Friggens Blog: Den store kampplads og ulvetræf

Borris Hede er knap 5.000 ha stort og det største tilbageværende hedeområde i Danmark. Området har i mange år været et af militærets store øvelsesterræner og det er det i øvrigt stadigvæk. Gennem områdets sydlige del forløber Omme Å, der senere møder Skjern Å, og sammen udmunder de i Ringkøbing Fjord.

Yvonne ved "Udkigget" over Omme Å, 12. februar 2023

I 1970erne var området stadig kendt for en god bestand af urfugle. I det tiår var min barndomsven EE og jeg flere gange på Borris Hede (med vores forældre som chauffør) for at se urkokkene danse og høre deres særegne sang. Disse hanekampe, i det tidlige forår, som udspillede sig i det helt tidlige morgenlys, står stadig som nogle af mine allerstørste naturoplevelser...og hvor vil jeg dog gerne opleve det igen.

I dag kan man ikke længere opleve urkokkene danse og gurgle på spillepladser i Danmark, for hos os er arten desværre uddød. En naturlig genkomst kommer desværre ikke til at ske, for artens udbredelsesområde er alt for langt væk fra Danmark til, at en så udpræget standfugl som urfuglen af sig selv vil genindvandre.

Men hvem ved om vi engang når dertil, at vi vil forsøge at genudsætte urfuglen på fx Borris Hede...det ville da være meget sjovere, og ikke mindst mere autentisk, end udsætning af titusindvis af "asiatiske" fasaner, der alene tjener jagtformål. I dag lever vi jo fint med stor hornugle, som vel hævet over enhver tvivl, stammer fra udsatte fugle i Tyskland, og bæveren er vi jo også nogle, der er meget glade for.

Selv uden urfuglen er Borris Hede dog stadig en fin tidslomme fra før vi tog magten over heden. Krondyr ses i dag i stort antal og som noget nyt er ulven (gen-?)indvandret til området. Det havde jeg ikke forestillet mig dengang i 1970erne. I 2022 ynglede ulven for første gang i nyere tid på Borris Hede og fik 8 unger.

I det sene efterår 2022 aftalte Yvonne og jeg, at vi den kommende vinter ville forsøge at gense ulven sammen. I 2021 så vi en voksen ulv og 3 af dens unger i Klelund, men nu skulle forsøget gøres igen og denne gang på Borris Hede.

Første forsøg gjorde jeg dog alene den 4. februar 2023 og det blev en heldagsforestilling og "heldigvis" forgæves. Der blev dog set to ulve den dag, men ikke lige der hvor jeg var. Til gengæld var jeg i hyggeligt selskab med OA og KEK og et par hundrede krondyr, bl.a. en flok på fire, som bestod af tre prægtige hjorte og en lømmel. Så mad var der nok af.

Kronhjorte Borris Hede, den 4. februar 2023

Den 12. februar var det så endelig blevet muligt at tage på en fælles tur til Borris Hede. Yvonne fandt, ligesom jeg, Harboørehabitten frem og præcist kl. 08.00 trillede vi ind på Hvolligvej. Det var i øvrigt også langs den vej vi normalt så de spillende urfugle i gamle dage.

Efter lidt småfuglelusk ved Omme Å, hvor vi så fyrremejse, fortsatte vi til den lille bakkekam på Blæsbjergvej. Der var vi vel i omtrent 4 timer i godt selskab med HVR og KES fra Rørvig. Trods stor ihærdighed lykkedes det ikke at se ulven og ved middagstid kørte vi derfra.

Omkring kl. 12.45 nåede vi til sydenden af Hvolligvej og tog et stop. Jeg tænkte egentlig, at vi bare skulle tjekke en sidste gang, men så sagde Yvonne, at hun lige ville tage sig en lur i bilen. Så var sagen egentlig ret klar for mig, og jeg tog opstilling i læ for vinden, for at glo. Klokken 13.20 ser jeg ud af øjenkrogen et dyr komme fri af bevoksningen øst for os, og allerede inden jeg satte kikkerten for øjnene - tænkte jeg - der er den!

Ulv Borris Hede den 12. februar 2023

Ulve Borris Hede 12. februar 2023

Og her vil jeg kort overlade ordet til Yvonne: "Efter 5½ times intensiv søgning lykkedes det. Dvs. jeg var gået "kold" og fik mig en lille lur i bilen, mens Alex utrættelig holdt øje. Det fik en brat opvågning, da Alex pludselig kaldte. Han havde spottet ulven som kom til syne i kanten af skoven, kun cirka 200 m fra os, hvorefter den luntede ud på heden".

Undervejs stoppede ulven op flere gange og kiggede tilbage mod os for lige at sikre sig, at vi havde fredelige hensigter, tænker jeg. Samtidig med at vi skulle nyde synet og tage foto, forsøgte vi at guide HVR og KES frem til et sted, hvorfra de ville kunne se ulven, men det lykkedes desværre kun næsten. For blot et par minutter efter ulven for sidste gang forsvandt i lyngbakkerne, nåede de frem til os.

Den 19. februar 2023 blev dagen for det store ulvetræf. Vejrmeldingen sagde svag vind fra vest, så turen gik igen til Borris med punktlig ankomst kl. 08.00. Efter et kort besøg ved "Udkigget" tog jeg opstilling på Blæsbjergvej og kort efter fik jeg godt selskab af KO. Han kunne fortælle, at han lige havde set tre ulve på vej mod os og kort efter stod de pludselig ved en lille bakke inde på heden.

Vi fulgte de tre ulve, indtil de forsvandt ind i bevoksning mod syd og praktisk talt samtidig dukkede først endnu en, så yderligere to og til sidst endnu en ulv op fra vest og disse fire forsvandt ligeledes ind i bevoksningen. Mindst 7 ulve inden for et kvarters tid vil jeg tro og vi var nærmest blæst bagover. Der var tale om de to voksne ulve og fem af deres nu voksne hvalpe fra sidste år, bl.a. den unge han, der har fået GPS-halsbånd på.

Klik her for at se en kort video med nogle af ulvene

Den voksne hun-ulv kom lidt efter frem igen og tog en stor rundtur på heden, hvor den fik motioneret nogle krondyr, inden den igen forsvandt i bevoksningen mod syd. Og så var det bal forbi.

Hun-ulven havde nok for lidt fokus på krondyrene, Borris Hede 19. februar 2023

Krondyr på vagt men ingen panik, Borris Hede 19. februar 2023

Den 26. februar gik turen igen til Borris Hede og det skulle blive min sidste tur i første halvår i 2023. Ulven glimrede ved sit fravær, men til gengæld fik vi luftens konge så fint som man kan ønske sig det.

At se kongeørn i det vestjyske er en stor sjældenhed, men netop denne udvoksede fugl er i perioder set på Borris Hede igennem flere år. Spændende var det også, at vi ved to lejligheder så den flyve med ret store grene i fangerne, men begge gange mistede den dog grebet, og grenen faldt til jorden.