September-blæst er bedst

Åh, hvor har jeg savnet dig - September-blæst - ved Lyngvig Fyr, når du er bedst. Tidligere var du en trofast ven, men siden årtusindeskiftet har du svigtet mig igen og igen. 

Sidst vi mødtes til September-blæst ved Lyngvig Fyr var den 18. september 2010. I år kom du så endelig igen. Mange tak for det, jeg håber det bliver en vane.

Frisk søndenvind giver kun små bølger ud for Lyngvig Fyr, den 15. september 2025. Foto: Alex Sand Frich

Den 15. september startede med en hård vind fra sydøst. Fra midt på formiddagen drejede vinden langsomt mod syd og senere sydvest. Dette vejr kom op til os fra syd og sydvest og det var særlig. 

Dermed tror jeg, at mange "atlantiske" havfugle blev presset ind gennem den Engelske Kanal og videre op langs den jyske vestkyst i løbet af det døgn. 

Scenariet understøttes af mine observationer ud for Lyngvig Fyr den 15. september, hvor jeg i tidsrummet 10.15 - 16.33 så 19 Almindelige Kjover og 1 Storkjove. Alle trak de nord i hæsblæsende fart, godt hjulpet på vej af den hårde søndenvind. 

Den første kjove dagen efter trak ligeledes mod nord, men derefter var det slut med den tossede trækretning for årstiden. For nu ville alle "havfuglene" sydpå igen, tilbage til derfra hvor de var kommet...tror jeg.

Om natten til den 16. september var vinden taget til i styrke og drejet til vest og så er det allerbedst ud for Lyngvig Fyr. Om formiddagen var det tæt på storm i vindstødene og i perioder var middelvinden omkring de 15 m/s.

Denne morgen mødtes Erik Enevoldsen og jeg som aftalt på p-pladsen ved Lyngvig Fyr i meget god tid før solopgang, for vi forventede, at der kunne blive trængsel om de bedste pladser i den yderste klit. Det blev der dog ikke, men vi fik heldigvis godt selskab af Jens Ballegaard.

Erik Enevoldsen og Jens Ballegaard på en dag hvor havet var tæt på klitfoden ud for Lyngvig Fyr, den 16. september 2025. Foto: Alex Sand Frich

I tidsrummet 06.25 - 13.39 så vi følgende "havfugle" trække mod syd: Almindelig Kjove 40 (+1 mod nord), Lille Kjove 2, Storkjove 2, Dværgmåge 69, Sabinemåge 1, Ride 16, Sortterne 2, HF-terner 133, Stor Stormsvale 3, Sodfarvet Skråpe 1, Almindelig Skråpe 1 og Sule 106 (+86 mod nord).

Praktisk talt alle fuglene kom tæt forbi, mange lige uden for anden revle og i fint lys, og det blev min måske bedste havfugledag i dette årtusinde. 

Hjemme i Vejle igen skulle Rosenvold naturligvis dækkes indtil den 20. september, hvor Yvonne og jeg havde planlagt at køre nordpå til vores sommerhus i Lodskovvad. 

I september blev det for mit vedkommende til 13 obsdage til og med den 19. september. Enkelte dage var jeg alene ved Rosenvold, men oftest var vi flere til at finde fuglene.

Der var flere folk end fugle ved Rosenvold den 14. september 2025. Foto: Alex Sand Frich

Særligt vil jeg fremhæve den 18. og 19. september, hvor Erik var på besøg. Begge dage var der fint træk af både småfugle og rovfugle og over vandet var så vi et regulært hit. 

Så det vil også være "havfuglene" jeg vil huske fra Rosenvold, når samtalen fremover falder på september 2025.

Lille Kjove (alle ungfugle) blev set på 6 datoer i august og september og den 18. september sås med sikkerhed to forskellige individer. 

Med risiko for et par gengangere er mit bedste skøn 5-7 individer i efteråret 2025. Det er sjældent set ved Rosenvold.

To Lille Kjove, begge 1k, mellemform øverst, mørk form nederst, Rosenvold, den 18. september 2025. Foto: Alex Sand Frich

Den 19. september blev min foreløbig sidste dag ved Rosenvold i år. Og det blev en kanon afslutning i et, indtil nu, ret beskedent efterår ved volden. 

I løbet af de første par timer så vi først to Sorthovedet Måge og det var nr. 7 og 8 i år og dermed rekord. Men det er nu en anden måge, den dag vil blive husket for.

Der var godt fremmøde den 19. september 2025. Fra venstre HP, LN, RR, PNN, AH og EE. Foto: Alex Sand Frich

Klokken 09.25 dukkede helt uventet en mindre måge op i mundingen til Vejle Fjord og hurtigt stod det klart at det var en ung Sabinemåge. Mågen sås fint da den trak ind i fjorden og kl. 09.46 sås den for sidste gang af Erik i retning af Træskohage Fyr. Hvis jeg skal vælge en yndlingsfugl, så må det være den.

Ung Sabinemåge på vej ind i fjorden med Trelde Klint i baggrunden, Rosenvold den 19. september 2025. Foto: Alex Sand Frich.

Indtil Sabinemågen dukkede op blev der snakket en hel del om en ung Brun Sule i Esbjerg havn. Den var fundet dagen før. Mit gæt er, at sulen blev blæst ind i Nordsøen fra Atlanten via den Engelske Kanal den 15. september, for jeg er ikke bekendt med, at der er andre fund af arten i Nordsøen i år. 

I takt med at trækket ebbede ud ved Rosenvold begyndte folk så småt at fordufte og jeg lukkede og slukkede kl. 11.34. Erik var allerede kørt på det tidspunkt og valgte at lægge hjemvejen forbi Esbjerg. 

Jeg havde indstillet mig på, at jeg ikke kunne nå derover. Yvonne og jeg var nemlig ikke begyndt at pakke til turen nordpå næste dag og så var jeg også lidt træt efter dagens obs. 

Det ændrede sig dog hurtigt, da jeg kom hjem og fortalte Yvonne om sulen, for den ville hun da gerne se. Hurtigt fik vi smurt et par boller og så gik turen mod Esbjerg havn. 

Undervejs underrettede Else-Marie Jørgensen os om fuglen og dens tilstand og alt var godt, indtil vi var mindre end 5 minutter fra åstedet. Da tikkede en sms ind fra Else-Marie om, at sulen netop var lettet og forsvundet bag en mole.

Ærgerligt, for indtil da havde den siddet det samme sted i flere timer. Der gik heldigvis ikke længe, før den dukkede op igen og derefter så vi den fint i en times tid. Ind imellem tog den en kort flyvetur og en enkelt gang så vi den dykke, dog uden held. Men den sad/stod nu mest på kajkanten.  

Den Brune Sule lander på kajkanten efter en rundflyvning, Esbjerg havn den 19. september 2025. Foto: Alex Sand Frich

Den Brune Sule var tillidsfuld og blev fulgt fra mange vinkler. Foto: Alex Sand Frich

I den time vi var der virkede sulen frisk, men dagen efter var den så afkræftet, at den til sidst døde. Foto: Alex Sand Frich

Den 22. september stemplede jeg ind på Verdens Ende på Grenen ved solopgang. Det blev til et gensyn med Rolf Christensen, som jeg havde set frem til. 

Siden da har vi birdet hver dag fra solopgang til op ad formiddagen. Vores bedste obs blev en flok på mindst 4 Spækhuggere, som Rolf fandt lidt før solopgang den 24. september. 

Det er første gang, disse prægtige dyr er set så tidligt på dagen fra Verdens Ende.

Rolf Christensen spotter Spækhuggere fra Verdens Ende lidt før solopgang den 24. september 2025. Foto: Alex Sand Frich

Selv om det har været ret sløjt med fugle i Skagen siden min ankomst, så er det dog blevet til lidt gode havfugle: Stor Stormsvale 2, Sodfarvet Skråpe 4, Lille Kjove 1 og Storkjove 10.

Vinden har, i en alt for lang periode, været fra sydøst. Den vindretning dur kun kortvarigt umiddelbart efter hård vind fra nordvest, når indblæste havfugle i Kattegat vil ud Nordsøen igen. 

I oktober drømmer vi om vind mellem syd og vest og allerhelst fra sydvest. 

Vi ses måske der ude.