torsdag den 4. januar 2024

"Hvidvingede måger" kan godt drille

Finn Salomonsen skrev følgende om Hvidvinget Måge i "Fuglene i menneskenes land" fra 1979: "For det første er Hvidvinget Måge den eneste fugleart, som udelukkende er knyttet til Grønland og overhovedet ikke findes andre steder i verden. For det andet er den højst mærkelig derved, at man som regel slet ikke kan kende den, i så forbløffende grad ligner den Gråmågen".

Sådan er det ikke længere, men "hvidvingede måger" kan dog stadig drille. Især når vi gerne vil bestemme Hvidvinget Måge til nominatformen fra Grønland eller en af de to racer i Canada.

Med udgivelsen af P. J. Grants "Gulls a guide to identification" fra 1982 blev vi efterhånden meget klogere på bestemmelse af måger og herunder også de "hvidvingede måger" fra Arktis.

Fra dengang husker jeg særligt én fugl fra 1983 som i flere år gav anledning til spekulation og genovervejelse (foto 1). Fuglen rastede på en mark i Nørre Lyngvig, hvor jeg dengang boede. 

Fuglen sås i dagene 13.-17. februar og blev bestemt til Hvidvinget Måge Larus glaucoides pga. størrelse og proportioner (lange vinger og lille rundt hoved), men med et afvigende "Gråmåge-næb". 

Jeg husker, at jeg drøftede fuglen med KMO i slutningen af 80erne, hvor vi dengang var enige om, at fuglen måtte være en Hvidvinget Måge på trods af det afvigende næb. 

Foto 1. Hvidvinget Måge 2K, Nørre Lyngvig, 13. februar 1983

I mange tilfælde er det ret ligetil at "bestemme" Hvidvinget Måge til race i Danmark, for langt de fleste er typisk tegnet og proportioneret som fugle fra Grønland. Det gælder fx for fuglen vist nedenfor, der er lille med et lille næb, lavstammet og med lange kridthvide håndsvingfjer (foto 2).

Foto 2. Hvidvinget Måge 3K med karakterer af nominatformen ssp. glaucoides, Hvide Sande havn 5. februar 2012

Ind imellem optræder der dog fugle, der er så afvigende fra nominatformen fra Grønland, at man må overveje om afvigelserne ligger inden for variationen, eller om det måske kan være en af de to sjældne nordamerikanske racer, henholdsvis den mørkeste form Thayers Måge ssp. thayeri eller mellemformen Kumliens Måge ssp. kumlieni

Når vi taler om racer af Hvidvinget Måge, skal man gøre sig klart, at der ikke er klare grænser mellem de 3 racer. Det er en glidende overgang fra de lyseste i Grønland til de mørkeste i Canada, hvor Kumliens Måge er mellemformen. Det betyder selvklart, at man skal udvise forsigtighed ved bestemmelse af Hvidvinget Måge til race uden for dens normale udbredelsesområde og særligt svært bliver det når vi har at gøre med en mellemform.

Et eksempel på en "umulig" mellemform kunne være nedenfor viste robuste og stornæbbede Hvidvinget Måge (foto 3). Fuglen har mørke skafter i de ikke ren hvide håndsvingfjer og den er ikke så hvid i dragten som en typisk 3K ssp. glaucoides fra Grønland ville være. En sådan kunne måske være i den lyse end af spektret for ssp. kumlieni

Bemærk i øvrigt, at denne fugl optrådte under en invasion af Hvidvinget Måge fra Canada i Vesteuropa.

Foto 3. Hvidvinget Måge 3K, Hvide Sande den 31. januar 2012

De to nordamerikanske racer er meget sjældne i Danmark med henholdsvis 2 og 7 fund. Heraf blev henholdsvis 1 og 5 af fundene gjort i invasionsåret 2012 (J. S. Christensen m.fl., 2022: "Systematisk oversigt over Danmarks fugle 1800-2019").

Jeg har kun set en sikkert bestemt Kumliens Måge i Danmark og det var i Hirtshals havn den 3. marts 2012 (foto 4+5). Selv om mange andre end jeg så fuglen den 3. marts 2012, er fundet ikke godkendt af SU fra den dato. Dermed er den heller ikke omtalt i ovenfor nævnte systematiske oversigt fra 2022. Det må bero på en fejl da fuglen, så vidt jeg kan bedømme, er identisk med den fugl fra 21. januar 2012, der er vist med foto i SU-rapport nr. 46 i Fugleåret 2014.

Foto 4. Kumliens Måge 4K, Hirtshals havn, den 3. marts 2012

Foto 5. Kumliens Måge 4K, Hirtshals havn, den 3. marts 2012

Afvigelser hos "hvidvingede Måger" kan naturligvis også skyldes, at der fx er tale om en hybrid eller som herunder, en fejlfarvet dansk ynglefugl (foto 6+7+8). Fuglen er en "fortyndet"/diluted Sølvmåge, der de seneste to vintre et set ved Skudehavnen i Vejle. Bemærk at fuglen har mørkt øje, hvilket er usædvanligt for en adult fugl.

Foto 6. Diluted adult Sølvmåge, Skudehavnen, Vejle, den 7. december 2023

Foto 7. Diluted adult Sølvmåge, Skudehavnen, Vejle, den 19. november 2022

Foto 8. Diluted adult Sølvmåge, Skudehavnen, Vejle, den 7. januar 2024

Introduktion ovenfor fører frem til en gådefuld og afvigende Hvidvinget Måge, som jeg fandt i Hvide Sande den 27. december 2016. Fuglen sås på 6 datoer i perioden 27. december 2016 til 29. april 2017 (foto 9-25). 

Fuglen blev dengang bestemt til 4K Hvidvinget Måge med afvigelser. Siden da har jeg ind imellem spekuleret på, om fuglen mon vil kunne bestemmes til ssp. kumlieni, for i mine øjne, er den ikke lige efter bogen for den grønlandske nominatform.

Foto 9. Hvidvinget Måge 3K, Hvide Sande, den 27. december 2016

Foto 10. Hvidvinget Måge 3K, Hvide Sande, den 27. december 2016

Foto 11. Hvidvinget Måge 3K, Hvide Sande, den 27. december 2016

Foto 12. Hvidvinget Måge 3K, Hvide Sande, den 27. december 2016

Foto 13. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 5. februar 2017

Foto. 14. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 5. februar 2017

Foto 15. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 18. februar 2017

Foto 16. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 18. februar 2017

Foto 17. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 29. april 2017

Foto 18. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 29. april 2017

Foto 19. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 29. april 2017

Foto 20. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 29. april 2017

Foto 21. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 29. april 2017

Foto 22. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 29. april 2017

Foto 23. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 29. april 2017

Foto 24. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande, den 29. april 2017

Foto 25. Hvidvinget Måge 4K, Hvide Sande den 29. april 2017

Fuglen var lille og smånæbbet i direkte sammenligning med Sølvmåge, men decideret bette var den nu ikke. Allerede første gang jeg så fuglen, hæftede jeg mig ved den mørke hale i kontrast til hvidlig overgump og adult farvet ryg, meget slidte spraglede vinger, spraglet krop og måske også lidt korte vinger på den stående fugl. I flugten virkede den proportioneret som en typisk Hvidvinget Måge. 

Afhængig af belysning viser nogle foto helt hvide håndsvingfjer, mens det på andre foto ser ud til, at der er mørke tegninger i de yderste håndsvingfjer. Måske er det falske skyggevirkninger pga. lav sol. Endelig bemærkes det på foto, at der er mørke nister i øjet.

Kumliens Måge er særligt udbredt i det østlige Canada på Baffin Island og derfor kaldes racen også for Baffinmåge. Havde jeg set Hvide Sande-fuglen i Grønland eller nærmere dens normale udbredelsesområde, havde jeg nok ikke tøvet med at kalde den for en Hvidvinget Måge med karakterer af ssp. kumlieni.

Grunden til at jeg tøver er, at fuglen ikke har lige så tydelige tegninger i hånden som fuglen fra Hirtshals i 2012.

Min erfaring med ssp. kumlieni er begrænset til Hirtshals-fuglen i 2012 og ca. 25 i Nuuk i perioden 1994-1997, hvor jeg dengang boede dér.

Der blev ikke set Kumliens Måge i Danmark i vinteren 2016/17 i følge Systematisk Oversigt over Danmarks fugle 1800-2019.

Har du fået lyst til at gå et spadestik dybere, kan jeg varmt anbefale Henrik Haaning Nielsens spændende og lærerige artikel efter invasionen i 2012 - klik her.


mandag den 25. december 2023

Oversigt over fuglearter ved Rosenvold Pynt 1991-2023

Rosenvold Pynt har været kendt som efterårstræksted siden Morten DD Hansen opdagede stedets potentiale den 30. august 1991. I de forløbne 33 år, er fugletrækket blev fulgt mere eller mindre regelmæssigt, hvert eneste efterår frem til i dag.

I det følgende vil jeg forsøge at give et overblik over hvilke fuglearter, man kan forvente at se ved Rosenvold i løbet af et år, samt et indtryk af hvilke arter, der kun ses med års mellemrum. 

Data er baseret på udtræk af 60757 observationer i dofbasen, heri er inkluderet blot 3090 observationer fra 1.halvår. Det betyder, at vi har pænt mange data fra 2. halvår og relativ få fra 1. halvår.

Jeg ikke har skelet til "om der har været en voksen til stede". Underforstået - selv om jeg ind imellem er stødt på observationer, som har givet anledning til en vis skepsis - så har jeg valgt at ignorere disse mulige fejlkilder, idet jeg har skønnet, at det helt overordnede billede af forekomsten af arter, ikke forrykkes væsentligt af enkelte fejlindtastninger eller fejlbestemmelser.

Eksempelvis er der i mange år rapporteret Sortkrage ved pynten, men jeg ved at mange, og måske langt de fleste observationer, har drejet sig om en hybrid mellem Sortkrage og Gråkrage, der har dannet par med en Gråkrage i området, nok helt tilbage til 2008. Det betyder dog ikke, at der ikke er set Sortkrage ved Rosenvold Pynt i løbet af de sidste 33 år, for det ved jeg at der er.

Sortkrage x Gråkrage (hybrid) med sin Gråkrage mage, Rosenvold Pynt den 29. juli 2023

Siden 1991 er der registeret 255 forskellige fuglearter ved Rosenvold Pynt. Det største enkelt år har været 2023 med 195 arter, hvor dækningen var særlig høj sammenlignet med tidligere år.

Oversigtsskemaet herunder dækker hele året, hvor forekomst af en given art er markeret med et X. Data er arrangeret i 8 kolonner. De to første kolonner dækker to 14-års perioder, der muliggør sammenligning mellem de to perioder. Dernæst er der 5 kolonner for hvert af de seneste 5 år (2019-2023) som muliggør år til år sammenligning. I kolonnen yderst til højre er angivet det antal år, hvor en halv- eller helsjælden art er set ved Rosenvold i perioden 1991-2023. Det giver et indtryk af disse arters relative sjældenhed.

Med oversigten håber jeg, at du har fået et godt indtryk af forekomsten af både de almindelige og de hel- og halvsjældne arter ved Rosenvold.

Og skulle din nysgerrighed måske være blevet pirret lidt, så er det bare om at dykke længere ned i de bagvedliggende data, for der ligger mange spændende ting gemt dér. Eksempelvis viser data, at der i den første 14-års periode fra 1991-2004 blev set 237 arter, mens der i den efterfølgende 14-års periode fra 2005-2018 kun blev set 226 arter. 

I "Eksklusivskemaet" herunder ses 28 arter, som kun er set i enten den første 14-års periode, i den anden 14-års periode eller i et af de 5 seneste år.


Nogle arter er "forsvundet" og andre er "kommet til". Således er der set 18 arter i første 14 års-periode fra 1991-2004, som ikke er set siden. I den anden 14-års periode fra 2005-2018 blev der til sammenligning kun set 5 "eksklusivarter". Det er kun en tredjedel af det antal, der sås i første periode. I de seneste 5 år er der kun set "eksklusivarter" i 2 af årene. 

Det sidste skema herunder dækker 1. halvår og er tænkt som en appetizer til opbygning af ny viden. Skemaet er opbygget på samme måde som Oversigtskemaet for hele året, men med den undtagelse, at kolonnen yderst til højre hér angiver "eksklusiv-arter" set i 1. halvår. Data fra 1. halvår omfatter 3090 observationer af 181 arter. Det svarer til kun 5 % af alle observationer fra Rosenvold i dofbasen.

Af skemaet fremgår det, at der kun er set 3 "eksklusiv-arter" i første halvår og at alle 3 er fra den første 14-års periode. 

Den lille datamængde betyder, at vi i dag kun kan sige ganske lidt om fuglene ved Rosenvold Pynt i årets første halvdel. Det gælder både det regulære træk mod ynglepladser om foråret, men også returtrækket af fx rovfugle om foråret, som det allerede er kendt fra Djursland og Sydlangeland. Endelig tænker jeg, at der må være basis for at kunne tilføje et par "eksklusivarter" til første halvår eller måske få et par stykker til at forsvinde.

Morten DD har bebudet, at foråret skal følges nøje i 2024. Det vil jeg glæde mig til at følge med i og så håber jeg i øvrigt at vi ses derude, så vi i sammen kan blive klogere på "Fugletrækket og dets gåder" ved Rosenvold Pynt.

Det bliver godt - godt nytår.

Hybridkragen holder øje, Rosenvold Pynt den 20. oktober 2018

lørdag den 9. december 2023

Gådefuld Gul Vipstjert i Lodskovvad

Formodet hybrid mellem nominatformen af Gul Vipstjert Motacilla flava flava og den britiske race M. f. flavissima også betegnet Gulhovedet Gul Vipstjert.

Den 6. maj 2023 cyklede jeg en tur langs Stormatriklen ved vores sommerhus i Lodskovvad. Da jeg nåede den nordlige del af Stormatriklen, så jeg en flok på ca. 10 Gul Vipstjert af den nordlige race ssp. thunbergi. 

I flokken fandt jeg på ret stor afstand en afvigende Gul Vipstjert, som jeg i første omgang antog for at være en han af den britiske race ssp. flavissima

Gul Vipstjert, der på afstand virkede lysende gul/grøn i hovedet, Stormatriklen, Lodsskovad, 6. maj 2023

Om aftenen den 6. maj, efter en hurtig gennemgang af fotos, stod det imidlertid klart for mig, at fuglen ikke var lige i skabet til en flavissima, for fuglens hovedtegning var ikke helt typisk for en gulhovedet han. Fuglen havde en grå plet i nakken og det var jeg klar over var et dårligt tegn, med mindre det grå kunne forklares med en rest fra vinterdragt. Først lang tid senere, da jeg kiggede nærmere på alle mine fotos, fandt jeg ud af, at der faktisk var flere karakterer, som ikke passede på en typisk flavissima.

På stor afstand var fuglen let at finde pga. det meget gule helhedsindtryk, Lodskovvad 6. maj 2023

Fotos viser, at fuglen, ud over den grå nakke, også afviger fra en typisk flavissima ved at have "gråstik" forrest på issen. Dertil er der tilsyneladende lidt hvidt i den gule øjenbrynstribe ved øjets bagkant. Set lige forfra kan det også se ud til, at der er "hvidstik" forrest i øjenbrynstriben. I andre situationer ser øjenbrynstriben helt gul ud som på en flavissima. Endelig ses det, at fuglen har en "halskæde" formet af pletter. 

Disse afvigende dragtkarakterer ses på en hel del af mine fotos med varierende tydelighed afhængig af afstand, lys og vinkel til fuglen. Dette er for mig et godt eksempel på, at det kan være nødvendigt at sammenholde mange fotos for at få et korrekt billede af en fugls udseende.

Grå nakke, "gråstik" forrest på issen, lidt "hvidstik" i øjenbrynstriben og "halskæde" ses i visse vinkler, Lodskovvad 6. maj 2023

Rygfarven på disse fotos, som viser den grå nakke, er lidt for mørk. På næsten alle mine fotos af fuglen ses en rygfarve svarende til det, der ses på det indsatte foto øverst til højre, Lodskovvad 6. maj 2023

På det seneste har jeg forsøgt at bliver klogere på fuglens racemæssige tilhørsforhold, dels ved at læse den litteratur jeg har ved hånden, dels ved søgning på internettet. I den forbindelse har jeg også kigget på de danske fund med foto af flavissima på dofbasen. 

I Pipits & Wagtails (2003) anerkendes 13 racer af Gul Vipstjert. Dertil beskrives flere mere eller mindre veldokumenterede mellemformer (hybrider/krydsninger mellem forskellige racer). Endelig er der omtalt han-lignende hunner samt eksempler på individer af racerne flava og thunbergi med gul øjenbrynstribe. Generelt manes der til forsigtighed ved bestemmelse af Gul Vipstjert til race uden for racernes normale trækruter og yngleområder. 

Herunder ses 4 eksempler på hybrider mellem flava og flavissima. Planchen har jeg fundet på nettet og kilden/stien er angivet under planchen. 

Jeg gætter på planchen stammer fra følgende artikel: Dubois, P. J., 2001. Les formens nicheuses de la Bergeronnette printanière Motacilla flava en France. Ornithos 8: 44-73. Denne artikel har jeg desværre ikke kunnet opspore på nettet.

Kilde: https://cdnfiles2.biolovision.net/www.faune-anjou.org/userfiles/publis/berpri.pdf

Jeg har ikke kunnet finde foto af sikkert racebestemte fugle, som helt matcher Lodskovvad-fuglen og fotos på dofbasen af racebestemte flavissima i Danmark har blot forvirret mig. Det er i hvert fald uklart for mig, hvilke kriterier der er lagt til grund for accept af de racebestemte flavissima

Til eksempel fra dofbasen er der et fund fra Klydesøreservatet på Amager den 20. maj 2019, hvor fuglen i mine øjne har afvigelser svarende omtrent til det, der ses på Lodskovvad-fuglen. Et andet eksempel er en fugl fra den 5. maj 2023 på Anholt. Denne fugl er så vidt jeg kan bedømme lidt grå i nakken. Det får mig til igen at tænke på om det grå på isse og i nakke på Lodskovvad-fuglen kan være rester af vinterdragten. 

Da fuglen opholdt sig i en ren flok thunbergi, kan jeg ikke sige mig helt fri for (ind imellem) at tænke, om fuglen i stedet kan være en hybrid mellem flavissima og thunbergi, hvilket dog er langt mindre oplagt end flava

Endelig har jeg også overvejet om fuglen kan være en meget usædvanlig tegnet flava eller thunbergi.

Mit bedste bud indtil videre er, at Lodskovvad-fuglen formentlig er en hybrid mellem flava og flavissimamåske en 2K han, selv om jeg ikke helt tør udelukke en fremskreden (han-lignende) hun. 

Har du viden som kan kaste mere eller bedre lys på fuglens racemæssige tilhørsforhold, så hører jeg gerne fra dig.

Kilde: Alström P., K. Mild and B. Zetterström, 2003: Pipits & Wagtail. Christopher Helm Ltd.

torsdag den 30. november 2023

Oktober, november, november, november, november

Overskriften er naturligvis inspireret af Henrik Nordbrandts finurlige digt: "Året har 16 måneder". Digtet er fra 1986 og afspejler ganske fint min oplevelse af november dengang - som en lang, mørk og slidsom måned i skarp kontrast til oktobers smukke efterårsfarver og mange spændende fugle.

I dag er det imidlertid blevet noget anderledes, for i takt med de klimatiske ændringer er november godt på vej til at blive "det nye oktober", hvor alt kan ske inden for vores snævre fugleoptik. Paradoksalt nok var november i år usædvanlig våd og sluttede bidende koldt med de lavest målte temperaturer for måneden i 30 år. Men fuglene kvitterede alligevel.

Den første uge i oktober tilbragte jeg alene i sommerhuset og næsten dagligt var jeg på Grenen, hvor periodens bedste observation blev en Spækhugger den 1. oktober. Det var, så vidt jeg ved, blot den anden observation fra Grenen i år. Dagen bød i øvrigt også på ankomst af Ringdrossel og Lapværling og et pænt indtræk af småfugle. Dagen efter kunne Skagen Fuglestation fremvise årets anden ringmærkede Hvidbrynet Løvsanger.

Hvidbrynet Løvsanger fremvist ved Kabeltromlen, den 2. oktober 2023

I løbet af ugen hørte vi næsten dagligt Hvidbrynet Løvsanger på Verdens Ende og tænkte at det måske var forskellige fugle. Den 5. oktober så vi for første gang et "bryn" så godt, at vi kunne se den var ringmærket. Først da gik det op for os, at det med stor sandsynlighed var den ringmærkede fugl fra den 2. oktober vi havde hørt alle dagene.

Du kan høre den hvidbrynede kalde ved at klikke her

Hvidbrynet Løvsanger med ring ved Verdens Ende, den 5. oktober 2023

Den 2. og 5. oktober bød på henholdsvis 1 og 2 Lille Kjove på Grenen og samlet fik jeg set 5 fugle i dette efterår. Det var mange for mig efter flere nul-år. 

Den 6. oktober blev min sidste dag på Grenen i oktober, hvor en meget fin Hvidnæbbet Lom rastede ganske tæt på kysten og sås fouragerende i 20 min. ud for Verdens Ende. Det sker kun sjældent, at vi ser Hvidnæbbet Lom raste og fouragere ved Grenen. 

Det blev i øvrigt også den eneste storlom i den første uge af oktober og den 7. oktober kørte jeg sydpå og overlod hele pivtøjet til Danmarks sidste daglige morgenobser på Verdens ende.

Danmarks sidste daglige morgenobser på Verdens Ende, oktober 2023

Den 8. oktober stemplede jeg ind på kontoret ved Rosenvold Pynt. Det var der også en hel del andre der gjorde og det skulle vise sig at være en rasende god idé. For dagen bød på det største musvågetræk, der nogensinde er registreret ved Rosenvold, med hele 516 fugle trækkende mod sydvest. Desværre var jeg nødsaget til at forlade stedet før det helt store ryk af fugle, så jeg så blot de første 184 af fuglene. Dagen bød i øvrigt også på over 8000 trækkende ringduer.

Der spejdes i alle retning før musvågetrækket for alvor gik i gang, Rosenvold Pynt, den 8. oktober 2023

Møgvejr i oktober er drosselvejr og det blev den 13. oktober endnu et godt bevis på - og det på trods af at vinden var frisk fra sydøst, hvilket normalt ikke er optimalt for drosler eller andre småfugle ved volden. Vejret var denne dag helt overskyet fra morgenstunden og samtidig nærmede der sig langsomt et ret massivt regnvejr fra sydvest. Ved Rosenvold Pynt var der helt tørt indtil kl. 8. Derefter støvregn, som lidt senere blev afløst af finregn og fra kl. 10.30 blev det til regulær regn.

Ved min ankomst var der ikke mange fugle i hverken krat eller i luften og ude over fjorden var der ligeledes meget tomt. Men lige som det begyndte at støvregne, kom droslerne dumpende ud af de lave skyer og det blev de ved med i tusindtal indtil kl. 10.30, hvor næsten 12000 drosler var trukket mod sydøst. Sjagger dominerede luftrummet med 8520, hvilket var ny dagsrekord ved Rosenvold, efterfulgt af Vindrossel med 3270. Dertil en enkelt Ringdrossel og få Mistel- og Sangdrosler. 

Efterårsferien 14. - 21. oktober faldt i år sammen med Lyngvigbandens årlige efterårstur eller var det mon omvendt. I hvert fald slog Lyngvigbanden lejr i Hjerpsted i det Sydvestlige Jylland i den samme uge. Der var desværre afbud fra ABB og banden bestod derfor kun af EE, PLAF, UEM og ASF. Humøret var helt i top og forventningerne var som altid tårnhøje.

EE, UEM, PLAF og ASF, Margrethekog, den 17. oktober 2023 

Vi lagde ud med et par dage med stormende kuling fra vest afløst af tre forholdsvis rolige dage midt på ugen. Fra og med torsdag sluttede vi af med stormende kuling fra øst og ubønhørligt meget regn. Ikke lige frem den bedste opskrift til at kigge på fugle i det pandekageflade Sydvestjylland.

Og lad det være sagt med det samme, Lyngvigbanden var en skygge af sig selv og selv om vi så over 100.000 fugle i løbet af ugen, så lykkede det ikke at finde noget usædvanligt. Vi sled og slæbte, men lige lidt hjalp det. Det mest usædvanlige vi fandt, var trækkende Sule ved Hjerpsted og trækkende Lomvie ved Højer Sluse. Ak og Ve, men humøret og humoren fejlede heldigvis ikke noget.

ASF og EE ser på køer i Margrethekog, den 17. oktober 2023

Den 16. oktober var nok dagen, hvor vi skulle have fundet noget rigtig godt i det Sydvestjyske. Vi startede dagen ved Emmerlev Klev og fandt Ringdrossel i det yderste krat. Var det ikke for en melding om en sjælden tornskade på Mandø, kunne det nok være blevet til mere, for det lugtede fælt af hit. 

Vi valgte dog hurtigt at sætte kursen mod Mandø fremfor at lede videre ved Emmerlev Klev. Tornskaden var på plads og hurtigt fik vi gode foto af den korte yderste halefjer og derefter var landets tredje fund af en Brun Tornskade ikke længere til diskussion. EE og PLAF fik begge en ny DK-art.

Brun Tornskade vest for Mandø Kirke, den 16. oktober 2023

Kort før vi skulle forlade Mandø, pga. stigende tidevand, fandt EE en afvigende Gransanger nær Æ Towt, der desværre var helt tavs. Fuglens udseende forvirrede os og vi vaklede imellem om det var en Gransanger eller en Løvsanger, for der var noget som ikke helt stemte. Først da fuglen var fløjet væk efter 5 minutter, tænkte vi på, om det måske kunne have været en helt umulig Iberisk Gransanger.

Umulig (tavs) Gransanger til glemmebogen ved Æ Towt, Mandø, den 16. oktober 2023

I løbet af de følgende dage blev vejret stadig dårligere med tiltagende vind fra øst og med hyppige regnbyger. Den 20. oktober om morgenen var det stormende kuling. På vej til Højer denne morgen kunne vi konstatere, at der var ankommet i titusindvis af bramgæs til området mellem Hjerpsted og Højer. Gæssene var nok sultne efter deres lange rejse hertil fra det nordlige Rusland og i det allerførste morgenlys, stred de sig lavt imod den kraftige østenvind ind til til de grønne efterårsmarker for at søge føde.

Det blev vores sidste dag i det Sydvestjyske på grund af det helt umulige vejr og det betød, at vi tog hjem en dag tidligere end planlagt. Det er aldrig sket før i Lyngvigbandens mere end 25 årige lange historie! 

Som varslet af vejrprofeterne blev natten til den 21. oktober til et regulært uvejr og flere steder blev der målt vindstød af orkanstyrke fra øst. Det medførte den værste stormflod i mere end 100 år ved nogle af de østvendte kyster. Høj vandstand og bølger anrettede, i løbet af natten, store skader på havne og lavtliggende boligområder i Sydøstdanmark. 

Rosenvold Pynt set mod øst, den 22. oktober 2023

I det aftagende uvejr om morgenen den 21. oktober var jeg naturligvis på plads ved Rosenvold Pynt før daggry, for efter uvejr kan der ske sjove og uventede ting. Regnen stoppede først ved ni-tiden, men derefter fik jeg også travlt. For mange fugle var blæst ind i fjorden og nu ville de ud igen. Aldrig før har jeg set så mange fugle trække ud af fjorden som denne morgen med bl.a. Alk 132, Rødstrubet Lom 72, Fløjlsand 26 og Mallemuk 2. 

Den 22. oktober var alt igen helt roligt ved Rosenvold Pynt og bortset fra en strandet lystbåd, på den modsatte side af fjorden ved Høll, og træstammer, rødder og grenstumper langs kysten ved Rosenvold Pynt, var der ikke mange spor tilbage fra uvejret. 

LN, JJ og HP obser ved Rosenvold, den 22. oktober 2023

Megen regn var faldet i løbet af natten til den 25. oktober og først kl. 08.20 stoppede regnen helt og jeg begav mig, som de foregående dage, ud til obs-posten ved Rosenvold Pynt. Kort efter ankom DD. Efter en times tid flyttede vi lidt væk fra kysten til 00´er-obspladsen for at få lidt mere læ for den friske vind fra SØ. Det skulle vise sig at være en meget klog beslutning. For kl. 10.25 opdager DD en kjove nærme sig fra vest på vej ind over strandengen og lige imod os - gammel Mellemkjove var det, men dog uden store køller. Var vi blevet, hvor vi startede dagens obs, kunne den let være fløjet helt uset forbi, lige bag om ryggen på os.

Mellemkjove trækkende NØ, Rosenvold Pynt, den 25. oktober 2023. Indsatte fotos: Morten DD.

Lørdag den 4. november var jeg for anden gang på krydstogt til Vejlerne for at se efter en Amerikansk Kærhøg fundet af HHN en uges tid forinden. Første gang jeg forsøgte var den 27. oktober, hvor jeg spejdede forgæves i 10 timer. Denne gang startede jeg lidt før daggry syd for Selbjerg Vejle, sammen med HHN og HLæ, i et område hvor mange kærhøge overnatter, men uden held. 

Efter et par timer drog HLæ og jeg til Kogleaks-skjulet, hvor fra kærhøgen oftest var blevet set i den forgangne uge. Og sørme om ikke det lykkedes at se kærhøgen derfra, efter ca. 4 timeres venten, til stor begejstring for omkring 25 fuglefolk. Fuglen sås ganske fint i teleskop og bedre end mine foto herunder giver indtryk af. 

Amerikansk Kærhøg ved Kogleaks, Vejlerne, den 4. november 2023

Søndag den 5. november blev endnu en dag på krydstogt. For da jeg op ad formiddagen fortalte Yvonne at der var set 6 Eremitibis på Værnengene, var hun helt klar i spyttet - Vi kører nu! Og så gik det stærkt og det var heldigt, for 5 minutter efter vi ankom til Værnengene, lettede de 6 ibiser og forsvandt langt væk mod øst. 

Eremitibis på den sydlige del af Værnengene. Bemærk satellitsender på ryggen af forreste fugl. den 5. november 2023

Nu da vi var på langfart, valgte vi at se os omkring i nærområdet, hvor det lykkes at se andre fine arter som Kohejre og Halsbåndstroldand. Sidste fuglestop blev sydmolen i Hvide Sande, hvor Yvonne fik Kaspisk Måge som ny art. Dertil så vi Tejst i indsejlingen og den art har jeg ikke set i Hvide Sande siden min halvtresårs fødselsdag og der er immervæk en rum tid siden. 

Dagen sluttede vi af hos min søster og svoger i Hvide Sande med en god pizza fra Restaurant Storm. What´s not to like.

Kohejre og Halsbåndstroldand, hhv. Værnengene og sø ved Nymindegab, den 5. november 2023

Den 7. november drog jeg for sidste gang i år til Rosenvold Pynt for at kigge fugletræk - troede jeg. Det blev en moderat dag, hvor highligt var en sen Hvid Vipstjert, som fouragerede i det opskyllede tang.

Hvid Vipstjert ved Rosenvold Pynt, den 7. november 2023

Den 9. november drog Yvonne og jeg nordpå for at få en uges ferie i sommerhuset. Det blev til flere morgenobser på Grenen med fine arter som Islom, Søpapegøje, Søkonge og Hvidsisken. Da vi hørte om en Tophejre ved Nygårds Mølle, vest for Elling, kørte vi dertil og så den i silende regnvejr. Ny DK-art nr. 302 til Yvonne og så var alt godt.

Tophejre ved Åsted Å nær Nygårds Mølle, den 12. november 2023

DD hentede mig i Vejle, tidligt om morgenen den 25. november, for at vi kunne give Rosenvold et sidste skud. Vi var i god tid og det var godt, for det var spejlglat. Vinteren bankede på i smuk vejr. 

DD gør klar til indtastning af dagens obs i Dofbasen, Rosenvold Pynt, den 25. november 2023

Vi ankom til pynten i god behold kl. 8 og var enige om at dagens target-art var Søkonge. En del var set i indre farvande dagen før og efter blot et kvarter så vi da også dagens første, som blev fulgt af yderligere 3 inden der var gået en time. Det glædede vi os meget over i de næste 3 timer.

Klokken 10.56 tog dagen imidlertid en helt ny drejning. Da meldte DD om en "spids/slank og rød" kærhøg lavt over de yderste træer mod øst. Vi var dermed sporet ind på, at det måske kunne være en Steppehøg. Fuglen kom ret imod os og i teleskop kunne vi se hvid nakkeplet, noget hvidt på siden af hovedet og mørk boa-lignende tegning på halssiden samt "rødlig" underside. På den baggrund var vi ikke sene til at udråbe fuglen til Steppehøg.

Omtrent sådan så vi "Steppehøgen" i teleskop, Rosenvold Pynt, den 25. november 2023

Efter det korte kig (alt for korte skulle det senere vise sig) på fuglen i teleskop, greb vi vores fotogrej for at sikre dokumentation af den måske seneste "Steppehøg" i Danmark nogensinde. 

"Steppehøgen" fyldte naturligvis alt i vores snak resten af dagen indtil vi meget glade kørte hjemad kl. 13. Vel hjemme og efter en lur vågnede jeg frisk og noget af det første jeg tænkte på var, at der da vist var temmelig meget hvidt omkring og især over øjet på "Steppehøgen". Det var først da jeg blev lidt nervøs. 

Hurtigt fik jeg overført foto fra kameraet til PC og så gik der ikke mange minutter, før jeg var sikker på at vi havde fejlbestemt en Hedehøg til Steppehøg. Et hurtigt opkald til DD afslørede, at han var sporet ind på det samme. 

Hedehøg 1K hun og seneste fund i Danmark, Rosenvold Pynt, den 25. november 2023

Det er ikke første gang, at jeg fik kigget alt for lidt på en sjælden fugl i felten på grund af min iver efter at fotodokumentere fuglen og det bliver helt sikkert heller ikke sidste gang. Denne gang gik det heldigvis godt.

Hedehøg i Danmark i november rammer helt uden for skiven og ligger langt uden for artens kendte forekomst i Danmark. Seneste anerkendte fund er en gammel han fra Ballum Enge i Sønderjylland den 19. oktober 2012. Dette fund er også det seneste fund, der er omtalt i "Systematisk oversigt over Danmarks fugle 1800-2019"

RoC har efterfølgende oplyst til mig, at han har set Hedehøg på Grenen den 5. november 2000. RoC oplyser at fundet er publiceret i en NOK-rapport. Det er uvist, hvorfor fundet ikke er omtalt i den seneste systematiske oversigt.

Den 26. november satte PNN og jeg hinanden stævne ved Rosenvold Pynt for sidste gang i november. Dagen blev en påmindelse om, at det kan være hundekoldt om vinteren og vil næppe blive husket for noget som helst. Til gengæld vil oktober og november blive husket for at jeg for første gang så Mellemkjove og Hedehøg ved Rosenvold Pynt.

På havnen i Vejle er mange af lystbådene allerede sat på land for vinteren og vandrefalkeparret holder stadig stand på havnen. Desværre har vandrefalkene ikke ynglet de sidste par år. Sidst på eftermiddagen den 26. november sad begge fugle sammen ved redekassen på Twin-Towers. Så hvem ved...jeg holder øje fra altanen.

Twin-Towers ses til venstre i billedet, den 30. november 2023

Et nyt kunstværk blev indviet i Klimaparken i Vejle den 30. oktober 2023. Havobservatoriet er det blevet kaldt og skal sætte fokus på havstigninger som en konsekvens af den globale opvarmning. Kunstværket simulerer med få minutters mellemrum den aktuelle tilstand og bølgegang for en ny position i havet omkring Danmark - fx bølgerne ud for Hvide Sande, i Østersøen og i Vejle Fjord. Bag kunstværket står danske Lise Autogena og engelske Joshua Portway.

Havobservatoriet ses i centrum af billedet i snevejr i Klimaparken, den 30. november 2023

Vi ses derude til nye store oplevelser og indtil da: "Take care of all your memories. For you cannot relive them" (Bob Dylan).