onsdag den 1. oktober 2025

September-blæst er bedst

Åh, hvor har jeg savnet dig - September-blæst - ved Lyngvig Fyr, når du er bedst. Tidligere var du en trofast ven, men siden årtusindeskiftet har du svigtet mig igen og igen. 

Sidst vi mødtes til September-blæst ved Lyngvig Fyr var den 18. september 2010. I år kom du så endelig igen. Mange tak for det, jeg håber det bliver en vane.

Frisk søndenvind giver kun små bølger ud for Lyngvig Fyr, den 15. september 2025. Foto: Alex Sand Frich

Den 15. september startede med en hård vind fra sydøst. Fra midt på formiddagen drejede vinden langsomt mod syd og senere sydvest. Dette vejr kom op til os fra syd og sydvest og det var særlig. 

Dermed tror jeg, at mange "atlantiske" havfugle blev presset ind gennem den Engelske Kanal og videre op langs den jyske vestkyst i løbet af det døgn. 

Scenariet understøttes af mine observationer ud for Lyngvig Fyr den 15. september, hvor jeg i tidsrummet 10.15 - 16.33 så 19 Almindelige Kjover og 1 Storkjove. Alle trak de nord i hæsblæsende fart, godt hjulpet på vej af den hårde søndenvind. 

Den første kjove dagen efter trak ligeledes mod nord, men derefter var det slut med den tossede trækretning for årstiden. For nu ville alle "havfuglene" sydpå igen, tilbage til derfra hvor de var kommet...tror jeg.

Om natten til den 16. september var vinden taget til i styrke og drejet til vest og så er det allerbedst ud for Lyngvig Fyr. Om formiddagen var det tæt på storm i vindstødene og i perioder var middelvinden omkring de 15 m/s.

Denne morgen mødtes Erik Enevoldsen og jeg som aftalt på p-pladsen ved Lyngvig Fyr i meget god tid før solopgang, for vi forventede, at der kunne blive trængsel om de bedste pladser i den yderste klit. Det blev der dog ikke, men vi fik heldigvis godt selskab af Jens Ballegaard.

Erik Enevoldsen og Jens Ballegaard på en dag hvor havet var tæt på klitfoden ud for Lyngvig Fyr, den 16. september 2025. Foto: Alex Sand Frich

I tidsrummet 06.25 - 13.39 så vi følgende "havfugle" trække mod syd: Almindelig Kjove 40 (+1 mod nord), Lille Kjove 2, Storkjove 2, Dværgmåge 69, Sabinemåge 1, Ride 16, Sortterne 2, HF-terner 133, Stor Stormsvale 3, Sodfarvet Skråpe 1, Almindelig Skråpe 1 og Sule 106 (+86 mod nord).

Praktisk talt alle fuglene kom tæt forbi, mange lige uden for anden revle og i fint lys, og det blev min måske bedste havfugledag i dette årtusinde. 

Hjemme i Vejle igen skulle Rosenvold naturligvis dækkes indtil den 20. september, hvor Yvonne og jeg havde planlagt at køre nordpå til vores sommerhus i Lodskovvad. 

I september blev det for mit vedkommende til 13 obsdage til og med den 19. september. Enkelte dage var jeg alene ved Rosenvold, men oftest var vi flere til at finde fuglene.

Der var flere folk end fugle ved Rosenvold den 14. september 2025. Foto: Alex Sand Frich

Særligt vil jeg fremhæve den 18. og 19. september, hvor Erik var på besøg. Begge dage var der fint træk af både småfugle og rovfugle og over vandet var så vi et regulært hit. 

Så det vil også være "havfuglene" jeg vil huske fra Rosenvold, når samtalen fremover falder på september 2025.

Lille Kjove (alle ungfugle) blev set på 6 datoer i august og september og den 18. september sås med sikkerhed to forskellige individer. 

Med risiko for et par gengangere er mit bedste skøn 5-7 individer i efteråret 2025. Det er sjældent set ved Rosenvold.

To Lille Kjove, begge 1k, mellemform øverst, mørk form nederst, Rosenvold, den 18. september 2025. Foto: Alex Sand Frich

Den 19. september blev min foreløbig sidste dag ved Rosenvold i år. Og det blev en kanon afslutning i et, indtil nu, ret beskedent efterår ved volden. 

I løbet af de første par timer så vi først to Sorthovedet Måge og det var nr. 7 og 8 i år og dermed rekord. Men det er nu en anden måge, den dag vil blive husket for.

Der var godt fremmøde den 19. september 2025. Fra venstre HP, LN, RR, PNN, AH og EE. Foto: Alex Sand Frich

Klokken 09.25 dukkede helt uventet en mindre måge op i mundingen til Vejle Fjord og hurtigt stod det klart at det var en ung Sabinemåge. Mågen sås fint da den trak ind i fjorden og kl. 09.46 sås den for sidste gang af Erik i retning af Træskohage Fyr. Hvis jeg skal vælge en yndlingsfugl, så må det være den.

Ung Sabinemåge på vej ind i fjorden med Trelde Klint i baggrunden, Rosenvold den 19. september 2025. Foto: Alex Sand Frich.

Indtil Sabinemågen dukkede op blev der snakket en hel del om en ung Brun Sule i Esbjerg havn. Den var fundet dagen før. Mit gæt er, at sulen blev blæst ind i Nordsøen fra Atlanten via den Engelske Kanal den 15. september, for jeg er ikke bekendt med, at der er andre fund af arten i Nordsøen i år. 

I takt med at trækket ebbede ud ved Rosenvold begyndte folk så småt at fordufte og jeg lukkede og slukkede kl. 11.34. Erik var allerede kørt på det tidspunkt og valgte at lægge hjemvejen forbi Esbjerg. 

Jeg havde indstillet mig på, at jeg ikke kunne nå derover. Yvonne og jeg var nemlig ikke begyndt at pakke til turen nordpå næste dag og så var jeg også lidt træt efter dagens obs. 

Det ændrede sig dog hurtigt, da jeg kom hjem og fortalte Yvonne om sulen, for den ville hun da gerne se. Hurtigt fik vi smurt et par boller og så gik turen mod Esbjerg havn. 

Undervejs underrettede Else-Marie Jørgensen os om fuglen og dens tilstand og alt var godt, indtil vi var mindre end 5 minutter fra åstedet. Da tikkede en sms ind fra Else-Marie om, at sulen netop var lettet og forsvundet bag en mole.

Ærgerligt, for indtil da havde den siddet det samme sted i flere timer. Der gik heldigvis ikke længe, før den dukkede op igen og derefter så vi den fint i en times tid. Ind imellem tog den en kort flyvetur og en enkelt gang så vi den dykke, dog uden held. Men den sad/stod nu mest på kajkanten.  

Den Brune Sule lander på kajkanten efter en rundflyvning, Esbjerg havn den 19. september 2025. Foto: Alex Sand Frich

Den Brune Sule var tillidsfuld og blev fulgt fra mange vinkler. Foto: Alex Sand Frich

I den time vi var der virkede sulen frisk, men dagen efter var den så afkræftet, at den til sidst døde. Foto: Alex Sand Frich

Den 22. september stemplede jeg ind på Verdens Ende på Grenen ved solopgang. Det blev til et gensyn med Rolf Christensen, som jeg havde set frem til. 

Siden da har vi birdet hver dag fra solopgang til op ad formiddagen. Vores bedste obs blev en flok på mindst 4 Spækhuggere, som Rolf fandt lidt før solopgang den 24. september. 

Det er første gang, disse prægtige dyr er set så tidligt på dagen fra Verdens Ende.

Rolf Christensen spotter Spækhuggere fra Verdens Ende lidt før solopgang den 24. september 2025. Foto: Alex Sand Frich

Selv om det har været ret sløjt med fugle i Skagen siden min ankomst, så er det dog blevet til lidt gode havfugle: Stor Stormsvale 2, Sodfarvet Skråpe 4, Lille Kjove 1 og Storkjove 10.

Vinden har, i en alt for lang periode, været fra sydøst. Den vindretning dur kun kortvarigt umiddelbart efter hård vind fra nordvest, når indblæste havfugle i Kattegat vil ud Nordsøen igen. 

I oktober drømmer vi om vind mellem syd og vest og allerhelst fra sydvest. 

Vi ses måske der ude.

torsdag den 4. september 2025

En tam omgang i august

Fugletrækket ved Rosenvold i august 2025 har været unormalt ringe, men heldigvis har der også været lyspunkter undervejs. 

Blåmejser i nøgent træ ved Rosenvold, den 8. august 2025. Foto: Alex Sand Frich

Et af lyspunkterne er fra starten af august, hvor nogle "unge" mennesker (vil jeg tro) havde plantet nøgne træer i havtornkrattene ved Rosenvold Pynt. 

Jeg har aldrig set noget lignende..., men må samtidig tilstå, at vi er blevet meget glade for de "unges" påhit. Ja - Morten DD blev nærmest inspireret, da han så de nøgne træer for første gang.

Jamen du milde sagde en begejstret Morten DD om de nøgne træer den 9. august 2025. Foto: Alex Sand Frich

Fuglene kvitterede straks og i løbet af august har vi registreret følgende 16 arter i de nøgne træer: tornirisk, rørspurv, solsort, skovspurv, løvsanger, blåmejse, stor flagspætte, stillits, spætmejse, jernspurv, stenpikker, husrødstjert, grønirisk, musvit, gransanger og sortmejse. 

Jeg holder nøje regnskab med antallet af arter i træerne og tro mig, det er faktisk ganske fornøjeligt på en ellers stille dag ved volden.

Blåmejseunger inspicerer de nøgne træer den 9. august 2025. Foto: Alex Sand Frich

Den 10. august nåede rygterne om en Nonnestenpikker i Filskov helt ud til Rosenvold og da jeg kom hjem og fortalte Yvonne om fuglen, sagde hun spontant: "Den vil jeg gerne se - skal vi køre nu". 

En time senere ankom vi til Filskov, hvor det viste det sig, at fuglen opholdt sig i et villakvarter i udkanten af byen...et besynderligt sted for den fugleart, som jeg kun kender fra tørre steppeagtige landskaber og plateauer med lav vegetation i Sydøsteuropæiske bjergegne. 

Nonnestenpikkeren er nok ankommet til Danmark på forlænget forårstræk i maj/juni. Nu er den i fuld gang med sin fuldstændige sommerfældning og selv om den flyver fint, trods sit pjaltede udseende, så tror jeg ikke den trækker væk lige med det samme. 

Nonnestenpikkeren havde en forkærlighed for at sidde på taget af en voliere og jeg kunne ikke dy mig for at foreslå, at det nok var fordi den gerne ville ind i sit bur igen. Ikke alle tilstedeværende var lige begejstret for den idé.

Nonnestenpikker han på taget af "dens" voliere i en have i Filskov, den 10. august 2025. Foto: Alex Sand Frich

Den 11. august sendte Morten DD en drone i luften over Rosenvold. Vil fuglene ikke komme til os, så må vi jo bare komme til dem, tænkte jeg i mit stille sind. I første omgang nøjedes DD dog med at filme lokaliteten. 

Men hvad nu hvis vi engang når dertil, at vi kan sende en drone ud og filme en sjælden fugl, selv om den befinder sig så langt uden i fjorden, at den er uden for vores kameralinsers rækkevidde. 

Urealistisk i dag, ja - men en sjov tanke, da...

Dronen hænger "musestille" i luften og Morten DD styrer med én hånd, den 11. august 2025. Foto: Alex Sand Frich

Rosenvold Pynt set fra øst mod vest, den 11. august 2025. Dronefoto: Morten DD Hansen

Den 7. august fiskede en Odder ud for obspladsen. Det gjorde en Odder (måske den samme) også i 2024, hvor vi kunne betragte den i dagene 17.-18. august.

Den 14. august snublede jeg nærmest over en ny art for Rosenvold. Det var en Dværgspidsmus, som lå musestille midt på den sti jeg næsten altid følger, når jeg går fra P-pladsen og ud til obsposten. 

Jeg troede musen var død, men da jeg pirrede lidt til den, begyndte den at bevæge sig.

Om den forinden havde været i kløerne på et rovdyr, ved jeg ikke, men den løb ikke hurtigt væk til en start. I stedet gemte den hovedet i græsset som en anden tegneseriestruds og det var først, da jeg havde pirret til den nogle gange, at den fik så meget fart på, at den nær var endt oppe i mit ene bukseben.

Dværgspidsmus på strandengen ved Rosenvold den 14. august 2025. Foto: Alex Sand Frich

Den 21. august så vi for først gang nogensinde en sæl "gå på land" ved Rosenvold Pynt. Det var tilmed en Gråsæl, som er en art vi ikke ser hvert år ved Rosenvold. Spættet Sæl ser vi nærmest hver dag og ofte mere end én, men aldrig på land.

Ung Gråsæl ved Rosenvold Pynt, den 21. august 2025. Foto: Alex Sand Frich

Fugletrækket ved Rosenvold har mildt sagt ikke været prangende i august, selv om indsatsen har været stor. Der har været daglig dækning (på nær 1. og 3. august) og for mit vedkommende blev det til 22 obsdage. 

Trækket af Skovpiber og Gul Vipstjert har været tilfredsstillende og den næsthøjeste dagstotal for Gul Vipstjert blev sat den 16. august med 420 trækkende. Det højeste antal nogensinde er 509 trækkende den 21. august 2017. 

Der har nærmest ikke været træk af Sortænder i august og ternetrækket har været omkring middel eller lidt under, vil jeg tro. Største dag med Hav-/fjordterner blev 9. august med 746 trækkende og så er der altså langt op til den største dag nogensinde med 3024 trækkende den 29. juli 2023.

De adulte vadefugle er trukket væk i løbet af juli og august og dette træk har været ret skuffende, bortset fra Strandhjejle som satte rekord 2 gange. Først rekord var den 6. august med 95 trækkende og allerede dagen efter blev den slået med 144 trækkende. 

Rovfugletrækket har været decideret ringe og bedste dag var den 15. august med Fiskeørn 5 og Tårnfalk 33. Dagen efter sås Rørhøg 7 som blev højeste dagstotal i august for den art, hvilket var skuffende. 

Trækket af de adulte Hvepsevåger er praktisk talt udeblevet ved Rosenvold i år. En del af forklaringen kan være, at dækningen om eftermiddagene har været begrænset, så en del kan være fløjet uset forbi.

Sandløber med Almindelige Ryler ved Rosenvold den 12. august 2025. Foto: Alex Sand Frich

De eneste fuglegrupper som har leveret over middel er "havfuglene" (stormfugle, kjover og måger). Ikke med de store antal, men artssammensætningen har været fin for lokaliteten.

Den 6. august sås både Almindelig Skråpe og Mallemuk i mundingen af Vejle Fjord og de to arter ses ikke årligt. 

For mig var det dog mere glædeligt, at en Storkjove lagde vejen forbi den 12. august. Sidst jeg så den art ved Rosenvold var den 8. august 2021. 

Ynglebestanden af Storkjove i Nordatlanten er, så vidt jeg ved, reduceret med helt op til 90% på grund af fugleinfluenza i 2021/2022. Det mærkes særligt tydeligt på træklokaliteterne i Skagen og ned langs den jyske vestkyst. 

Storkjoven trækker ud af fjorden ved Treldenæs efter rast i fjorden, den 12. august 2025. Foto: Alex Sand Frich

Den 25. august dukkede en ung Lille Kjove op ude midt i fjorden. Det var den mørke form, som dragtmæssigt har stor lighed med Almindelig Kjove. Derfor afslører den sig lettest ved dens artstypiske flugt, adfærd og jizz. 

Det havde været fedt, hvis vi havde kunnet sende en drone ud til den, for den var lidt for langt væk til at få gode fotos.

Lille Kjove 1k, mørk form, på vej ind i Vejle Fjord, den 25. august 2025. Foto: Morten DD Hansen

To dage senere (27. august) var der igen ung Lille Kjove og denne gang trak den ud af fjorden. På vejen ud fik den "følgeskab" af en Almindelig Kjove, som drillede den lidt. Det var ligeledes en mørk form og det er muligt, at det var den samme fugl, som vi så to dage tidligere.

Lille Kjove (ses øverst på alle fotos og alene på det centrale foto) drilles af Almindelig Kjove den 27. august 2025. Foto: Alex Sand Frich

Dværgmåge blev set i pæne antal for lokaliteten i den sidste del af august. Der var meget få ungfugle iblandt og det kan måske være et tegn på ringe ynglesucces i år. 

Et uset stort træk af Sildemåger i slutningen af juli fortsatte ind i august, hvor den største dag blev 104 trækkende den 5. august. Rekorden for Rosenvold blev sat knap to uger tidligere med 142 trækkende. Det var den 25. juli.

Årets første Sorthovedet Måge trak ind i fjorden den 25. august. Det var en ungfugl, som endnu ikke var skiftet helt til 1. vinterdragt (hvilket er helt normalt i august). 

Dagen efter så vi endnu en Sorthovedet Måge og denne trak ud af fjorden. Da denne fugl var i en lignende ungfugledragt som dagen før, kan det ikke udelukkes, at det var den samme fugl.

Sorthovedet Måge 1k trak ind i fjorden med Hvidbjerg Klit i baggrunden, den 25. august. Foto: Alex Sand Frich

En af de bedre trækdage i august faldt sammen med mange birdere ved Rosenvold. Det var den 16. august. Særligt opmuntrende var det, at 4 "dof-unger" var mødt op. 

Højskoleforstanden fortalte måske anekdoter fra Rosenvold, den 16. august 2025. Foto: Alex Sand Frich

Dagen bøde bl.a. på 407 trækkende Gul Vipstjert (næsthøjeste dagstotal nogensinde) og en ny art fundet af de 4 dof-unger. Det var en Guldhale og tak for den.

Guldhale på hybenrose ved Rosenvold Pynt den 16. august 2025. Foto: Alex Sand Frich

I modsætning til den 16. august blev den 29. august en af de allerdårligste trækdage indtil videre i år. Det var faktisk så ringe, at man dårligt kunne kalde det for en trækdag. 

Det faldt desværre sammen med, at vi havde fint besøg af et par gamle kendinge, Erik Enevoldsen og Hans Pindstrup. Heldigvis har de prøvet noget lignende før, så forhåbentlig kommer de igen til en bedre trækdag.

Erik Enevoldsen og Hans Pindstrup havde god tid i dis ved Rosenvold, den 29. august 2025. Foto: Alex Sand Frich

Lad mig slutte denne lille fortælling i det vestjyske. Fra den 17. - 20. august var Yvonne og jeg i Hvide Sande, først og fremmest for at deltage i Merle´s barnedåb den 17ende, men også for at besøge familie og cykle lidt rundt i mit barndomslandskab. 

Det blev nogle skønne dage i fantastisk sommervejr, der bragte os vidt omkring, bl.a. til Lønborggårdtårnet ved Skjern Enge og Vinterleje Havn i Haurvig.

Yvonne cykler på stien til Lønborggårdtårnet, den 19. august 2025. Foto: Alex Sand Frich

Vinterleje Havn har jeg har besøgt mange gange gennem tiderne, men i fuglekredse blev stedet dog først landskendt, da Mads Jensen Buch i efterårsferien 2024 fandt en Nordsanger på stedet. 

Den sved...bare spørg Erik Enevoldsen og mig. Ikke fordi Mads fandt Nordsangeren, for den var ham vel fortjent, men fordi han lige foran næsen på os havde afluret, at området omkring Vinterleje Havn kunne være en magnet for sjældne fugle, som fx "phyller" fra øst (Nordsangeren er en sådan). 

Yvonne ved Vinterleje Havn den 18. august 2025. Foto: Alex Sand Frich

Bladene er så småt begyndt at falde af træerne i Vejle og ved det mindste vindpust flyver de rundt. Kigger man godt efter, kan man hist og her se et svagt farveskift i skovene langs Vejle Fjord. Det er efteråret, der langsomt gør sin entré og jeg glæder mig.

Tak for nu.

lørdag den 2. august 2025

Uden for sæsonen bliver vi klogere

Med forårets afslutning er vi mange der venter på efterårets begyndelse. For andre er tiden imellem, det de har ventet på i næsten et helt år - sommeren.

For en trækfugle-elsker er sommeren uden for sæsonen, men det skal man ikke lade sig narre af, heller ikke ved Rosenvold.

Men inden jeg når dertil, vil jeg først fortælle om et par ture med Yvonne til henholdsvis Æbelø og Samsø.

Æbelø

Den 21. juni 2025 tog Yvonne og jeg en tur til Æbelø. Vi havde egentlig planlagt en tur sidste sommer, men på dagen kom et gedigent tordenvejr i vejen. I år valgte vi dagen ud fra vejrudsigten og naturligvis tilpassede vi turen i behørig respekt for tidevandet.

Det 21. juni betød det morgen-afgang fra P-pladsen på Lindøhoved senest klokken 4. Vi holdt vores tidsplan hjemmefra og kl. 04.04 forlod vi P-pladsen og gik mod Æbelø ad Ebbevejen. Det var en super fin tur i solopgangen med havterner om ørerne, sand mellem tæerne og små bølger på skinnebenene.

Yvonne ved markeringspæl for Ebbevejen og i baggrunden Æbelø, den 21. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich 

Turen til Æbeløholm foregår i vand og går forbi Dræet og tager omtrent 1 time. Derfra var der landfast via Brådet helt til Æbelø. Det var først tilladt at gå ind på Æbelø fra kl. 06.00 og det gjorde vi så, efter en lille pause ved portalen til Æbelø. 

Yvonne på Brådet på hjemvejen ved indgangsportalen til Æbelø, den 21. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich

Turen t/r varede 9 timer uden stress og jag og med tid til en lille lur og det var det hele værd. 

Skulle du få lyst til at besøge Æbelø, vil jeg varmt anbefale at tage afsted så tidligt på dagen som muligt, hvis du vil opleve øen for dig selv, for vi mødte blot et enkelt ungt par på vejen derud og rundt på øen.

På hjemturen så det noget anderledes ud, da vi ved middagstid nåede til Ebbevejen fra Æbeløholm. Der mødte vi mere end 100 mennesker og flere havde taget deres hunde med. De fleste så nu ud til at være både forventningsfulde og i godt humør, ligesom vi havde været tidligt på dagen og godt for det.

I forbindelse med turen havde jeg særligt glædet mig til at se Rosenvold Pynt fra Æbelø. For hvad er det mon fuglene ser, når de om efteråret kommer tiltrækkende fra øst og nordøst. Ja det kan du se på billedet herunder.

Mundingen af Vejle Fjord og Rosenvold Pynt set fra sydvest enden af Æbelø, den 21. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich

Samsø

Den 30. juni tog Yvonne og jeg til Samsø på en tredages tur med vores cykler. Vi boede i Oasen lidt syd for Nordby og det var et fint udgangspunkt for cykelture på hele Nordøen.

Nordby er kendt for sine smukke kvinder og det måske bedst bevarede gadekær i Danmark, den 1. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Yvonne besigtiger badestranden fra Issehoveds bakker på Nordsamsø, den 1. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Yvonne på stranden med Issehoveds bakker i baggrunden, den 1. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Nordsamsø ned til og med Stavns Fjord er et ualmindeligt dejligt område, hvor vi tilbragte de to første dage. Det var klogt, for Sydøen var mildest talt en skuffelse på tredjedagen.

Særligt skuffende var det at besøge Ballen, som jeg husker som en hyggelig by fra mit seneste besøg for ca. 20 år siden. I dag er det for "sådannogensomos" blevet et forfærdeligt sted og på havnen er det mildest talt kaotisk. By- og havneplanlægning er i mine øjne gået helt galt og man fristes til at spørge: "Har der mon været en byplanlægger tilstede?".

Nå - men Nordsamsø - det kan noget og der tager vi gerne til igen - engang.

Rosenvold uden for sæsonen

Rosenvold om foråret og sommeren har hidtil været uden for sæsonen, men vi er ved at blive klogere, kan jeg fortælle.

I flere år har vi talt om, at der ind imellem bør kunne forekomme returtræk af spændende rovfugle om foråret og tidlig sommer, men vi har aldrig fået det undersøgt. I foråret 2025 blev de første spadestik taget af bl.a. Morten DD og Peder Nygaard Nielsen (PNN) til at få det afklaret og med indsatsen taget i betragtning, må gravearbejdet betegnes som vellykket.

Ud over 8 Sorte Glenter i foråret (indtil i år blot 1 gammelt fund fra volden) sås en nordtrækkende Lille Skrigeørn den 9. maj og Rødrygget Svale 18. april og 2. maj. Det var meget uventet. I bedste fald havde vi forestillet os, at der kunne komme et par sorte glenter og en skrigeørn på returtræk mod SV.

Jeg indledte min "uden for sæsonen" sammen med Peder Nygaard Nielsen ved Rosenvold den 11. juni og fortsatte juli måned ud. Det blev til 26 obs-dage i alt fordelt med 8 i juni og 18 i juli.

Peder Nygaard Nielsen tæller 3 knopsvaner på første dag "uden for sæsonen" ved Rosenvold, den 11. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich

Lille Skrigeørn

Den 25. juni tog Peder Nygaard Nielsen (PNN) og jeg igen til Rosenvold i håb om at få lidt af det sidste returtræk af rovfugle og måske endda en Sort Glente, som jeg endnu havde (og stadig har) til gode at se ved Rosenvold. 

Klokken 10.22 kigger vi begge på to røde glenter i NØ-lig retning og ser samtidig meget langt væk en tredje rovfugl med hængende vinger komme glidende imod os. 

PNN slipper fuglen, men jeg vælger at fastholde blikket på den og efter 1 minuts tid når den frem til den nærmeste af glenterne og begynder at kredse. Straks kan jeg se det er en aquila-ørn og kort efter, at det er en Lille Skrigeørn. Der går lidt tid før PNN genfinder fuglen og imens forsøger jeg at tage fotos, men det mislykkes. Klokken 10.25 forsvinder den ned bag skoven og jeg er da ret sikker på, at den er gået til rast.

Da skrigeørnen dukkede op var vi i gang med at pakke sammen, for der var ikke sket ret meget den morgen, men da ørnen tilsyneladende var gået til rast, besluttede vi heldigvis at blive lidt længere i håb om, at den ville lette igen. 

Det skulle vise sig at være en god idé, for efter næsten 4 timers venten kl. 14.13 ser vi den igen, nu kredsende lavt over skoven nord for os og efter nogle minutter, hvor den kredser stadigt højere og højere op, ser vi den trække ud over fjorden mod SSV i stor højde. Da var klokken 14.20.

Lille Skrigeørn har lagt an til at trække ud over fjorden ved Rosenvold, den 25. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich

Lille Skrigeørn trækker ud over Vejle Fjord ved Rosenvold, den 25. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich

Skrigeørnen sås efterfølgende over det Hvide Vandtårn i Fredericia kl. 14.43. Distrancen er 12 km og hvis de oplyste tidspunkter passer, giver det en trækhastighed på 31 km/t.

Atlantisk/Scopolis Skråpe (Kuhls Skråpe)

Den 12. juli havde jeg aftalt med PNN, at vi skulle mødes ved Rosenvold. Jeg ankom kl. 06.14 i skyet vejr med enkelte huller til solen og svag vind fra nord. Klokken 06.53 dukker en stormfugl op i mit teleskop i østlig retning ca. 1 km væk. Fuglen er på vej ind i fjorden og så vidt jeg kan bedømme mere fouragerende end trækkende.

Da jeg opdager fuglen, kommer den glidende skråt imod mig og helt lavt over vandet på nedad bugede lange og slanke vinklede vinger. Der går nærmest ingen tid, før jeg ved, hvad det er jeg kigger på og da den første gang laver et skarpt 90-graders drej til siden og slår 3-4 dovne "mosehornugle-agtige" vingeslag, er sagen krystalklar - Kuhls Skråpe. Det er en fugl man ikke kan tage fejl af i magsvejr.

Jeg vælger straks at ringe til PNN, da jeg ved, han må være lige på trapperne, men han tager ikke telefonen. Jeg vælger derefter at forsøge at tage en serie fotos halvt i blinde og resultatet kan du se herunder. Første foto er uredigeret, mens de følgende er stærkt beskåret.

Uredigeret foto af Kuhls Skråpe på vej ind i fjorden med Fyn i baggrund, Rosenvold, den 12. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich





Da fuglen er på nogen afstand, er jeg nervøs for at tabe den af syne i forbindelse med fotograferingen, men heldigvis lykkes det at genfinde den ret hurtigt. Da bevæger den sig fortsat langsomt søgende/fouragerende ind i fjordmundigen, men lidt før den når "på højde med" Treldenæs, vender den desværre om. Herefter bevæger den sig stadig langsomt og hele tiden søgende/fouragerende udad igen. 

På det tidspunkt prøver jeg igen at tage en serie fotos, hvor det dog kun lykkes at dokumentere de hvide undervinger og undersiden. Måske kan man også ane det sorte i hånden og den sorte bagkant på vingen, men fotos er alle så dårlige, at det kan være løgn. Herunder vises først et uredigeret foto og dernæst samme foto stærkt beskåret.

I det øjeblik jeg lægger kameraet fra mig igen, for at finde fuglen i teleskopet, kan jeg hører "slæbende" skridt i vegetationen bag mig og jeg ved det må være PNN. Jeg råber derfor så højt til ham, at selv et par lystfiskere lidt henne af stranden bliver opmærksom, at han skal skynde sig, for der er Kuhls og den er på vej ud af fjorden.

PNN får hurtigt gjort teleskopet klar og finder heldigvis fuglen tidsnok til, at han kan se, at det virkelig er en Kuhls Skråpe, vi har besøg af.

Vi følger nu fuglen i de sidste 3-4 minutter indtil den kl. 07.01 forsvinder i retning af sydenden af Æbelø, hvor den efterhånden virker til at være mere trækkende end fouragerende.

Uredigeret foto af Kuhls Skråpe på vej ud af fjorden med Fyn i baggrunden, Rosenvold den 12. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Artsbestemmelse til Atlantisk Skråpe eller Scopolis Skråpe kræver meget gode observationsforhold og dertil gode fotos. Det var jeg ikke i nærheden af at kunne opnå under de givne omstændigheder. 

Mine fotos understøtter omtrent det jeg så på fuglen: Stor skråpe med lange og slanke "vinklede" vinger, brun ryg og hoved, lysere overgump som ikke var hvid, som det ser ud på foto (baglys/falsk lys?) i kontrast til sort hale, ryg lysere end vinger, som havde et ret tydeligt mørkt diagonalbånd i armen og mørke håndsvingfjer. På undersiden sås hvid krop og undervinger indrammet af sort uden mulighed for at se artsspecifikke detaljer. Næb tydelig, men ingen detaljer set om næbbet var spinkelt eller groft.

Der er to tidligere iagttagelser af Kuhls Skråpe-komplekset i vores nærområde. Det første fund er fra den 31. juli til 1. august 2012 i Vejle Fjord. Det andet fund er i "Tragten" ved Fredericia den 6. november 2016. 

Fundet i 2012 regnes for at være en Atlantisk Skråpe og er så vidt jeg ved, placeret i den "kasse" ud fra en antagelse om, at fuglen er identisk med et meget veldokumenteret fund blandt badegæster ved Bratten Strand i Nordjylland. Dette er første og hidtil eneste anerkendte fund af Atlantisk Skråpe i Danmark.

Et eksempel på gode observationsforhold og fotos kan ses ved at klikke her, hvor Danmarks første og hidtil eneste Scopolis Skråpe blev fulgt i flere dage i indre farvande, først langs den svenske vestkyst, dernæst langs den nordsjællandske kyst for til sidste at ende i Skagen, hvor både Yvonne og jeg så den. 

Der er omtrent 70 fund af ubestemte Kuhls Skråper i Danmark, så omstændighederne omkring fundet ved Rosenvold er det normale. Fuglen fra Rosenvold er i øvrigt min første selvfundne og min eneste iagttagelse uden for Skagen. I alt har jeg vel set en håndfuld "Kuhls Skråper" i Skagen, hvor den seneste er fra den 3. juni i år.

Andre godbidder uden for sæsonen

Snog

Sidste år så Erik Enevoldsen en Snog øst for Rosenvold Camping. Det var i følge dofbasen den første obs af arten ved Rosenvold. 

Den 10. juli kl. 05.30 nåede jeg til Rosenvold Ås udløb og der så jeg en stor Snog (70-80 cm) i østsiden af asfaltvejen. Jeg stoppede og da det var i et vejsving, satte jeg katastrofeblink i gang. For selv om det var tidlig morgen og med en hastighedsbegrænsning på 40 km/t, så kunne der godt komme en fuglekigger eller lystfisker forbi, i lidt for god fart på vej ned ad bakken, ligesom jeg gjorde for næsten 2 år siden, hvor jeg blev klippet og fik en fartbøde. 

Snogen var spillevende, men alt for nedkølet til at krybe væk på den tørre asfalt, så jeg hjalp den forsigtigt ind i græsrabatten, hvor den hurtigt fik "fodfæste" og forsvandt videre ned mod åen.

Snog på vejen ved Rosenvold Ås udløb, den 10. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich

Ride

Den 25. juli kl. 06.21 så jeg en 1K Ride trække ind i Vejle Fjord. Ride er ikke årlig ved Rosenvold, men næsten. Dette var første dokumenterede sommerfund og helt uventet, at det skulle være en frisk ungfugl. Hvor mon den kom fra?

Helt ung Ride højt over Treldenæs set fra Rosenvold den 25. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Hybrid mellem Land- og Bysvale

Den 25. juli, blot 12 minutter efter Riden, dukkede en formodet hybrid mellem Land- og Bysvale op over obsposten. Jeg nåede ikke at se ret meget på fuglen, ud over at det lignede en ung Landsvale med hvid overgump, da jeg brugte den korte tid på at tage fotos. Den hvide overgump var smallere end det ses på en Bysvale (rektangulær).

Formodet hybrid mellem Land- og Bysvale, Rosenvold, den 25. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Rovterner

Det 27. juli kom to Rovterner trækkende forbi obsposten. Det var en voksen og dens unge og begge gav meget lyd fra sig undervejs. Jeg så arten for første gang ved Rosenvold i 2023 og nu ser det heldigvis ud til, at det skal til at være en årlig begivenhed.

Adult Rovterne trak tæt forbi Rosenvold Pynt den 27. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

1K Rovterne trak sammen med dens mor eller far tæt forbi Rosenvold den 27. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Husrødstjert

Den 28. juli ankom jeg til P-pladsen ved Rosenvold omkring kl. 05.40. Der var stille og ikke en fugl i luften, så jeg benyttede mig af det offentlige toilet, just in case. Det var et klogt valg, for da jeg lettet trådte ud af døren igen, sad der en Husrødstjert på en af de gamle telefonpæle, som afgrænser P-pladsen. Arten er ikke set med sikkerhed ved Rosenvold siden omkring år 2000, hvor den dengang nok ynglede ved Godset. Så var den dag reddet.

Husrødstjert, nok en unge fra i år, på P-pladsen ved Rosenvold, den 28. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Almindelig Firben

Husrødstjerten var dog ikke det vildeste, der skete den 28. juli. For kl. 09.46 ringede Yvonne og fortalte mig, at hun lige havde set et Firben i vores soveværelse og nu var den smuttet ind under vores seng. Det var mildt sagt uventet, for vi bor på 5. sal!

Tankerne kredsede naturligvis om, hvordan firbenet kunne være havnet dér og hvordan vi mon kunne få fat på den, for at hjælpe den tilbage i naturen. 

I første omgang tænkte jeg på, om det mon kunne være min gode ven fra Rosenvold, som de sidste par år har holdt til ved en stor ilanddreven træstub, som ligger under et par meter fra min faste obs-post.

Min firbenede ven tæt tæt på min faste obspost ved Rosenvold, den 28. juni 2025. Foto: Alex Sand Frich

For kunne det mon tænkes, at den var kravlet op i min rygsæk ude ved Rosenvold og jeg derved har fået den med hjem i lejligheden. PNN mente dog, at den også sagtens kunne være kravlet op ad ydervæggen og ind af en åben altandør (står nærmest altid åben om sommeren). 

I de følgende dage forsøgte vi at lokke firbenet frem med frisk vandmelon, men uden held. Jeg overvejede også at sprede mel ud på gulvet, for at se om den ville afsætte spor, men den idé blev droppet af Yvonne :-)

Til sidst begyndte jeg så småt at overbevise mig selv om, at den nok var kravlet ud af den åbne altandør og derfra valgt at kravle ned ad ydervæggen eller i værste fald havde taget springet. Mon den ville have kunnet klare det?

Det var naturligvis alt sammen ren spekulation og det pureste opspind. Det blev krystalklart midt på formiddagen den 31. juli, hvor jeg kom tidligt hjem fra en kedelig obs ved Rosenvold.

For lige inden for døren sad firbenet på gulvet i entréen. Glæden var stor og hurtigt fik Yvonne og jeg indfanget det lille dyr i en madkasse og sat den fri i Klimaparken, hvor vi bor.

I Klimaparken er jeg sikker på, at den hurtigt vil finde mad og artsfæller. Vi siger tak for besøget og anbefaler, at den fremover holder sig væk fra store højder og rygsække.


Almindelig Firben i vores madkasse inden frigivelse, den 31. juli 2025. Foto: Alex Sand Frich

Endelig tilbage til friheden i Klimaparken. Hvis du ser den, så hils fra os. Foto: Alex Sand Frich

Ikke alt gik til held uden for sæsonen

Det er desværre ikke alle sjældne arter, vi får dokumenteret ved Rosenvold. Det er et generelt vilkår for alle, der foretrækker at se på trækfugle, fremfor rastende fugle. 

Den 13. juli trak en Lunde mod øst og den 27. juli trak en Citronvipstjert vest. Lunden blev ikke forsøgt fotodokumenteret, men med Citronvipstjerten forsøgte jeg, desværre forgæves. 

Min lydoptager lå hjemme i lejligheden i Vejle og det har den gjort hele tiden "Uden for sæsonen". Det har nu vist sig at være lidt for dumt.

Fundet af Lunden kan du læse lidt om i dofbasen ved at klikke her

I dofbasen indledte jeg min beretning om fundet af Citronvipstjerten på følgende måde: "Forbudt frugt, udokumenteret og uden fortilfælde i juli...Om en så kort "flyby-observation" af en 2K+ Citronvipstjert uden lydoptagelse eller foto kan accepteres (uden for april/maj), er en overvejelse værd". Efterfølgende overvejelser har nu ført til, at jeg har fjernet observationen fra dofbasen. 

Min begrundelse er, at et fund af Citronvipstjert uden for artens normale forekomstperiode skal kunne dokumenteres bedre, end tilfældet var ved Rosenvold. Det vil i min optik betyde lyd- eller fotooptagelse eller at fuglen ses godt over længere tid. 

Jeg tror nu stadig, at det var en Citronvipstjert, vi så trække forbi, men vi så den bare ikke godt nok.

Jeg har tidligere fundet 5+ Citronvipstjerter i Danmark, alle på Grenen og alle er fundet på trækkaldet, ligesom fuglen ved Rosenvold. Flere er dokumenteret med lydoptagelse, mens andre er hørt og set af mange. En af fuglene fandt jeg sammen med Yvonne den 8. maj 2021 og dens trækkald kan høres ved at klikke her

Summa summarum for uden for sæsonen

I uden for sæsonen har frekvensen af sjældne fugle været bemærkelsesværdigt højt og nogle vil måske gå så vidt som til at sige for højt. Det har da også været meget højere, end jeg nogensinde har oplevet det ved Rosenvold i de mere end 25 år, jeg har fulgt fugletrækket på stedet. 

Derimod har det tidlige efterårstræk af sortænder, de voksne vadefugle og HF-terner indtil nu været skuffende. 

På småfuglesiden er det forventeligt, at der ikke sker ret meget før udgangen af juli. For de tidligste af de dagtrækkende arter, som Skovpiber og Gul Vipstjert, er totalen for juli da også beskedent med henholdsvis 1 og 9 trækkende individer. Der kan dog have været flere Skovpibere, for jeg hører dem ikke så langt væk, som jeg tidligere har gjort.

Det ændrer sig alt sammen i de kommende uger (bortset fra det med ørerne), tør jeg godt love, og det glæder jeg mig til.

Vi ses måske derude.