlighed til at se fuglen i de 3 dage, hvor fuglen blev set. Det er heller ikke så ringe endda.

Efter en uventet stille nat med 1,5 graders frost natten til den 12. februar, var jeg om morgenen tilbage i Hestholmtårnet i håb om at få nogle fotos af fuglen. Desværre var området blevet islagt i løbet af natten på grund af det stille vejr og jeg gik derfor forgæves sammen med mange andre.

Fuglen gemte sig hele dagen og var måske fløjet et helt andet sted hen, men jeg håber, den kommer tilbage igen med tøvejret til glæde for alle, der kom for sent.

Vi ses derude.

Efterskrift

Den 23. februar 2025 var jeg igen på tur i det vestjysk. Startede dagen på Borris Hede og senere tog jeg til Hestholmtårnet på Skjern Enge.

Her var jeg igen heldig og genfandt den sortbrune and efter 10 dages fravær på grund af islægning i området. Denne gang lykkedes det at få lidt foto på stor afstand (se allernederst) og en lille video.

Videoen kan ses ved at klikke her

I de følgende dage er den set dagligt og i skrivende stund (4. marts) er den der stadig. I forgårs den 2. marts fik Birthe Lindholm Pedersen nogle fine foto af fuglen i flugt hvoraf både røde ben og hvid bagkant på armsvingfjerene fremgår tydeligt.

Det fremgår også tydeligt, at overvingen/oversiden i halvdårligt lys fremstår nærmest helt ensfarvet, som netop var det jeg oplevede, da jeg fandt fuglen allerførste gang.