I den sidste uge af oktober 2024 blev der "landet rundt" råbt "Krognæbbene kommer" og det med god grund. Det skal denne fortælling handle om.
Krognæb er en stor finke, udbredt i de store nåleskove langt mod nord i Skandinavien og videre mod øst gennem Rusland til Kamtjatka - og så er arten langt overvejende standfugl.
Men med års mellemrum foretager dele af bestanden store vandringer om efteråret, antageligt på grund af fødemangel i sommerens yngleområder, og så er det, at de kan nå helt til Danmark.
Sidste gang det skete var i 2019, hvor de første Krognæb ankom til Danmark den 27. oktober. Det blev starten på en af de største invasioner i Danmark nogensinde.
Da vi nåede til udgangen af november, havde alle Krognæb forladt landet igen, sikkert for så småt at søge tilbage til dér, hvor de kom fra.
I den måned festen stod på, blev der set ca. 800 individer i Danmark, hvoraf næsten halvdelen blev set i Skagensområdet.
 |
| En flok Krognæb ved Vippefyret i Skagen, den 9. november 2019 |
Optakten i 2024
Allerede fra midten af oktober i år var der bevægelse i Krognæbbene nord for Stokholm og den 23. oktober nåede den første flok frem til den sydvestlige del af Vänern i Västra Götalands län.
Når Krognæbbene ses så langt mod sydvest i Sverige, ved vi erfaringsmæssigt, at vi skal til at være på vagt i Danmark.
Den 24. oktober blev der set sydvesttrækkende Krognæb på flere lokaliteter ved Vänern og den 26. oktober nåede mindst 10 Krognæb den svenske skærgård vest for Gøteborg.
Så var vejen banet til Danmark og det var omtrent ligeså sikkert som amen i kirken, at de meget snart ville ankomme til Danmark - og i pæne antal, troede vi.
 |
| Jordtåge ved solopgang ved det Grå Fyr, den 26. oktober 2024 |
Den 26. oktober ankom jeg til Grenen ved solopgang i smukt og stille vejr med jordtåge. Det lovede meget godt for Krognæb når tågen forsvandt, tænkte jeg. Men det gjorde tågen ikke og selv om det ind imellem klarede lidt op, så tog tågen hurtigt til igen og sidst på formiddagen gav jeg fortabt.
 |
| I tæt tåge følger RoC Krognæb invasionen i Sverige på Artportalen, Grenen den 26. oktober 2024 |
Så det blev desværre ikke til Krognæb den dag og allerede dagen efter, slog vejret om til en lang periode med ustadigt og til tider meget blæstende vejr og solen så vi ikke noget til.
Det var en regulær show-stopper for at få Krognæb til Danmark, for de vil helst trække i forholdsvis stille vejr med sol og høj blå himmel.
I Sverige gik trækket også helt i stå, selv om der stadig var en hel del rastende Krognæb i Gøteborg-området, så en bedring i vejret kunne måske sætte gang i trækket igen, håbede vi.
Selv om vi kom ud af oktober med uforrettet sag, så levede drømmen om Krognæb dog videre i november om end i en noget svækket form.
I dagene omkring den 5. november fik vi godt selskab af en lille flok landskendte "Fuglekonger". De kom forbi, fordi de også drømte om et rykind af Krognæb over Verdens Ende.
 |
| "Fuglekongerne" er fra venstre: OA, HKn, HLæ, HHN og RoC, Verdens Ende, den 5. november 2024 |
Det gode selskab hjalp desværre ikke på det manglende småfugletræk, men til gengæld var det meget underholdende. For når det er småt med fugletræk, så er der grobund for rigtig meget snak. Og der blev fortalt mange gode og saftige historier fra de gamle feltstationers tid (vi snakker Vejlerne, Tipperne, Langli og lidt Blåvand).
Den 11. november var RoC og jeg alene på Verdens Ende og sådan havde det i øvrigt været langt de fleste dage siden jeg ankom den 22. oktober, lige bortset fra "Fuglekongernes" besøg.
Ofte sad vi sammen, men denne dag var vinden ret svag og jeg satte mig derfor ca. 40 m øst for RoC (inden for råbeafstand), hvorfra jeg havde 360 graders udsyn.
Jeg satte straks min lydoptager i gang, selv om jeg ikke havde tiltro til, at der skulle komme noget som helst godt ud af det. For på det tidspunkt troede jeg ikke længere på, at der ville komme Krognæb.
 |
| Min lydoptager hænger i træet klar til at fange dagens fuglestemmer, den 11. november 2024 |
Klokken 10.02 hører jeg pludselig RoC råbe: "Okay Alex - Hør!" Jeg lytter og lytter og hører ingenting særligt. Kort efter råber han: "jeg tror det er Krognæb...der ude og den har været der længe".
Damn tænkte jeg, for jeg havde ikke hørt Krognæb-kald eller det der lignede og i det nu let disede vejr vidste jeg, at chancen for at se fuglen var ringe. Resultatet blev da også, at jeg hverken så eller hørte Krognæbbet, som RoC hørte kalde nord for Verdens Ende.
Ingen så fuglen, men min lydoptager opfangede 7 Krognæb-kald bestående af 4 enkeltkald og 3 dobbeltkald. Fra det første til det sidste kald, som er på min optagelse, gik der 47 sekunder.
Man skal spidse ører for at høre kaldene på optagelsen, men du kan jo prøve ved at klikke her
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg tog slukøret hjem til Yvonne efter obsen, for jeg havde hver dag i de seneste 2 uger med overbevisning i stemmen fortalt hende, at i morgen får vi set Krognæb.
Humøret var tæt på frysepunktet den aften, men hele tiden forsøgte jeg at minde mig selv om, at i morgen er der jo atter en dag.
Forløsningen
Så dagen efter, den 12. november, tog jeg selvfølgelig til Verdens Ende igen og denne gang satte mig ca. 30 m øst for RoC (igen inden for råbeafstand) da vinden var ret svag. Så havde jeg frit udsyn ind over land og samtidig var jeg fri for at høre alt alt for meget om gårsdagens Krognæb.
Jeg satsede alt på småfugle over land den morgen og det skulle vise sig at være et klogt valg. For kl. 09.49 finder jeg, meget langt væk mod vest, en lille prik i mit teleskop. Prikken bevæger sig ret imod mig i lange og dybe buer, som det ses hos en Stor Tornskade på træk. Men da fuglen kom trækkende på meget stor højde, tænkte jeg næsten med det samme: "Det dér - det må være et Krognæb".
Jeg råbte derfor straks til RoC: "Der kommer en småfugl - højt!" og lidt senere "Jeg tror det er et Krognæb". Efter meget råben frem og tilbage for at guide RoC til den lille prik, finder han den lagt om længe nær ved Kuplen og da ser han endelig det samme som mig. På det tidspunkt er fuglen drejet af mod nord og vi ser den fra siden og kan begge se, at det rent faktisk er et Krognæb.
Fuglen lander meget uventet i toppen af den høje mast ved Kuplen, hvor der ellers aldrig sidder en småfugl. Først da meldes fuglen på Zello, hvorefter alle på Grenen fik mulighed for at se den.
 |
| Kuplen og masten ved kuplen ses langt væk til venstre i billedet fra Verdens Ende. Efteråret 2024 |
Krognæbbet blev siddende i toppen af masten i 12 minutter, indtil den lettede og fløj rundt over Reservatet i 5 minutter. Til sidst så vi den gå til rast kl. 10.09 langt væk i retning af Skodcentret.
Fuglen sås hele tiden på stor afstand, hvor ingen farver kunne ses.
Da fuglen blev opdaget var den nok over 2½ km væk og svær at følge. I masten sås den på 2,3 km afstand og da den var tættest på over Reservatet, var den nok lidt mere end 1 km væk.
Krognæbbet blev videofilmet fra både Verdens Ende og Kabeltromlen, da den sad i masten. Til sidst i videoen, som ses herunder, er der to sekvenser af fuglen, da den letter og flyver væk fra masten. Den første og bedste sekvens er optaget af Emma Fabre fra Kabeltromlen, mens resten af optagelserne er fra Verdens Ende.
 |
| Video-screenshot af Krognæb i masten ved Kuplen, 12. november 2024 |
Desværre var jeg i gang med at justere på min videooptagelse, da fuglen letter, så min optagelse er meget utydelig, så du skal kigge godt efter til slut i videoen.
Videoen er forsynet med et lydspor, som består af en forkortet udgave af de første 3 minutters obs, hvor jeg råber til RoC for at spore ham ind på fuglen. Til sidst høres min udmelding på Zello. P.S.: det er normalt ikke mig, der råber på Verdens Ende.
Lydniveauet i videoen er meget højt - så er du advaret.
Epilog
Som tiden er gået siden den 12. november må vi alle indse, at løbet er kørt for i år. En håndfuld Krognæb blev det vel til i hele landet.
Men lidt har nu også ret og jeg er både glad og tilfreds med "Den eneste ene".
Mit gæt er, at alle Krognæb ankom til Danmark den 26. oktober, inden vejret slog om. Så de fugle vi registrerede i Skagen den 11. og 12. november, var nok fugle på vej tilbage til Sverige.
Lad mig slutte af med flokken af Krognæb ved Vippefyret i Skagen fra den 9. november 2019. For det var jo det drømmesyn, som ikke helt blev indfriet i år.
Vi ses derude.
 |
| En flok Krognæb ved Vippefyret i Skagen, den 9. november 2019 |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar