En juvenil Lille Kjove lagde vejen forbi Rosenvold søndag den 6. september 2026 og blev kort tid efter genkendt på et foto af en finsk birder på Gotland med sans for detaljer. For det viste sig, at kjoven havde et særligt kendetegn i højre vinge.
Dette særkende, sammenholdt med dragtkarakterer, er centrale detaljer for denne fortælling om den måske første "genmelding" af Lille Kjove i Danmark.
![]() |
| Den aktuelle Lille Kjove ses her med spidsen af Trelde Næs i baggrunden, den 6. september 2026. Foto: Alex Sand Frich |
Lille Kjove ses ikke hvert år ved Rosenvold, selv om det er en regelmæssig om end fåtallig trækgæst i Danmark, særligt om efteråret. De småkjover vi ser i Danmark er langt overvejende ungfugle, der antages at være opfostret på fjeldhederne i det nordlige Skandinavien og formentlig nordlige Rusland. Derfor er "svensk" i overskriften sat i gåseøjne.
Allerede lørdag den 5. september stod det klart, at næste dag kunne blive en stor trækdag ved Rosenvold. Jeg talte derfor med Morten DD i løbet af lørdag eftermiddag, da jeg var på vej hjem til Vejle efter en havobs ved Nr. Lyngvig Fyr, hvor vi havde kigget forgæves efter det meste.
Morten havde som altid studeret vejrkortene grundigt, og kunne derfor udtrykke morgendagens vejrudsigt for Rosenvold i meget klare vendinger: "Hvis ikke man er dér i morgen tidlig, så er man selv ude om det!".
Helt som forventet (sådan går vores spådomme dog ikke altid) blev søndagen en meget stor trækdag ved Rosenvold. Det kan du læse om på Morten DD´s Facebook-side "Fugle i Østjylland" eller ved at kigge under Sydøstjylland i Dofbasen fra 6. september 2026.
Den Lille Kjove blev opdaget ved Rosenvold Pynt af Erik Raagaard (ER), da den ankom fra øst og landede på stranden ca. 75 m øst for obsposten. Klokken var 13.11 og på det tidspunkt var vi blot 4 ud af 10 birdere tilbage på pynten.
![]() |
| Lille Kjove 1K lys form på stranden ved Rosenvold Pynt, den 6. september 2026. Foto: Alex Sand Frich |
Ingen andre end ER så fuglen ankomme, da den var skjult for os andre af en stor hybenbusk. ER fortalte os efterfølgende, at han ikke kunne få farverne til at passe på en måge og derfor bad han mig om at komme ud til stranden for at kigge på den.
![]() |
| Screenshot udsendt med Birdalarm |
![]() |
| Kort med angivelse af lokaliteter hvor den Lille Kjove blev observeret på Gotland, Øland og ved Rosenvold i Vejle Fjord |
![]() |
| Lille Kjove 1K lys form ved Rosenvold Pynt, den 6. september 2026. Foto: Alex Sand Frich |
![]() |
| Lille Kjove 1K lys form ved Rosenvold Pynt, den 6. september 2026. Foto: Alex Sand Frich |
![]() |
| Lille Kjove 1K lys form over Rosenvold Camping, den 6. september 2026. Foto: Morten DD Hansen |







