torsdag den 29. februar 2024

I krigens skygge toner foråret alligevel frem

Min årlige "forårstur" til Borris Hede blev lagt i den eneste weekend i februar, hvor heden var åben for offentligheden. Det samme havde mindst 100 andre valgt at gøre. Aldrig før har jeg prøvet at holde i kø bag 20 biler ved indgangen til Borrislejren. Men noget lignende kunne man dog også opleve i starten af 1970erne, hvor vi hvert år i begyndelsen af april var på heden for at se de spillende Urfugle. De tider er desværre forbi.

Årets "forårstur" foregik i det mest pragtfulde vejr i godt selskab med EE, PNN, BEF, KNP og KES, men på trods af 7 timers obs fra Blæsbjergvej lykkedes det ikke at få øje på så meget som skyggen af en Ulv. Men vi fik alle et opløftende strejf af forår, lærketriller, syngende sangsvaner, truttende pibesvaner og trompeterende traner. 

Sådan opleves Verden desværre ikke alle steder, hvor der ofte kører tanks, smides granater og skydes med skarpt. Bagtæppet for lukning af Borris Hede i det meste af året, er krigen i Ukraine, for heden er udlagt som et af militærets øvelsesterræner. 

11 nordtrækkende Traner over Borris Hede i halvmånens skygge den 17. februar 2024

Den 24. februar 2024 var toårsdagen for Ruslands invasion i Ukraine. Desværre er der intet som tyder på en snarlig våbenhvile og der er heller ingen udsigt til en diplomatisk løsning. Fredelig sameksistens med Rusland virker i dag næsten utopisk.

Indtil videre har vi i min tid været forskånet for krigshandlinger på dansk jord og jeg håber inderligt, at det vil vedblive med at være sådan. Jeg begriber ikke, at civiliserede mennesker i vore dage kan finde på at starte krige, for at løse konflikter. At uenigheder opstår og meninger brydes er ganske naturligt, men krigsløsningen er uciviliseret. 

--------------

Men nu tilbage til ulven på heden. For selv om det ikke lykkedes at få et glimt af ulven, så var der flere friske spor i sandet og vi gættede på, at det var nok fra nogle af ungerne fra de foregående to år. For rygterne på heden fortalte desværre, at de to forældreulve til kuldene ikke var blevet set eller registreret siden sensommeren 2023. Det er bemærkelsesværdigt.

Daggamle spor fra 2 ulve, der har fulgtes ad på Borris Hede, 17. februar 2024

Hvis, og jeg understreger, hvis det viser sig, at de to voksne ulve er forsvundet fra jordens overflade, uden at efterlade sig spor, så er der nok en ret kedelig naturlig forklaring på det. Jeg kan i hvert fald ikke løsrive mig fra den tanke, at det nok er en af de få, der er for mange af, som står bag.

Skulle du være i tvivl om, hvad det er for to ulve jeg hér taler om, så kig herunder. Foto viser første gang de ulve blev fotograferet sammen på Borris Hede. Året efter fødte de deres første kuld hvalpe.

Det første ulvepar på Borris Hede som måske er borte, arkivfoto fra 27. november 2021

Tilbage til glæden ved de små ting, som livet trods alt giver i krigens skygge. Som fx at vågne op til et uberørt sneklædt landskab på en "hverdagslørdag".

Selv om Yvonne og jeg har "rasende" travlt som nyklækkede efterlønnere, så fik vi dog afsat tid til at tage i sommerhuset i Lodskovvad i både januar og februar, om end kortvarigt. 

Verdens ende på Grenen besøgte jeg kun en enkelt gang. Der sad RoC næsten urokkelig og stirrede ud i horisonten efter hver en lille fugleklat og for de uindviede, kan det virke som om han er frosset fast.

RoC holder dagligt øje med trækket af alkefugle m.m. fra Verdens ende, 7. februar 2024

Det var begge gange pænt vinterligt. Ja så pænt, at en hel del af tiden kom til at gå med at kigge ud. Men hvad gør det - andre bjørne går jo i hi - og vi skulle jo ikke andet end pusle lidt om hinanden.

Lyset var denne morgen så varm, at selv de grå Contortafyr lignede Skovfyr, Lodskovvad, 8. februar 2024

Et "kønt" par har vovet sig ud i et sneklædt og uberørt dansk klitlandskab nær "Ulvestedet" vest for Bunken Klitplantage 8. februar 2024.

I februar var jeg en tur på Hirtshals Havn for at kigge på måger og lede efter toplærkerne. Måger var der vildt mange af, men skal jeg være helt ærlig, så var det faktisk en kende for koldt for mig og jeg fandt da heller ikke noget særligt. Det lunede dog, da jeg helt uventet så to Toplærker trippe rundt uden for "Hyttefadet" på havnen. De ledte nok efter krummer fra pølsebrød, vil jeg tro. Det var i hvert fald småting de fik samlet op. Seje er de!

En af to Toplærker ved "Hyttefadet" på Hirtshals Havn, 9. februar 2024

I uge 7 skulle familien fra Langå med de to ældste børnebørn holde deres velfortjente vinterferie i sommerhuset. Inden Yvonne og jeg drog hjemad mod Vejle, fik vi bygget snemænd af den fineste snemandsne. 

De to snemænd holdt desværre ikke ugen ud, for snart tog frøken Tø over. Men inden det gik så galt, var der glæde i øjnene hos såvel store som små.

Magne sørger for den sidste finish med hjælp fra far, Lodskovvad 11. februar 2024. Foto: Yvonne Feldskov

Saga fremviser stolt, at der er plads til nye fortænder, Lodskovvad den 11. februar 2024

Lad mig slutte af ved vores indgangsdør i Vejle. Dér bliver du mødt af et par selvportrætter som Yvonne har lavet. Første gang Saga så dem spurgte vi om hun kunne se hvem det var. Hertil svarende hun uden at tøve: "Ja det er da Jer, men før I blev gamle"

Strømpehovederne byder velkommen - I morgen starter foråret

Ingen kommentarer:

Send en kommentar