Vejrudsigt til stort fugletræk ved Rosenvold

Finn Salomonsen udgav bogen "Fugletrækket og dets gåder" i 1953 og ingen bogtitel har hængt så godt fast i min erindring, som denne. Første gang jeg fik bogen i hånden svarer omtrent til dengang Obelix faldt i gryden, vil jeg tro.

Fuglenes gådefulde træk har, så længe jeg kan huske, forundret mig og selv om der er gjort mange store opdagelser siden bogen udkom, er det stadigvæk gådefuldt. 

For et års tid siden fik jeg en idé om, at vi engang burde kigge nærmere på sammenhænge mellem vejret og fugletrækket ved Rosenvold. Så da efterårstrækket ved Rosenvold var slut for i år, gik jeg i gang.

Grundlaget, for at kunne belyse sammenhænge mellem vejret og fugletrækket, er DMI´s Vejrarkiv for perioden 2011-2024 sammenholdt med fugleobservationer i Dofbasen i samme periode.

Jeg har som udgangspunkt anvendt vejrstationen "Hedensted" i DMI´s vejrarkiv. DMI har imidlertid oplyst til mig, at der ikke findes en målestation i Hedensted Kommune. Det betyder kort fortalt, at vejrdata for "Hedensted" i arkivet, er tilnærmede værdier ud fra avanceret interpolation (beregning) af vejrdata fra andre omkringliggende målestationer. 

Fra andet halvår (efteråret) er der i perioden 2011-2024 rapporteret fugle i Dofbasen fra sammenlagt 936 dage. Det svarer til 36,6 % af dagene i andet halvår i 14-års perioden. 

Af de 936 dage indgår 172 dage i min undersøgelse. Det svarer til 18,4 % af dagene med observationer.

Til undersøgelsen har jeg udvalgt 23 arter, som jeg mener, er gode repræsentanter for de almindelige fugles træk ved Rosenvold. 

For disse arter har jeg søgt efter sammenhænge mellem store forekomster og vejret. Hvis der foreligger data, har jeg også set på sammenhænge i dagene før og efter de store trækdage.

Først præsenteres mit bud på optimale perioder til at se et stort træk af hver af de 23 arter, efterfulgt af mit bud på de sikreste vindretninger til at opleve et stort fugletræk over land og over fjorden. Derefter følger mine bedste bud på gode "trækudsigter" for de 23 arter.

Til slut vises figurer med en sammenstilling af observationer og vejrdata for hver af de 23 arter i 3-8 dages sammenhængende perioder, som dækker både gode og dårlige trækdage. 

Resultaterne er begrænset af, at registreringen af fugletrækket ved Rosenvold er indsamlet mere eller mindre tilfældigt (ofte i weekender) og dertil er væsentlige vejrdata som fx fin-/støvregn og sigtbarhed desværre ikke en del af DMI´s vejrarkiv.

På trods af det tør jeg dog godt sige, at jeg hermed har taget et lille spadestik til en bedre forståelse af "Fugletrækket og dets gåder" ved Rosenvold. Om vi i de kommende år kan få nogle finere detaljer frem om trækket, det må tiden vise. 

Det kunne fx være meget interessant at kigge lidt længere væk til lande mod N og Ø, for det er derfra fuglene kommer til Rosenvold om efteråret. For hvordan var vejret mon dér, hvor fuglene opholdt sig, en, to eller tre dage før de dukkede op ved Rosenvold.

Indtil der måske bliver kigget nærmere på det, vil jeg bare glæde mig til igen og igen, at tage til Rosenvold og følge efterårstrækket og dér gøre mig umage med at registrere vejrforholdene.

Og når jeg så alligevel er dér, så vil jeg naturligvis holde øje med, om nogle af mine "trækudsigter" er til at stole på.

Vi ses derude...

Jeg holder øje ved julefrokosten 2009 i Natur- & Miljøforvaltningen, Vejle Kommune

Hvornår skal man være på pletten?

Tabellen herunder viser i hvilke perioder, der er bedst chance for at se et stort træk af hver af de 23 arter ved Rosenvold. Bemærk at "Svaler" og "artspar" betegnes som arter. 

Hvordan skal vejret være for at opleve det store fugletræk?

Tabellen herunder viser de optimale vindretninger for stort træk for hver af de 23 arter under "normale" vejrforhold.

I kompasroserne herunder har jeg sammenholdt antallet af gode og dårlige trækdage ved forskellige vindretninger opdelt på "Landtræk" og "Fjordtræk". 

De "landtrækkende" fugle kommer typisk til syne over skoven mod N og NØ. De "fjordtrækkende" fugle dukker typisk op mod Ø og SØ i mundigen til Vejle Fjord, før de når "på højde med" Treldenæs.

For "landtrækkende" fugle (Sangsvane, Canadagås, Rørhøg, Hvepsevåge, Tårnfalk, Ringduer, Svaler, Skovpiber, Gul Vipstjert, Vindrossel, Bog-/Kvækerfinke, Grønsisken, Stillits og Rørspurv) ses det, at der er flest gode trækdage med vind fra V og SV.

For "fjordtrækkende" fugle (Bramgås, Pibeand, Sortand, Rødstrubet Lom, Strandhjejle, Almindelig Ryle, Almindelig Kjove, Dværgmåge og HF-terne) ses det, at der er flest gode trækdage med vind fra S, SØ og V. 

Som det fremgår af kompasroserne, er der ingen garanti for stort træk selv med de mest oplagte vindretninger. Det vil jeg se lidt nærmere på i det følgende, hvor jeg giver mit bud på de bedste "trækudsigter".

I tabellerne herunder ses de 4 største forekomster for hver af de 23 arter og de tilhørende vejrdata fra DMI´s arkiv. 

Det skal bemærkes, at middelvinden i tabellerne herunder typisk er noget lavere end det jeg selv har vurderet på de dage, hvor jeg har noteret det dagsaktuelle vejr ved Rosenvold. 

Derfor har jeg også angivet "Højeste 10-min. middelvind" i tabeller og figurer herunder, da disse data passer bedre til det jeg selv har vurderet i felten.

Misforholdet kan måske skyldes, at målestationen "Hedensted" i DMI´s vejrarkiv ikke er helt retvisende for Rosenvold. En anden forklaring kan jo også være, at jeg vurderer vindstyrken for højt.

DMI´s arkiv er desuden utilstrækkelig ved at betydningsfulde vejrdata som finregn/støvregn ikke kan aflæses som nedbør og man kan heller ikke aflæse noget om sigtbarheden. 

Endelig skal det bemærkes, at overskyet vejr er at foretrække, hvis der skal kigges efter indtrækkende fugle over fjorden. I solskin er man stærkt begrænset en del af formiddagen af et ubehageligt modlys, da fuglene bedst opdages i retning mod SØ. 

Med disse indledende "betragtninger" vil jeg opfordre alle til fremover at lave noter om vejrforholdene, når de besøger Rosenvold og det gælder såmænd også for mig selv.

Svaner, gæs, ænder og lommer

En flok Sortænder trækker mod V midt i Vejle Fjord på 1-2 km højde, den 6. august 2023

Herunder mine bedste bud på gode "trækudsigter" for:

• Sangsvane

  • Ultimo oktober til primo december efter nætter med betydeligt temperaturfald til nær frysepunktet og svag vind 2-5 m/s mellem SV og NV og halvskyet vejr.

• Canadagås

  • Ultimo august til medio september ofte efter nat med temperaturfald og halvskyet til skyfrit vejr med svag vind 3-5 m/s mellem V-NV-NØ.

• Bramgås

  • De første 3 uger af oktober på dage med overskyet vejr (evt. med lidt finregn) og let vind 3-6 m/s fra SØ (den sydlige sektor (Ø-S-V)). 

• Pibeand

  • De første 2 uger af september. Hold øje med dage med hel- eller halvskyet vejr (evt. med lidt finregn og moderat diset/usigtbart vejr) og let vind 3-6 m/s mellem S og SØ. 

• Sortand

  • Første halvdel af august i overskyet vejr med regn øst for og svag vind 3-5 m/s mellem S og V. Den største dag nogensinde var dog i 3-4 m/s fra NØ i forbindelse med et meget usædvanligt lavtryk, der trak ind over Danmark fra Ø mod V, ledsaget af udbredt regn i det østlige Danmark og i Sydsverige.

• Rødstrubet Lom

• Sidste halvdel af oktober til midten af november i overskyet vejr med let til jævn vind 3-7 m/s fra S.

Rovfugle

Hvepsevåge 1K trækker SV ved Rosenvold, den 10. september 2024

Herunder mine bedste bud på gode "trækudsigter" for:

• Rørhøg

  • Sidste uge i august til midten af september i skyfrit til halvskyet vejr med let vind 3-6 m/s fra V. Regn i Øst-danmark og temperaturfald kan måske have en betydning.

• Hvepsevåge (adulte)

  • I sidste halvdel af august med skyfrit til halvskyet vejr og let vind 3-6 m/s fra SV og V. Typisk har dagen(e) før været overskyet og lidt regnfulde. Regn V for på dagen kan være positiv og så er det påfaldende at temperaturen ofte falder om natten efter en god trækdag. Kan fuglene mon fornemme det i forvejen?

• Hvepsevåge (1K)

  • I midten af september og styret af de samme vejrforhold som for de adulte fugle (se oven for).

• Tårnfalk

• Sidste halvdel af september med halvskyet vejr og jævn vind 4-7 m/s mellem S og V. Et temperaturfald natten før og regn V for på dagen, har muligvis en positiv effekt. Der er også eksempler på gode trækdage i slutningen af august og starten af oktober.

Vadefugle

Almindelige Ryler og Krumnæbbet Ryle ved Rosenvold, den 12. juli 2024

Herunder mine bedste bud på gode "trækudsigter" for:

• Strandhjejle

  • Sidste halvdel af august i halv- til helskyet vejr med let til jævn vind 3-7 m/s fra S og byger især N og V for. 

• Almindelige Ryle (adulte)

• Sidste halvdel af juli på dage med halv- eller helskyet vejr med byger og let til jævn vind 3-7 m/s fra S og V.

Mågefugle

Almindelig Kjove 1K trækker V ved Rosenvold, den 28. august 2023

Herunder mine bedste bud på gode "trækudsigter" for:

• Almindelig Kjove

  • Sidst i august og første halvdel af september i overskyet vejr evt. med lidt nedbør og let til jævn vind 3-7 m/s mellem V og SØ.

• Dværgmåge

  • Sidste halvdel af oktober og starten af november i overskyet vejr evt. med lidt nedbør og let til frisk vind 4-8 m/s fra den sydlige sektor mellem Ø og V. Foregående dage med hård vind fra Ø kan være godt.

• Hav-/Fjordterne

• Den sidste uge i juli og første uge i august med hel- eller halvskyet vejr og lidt nedbør, samt svag til let vind 3-5 m/s mellem S og V.

Duer og svaler

Ringduer trækker SV ved Rosenvold, den 11. oktober 2020

Herunder mine bedste bud på gode "trækudsigter" for:

• Ringdue

  • Sidste halvdel af oktober i skyfrit eller næsten skyfrit vejr med let til frisk vind 4-9 m/s mellem V og NV og evt. med lidt spredte byger.

• Svaler

  • Sidste halvdel af september i halvskyet vejr med tiltagende vind 3-8 m/s mellem V og S og gerne med lidt spredte byger. 

Spurvefugle

Rørspurv i tagrør før den trak SV ved Rosenvold, den 12. september 2024

Herunder mine bedste bud på gode "trækudsigter" for:

• Skovpiber

  • Sidste halvdel af august i halvskyet vejr med svag vind 2-5 m/s mellem V og SV og evt. lidt spredte byger mod Ø eller V. 

• Gul Vipstjert
• Sidste halvdel af august i halvskyet vejr med let vind 3-6 m/s fra V og evt. lidt spredte byger mod Ø eller V.  

• Vindrossel

  • Medio oktober på en overskyet til halvskyet dag med let vind 3-6 m/s fra S og SV og gerne med lidt finregn og gerne efter en blæsende periode. 

• Bog-/Kvækerfinke

  • Ultimo september til medio oktober på en overskyet eller næsten overskyet dag med let vind 3-6 m/s fra SV og V evt. med lidt byger og finregn. Et vindomslag om natten fra svag V og N til svag S og sågar SØ kan give et stort træk på trods af, at vind fra den østlige sektor normalt er no-go til småfugletræk.

• Grønsisken

  • Medio september til medio oktober på en kvartskyet dag med jævn til frisk vind 4-8 m/s fra V og lidt nedbør V for. Et vindomslag om natten fra svag N til svag S kan give stort træk.

• Stillits

  • Fra en uge ind i oktober og måneden ud i halvskyet til næsten overskyet vejr i jævn til frisk vind 4-8 m/s fra SV og evt. lidt byger.

• Rørspurv

  • Medio september til medio oktober i halvskyet vejr med jævn til frisk vind 4-8 m/s fra V og evt. lidt byger.

Kan man udlede noget om trækket ved også at se på de dårlige dage med fugletræk?

I det følgende har jeg sammenholdt gode og dårlige trækdage med vejret for de 23 arter. Dertil er der oplysninger om trækretning og antal observationer for hver art.

Data er udvalgt ved at finde en stor trækdag, hvor der samtidig eksisterer data op til og/eller i forlængelse af den store trækdag.

For en enkelt art (Rødstrubet Lom) er der kun fundet 3 fortløbende dage i forbindelse med en stor trækdag, mens der for alle andre er fundet mellem 4-8 fortløbende dage omkring en stor trækdag. 

Data har givet god mening i forbindelse med udarbejdelsen af "trækudsigterne", men kommenteres i øvrigt ikke yderligere herunder.

Sangsvane

De fleste Sangsvaner trækker mod SV og langt de fleste kommer trækkende over land fra N eller NØ. 

I de sidste 30 år er der registreret 1553 trækkende Sangsvaner ved Rosenvold og heraf er de 778 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Canadagås

De fleste Canadagæs trækker mod S og SV og en del kommer trækkende over land fra NØ.

I de sidste 30 år er der registreret 4977 trækkende Canadagæs ved Rosenvold og heraf er de 4852 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Bramgås

Bramgæs optræder om efteråret ved Rosenvold på træk mod V og SV til Vestjylland og Vadehavet. Det er kun en meget lille andel af trækket, vi ser ved Rosenvold, da hovedtrækket over Jylland går længere mod syd. 

I de sidste 30 år er der registreret 46362 trækkende Bramgæs ved Rosenvold og heraf er de 22967 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Pibeand

Pibeænder optræder ved Rosenvold på træk mod især V om efteråret. Ofte trækker de i pænt store flokke med andre svømmeænder midt i fjorden. Før Pibeænderne når Vejlefjordbroen tager de højde, for de tør ikke flyve under broen, ligesom alle andre trækfugle.

I de sidste 30 år er der registreret 16526 trækkende Pibeænder ved Rosenvold og heraf er de7529 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Sortand

Sortænder optræder ved Rosenvold i det meste af året. I 2023 opdagede vi, at der i første halvdel af august (måske regelmæssigt) kan ses et ret stort SV-træk i dagtimerne, hvilket var overraskende. Det er almindelig kendt, at Sortænder trækker over Jylland om natten.

I de sidste 30 år er der registreret 42202 trækkende Sortænder ved Rosenvold og heraf er de 26158 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Rødstrubet Lom

Rødstrubet Lom trækker mod V til SV ofte på stor højde ind i Vejle Fjord. De fleste antages at trække videre tværs over Jylland. 

I de sidste 30 år er der registreret 2653 trækkende Rødstrubet Lom ved Rosenvold og heraf er de 1097 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Rørhøg

De fleste Rørhøge trækker ud mod SV ved Rosenvold. I de seneste to år er der set henholdsvis 98 og 118 Rørhøge, hvilket er klart over et gennemsnit på 70 for de seneste 10 år. Den væsentligste forklaring er nok, at vi i de seneste par år har lært, at man ikke skal forlade Rosenvold til middag (som vi næsten altid har gjort), for så går man glip af mange af rovfuglene.

I de sidste 30 år er der registreret 920 trækkende Rørhøge ved Rosenvold og heraf er de 702 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024.

Hvepsevåge

En del Hvepsevåger trækker V og krydser først fjorden ved Træskohage Fyr, mens andre trækker SV ved Rosenvold. Gennemsnittet for antal Hvepsevåger er 80 for de seneste 10 år. Årstotalen svinger dog en del og det skyldes efter alt at dømme, at særligt de voksne fugles træk kan være meget koncentreret, så misser vi den store dag i ét år, kan det give et stort udslag ved sammenligning mellem årene. 

I de sidste 30 år er der registreret 1051 trækkende Hvepsevåger ved Rosenvold og heraf er de 794 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Ungfuglene trækker senere end de voksne og Rosenvold er begunstiget med en forholdsvis stor andel af ungfugle i forhold til mange andre steder - tror jeg nok. I den seneste 10-års periode fra 2015-2024 er der registreret 171 ungfugle svarende til lidt over 20% af alle Hvepsevåger.

Tårnfalk

Tårnfalkene går ud på en bred front, men flest over Rosenvold eller længere mod Ø. I de seneste 3 år (2022-24) er der i alt set henholdsvis 193, 318 og 189 Tårnfalke på træk ved Rosenvold.

I de sidste 30 år er der registreret 2120 trækkende Tårnfalke ved Rosenvold og heraf er de 1662 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Strandhjejle

Strandhjejle ses typisk trække mod SV på ret stor afstand, omtrent midt i den 4 km brede fjordmunding.

I de sidste 30 år er der registreret 752 trækkende Strandhjejler ved Rosenvold og heraf er de 522 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Almindelig Ryle

Almindelig Ryle er den almindeligste vadefugl ved Rosenvold og ses oftest trække SV, på ret stor afstand, ude midt i fjorden. I figuren herunder behandles kun de voksne fugles træk i juli, men ungfuglenes træk i august/september ses dog også ved Rosenvold, men i mindre omfang.

I de sidste 30 år er der registreret 2668 trækkende Almindelige Ryler ved Rosenvold og heraf er de 2058 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Almindelig Kjove

Almindelig Kjove trækker typisk mod V ind i fjorden og nogle gange i småflokke. De fleste formodes at tage højde før de når Vejlefjordbroen og derfra trække videre på tværs af Jylland.

I de sidste 30 år er der registreret 516 trækkende Almindelige Kjover ved Rosenvold og heraf er de 313 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Dværgmåge

Dværgmåger trækker V, ligesom de Almindelige Kjover, midt i fjorden og ofte i småflokke. Ligesom alle andre trækfugle skruer de sig op før de kommer til Vejlefjordbroen, for de tør ikke flyve under. 

I de sidste 30 år er der registreret 916 trækkende Dværgmåger ved Rosenvold og heraf er de 397 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Havterne/Fjordterne (HF-terner)

HF-terner trækker V midt i fjorden og når de nærmer sig Vejlefjordbroen skruer de sig op, for de tør ikke trække under broen. Nogle raster mellem broen og Vejle By, inden de igen skruer sig op og trækker mod V ind over byen og videre tværs over Jylland.

I de sidste 30 år er der registreret 19799 trækkende HF-terner ved Rosenvold og heraf er de 16885 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Ringdue

Ringduerne kommer fra NØ og trækker SV og altid på stor højde, hvor selv flokke på flere hundrede fugle kan være svære at få øje på.

I de sidste 30 år er der registreret 617690 trækkende Ringduer ved Rosenvold og heraf er de 262425 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Svaler (Landsvale, Bysvale og Digesvale)

Svalerne trækker mod S og SV ved Rosenvold. Både Landsvale og Bysvale ses talrigt, men Landsvale er dog den klart talrigeste. Mit gæt er at under 5% af svalerne er Digesvaler.

I de sidste 30 år er der registreret 530000 trækkende Svaler ved Rosenvold og heraf er de 225000 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Skovpiber & Gul Vipstjert

Skovpiber og Gul Vipstjert trækker mod SV og indleder sammen dagtrækket af småfugle om efteråret. Gul Vipstjert typisk nogle få dage før Skovpiber. Når vi når frem til medio september, ses der sjældent 2-cifrede antal af de to arter. Gul Vipstjert holder ud lidt længere end Skovpiber.

I de sidste 30 år er der registreret 35091 trækkende Skovpibere og 19470 Gule Vipstjerter ved Rosenvold og heraf er 15935 Skovpibere og 10816 Gule Vipstjerter registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Vindrossel

Vindrossel kan visse år optræde talrigt ved Rosenvold og i de fleste tilfælde trækker de langs skovkanten mod V. De største trækdage falder ofte sammen med finregn og diset vejr, som desværre ikke kan aflæses i DMI´s Vejrarkiv.

I de sidste 30 år er der registreret 140180 trækkende Vindrosler ved Rosenvold og heraf er de 82766 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Bog-/Kvækerfinke

Bogfinke og Kvækerfinke behandles her samlet, da en betydelig del af observationerne omhandler ubestemte finker. Trækket går ofte hen over Rosenvold mod SV. Bogfinke kulminerer i månedsskiftet september/oktober, mens Kvækerfinke typisk kulminerer lidt senere. 

I de sidste 30 år er der registreret 384828 trækkende Bog-/Kvækerfinker ved Rosenvold og heraf er de 113054 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Grønsisken

Grønsisken trækker mod SV og er en art, som let lader sig registrere på flugtkaldet og flokstrukturen, når de kommer trækkende med andre småfugle. 

I de sidste 30 år er der registreret 133227 trækkende Grønsiskener ved Rosenvold og heraf er de 44957 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).

Stillits

Stillits trækker mod SV og er en art, som let lader sig registrere på flugtkaldet og det kraftige gule vingebånd, i flokkene af andre småfugle.

I de sidste 30 år er der registreret 15627 trækkende Stillits ved Rosenvold og heraf er de 9124 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024).  

Rørspurv

Rørspurve ses ofte i små grupper trække videre mod SV efter rast i tagrørene ved Rosenvold.

I de sidste 30 år er der registreret 18718 trækkende Rørspurve ved Rosenvold og heraf er de 9728 registreret i den seneste 10-års periode (2015-2024). 

Brilleterner i Europa 2010-2024

Brilleternen Onychoprion anaethetus er udbredt i Caribien, Vestafrika, Det Røde Hav, Indiske Ocean og Stillehavet, hvor arten typisk yngler på mindre isolerede øer. Uden for yngletiden spreder arten sig ud i de tropiske havområder omkring ynglepladserne, hvor den typisk opholder sig langt fra land. 

Brilleternen er en sjælden gæst i Europa. Men hvor sjælden er den mon og hvordan passer et fund fra Vejle Fjord i 2024 ind i den sammenhæng? 

Det vil jeg prøve at finde ud af ved at se på fund i Europa i de seneste 15 år.

Den 15. august 2024 sås en Brilleterne for fjerde gang i Danmark nogensinde. Det var i Vejle Fjord mellem Rosenvold og Trelde Næs og det var 17 år siden arten sås sidste gang i Danmark. 

Fundet gjorde mig nysgerrig på, hvor sjælden arten er. Indtil da havde jeg regnet med, at Brilleternen var en årlig gæst i Europa med flere eksemplarer.

Brilleternen i Vejle Fjord ved Rosenvold, den 15. august 2024. Foto: Lars Nielsen & Alex Sand Frich

For at undersøge det, har jeg hentet data fra Birdguides.com og Tarsiger.com. Jeg har medtaget alle observationer fra land og nærliggende småøer, mens obs fra øer eller skibe flere hundrede kilometer ude i Atlanten er udeladt. Til eksempel er fund fra de portugisiske øer Azorerne fravalgt.

De to datakilder er formentlig ikke helt dækkende i perioden, så derfor kan det her kun blive et forhåbentlig kvalificeret indtryk af forekomsten i Europa. Til eksempel undrer det mig, at jeg ikke er stødt på en eneste observation fra Middelhavet i de sidste 15 år. Kan det mon være rigtig?

I tabel 1 repræsenterer 1-tallet i kolonnen "antal fund", at der er tale om det første fund af ét individ. Efterfølgende fund af samme individ regnes derimod som nul-fund. Det kan fx være individer som flytter rundt mellem forskellige lokaliteter og lande i det samme år, eller individer der kommer tilbage til den samme lokalitet år efter år. Disse fund medregnes altså ikke som nye fund, uanset hvor mange lande, lokaliteter eller år, det drejer sig om. 

I tabel 1 er alle fund omtalt (inkl. kendte "flytte-terner" og "gengangere"). De navngivne lokaliteter i tabel 1 er dem, der er vist på det efterfølgende prikkort. Af bemærkningerne i tabel 1 fremgår det, hvorfor nogle af fundene er medtaget som fund (1) eller nul-fund (0).

Uden adgang til primærdata eller de fleste landes sjældenhedsrapporter, har det været umuligt at afsløre alle "gengangere". Særligt gælder det for alle fund i Frankrig i 2022, der så vidt jeg kan bedømme let kan have drejet sig om det samme individ i alle tilfælde.

Fund af Brilleterne i Europa 2010-2024 med bemærkninger

På prikkortet herunder fremgår alle lokaliteter jf. tabel 1. Dog har jeg undladt en prik for fundet ved Hamningsberg på Varagerhalvøen i Nordnorge. Fundet er udeladt for at kortet ikke skulle blive alt for småt at kigge på.

Fordelingen af fund af Brilleterne i perioden 2010-2024. Kilder: Birdguides.com og Tarsiger.com

Renset for sikre og meget sandsynlige "gengangere" og "flytte-rundt-terner", har der været 18 fund i Europa i de seneste 15 år (tabel 1). 

Af tabel 2 herunder fremgår det, at der er set Brilleterne i alle årene bortset fra 2011, 2012, 2015, 2016, 2017 og 2021.

Tabel 2. Årsfordeling af de 18 fund af Brilleterne i Europa 2010-2024

For at danne sig et tilfredsstillende billede af antallet af fund i Europa, er det nødvendigt at gå lidt bag om tallene. 

I 2024 er det påvist, at en returnerende fugl (genganger) på den franske ø Île aux Moutons foretog en lang "rejse" under dens ophold på øen. Mellem den 23/5 og 23/6 fløj den gennem den Engelske Kanal og videre op langs Storbritanniens østkyst til øen Coquet Island, hvor den opholdt sig i 2 uger. Derefter returnerede den samme vej tilbage til Île aux Moutons. Den sandsynlige rute (mit gæt) frem og tilbage gennem den Engelske Kanal giver en t/r rejse på 2500 - 3000 km og blev tilbagelagt på blot 2 uger.

Det er tankevækkende, at jeg kun har fundet ét eksempel på, at der er set Brilleterne på to lokaliteter på den samme dato. Det var den 9/7 2013, hvor der både sås Brilleterne i Storbritannien på Farne Island og i Frankrig ved L'Aiguillon-sur-Mer, Vendée (Kilde hhv. Birdguides.com og Tarsiger.com).

Dette kunne tyde på, at der kan være flere "gengangere" i spil, end man umiddelbart skulle tro. Det har i hvert fald fået mig til at tænke, at selv mindre oplagte fund som 26/7-14, 10-15/6-22 og 6-9/8-23 kan være "gengangere" (Se bemærkninger i tabel 1). 

Så hvem ved, måske er det bedste bud i virkeligheden 15 fund på 15 år i Europa svarende til blot ét nyt fund i gennemsnit per år. 

Månedsfordeling af de 18 fund fremgår af tabel 3 herunder. I tabel 4 er returnerende fugle (gengangere) taget med og her ses det, at disse fugle ankommer ret tidligt (juni 2014, maj 2023 og maj 2024 - se også tabel 1).

Tabel 3. Månedsfordeling for ankomst af de 18 fund af Brilleterne i Europa 2010-2024

Tabel 4. Månedsfordeling for ankomst inklusiv "gengangere" af Brilleterne i Europa 2010-2024

Det er ret klart, at Brilleternen er en "sommerfugl" og det falder i øvrigt rigtigt godt sammen med de 4 danske fund, som alle ligger inden for perioden 15. juli til 15. august. 

Til tabel 3 og 4 skal det bemærkes, at fundet i december drejer sig om en afkræftet fugl, som døde. Fundet i januar drejer sig om en dødfunden fugl, så måske kan den være død før januar.

Når alt dette er sagt, så står jeg tilbage med spørgsmålet om, hvordan den danske Brilleterne i Vejle Fjord passer ind i forekomstbilledet i Europa. 

For var Rosenvold-fuglen en "ny" fugl eller var det en "genganger" i et europæisk perspektiv? 

Et helt sikkert svar finder vi naturligvis aldrig. Men mit bedste bud er, at det meget vel kan have været den "omvandrende" Fransk/Britiske fugl fra Île aux Moutons og Coquet Island (se placeringen på kortet herunder) ud fra følgende betragtninger:

• Vi ved, at den pågældende Brilleterne ankom til øen Île aux Moutons i det vestlige Frankrig den 23. maj 2024 for tredje år i træk, så den vidste helt sikkert hvor den var. 
• Vi ved, at den pågældende Brilleterne allerede dagen efter sin ankomst tog videre op igennem den Engelske Kanal og ind i den vestlige del af Nordsøen og nordpå til øen Coquet Island.
• Vi ved også, at den pågældende Brilleterne 14 dage senere tog tilbage til øen Île aux Moutons i Frankrig, formentlig ad den samme rute, som den tog på opturen.
• Vi ved (omtrent), at der i gennemsnit ankommer én "ny" Brilleterne til Europa om året, så derfor må chancen for en "ny" europæisk fugl i 2024 nok være lig med eller måske endda mindre end "risikoen" for en "genganger".

Île aux Moutons er prik-markeret mod SV, Coquet Island mod NV og Rosenvold mod NØ.

Min antagelse er altså at Brilleternen, efter den forlod Île aux Moutons den 24. juli, drog på en 3 ugers rejse mod nordøst op igennem den Engelske Kanal og videre ind i Nordsøen. En tur den for en stor dels vedkommende har kendt til i forvejen.

Hvordan og hvornår den havnede i indre danske farvande for til sidst at gå i "fælden" ved Rosenvold i Vejle Fjord den 15. august, er mindre klart.

Jeg ved, at der den 12. august var det smukkeste varme sommervejr i Jylland. Det ændrede sig dog brat den 13. og 14. august, hvor der til tider kom ret voldsomt uvejr med lyn og torden ind over Danmark fra sydvest.

Det ved jeg især fordi Yvonne og jeg cyklede Ringkøbing Fjord rundt den 12. til 13. august. Det var en kæmpe fornøjelse på førstedagen og mildest talt træls på anden dagen, hvor vi fik en strid modvind fra SØ med regn. De sorte skyer med tordenvejret gik syd om os da vi var på Ringkøbing-kanten. 

Den 14. var jeg ved Rosenvold fra morgenstunden, men allerede kl. 07.49 måtte jeg give fortabt. I mine noter har jeg skrevet: "En tordenfront nærmer sig fra SV". 

Da Brilleternen dukkede op om morgenen den 15. august var det i diset vejr og svag vind fra vest.

Tordenluft kan på forkanten "flytte" fugle - det har vi fuglefolk set mange gange - og det er derfor mit gæt at Brilleternen, mere eller mindre frivilligt, kan være blevet presset på afveje af uvejret i dagene op til den 15. august.

Om Brilleternen ligefrem er blevet presset til at flyve tværs over Jylland for derefter at havne i "fælden" i Vejle Fjord er måske lidt for spekulativ, men umuligt, det tror jeg ikke det er.

En mere nærliggende tanke er naturligvis, at Brilleternen tog turen op igennem Nordsøen til Skagerrak og dér rundede Skagens Gren for at søge sydpå i Kattegat indtil den havnede i "fælden" i Vejle Fjord. 

Hvis du er stødt på fejl i denne fortælling eller har kendskab til andre relevante oplysninger, hører jeg meget gerne fra dig.

Indtil da vil jeg blot konstatere, at Brilleternen er sjældnere i Europa, end jeg troede.

Vi ses derude.