Du milde maj

1. juni 2020

Hvis man lige ser bort fra et normalt træk af islommer og fire kjover i mellemstørrelse, ja så vil de første tyve dage af maj 2020 blive husket for en vedvarende kold vind fra NV. Vejr situationen var en fortsættelse af den sidste del af april og det var bare som om vejr-typen ingen ende ville tage.

Men efter den 20ende maj tog alt en drejning - først flyttede vindretningen til den sydlige sektor og dernæst gradvist stigende temperaturer. Det sidste holdt ved og det var nok det der gjorde udslaget. For fra da af afløste den ene gode fugledag den anden og det endte med en slut-maj helt i topklasse.

Vejret i starten af juni ser ud til starte hvor maj sluttede og tiden må vise hvad det bringer med. Indtil da håber jeg vi ses derude - for der er noget at se kan jeg fortælle.




En af flere islommer over Verdens Ende, 18. maj 2020

Vi var klædt på som om det var oktober, men det var den 16. maj 2020 på Verdens Ende

Tidlig morgen på Nordstrand hvor vi venter på dværgørn fra dagen før, den 22. maj 2020

Efter den 20ende maj var der om ikke dagligt, så jævnligt biæder på odden. Farmerstien 23. maj 2020

Skagen Fuglestation har fanget blåhals som vises frem ved Kabeltromlen, den 24. maj 2020

Grøn Sanger har lige sunget en enkelt strofe for måske sidste gang i Danmark. Ellekrattet 27. maj 2020

Aftenlyt efter natravn i Ålbæk Klitplantage. Gedemalkerne gik i gang 20 minutter efter solnedgang. 28. maj 2020

Lille Sejler ved Tranestederne var uventet og stationær i næsten to timer om aftenen den 29. maj 2020

En hektisk dag sluttede ved Tranestederne, hvor den lille sejler fornøjede de udvalgte 29. maj 2020

Forårstræk på pause

10. maj 2020

De seneste 14 dages ferie på Skagen-halvøen har været præget af kulde og vind fra nordlige retninger. Ikke ligefrem opskriften på stort fugletræk på Danmarks top.

Yvonne var på ulvejagt næsten hver morgen, men indtil videre uden held. Andre har haft bedre held og næsten dagligt er der nye observationer af ulven i vores nærområde.

Men selv om ulven og vejret driller, så er det skønt at være i et af de mest fantastiske landskaber i kongeriget hvor tranen trompetere og storspove spiller.

Spurvehøg nyder godt af de mange trækfugle. Ellekrattet den 10. maj 2020

Vestsiden af Bunken Klitplantage. Yvonne spejder efter ulven over Råbjerg hede den 24. april 2020

Yvonne fandt de første to tranekyllinger på Råbjerg Hede allerede den 28. april 2020.

Yvonne på Råbjerg Miles sydlige parabelklit den 5. maj 2020.

Hver morgen har jeg fulgt trækket på Skagen Odde og oftest fra Grenen. De klassiske "Skagen-arter" som hvidnæbbet lom, islom og mellemkjove har lagt vejen forbi trods vejret og i de seneste par dage fik vi en lille forsmag på hvad Grenen kan på gode dage med pirol og hortulan og til slut mange småfugle, heriblandt vendehals.

De sidste par dage har der været mange småfugle og Skagen Fuglestations ringmærker har haft en del at se til. Det var "afrikatrækkerne", der ankom med sangere, fluesnappere og så kom der efterhånden også godt gang i svaler, skovpibere og gule vipstjerter.

Men alt i alt har de seneste 14 dage været noget under middel og vi er mange der ser frem til vinde fra den sydlige sektor og ikke mindst varme.

To fyrtårne på Grenen - Det Grå Fyr til venstre og RoC til højre den 2. maj 2020

Skagen Fuglestations ringmærker viser en vendehals frem den 9. maj 2020

Islom over Verdens ende den 9. maj 2020

Mindeord om Samantha Fox

30. april 2020

En særlig lille rævehvalp blev første gang bemærket af Rolf Christensen (RoC) i starten af august 2017. Den 23. august 2017 lagde rævehvalpen sig for første gang til at sove på toppen af Verdens Ende tæt på Danmarks sidste daglige morgenobser, RoC.

Første hvil den første dag på Verdens Ende. 23. august 2017. Foto: Rolf Christensen

Samantha netter sig den første dag på Verdens Ende. 23. august 2017. Foto: Rolf Christensen

Ræven var en hun og blandt fuglefolket fik hun hurtigt kælenavnet Samantha Fox. I de følgende par år var vi mange gæstende fuglefolk, der fik et "forhold" til hende når hun i perioder dagligt gæstede Verdens Ende. Hun var unaturlig tam og det gav ind imellem konflikter, når hun fx forsøgte at stjæle vores madpakker. Så blev hun kyst væk, selv om vi var mange der inderst inde havde mere lyst til at kæle med hende. For selv om hun var en alt for tam ræv, så kendte vi hende ved navn som var hun en tam kat eller hund.

Samantha Fox lister sig ind og ser os an. 5. maj 2018

Samantha Fox på toppen. 15. maj 2018

Var Samantha Fox mon gjort tam af mennesker. 14. maj 2018

Samantha Fox var lille af vækst og helbredet var ikke godt. Hun hostede meget og i perioder var pelsen i så dårlig tilstand, at mange gættede på at hun led af skabiose. I maj 2019 var hun i en voldsom kamp og mødte hårdt såret op på Verdens Ende. Hun havde fået et grimt sår i venstre side af hovedet og havde mistet en kindtand. Åndedrættet var meget besværet og hun kunne kun med stort besvær gå. Hun lagde sig til hvile, lige hvor vi stod og jeg var overbevist om, at hun ikke ville overleve skaderne den kommende nat. Dér tog jeg fejl.



Samantha Fox holdes på afstand. 5. maj 2018

Yvonne og mit sidste møde med Samantha Fox. Sylviastien 25. marts 2019

For RoC opstod der allerede fra en start et helt særligt had-/kærlighedsforhold mellem de to. Og selv om RoC over for alle gæstende fuglefolk afviste hende og ønskede hende skudt, så var der en anden side af historien, tror jeg. Jeg gætter på, at Samantha og RoC havde et andet liv, når de var helt alene på Verdens Ende, og det var de ganske ofte, kan jeg fortælle. Det var også i den periode, at RoC begyndte at besøge Verdens Ende op til to gange dagligt, men om der var en sammenhæng, ved jeg ikke.

Sidste gang Samantha Fox blev set nær Verdens Ende. 14. januar 2020. Foto: Rolf Christensen

Det sidste foto af Samantha Fox på Sylviastien. 14. januar 2020. Foto: Rolf Christensen

Lev stærkt og dø ung og bliv et smukt lig. Den 6. april 2020 blev Samantha Fox fundet død på et leje af mosser, lyng, revling og hjælme lidt vest for Bunkermuseet.

Samantha Fox er død. Bunkermuseet 6. april 2020

R.I.P. Samantha Fox

Mit møde med ulven

21. april 2020

I dag mødte jeg den nordjyske han-ulv. Nu har jeg set den og jeg ved at den har set mig selv om det kun var i få sekunder. Det gør mig nærmest lykkelig og tak fordi den stadig får lov at leve i Danmark.

I denne COVID-19-tid, hvor jeg har hjemmearbejdsplads i Lodskovvad, tager jeg næsten hver dag en morgentur i nærområdet inden arbejdsdagen begynder.

De fleste dage går jeg en tur omkring Råbjerg Kirke og dernæst en tur fra Råbjergvej og nord på ad den nationale cykelrute "Vestkystruten" langs vest siden af Bunken Klitplantage op mod Råbjerg Mile. Nogle dag tager jeg Vestkystruten først andre dage sidst. I dag tog jeg Vestkystruten sidst, og der blev min lykke gjort.

Klokken 07.35 stod jeg med ryggen mod plantagen for at træde af på naturen vegne. Da hørte jeg noget postyr fra plantagen bag mig og jeg drejede hovedet for at se hvad det var. Her så jeg et rådyr komme ud fra plantagen i stor fart, fortsætte over grusvejen, springe over et dyrehegn og fortsætte i stor fart ud igennem en sø, over endnu et dyrehegn og videre op ad og over en klit og væk. Alt sammen gik meget hurtigt.

Jeg vendte mig nu om og kigge på det sted hvorfra rådyret var kommet ud. Jeg tænkte over dyrets lidt panikagtige flugt og at det var mærkeligt hvis det var min tilstedeværelse der havde været årsagen. Mere nåede jeg vist ikke at tænke for imens mit blik var rettet mod stedet hvor rådyret var kommet ud – ja da skete DET. Blot 30 meter fra mig kom ulven frem fra plantagen, samme sted som rådyret var kommet ud.

Den kom hurtigt frem fra plantagen, men jeg opfattede det også som om den kom snigende, og jeg er helt sikker på at jeg så den før den så mig. For da den nåede ud til grusvejen stoppede den brat op da den fik øje på mig, og vi stirrede på hinanden i et kort intenst øjeblik. Efter et splitsekund drejede den rundt om sig selv i en hurtig bevægelse og forsvandt tilbage i plantagen hvorfra den var kommet.

Livet er godt.
 

Herfra så jeg ulven komme frem fra Plantagen. I baggrunden ligger Råbjerg Mile

Her er dyrehegn og søen som rådyret flygtede over og igennem

Klitten som rådyret forsvandt bag

Yndlingsfuglen

16. april 2020

Indtil jeg skulle giftes med Yvonne den 3. august sidste år havde jeg ikke tænkt på en enkelt fuglart som min yndlingsfugl. Men da præsten spurgte om jeg havde en sådan var min første tanke ringdrossel.

Hun (altså præsten) ville så gerne vide hvorfor det netop var den art der faldt mig ind: "Den hører træktiden til, er mystisk og sky og en forrygende flyver med et overlegent flugtkald...den overgår bare de fleste...og så gør den mig altid glad når den viser sig".

Inden åbning af mit hjemmekontor i dag tog jeg til Råbjerg Kirke for at kigge på ringdrosler. I krat og på engene omkring kirken har der de seneste dage været set op til 34 ringdrosler. I dag var ingen undtagelse og de viste sig flot frem i det smukke, men kolde og noget blæsende vejr.

Inden længe drager de videre nordpå og så ser vi ikke noget til dem før oktober, når turen går tilbage til sydligere himmelstrøg.

Ringdrossel han, Råbjerg Kirke, 16. april 2020

Ringdrossel han, Råbjerg Kirke, 16. april 2020

Ringdrossel han, Råbjerg Kirke, 16. april 2020

Ringdrosler, Råbjerg Kirke, 16. april 2020

Isolation

18. marts til 8. april 2020

Den 18. marts valgte jeg at tage i frivillig isolation i vores sommerhus i Lodskovvad for at holde afstand i en COVID-19-tid. Forud var jeg hjemsendt fra mit arbejde med henblik på at skulle arbejde hjemmefra i en uvis fremtid.

Den 4. april ankom Yvonne til Lodskovvad efter hun var blevet testet negativ for COVID-19. Det var dejligt at se hende igen selv om det kun var for fem dage i denne omgang. Både 5. og 7. april var hun med på Grenen fra solopgang og indtil morgenobsen sluttede først på eftermiddagen.

I weekend og ferie følges fugletrækket fra Grenen eller Nordstrand foråret igennem. Vi passer på hinanden og der holdes god afstand.

Morgenstemning, Hulsig Hede

Kongeørn og Svartbag, Hulsig Hede

Yvonne holder øje med fugletrækket på Grenen

Mosehornugle fra Nordstrand

Armslængdeprincippet i en COVID-19-udgave på Verdens Ende

Spætmejse Verdens Ende, ny skagensart for ASF

MEr kigger langt efter enden på COVID-19 fra Verdens Ende

Undtagelsestilstand

14. marts 2020

Danmark er i undtagelsestilstand. COVID-19 har lukket Danmark ned i den forløbne uge i et storstilet forsøg på at undgå et kollaps i det danske sundhedsvæsen.

På trods af alt går livet ufortrødent videre på Verdens Ende for fuglene og Danmarks sidste daglige morgenobser, der hver dag rapportere om dagens fugletræk på Grenen Fuglestation

I dag var jeg gæst på fuglestationen som så ofte før. Det blev en smuk dag med moderat forårstræk. Mest bemærkelsesværdigt var hele sytten (7+2+2+4+2) NV-trækkende topskarver der, på nær to, sås meget langt væk.

Omkring kl. 9 blev et mindre område i Kattegat ud for Verdens Ende farvet rødt. Blodbadet var forårsaget af en stor gråsæl han, der havde sat tænderne i en mindre, nok spættet, sæl. I den næste halve time kunne vi se gråsælen håndtere og fortære sit bytte tæt fulgt at sultne måger.

Vi ses til foråret.



Fra venstre: MoN, MCh, RSN, EC og RoC (Danmarks sidste daglige morgenobser)

Gråsæl æder mindre, nok spættet, sæl


Mågerne vil gerne have del i festen

 

Gråsælen viser fangsten frem

 

Det ser næsten hyggeligt ud - som om de danser



Skagens Rev