Sommersysler

Juli 2021

Ovenpå et hektisk forår med fuglene i Skagen har sommeren overvejende været helliget arbejde, familiære ting og så lidt fuglesmåting i weekender. Men et par weekendture med fuglene er det dog også blevet til.

Yvonne og jeg besøgte Lille Vildmose den 16. - 18. juli. Først og fremmest tog vi afsted for at slappe af og for at se om vi kunne være heldig og få set elgene - det kunne vi ikke trods 10 timer i mosen - men det storslåede landskab fejlede ikke noget.

Flere elge sås dog uden for Vildmosen - her en lidt rusten gammel han i Øster Hurup

Vejene syd om Lille Vildmose var en nostalgisk rejse hvor tankerne gik tilbage til ungdommen, hvor der var uendelige rækker af telefonpæle i det danske landskab og således også langs vejen op til Nr. Lyngvig Fyr hvor jeg dengang slog mine folder. 

Netop der så min gamle ven Peter Lafrenz den 22. maj 1979 en Ellekrage sidde på en af telefontrådene langs vejen op til fyret. Formentlig samme fugl sås ved Henne Strand i den følgende uge, men det hørte vi først om mange måneder senere, hvilket i øvrigt var helt normalt dengang.

Og så var der i øvrigt også andre fine sager på de ledninger. For i perioden 22. maj - 4. juni 1979 så vi ikke mindre end 19 Turtelduer mellem Bjerregård og Nørre Lyngvig på Holmsland Klit. Så mange er aldrig set hverken før eller siden og det kommer heller aldrig til at ske igen...og det er desværre ikke pga. de manglende ledninger.

Telefonmaster og ledninger er bevaret i et større område syd for Lille Vildmose.

I Birkesø var der pænt med fugle - heriblandt skestorke - som nu ses i store mængder mange steder i Jylland, men ellers var der ret sparsomt med fugle i vildmosen. Og kongeørnen glimrede ved sit fravær selv om vi kiggede godt efter i luftrummet over mosen.

Birkesø med skarver, canadagæs og skestorke i det tidlige morgenlys

Størst lykke i vildmosen gjorde fundet af en Iris-sommerfugl som var ny DK-art for os begge. Vi så den ganske vist kun kortvarigt to gange i trækronerne og var det ikke lykkedes for mig at få et par brugbare foto, var jeg aldrig blevet helt sikker på at det var den art vi så.

Iris i trækronerne på stien ind til Rovfugletårnet

Den 24. - 25. juli tog jeg til det vestlige Sønderjylland for at se på vadefugle. Det gik rigtig godt med genfund af Stribet ryle lørdag morgen i Margrethekog og Langnæbbet sneppeklire i Hauke Haien Koog ca. 35 km syd for dansk/tyske landegrænse. 

Klik her for at se en lille video med Stribet ryle fra Margrethekog

Et par timer lørdag eftermiddag tilbragte jeg ved Ballum Sluse bl.a. i selskab med CL og hans kone, hvor vi blev godt underholdt af en tiggende gøgeunge der med 3-4 minutters mellemrum blev fodret af en Rørsanger. Det var mange år siden jeg sidst havde set det.

Klik her for at se en lille video med gøgeungen og rørsanger ved Ballum Sluse

Søndag morgen tilbragte jeg igen ved Ballum Sluse hvor der var fint læ for østenvinden og lidt ly for den tiltagende regn. Aftenen før havde jeg været ved Sønderstrand på Rømø og det var bestemt ikke nogen god oplevelse. For der var mennesker og "tivoli" overalt og ikke en vadefugl at se. Så turen dertil i håb om at se hvidbrystet præstekrave m.m. var spildt og oplevelsen ret så nedslående.

Men så er det jo godt at Ballum Sluse stadig er ret uspoleret og her skete så det næsten utænkelige søndag morgen, for ude på mudderfladerne gik der skam to hvidbrystede præstekraver. Det er mange år siden jeg sidst har set den art på dette sted, men måske er de to fugle af nød søgt hertil fra Rømøs overrendte strande.

Hele morgenen tænkte jeg på om jeg skulle køre tilbage til Margrethekog og kigge på vadefugle dér, men med tiltagende regn op ad morgenen besluttede jeg mig for at køre nordpå og hjemad. Det skulle vise sig at være en rigtig dum beslutning for ved ellevetiden fandt CL en Prærieløber i Margrethekog.

Havde jeg mon overset prærieløberen lørdag morgen? Jeg ved det ikke, men CL fandt den i hvert fald præcist samme sted som jeg havde kigget på den stribede ryle i et par timer lørdag morgen...og så kan man jo tænke sit ;-) 

Prærieløberen kan naturligvis være ankommet i mellemtiden efter jeg forlod stedet lørdag, men det finder jeg jo aldrig ud af...så der er vel ikke andet tilbage i den historie end at sige "op med ho´det ven" :-)

Klik her for en opkvikker fra Natasja