mandag den 11. oktober 2021

Nå - var det en Grøn Sanger

Den 7. september 2021 fejlbestemte jeg efter alt at dømme en Grøn Sanger Phylloscopus nitidus til Lundsanger P. viridanus. I bagklogskabens altid klare lys skulle jeg have fattet mistanke længe før det var tilfældet, men det gjorde jeg altså ikke, og den fejl tør jeg godt stå ved. 

Men først vil jeg takke Jens Kirkeby og Thomas W. Johansen for hjælp til spektrogrammer og analyse af disse. 

Den 7. september 2021 var jeg som så ofte før på morgenobs på Grenen og denne dag var jeg helt alene om det. Det var en ret blæsende morgen og der skete absolut ingenting. Det kan du let forsikre dig om i dofbasen, hvor jeg har rapporteret 1790 rastende store måger. Aldrig før har jeg talt de rastende store måger på stranden på Grenen og forhåbentlig kommer det heller ikke til at ske igen...

Obsen på Grenen stoppede da også allerede omkring kl. 9 og først da jeg nåede bilen, ved den måske ulovlige parkering ved Ellekrattet, besluttede jeg mig for at gå et smut derind. Jeg var ikke nået mere end måske 30 meter ind ad vejen, før jeg kl. 09.12 hørte et vipstjert-lignende kald, der straks fik mig til at tænke på Lundsanger. 

Da jeg hverken var udstyret med kamera eller mit optageudstyr satte jeg mobiltelefonens diktafon i gang, samtidig med at jeg kiggede efter fuglen. Jeg fik optaget 3-4 meget svage kald (se spektrogrammer tilføjet nederst) og set fuglen ret godt, men kort, hvor jeg konstaterede gullig strube/øvre bryst (a´la ung løvsanger) og måske også gulligt forrest i øjenbrynstriben, og vigtigst af alt, tænkte jeg dengang, ét meget tydeligt vingebånd på de store dækfjer. 

På den baggrund konkluderede jeg glad, at det måtte være en ung lundsanger og som en sådan meldte jeg den ud på Zello-kanalen Skagen Birding og Birdalarm. 

Jeg fik hentet mit optageudstyr og kamera i bilen og fik taget nogle få foto samt optaget 4 rimeligt gode kald og 2 sangstrofer. Så da HTR og et par andre var nået frem og fik set og hørt fuglen var jeg helt rolig ved at alt var som det skulle være...det troede jeg i hvert fald dengang...




Grøn Sanger Phylloscopus nitidus. Ellekrattet den 7. september 2021

Men som tiden er gået er tvivlen begyndt at nage mig. For min oplevelse af undersidens gullige farve på strube og øvre bryst var vist ikke lige i skabet for en Lundsanger, uanset alder erfarede jeg efterfølgende. Tvivlen blev nok også forstærket af, at der blot to dage senere blev fundet en Grøn Sanger på Storbritanniens østkyst ved Buckton nær Flamborough Head, men end ikke det var nok til at få mig på rette spor og væk fra min vildfarelse... 

Først i starten af oktober fik jeg taget mig sammen til at gennemgå min 42 minutter lange lydoptagelse fra Ellekrattet, fra start til slut, og her fandt jeg 4 kald og 2 sangstrofer i nogenlunde god kvalitet. Jeg lavede nogle hurtige spektrogrammer i Audacity og kunne konstatere, at der var så meget sammenfald med Grøn Sanger, at jeg ikke bare kunne gemme sagen væk.  

Efter den opdagelse sagde jeg stille for mig selv - "Nå - var det en Grøn Sanger - det må jeg da vist hellere få nogle andre til at kigge nærmere på". Derfor fik jeg Jens Kirkeby og Thomas W. Johansen til at se nærmere på mine lydoptagelser, for at høre om jeg var på vildspor.

Thomas W. Johansen skrev: "Din fugl fra Skagen ligner på alle måder en Grøn Sanger. Desværre er der kun få optagelser, ligesom optagelserne af sang er meget begrænset. Men for mig at se er der intet der peger imod Grøn Sanger".

Jens Kirkeby skrev: "Så vidt jeg kan komme frem til, er det ganske rigtigt en Grøn Sanger nitidus, som du fandt...Jeg vedhæfter en PDF med spektrogrammer af dine efter bedste evne renvaskede lydklip og mine sammenstillinger med figs fra Roy Slaterus´artikel "Song and call identification of the first Green Warbler for the Netherlands". Han har lavet et godt job. Desuden en mp4 med dine kald og sang som er brugt i PDFen".

Klik her for at høre Jens Kirkeby´s sammenstilling af mine lydfiler med sang og kald, der er anvendt til udarbejdelse af spektrogrammerne herunder.

Spektrogrammer af mine optagelser af to sangstrofer (Sa 21.10 og Sa 23.54) og 4 optagelser af kald (Ka 22.41, Ka 31.11, Ka 34.53 og Ka 35.08) udarbejdet af Jens Kirkeby, 11. oktober 2021

Her står sagen så i dag. Om sagen er stærk nok til en forelæggelse for Sjældenhedsudvalget, vil jeg afvente med at beslutte, indtil jeg har hørt om der skulle være andre kyndige derud, der kan kast nyt eller mere lys på sagen ud fra den her fremlagte dokumentation.

Indtil da vil jeg blot ønske Jer alle en god obs derude i det danske efterårslandskab.

Tilføjelse: Spektrogrammer af 3-4 kald fra min indledende mobiloptagelse, der understøtter de bedre optagelser vist ovenfor, men som ikke i sig selv til tilføjer noget nyt (Jens Kirkeby, 15. oktober 2021).

Klik her for at høre optagelsen med mobiltelefon

tirsdag den 7. september 2021

Yvonne og ulven

23. august 2021

Operation "Yvonne og ulven" skulle sættes i gang hen over sommeren efter flere forgæves forsøg sidste vinter. Det var aftalen Yvonne og jeg imellem, efter at jeg så han-ulven i Hovborg-reviret den 7. marts 2021 efter flere forgæves forsøg dér og på Borris Hede og et enkelt forsøg i Stråsø-reviret.

Mandag den 23. august 2021 gik turen derfor til et af de kendte ulve-revir i det midtjyske og fulde af håb og forventning tog vi opstilling i udsigten. Klokken var da 18.30. Ud over os var der ikke et øje at se og det overraskede os.  

Området, hvor ulvene holder til, er lukket for offentlighedens adgang på grund af de ynglende ulve og det er rigtig fint. Men fra udsigten kan man få et fint kig ind området og måske, på behørig afstand naturligvis, være heldig og få et glimt af ulvenes liv.

Det var baggrunden for at vi en ualmindelig mandag aften stod og kiggede helt ud i det fjerne i et midtjysk hedelandskab. Efter et stykke tid fik vi selskab af to andre "spejdere" og sammen med dem blev der helt forgæves kigget ud i de allerfjerneste hjørner lige indtil klokken 19.40. 

Da spottede jeg en voksen ulv på ca. 1 km afstand, som nok lige havde rejst sig. Det lykkedes desværre ikke for Yvonne, eller de to andre, at få øje på den, inden den langsomt luntede ind bag en række fyrretræer og var væk. Øv, øv, øv...

Efter et kvarter råbte Yvonne pludselig: "Nu er den der igen...ulven", og da nåede jeg akkurat også at se den før den igen forsvandt. De to andre så stadig ingenting...

Den lidt trykkede stemning ændrede sig heldigvis blot 5 minutter senere. For omkring kl. 20 dukkede tre kåde ulveunger frem i mit teleskop-felt på selv samme arena hvor vi havde set den voksne ulv kort forinden...og så var den gode stemning tilbage :-)

Afstanden fra udsigten til ulvefamilien var ca. 1 km. Ungerne sås "on-and-off" igennem et kvarters tid og et lille glimt af optrinnet kan du få ved at se min video herunder fra en helt ualmindelig mandag aften...  

Klik her for at se videoen med ulveungerne



søndag den 1. august 2021

Sommersysler

Juli 2021

Ovenpå et hektisk forår med fuglene i Skagen har sommeren overvejende været helliget arbejde, familiære ting og så lidt fuglesmåting i weekender. Men et par weekendture med fuglene er det dog også blevet til.

Yvonne og jeg besøgte Lille Vildmose den 16. - 18. juli. Først og fremmest tog vi afsted for at slappe af og for at se om vi kunne være heldig og få set elgene - det kunne vi ikke trods 10 timer i mosen - men det storslåede landskab fejlede ikke noget.

Flere elge sås dog uden for Vildmosen - her en lidt rusten gammel han i Øster Hurup

Vejene syd om Lille Vildmose var en nostalgisk rejse hvor tankerne gik tilbage til ungdommen, hvor der var uendelige rækker af telefonpæle i det danske landskab og således også langs vejen op til Nr. Lyngvig Fyr hvor jeg dengang slog mine folder. 

Netop der så min gamle ven Peter Lafrenz den 22. maj 1979 en Ellekrage sidde på en af telefontrådene langs vejen op til fyret. Formentlig samme fugl sås ved Henne Strand i den følgende uge, men det hørte vi først om mange måneder senere, hvilket i øvrigt var helt normalt dengang.

Og så var der i øvrigt også andre fine sager på de ledninger. For i perioden 22. maj - 4. juni 1979 så vi ikke mindre end 19 Turtelduer mellem Bjerregård og Nørre Lyngvig på Holmsland Klit. Så mange er aldrig set hverken før eller siden og det kommer heller aldrig til at ske igen...og det er desværre ikke pga. de manglende ledninger.

Telefonmaster og ledninger er bevaret i et større område syd for Lille Vildmose.

I Birkesø var der pænt med fugle - heriblandt skestorke - som nu ses i store mængder mange steder i Jylland, men ellers var der ret sparsomt med fugle i vildmosen. Og kongeørnen glimrede ved sit fravær selv om vi kiggede godt efter i luftrummet over mosen.

Birkesø med skarver, canadagæs og skestorke i det tidlige morgenlys

Størst lykke i vildmosen gjorde fundet af en Iris-sommerfugl som var ny DK-art for os begge. Vi så den ganske vist kun kortvarigt to gange i trækronerne og var det ikke lykkedes for mig at få et par brugbare foto, var jeg aldrig blevet helt sikker på at det var den art vi så.


Iris i trækronerne på stien ind til Rovfugletårnet

Den 24. - 25. juli tog jeg til det vestlige Sønderjylland for at se på vadefugle. Det gik rigtig godt med genfund af Stribet ryle lørdag morgen i Margrethekog og Langnæbbet sneppeklire i Hauke Haien Koog ca. 35 km syd for dansk/tyske landegrænse. 

Klik her for at se en lille video med Stribet ryle fra Margrethekog


Et par timer lørdag eftermiddag tilbragte jeg ved Ballum Sluse bl.a. i selskab med CL og hans kone, hvor vi blev godt underholdt af en tiggende gøgeunge der med 3-4 minutters mellemrum blev fodret af en Rørsanger. Det var mange år siden jeg sidst havde set det.

Klik her for at se en lille video med gøgeungen og rørsanger ved Ballum Sluse


Søndag morgen tilbragte jeg igen ved Ballum Sluse hvor der var fint læ for østenvinden og lidt ly for den tiltagende regn. Aftenen før havde jeg været ved Sønderstrand på Rømø og det var bestemt ikke nogen god oplevelse. For der var mennesker og "tivoli" overalt og ikke en vadefugl at se. Så turen dertil i håb om at se hvidbrystet præstekrave m.m. var spildt og oplevelsen ret så nedslående.

Men så er det jo godt at Ballum Sluse stadig er ret uspoleret og her skete så det næsten utænkelige søndag morgen, for ude på mudderfladerne gik der skam to hvidbrystede præstekraver. Det er mange år siden jeg sidst har set den art på dette sted, men måske er de to fugle af nød søgt hertil fra Rømøs overrendte strande.

Hele morgenen tænkte jeg på om jeg skulle køre tilbage til Margrethekog og kigge på vadefugle dér, men med tiltagende regn op ad morgenen besluttede jeg mig for at køre nordpå og hjemad. Det skulle vise sig at være en rigtig dum beslutning for ved ellevetiden fandt CL en Prærieløber i Margrethekog.

Havde jeg mon overset prærieløberen lørdag morgen? Jeg ved det ikke, men CL fandt den i hvert fald præcist samme sted som jeg havde kigget på den stribede ryle i et par timer lørdag morgen...og så kan man jo tænke sit ;-) 

Prærieløberen kan naturligvis være ankommet i mellemtiden efter jeg forlod stedet lørdag, men det finder jeg jo aldrig ud af...så der er vel ikke andet tilbage i den historie end at sige "op med ho´det ven" :-)

Klik her for en opkvikker fra Natasja



torsdag den 22. juli 2021

Wau for en forårsfinale

Ultimo maj til 11. juni 2021

Yvonne ankom til sommerhuset den 22. maj og før der var pakket ud havde vi set 5 hvide storke i samlet flok lige over vores hoved. Hermed var 3 ugers fælles ferie skudt i gang hvor der blev tid til kultur, familiebesøg og lidt arbejde på sommerhuset...ind imellem...;-)

Lad mig sige det med det samme. Invitationen til forårets varme blev besvaret så godt og vel. Og med varmen kom det vi alle havde ventet på med længsel. Den ene store fugleoplevelse afløste den anden lige indtil Yvonne og jeg sluttede vores ferie den 11. juni.

Særligt blev den første uge af juni langt over standard med asiatisk rødrygget svale og bjergløvsanger som toppen af poppen stærkt krydret med høgeørn, gåsegrib, rosenstære og spækhuggerflokke. Meget andet sås i perioden og nogle få af disse kan ses herunder.

Tak for et helt forrygende forår i godt selskab på toppen af Danmark. Jeg glæder mig allerede til at komme tilbage.

Hvide Storke over Mølklitten vest for Lodskovvad, den 22. maj 2021

Yvonne har lige hørt spillende vagtel fra stien ved Rubjerg Knude den 25. maj 2021

I selskab med JHC, EC og SKa på den nye obspost "Sandklit", den 29. maj 2021

Lille Skrigeørn over Grenen den 31. maj blev én af i alt 3 individer i 2021

Sortstrubet Bynkefugl havde fået unger ved Lodskovad Mile, den 1. juni 2021

"Asiatisk" Rødrygget Svale ved Grenen kiosken, den 2. juni 2021

Hun-natravn over "Sandklit", den 2. juni 2021

Der var dagligt biædere i starten af juni, her "Sandklit" den 2. juni 2021

LPa i fuld firspring inden folk kommer på linje til bjergløvsanger, Cykelparkeringen den 3. juni 2021

EC inspicerer om de forventningsfulde er på linje ved Cykelparkeringen , den 3. juni 2021.
Foto: Yvonne Feldskov

SSC fra Skagen Fuglestation viser bjergløvsanger frem ved cykelparkeringen, den 3. juni 2021. 
Video: Yvonne Feldskov

Aftenfalk 2K han over "Sandklit", den 4. juni 2021

Rosenstær i stæreflok, "Sandklit" den 5. juni 2021

Saga og Magne kiggede forgæves efter klumpfisken i Nordsøakvariet, 6. juni 2021.

Gåsegrib er efterhånden årlig i Danmark, Saftevandsbakken, den 6. juni 2021

Yvonne øjner havudsigt, "Frellen" ved Gammel Skagen, den 11. juni 2021

fredag den 21. maj 2021

Åben invitation til forårets varme

Forår - du er savnet og skal være så hjertelig velkommen i det nordjyske i 2021 selv om tiden er ved at løbe ud for dig. Min længsel efter din varme leder tankerne tilbage på vores fejlindkøbte Al-Ko-plæneklipper i 2020. Den er også nærmest umulig at slå i gang - ak og ve. Var du bare halvt så målrettet som Yvonne, når hun har udsigt til en ny art, ja så skulle det såmænd nok gå alt sammen. De varmeste hilsner fra Skagen.

Yvonne er på sporet, Sandormsporet 11. maj 2021

Foråret var kortvarigt på besøg den 8. - 10. maj. Den 10. maj blev en af de vildeste dage i Skagens fuglehistorie og bød sidst eftermiddagen på høgeørn, alpesejler og rødrygget svale hvoraf jeg desværre så ingenting. Til gengæld var vi rigtig mange der tidligere på dagen så dværgværling i ringmærkernes hånd og ikke mindst en smuk thorshøne, der kom trækkende i en flok fjordterner, helt tæt på land. 

For Yvonne og mit vedkommende blev den 8. maj en særlig sjov dag med lydoptagelse af en trækkende citronvipstjert og ikke mindst da vi sammen med nogle gode kollegaer fra Vejle/Silkeborg så den Nordamerikanske/Sibiriske prærietrane trække ud over Grenen mod Norge. Tidligere på året så Yvonne og jeg prærietranen på Sydvestsjælland. Seneste er prærietranen set ved Storsjö i Jämtland i Midtsverige i dagene 13. - 14. maj.

Prærietrane med trane tager afsked med Danmark, Grenen 8. maj 2021.

Optageudstyr til kontinuerlig lydoptagelse - MIC-birding

Herunder kan du klikke for at høre min optagelse den 8. maj af en trækkende citronvipstjert på den første dag med mit nye udstyr til lydoptagelse. Fuglen blev i øvrigt slet ikke set.

Klik her for at høre trækkald fra citronvipstjert, Grenen den 8. maj 2021


Spektrogram af trækkald fra citronvipstjert, Grenen 8. maj 2021

JowJow - det blev spillet op til dans i dagene 8. - 10. maj, men fra da af er det med få undtagelser kun gået nedad bakke...og bakken har indtil nu været temmelig stejl...men selskabet fejlede ikke noget.

JHC i det tidlige morgenlys, Grenen 11. maj 2021

Yvonne skulle hjem for at arbejde den 12. maj, så jeg fulgte hende lidt på vej for en sikkerhedsskyld sådan cirka til Nørre Rubjerg. For her var nemlig opdaget en rødstrubet sanger som Yvonne manglede på hendes DK-liste. Og den blev twitchet med succes.

Rødstrubet Sanger i hybenkrat, Nørre Rubjerg 12. maj 2021

Trods det alt for kolde majvejr er der heldigvis noget som er ganske som det plejer, og det er trækket af islommer på vej mod Island og Grønland. Et helt unikt træk hvor et sted mellem 30 og 50 islommer hvert forår ses passere Grenen.

Islom krydser Grenen den 13. maj 2021

Meget uventet ankom en toplærke til Grenen tidligt om morgenen den 13. maj og siden da har den dagligt kunne ses ved de yderste klitter på Grenen. Arten er på nippet til at forsvinde fra Danmark og ses kun meget sjældent på træk.

Toplærke i den yderste klitrække, Grenen 13. maj 2021

Tordenskyer over Grenen den 14. maj 2021

Sølvhejre stopper op inden Skagerrak, Grenen 16. maj 2021

Efter toplærkens ankomst har trækket var meget begrænset og vejrudsigten er desværre ikke vildt lovende. Men den 21. maj blev alligevel en hæderlig dag med bl.a. 2 topskarver og piroler før jeg ankom, senere 4 spækhuggere langt ude i Skagerrak og ikke mindst en fin natravn han som rastede i næst-yderste klitrække. 

Selv i flugten forsøger natravnen af gemme sig, Grenen 21. maj 2021

Måske var den 21. maj et tegn på at der trods blæst, regn og især kulde er lys for enden af tunnelen. Og risikoen for at gå glip af det uventede vil jeg ikke lade gå fra mig, så derfor kan vi i de kommende 3 uger ses derude på Grenen til nye store opdagelser og oplevelser :-)

fredag den 7. maj 2021

En kølig modtagelse

Den 24. april 2021 påbegyndte jeg 7 ugers ferie i området nord for Lodskovvad, hvor det er planen at følge fuglenes forårstræk fra Grenen med enkelte afstikkere til Nordstrand. 

De første 14 dage har været en vejrmæssig udfordring med blæst, regn og kulde, hvor dagene typisk er startet med at skrabe is af bilruden og sidst i perioden med langvarig regn for årstiden. April endte så vidt jeg ved også med at blive den koldeste i Danmark i 35 år...og jeg tror det gerne...

ASF i regn, blæst og kulde, Grenen, den 6. maj 2021. Foto: Rolf Christensen

Men på trods af ustadigt vejr har det været to spændende uger med mange fine observationer, men også med god tid til snak på toppen af Danmark.

Som det hører sig til i Skagen blev der af Skagen-specialiteter set mange steppehøge og i de senere år er andelen af voksne udfarvede fugle steget stødt. De hvidnæbbede lommer kom til tiden i normalt antal, mens trækket af islommer er startet mere end en uge tidligere end normalt i det klassiske nordvest-spor ved Grenen.

Steppehøg adult han, den 18. april 2021 ved Nordstrand

Den 25. april trak den måske tidligste biæder i Skagen nogensinde højst uventet forbi Verdens Ende på en dag, hvor det ganske vist var solskin, men samtidig bidende koldt og blæsende uden så meget som skyggen af et flyvende insekt. Det blev så også en dag, hvor mit næsten altid ikke-helt-klargjorte fotogrej svigtede, da jeg ved en fejl havde slået autofokus fra og som resulterede i et billede, der kunne være Asger Jorn værdig.

Temmelig sløret biæder og styrhus i oprørt hav, Grenen, den 25. april 2021

Den 29. april flyttede obsposten fra Verdens Ende til Jyllands Ende. Her opdagede RoC en tikkende dværgværling, der landede på klitten nær Kattegat omtrent 50 m fra der, hvor vi stod. Vi listede os ud mod fuglen, hvor den alt for tidligt lettede sammen med en rørspurv. Begge fugle forsvandt i retning mod grenspidsen, men en helt tavs småfugl vendte tilbage, og foto viste efterfølgende, at det var dværgværlingen. 

Dværgværling Jyllands Ende, Grenen, den 29. april 2021. Foto: Jan Svejgaard

Den tredje flok spækhuggere i år sås ud for Grenen den 1. maj og tidligere samme dag sås en pukkelhval ved Nordstrand. Det var også dagen hvor EE skulle hjem efter en hyggelig uge på obsen. 

EE får opbakning fra Kr. Himmelfartsklubben, Grenen den 24. april 2021.

Årets anden hærfugl i Skagen sås den 2. maj og ligesom den første, sås den først ved Nordstrand og siden på Grenen. Det er måske første gang med to hærfugle på Grenen det samme år. 

Hærfugl i landskabet på Grenen, 2. maj 2021

Den 2. maj om aftenen opdagede unge JP en gulnæbbet glente på et foto taget sidst på dagen over reservatet. Fuglen var set flere steder i Skagen sidst på dagen og alle steder bestemt til sort glente. Samme fugl var tidligere i år set i Nordøst-Holland den 11.-12. april og i Nordvest-Tyskland den 15.-16. april. Den 3. maj lettede den ret våd efter nattens regn omkring klokken 10 og trak ud ved Grenen mod nordøst, hvorfra den blev fulgt i teleskop mere end 5 km ud, indtil den som en lille prik forsvandt. 

Gulnæbbet Glente, Skagen den 3. maj 2021. Foto: John Jensen

Glenten har fået en kølig modtagelse af Twitcher-Danmark, men tiden må vise, om den på trods af dette, alligevel kan lukkes ind i varmen. Sjovt var det at lære den at kende.

onsdag den 28. april 2021

Med albert på pinebænken

Once in a life-time

Den 17. april 2021 kl. 11.55 fløj en sortbrynet albatros helt uventet ind i mit teleskopfelt på Skagens Gren og fra da af var alt forandret - og jeg var sat på pinebænken i en uges tid. 

Mange tak til Christian Glahder og Jens Stålberg for at få lov at bruge deres foto i denne fortælling.

Optakten

Det hele tager sin begyndelse kl. 10.15 hvor der via Zello bliver meldt om springende pukkelhval ved Nordstrand fundet af John Frikke. På det tidspunkt var RoC og jeg (ASF) de eneste tilbageværende på Verdens Ende og indtil da havde hele vores fokus været på landtrækket af småfugle. Det ændrede sig prompte og fokus skiftede til Skagerrak. Her kiggede vi forgæves efter pukkelhvalen i 1 time og 40 minutter og da var modet til sidst ved at slippe op. 

Fundet 

Klokken 11.55 ser jeg helt uventet en stor havfugl lige bagfra, hvor den lavt over havet hang på den friske nordøstenvind. Jeg vidste i løbet af et kort øjeblik hvad det var jeg så, og udbrød højt sortbrynet albatros. De følgende 15-20 sekunder gik med at guide RoC til fuglen hvor værdifuld tid til at indprente kendetegn blev spildt, men vigtigst var det at få RoC med. Fuglene bevægede sig mod nordvest i retning af Nordstrand og RoC meldte den i alt 4 gange på Zello i de 3½ minut obsen varede lige indtil albatrossen forsvandt i varmeflimmer. Helt uventet sås den aldrig fra Nordstrand og så måtte vi forsøge at huske tilbage på hvad vi egentlig havde set.

Klik her for at høre: RoC melding på Zello

Vi så fuglen mest bagfra og mindre fra siden skiftevis i lav glideflugt på buede vinger og med indslag af langsomme og lidt elastiske vingeslag og op og ned flugt på typisk havfuglemanér. Kun to gange var den langt over horisonten i en typisk albatrosbue. Den var alene hele tiden men alligevel var det let at fastslå at den var klart større og mere langvinget end sule. En typisk albatros sås med meget lange slanke kuplede vinger der virkede kulsorte på overside og ryg i kontrast til kridhvidt hoved og kort hvidt bagparti afsluttet af mørk hale (ikke opfattet som kulsort). Næbfarve og tegninger på undervinge ikke set/fastslået med sikkerhed. Straks efter obsen spurgte RoC om jeg så næbfarven og jeg kunne kun svare: "det kan jeg ikke huske...". Men stemningen var høj.

ASFs feltskitse umiddelbart efter obsen i RoCs notesbog

Pinebænken

Håbet om at albatrossen skulle dukke op igen begyndte at svinde som dagene gik og jeg begyndte også så småt at kunne ane konturerne af en lille/sortbrynet skråstregs-albatros, selv om jeg på intet tidspunkt var i tvivl om at det vitterlig var en sortbrynet vi så. Men det er altså bare ikke altid nok for Sjældenhedsudvalget kan jeg fortælle...;-) 

Stor var min lettelse derfor om morgenen den 21. april, da jeg fik en opringning fra JHC om, at der var melding om, at Roger Eskilsson kl. 07.18 havde set en sydtrækkende sortbrynet albatros ved Hönö nær Göteborg ca. 70 km øst for Skagens Gren. Det viste sig desværre at den var set på stor afstand og derfor stadig uden fotodokumentation, men nu var håbet tilbage.

Den 22. april kl. 11.10 genfandt Christian Glahder albatrossen ud for Gilleleje, hvor den havde snydt alle på den svenske vestkyst. Christian lykkedes tilmed med at få fine foto af fuglen og jeg kunne mærke at de snærende bånd begyndte at løsne sig. Den sås herefter af mange resten af dagen, for det meste langt ude (ca. 5 km) i et område nord for Gilleleje, men i godt lys. Alle var så vidt jeg ved enige om bestemmelsen til sortbrynet albatros, men der manglede stadig god dokumentation af næb og undervinge.


Sortbrynet Albatros med Kullen som baggrund den 22. april 2021. Foto: Christian Glahder

Sortbrynet Albatros da den var tættest på Gilleleje den 22. april 2021. Foto: Christian Glahder


Forløsningen

Først den 25. april er der igen kontakt med albatrossen. Her genfindes den ud for Malmø midt på eftermiddagen, hvor den resten af dagen mest ses på stor afstand i nærheden af Saltholm. Men ved en lejlighed kommer den tæt forbi Ön ved Limhamn og her lykkes det for Jens Stålberg at få nogle super gode foto som fejer alle "MacDonaldprocenter" af banen. Ikke flere skråstreger i denne sag.

Sortbrynet Albatros, Ön ved Limhamn den 25. april 2021. Foto: Jens Stålberg

Sortbrynet Albatros, Ön ved Limhamn den 25. april 2021. Foto: Jens Stålberg

Epilog

Den 26. april sås fuglen flere gange fra Malmø-området i retning mod Saltholm og ved sidste observation blev den jagtet af havørne. Dens skæbne er i skrivende stund uvis.

Tilbage står nu om det er en genganger eller en ny fugl i dansk/svenske farvande. RoC er klar med en frisk melding på facebook og finske Mika svarer på tiltale: 



End of story.