Den store kampplads og ulvetræf

Borris Hede er knap 5.000 ha stort og det største tilbageværende hedeområde i Danmark. Området har i mange år været et af militærets store øvelsesterræner og det er det i øvrigt stadigvæk. Gennem områdets sydlige del forløber Omme Å, der senere møder Skjern Å, og sammen udmunder de i Ringkøbing Fjord.

Yvonne ved "Udkigget" over Omme Å, 12. februar 2023

I 1970erne var området stadig kendt for en god bestand af urfugle. I det tiår var min barndomsven EE og jeg flere gange på Borris Hede (med vores forældre som chauffør) for at se urkokkene danse og høre deres særegne sang. Disse hanekampe, i det tidlige forår, som udspillede sig i det helt tidlige morgenlys, står stadig som nogle af mine allerstørste naturoplevelser...og hvor vil jeg dog gerne opleve det igen. 

I dag kan man ikke længere opleve urkokkene danse og gurgle på spillepladser i Danmark, for hos os er arten desværre uddød. En naturlig genkomst kommer desværre ikke til at ske, for artens udbredelsesområde er alt for langt væk fra Danmark til, at en så udpræget standfugl som urfuglen af sig selv vil genindvandre. 

Men hvem ved om vi engang når dertil, at vi vil forsøge at genudsætte urfuglen på fx Borris Hede...det ville da være meget sjovere, og ikke mindst mere autentisk, end udsætning af titusindvis af "asiatiske" fasaner, der alene tjener jagtformål. I dag lever vi jo fint med stor hornugle, som vel hævet over enhver tvivl, stammer fra udsatte fugle i Tyskland, og bæveren er vi jo også nogle, der er meget glade for.

Selv uden urfuglen er Borris Hede dog stadig en fin tidslomme fra før vi tog magten over heden. Krondyr ses i dag i stort antal og som noget nyt er ulven (gen-?)indvandret til området. Det havde jeg ikke forestillet mig dengang i 1970erne. I 2022 ynglede ulven for første gang i nyere tid på Borris Hede og fik 8 unger. 

I det sene efterår 2022 aftalte Yvonne og jeg, at vi den kommende vinter ville forsøge at gense ulven sammen. I 2021 så vi en voksen ulv og 3 af dens unger i Klelund, men nu skulle forsøget gøres igen og denne gang på Borris Hede.

Første forsøg gjorde jeg dog alene den 4. februar 2023 og det blev en heldagsforestilling og "heldigvis" forgæves. Der blev dog set to ulve den dag, men ikke lige der hvor jeg var. Til gengæld var jeg i hyggeligt selskab med OA og KEK og et par hundrede krondyr, bl.a. en flok på fire, som bestod af tre prægtige hjorte og en lømmel. Så mad var der nok af.

Kronhjorte Borris Hede, den 4. februar 2023

Den 12. februar var det så endelig blevet muligt at tage på en fælles tur til Borris Hede. Yvonne fandt, ligesom jeg, Harboørehabitten frem og præcist kl. 08.00 trillede vi ind på Hvolligvej. Det var i øvrigt også langs den vej vi normalt så de spillende urfugle i gamle dage.

Efter lidt småfuglelusk ved Omme Å, hvor vi så fyrremejse, fortsatte vi til den lille bakkekam på Blæsbjergvej. Der var vi vel i omtrent 4 timer i godt selskab med HVR og KES fra Rørvig. Trods stor ihærdighed lykkedes det ikke at se ulven og ved middagstid kørte vi derfra. 

Omkring kl. 12.45 nåede vi til sydenden af Hvolligvej og tog et stop. Jeg tænkte egentlig, at vi bare skulle tjekke en sidste gang, men så sagde Yvonne, at hun lige ville tage sig en lur i bilen. Så var sagen egentlig ret klar for mig, og jeg tog opstilling i læ for vinden, for at glo. Klokken 13.20 ser jeg ud af øjenkrogen et dyr komme fri af bevoksningen øst for os, og allerede inden jeg satte kikkerten for øjnene - tænkte jeg - der er den! 

Ulv Borris Hede den 12. februar 2023

Ulve Borris Hede 12. februar 2023

Og her vil jeg kort overlade ordet til Yvonne: "Efter 5½ times intensiv søgning lykkedes det. Dvs. jeg var gået "kold" og fik mig en lille lur i bilen, mens Alex utrættelig holdt øje. Det fik en brat opvågning, da Alex pludselig kaldte. Han havde spottet ulven som kom til syne i kanten af skoven, kun cirka 200 m fra os, hvorefter den luntede ud på heden".

Undervejs stoppede ulven op flere gange og kiggede tilbage mod os for lige at sikre sig, at vi havde fredelige hensigter, tænker jeg. Samtidig med at vi skulle nyde synet og tage foto, forsøgte vi at guide HVR og KES frem til et sted, hvorfra de ville kunne se ulven, men det lykkedes desværre kun næsten. For blot et par minutter efter ulven for sidste gang forsvandt i lyngbakkerne, nåede de frem til os. 

Den 19. februar 2023 blev dagen for det store ulvetræf. Vejrmeldingen sagde svag vind fra vest, så turen gik igen til Borris med punktlig ankomst kl. 08.00. Efter et kort besøg ved "Udkigget" tog jeg opstilling på Blæsbjergvej og kort efter fik jeg godt selskab af KO. Han kunne fortælle, at han lige havde set tre ulve på vej mod os og kort efter stod de pludselig ved en lille bakke inde på heden.

Vi fulgte de tre ulve, indtil de forsvandt ind i bevoksning mod syd og praktisk talt samtidig dukkede først endnu en, så yderligere to og til sidst endnu en ulv op fra vest og disse fire forsvandt ligeledes ind i bevoksningen. Mindst 7 ulve inden for et kvarters tid vil jeg tro og vi var nærmest blæst bagover. Der var tale om de to voksne ulve og fem af deres nu voksne hvalpe fra sidste år, bl.a. den unge han, der har fået GPS-halsbånd på. 

Klik her for at se en kort video med nogle af ulvene

Den voksne hun-ulv kom lidt efter frem igen og tog en stor rundtur på heden, hvor den fik motioneret nogle krondyr, inden den igen forsvandt i bevoksningen mod syd. Og så var det bal forbi.

Hun-ulven havde nok for lidt fokus på krondyrene, Borris Hede 19. februar 2023

Krondyr på vagt men ingen panik, Borris Hede 19. februar 2023

Den 26. februar gik turen igen til Borris Hede og det skulle blive min sidste tur i første halvår i 2023. Ulven glimrede ved sit fravær, men til gengæld fik vi luftens konge så fint som man kan ønske sig det. 

At se kongeørn i det vestjyske er en stor sjældenhed, men netop denne udvoksede fugl er i perioder set på Borris Hede igennem flere år. Spændende var det også, at vi ved to lejligheder så den flyve med ret store grene i fangerne, men begge gange mistede den dog grebet, og grenen faldt til jorden.

Der er bare noget særligt over Kongeørn i profil, Borris Hede, den 26. februar 2023

Gammel kongeørn over Borris Hede, den 26. februar 2023

Sejlere ude af kurs

Med ønsket om et godt nytår og fred i Ukraine er hermed lidt godbidder fra sidste halvdel af 2022 set fra mit fugleperspektiv. 

På Grenen under regnbuen kastes der lange skygger den 5. november 2022

Efteråret blev indledt ved Rosenvold i juli. Nu er det ganske vist noget af en tilsnigelse at kalde juli for efterår, men for en træktosse som mig giver det ret god mening. Forklaringen er, at en træktosse kun forholder sig til to årstider - forår og efterår - og fortrænger de ubetydeligheder, der ganske vist findes midt imellem. 

Det blev et moderat efterår ved volden uden sjældne fugle (som vanligt), men to hændelser var dog særligt mindeværdige. Den 9. september trak 15 Lærkefalke og den 9. oktober trak hele 25510 Vindrosler, hvilket var henholdsvis jysk efterårsrekord og ny rekord for Rosenvold. Vindrosselrekorden blev dog slået blot tre dage senere, den 12. oktober af Morten DD. Disse rekorder bliver næppe overgået i min tid.

Rosenvold i særstilling og stærkeste opstilling, 20. august 2022

I september var det skiftevis Skagen og Rosenvold, der blev besøgt. Allerede i starten af måneden lykkedes det at se nogle unge Aftenfalke, som fra august optrådte i stort antal i Skagen (i antal kun overgået i efteråret 1975). Arten glimrede desværre med sit fravær ved Rosenvold.

Ung Aftenfalk, Reservatet nord for Ellekrattet, 4. september 2022

I midten af september dukkede en Scopolis Skråpe op i indre farvande, først ved den svenske vestkyst og siden langs den nordsjællandske kyst. Fuglen nåede Skagen den 16. september sidst på dagen og kunne i de følgende dage ses ved kysten mellem Grenen og Nordstrand til stor glæde for mange tilrejsende fra nær og fjern. Yvonne og jeg var i sommerhuset i den periode og vi fik begge set fuglen ganske fint.

ABK smiler og det er et godt tegn - alle inkl. UEM fik Scopolis i bogen, 17. september 2022

I den første uge af oktober var Lyngvigbanden samlet ved Falsterbo for at følge fugletrækket dér og helt uventet mødte vi på førstedagen min gamle ven Peter Bauder med familie ved Falsterbo Fyr.

Peter, Simon, Jette og Fiona ved Falsterbo Fyr, 1. oktober 2022.

I de første dage var der ret godt gang i småfugletrækket. Ugens højdepunkt var en blåstjert, som vi så i korte glimt over et par dage i fyrhaven. Blåstjerten var blevet fanget og ringmærket og sluppet fri et kvarter før vores ankomst. Men heldigvis lykkedes det os at genfinde den i fyrhaven dagen efter, på trods af ret besværlige observationsforhold.

Nabben før UEM ankom (han skulle nok opspare fritimer efter Scopolis-twitch), 3. oktober 2022

Der arbejdes hårdt på Blåstjert i fyrhaven ved Falsterbo, 3. oktober 2022

Blåstjert i fyrhaven ved Falsterbo, 3. oktober 2022

Netop hjemvendt fra Falsterbo dukkede en Gul Sanger fra Nordamerika op i Agger og efter en uges tid fik jeg lejlighed til at drage derop for at se den sjældne småfugl.

Gul Sanger i Agger, 14. oktober 2022

I den sidste uge af oktober og to uger ind i november var Yvonne og jeg igen tilbage i sommerhuset i Lodskovvad. Det blev en fin periode, hvor det var så lunt at jeg ikke en eneste gang måtte krybe i flyverdragt. Det er aldrig før sket for mig så sent på året. 

Ud over gå- og cykelture brugte vi også lidt tid i vores hemmelige krat, dog uden held, men vi tror stadig på det...så hvem ved - måske tilsmiler heldet os til næste år.

Yvonne har vendt hvert et blad i det hemmelig krat, 26. oktober 2022

Krattet er så hemmeligt at selv myrerne har fået fred, 29. oktober 2022

Det sene efterår vil blive husket for mange Stor korsnæb, som i en længere periode gjorde trækforsøg over Grenen. Ville man gerne se dem godt, skulle man bare tage til parkeringspladsen ved Den Tilsandede Kirke, hvor de kunne ses på tæt hold ved nogle vandpytter.

Stor korsnæb ved Den Tilsandede Kirke, 23. oktober 2022

Efterårets helt store overraskelse var at se Rødrygget svale og så endda op til to sammen. Jeg har set arten en del gange i Danmark om foråret, men aldrig før om efteråret. Den (eller måske de) første dukkede op den 25. oktober og blev indtil i hvert fald den 2. november, hvor der stadig kunne ses to sammen. Den 9. november sås igen en enkelt (genganger?) og så var det slut.

Topmøde på Verdens Ende hvor svale- og sejlerballet blev skudt i gang den 25. oktober 2022

Kun den ene af svalerne havde tydeligt fældningshak mellem arm og hånd (i gang med at skifte de 2 inderste håndsvingfjer) og virkede desuden lidt mere langhalet end den anden. Mit gæt er, at der var tale om en gammel (med fældning) og en ung fugl. Ungfuglen virkede i øvrigt lidt mindre i direkte sammenligning. Det totale antal individer er nok umulig at fastslå trods mange foto, men 2-3 er mit bedste bud.

Herunder 3 link til artikler som antyder at mit gæt om svalernes alder kan være rigtig, Bemærk dog at materialet er begrænset og datoerne for vurdering af fældningsstadie i artiklerne ikke er fuldt ud sammenfaldende med skagenfuglene.

https://www.um.edu.mt/library/oar/bitstream/123456789/36834/1/Red-rumped_swallow_Hirundo_daurica_moulting_wing_feathers_while_on_migration_2002.pdf

https://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/03078698.1999.9674199

https://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/03078698.2006.9674345

To Rødryggede svaler ved Nordstrand den 2. november 2022

Langt mere ventet var det, at der skulle dukke Gråsejlere op i det lune vejr, som kom op til os fra det nordlige Afrika. De første 5 individer (1+3+1) dukkede op den 27. oktober hvoraf den ene blev i området i tre dage. 

Gråsejler over Grenen den 28. oktober 2022 som ankom til Nordstrand dagen før

Den 2. november kom den anden bølge med 6 Gråsejlere (1+5). Den første sås på Grenen og de sidste fem kom nærmest samlet ved Nordstrand, på forkanten af en stor regnbyge. Der blev kun med sikkerhed set to Mursejlere i perioden. Dertil nogle ubestemte Mur-/Gråsejlere, så det virkelige antal Gråsejlere kan have været højere.

Den fjerde af i alt fem Gråsejlere der passerede Nordstrand inden for få minutter, 2. november 2022

Verdens Ende i et himmelsk lys den 30. oktober 2022

Maj 2022 i bakspejlet

Det var sol og det var sommer i Vejle efter flytning i starten af juni og indretning frem til september og nu er det altså tid til et lille tilbageblik på maj 2022 i Skagen - hvis det skal nås. 

For heller ikke i 2022 gik det stille af i maj. Det startede ret køligt og med friske vinde fra den nordlige sektor, men fugle kom alligevel. Men inden vi går i gang med fuglene, skal det dog lige nævnes at der den 1. maj trak 6 spækhuggere mod øst forbi Grenen.

Det Grå Fyr set fra Sylviastien, maj 2022

Den 3. maj havde vi årets bedste dag for ringdrossel med 215 på trækforsøg og som så ofte før, sås de mange fugle i frisk modvind (ØNØ) som fik fuglene til at flyve lavt. Ringdrosseltræk er noget af det bedste fugletræk, jeg kender.

Ringdrossel flok på trækforsøg langs Sylviastien 3. maj 2022

I maj var der fortsat pænt med sørgekåber i omløb og Yvonne fik sig en ny art. Op til tre opholdt sig nær vores sommerhus i Lodskovvad og alt i alt fik jeg vel set tæt på en snes stykker. Det skal så ses i lyset af, at jeg indtil i år blot havde set arten én gang i Danmark. 

Pjaltet sørgekåbe i Lodskovvad, 22. maj 2022

Den 9. maj dukkede en steppeørn op og den blev næsten hængende måneden ud til glæde for mange.

Steppeørn returtrækkende, Brænderpasset 9. maj 2022

Så var vi i gang med de sjove fugle, men først et stykke efter midten af maj begyndte varmen at banke på. Inden da sås rødrygget svale den 10. maj, den 13. maj sås en smuk guldpirol og den 15. maj gjorde forårets tredje citronvipstjert trækforsøg.

Klik her for at høre lydoptagelsen af citronen

Den 16. maj dukkede den første biæder op og arten sås herefter nærmest dagligt med enkelte fugle indtil et stykke ind i juni. De største flokke i maj sås den 18. og 20. maj med henholdsvis 13 og 6 individer. De "varme" arter var skudt i gang og den 18. maj dukkede aftenfalkene som forventet op.

Biæder på trækforsøg, Grenen 16. maj 2022

Aftenfalk 2K han, Grenen 18. maj 2022

En maj uden at omtale islommerne går ikke og det blev da også et ganske fint år med 50+. Flere end vanligt sås uforskammet godt, som den der ses herunder.

Islom over Sandklit, Grenen 23. maj 2022

Fra den 21. til 23. maj gik rovfuglene sjok-amok. En lille tårnfalk den 21. maj gik desværre næsten alles næser forbi, mens resten var et kæmpestort tag-selv-bord, til stor glæde for rigtig mange fuglefolk som opholdt sig i Skagensområdet i de dage. 

Verdens Ende var tæt besat i de hektisk majdage, 23. maj 2022

Ørnemenuen var udsøgt og velsmagende og i flæng kan nævnes: kongeørn, havørn, fiskeørn, dværgørn, høgeørn, slangeørn, steppeørn og lille skrigeørn. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at det bliver overgået i Danmark, men bemærk dog at både stor skrigeørn og kejserørn mangler...så hvem ved.

Dværgørn over vores sommerhus på Musvågevej i Lodskovvad 22. maj 2022

Høgeørn over Troldkær nær Lodskovvad, 23. maj 2022

Slangeørn over Troldkær nær Lodskovvad, 23. maj 2022

Lille Skrigeørn over Lodskovvad, 23. maj 2022

Men selv i de hektiske ørnedage blev der dog også tid til andre gode oplevelser. Yvonne og jeg cyklede til Skagen med det obligatoriske stop ved Tudsehav og på min vej til morgenobsen på Grenen mødte jeg et nyfødt kid og dens moder. De var på nøjagtig samme sted, som jeg året før også havde set et nyfødt kid. Mon moderen var den samme? Jeg ved det ikke, men et pudsigt sammentræf, tænker jeg.

Yvonne og mig ved Tudsehav, 22. maj 2022

Et kid og dens ængstelige mor en tidlig morgen på Råbjergvej, 24. maj 2022

Puds brillerne og ret blikket mod horisonten. Efterårstrækket er allerede godt i gang og vi ses derude.

Kold, tør og solrig april 2022

Skagen 9. - 30. april 2022

Den 9. april stemplede jeg ind på kontoret på Grenen hvor jeg de fleste dage har taget morgenobsen fra Verdens Ende. Jeg har dog i løbet af april haft enkelte afstikkere til Sandklit ved Sandormsvinget og et par dage ved Nordstrand er det også blevet til.

Hver dag er startet med en køretur fra sommerhuset i Lodskovvad til Skagen som går over Hulsig Hede. Her oplever jeg de fleste dage morgengryet og to dage er sjældent ens, og nogle morgener er nærmest magiske. Jeg bliver ganske enkelt glad i låget af at se dagen gry når jeg krydser Hulsig Hede på min vej til dagens obs.

Hulsig Hede med morgensol og morgenbryg, 29. april 2022

Det har været en periode med tilfredsstillende forårstræk trods lidt for køligt vejr. Men fuglen skal jo afsted ligesom posten jo skal ud.

Highlights har været 13. april hvor vi oplevede en meget stor trækdag som for mit vedkommende vil blive historisk. Særligt var trækket over havet spektakulært med mange andefugle og storspover. Over land var der et pænt, men ikke ekstraordinært, småfugletræk. For mange vil dagen blive husket for et rekordstort træk af gamle steppehøge - inden dagen var omme var 13 eks. trukket mod Sverige. 

Steppehøg gammel han trækkende øst ved Nordstrand, 13. april 2022

Tidlig morgen ved Nordstrand hvor der gøres klar til dagens træk, 20. april 2022

En af periodens sjældneste fugle dukkede op den 18. april. Blå Glente var det, og den var ikke uventet. Den blev sidst set i området den 23. april så mange fik lejlighed til at se fuglen. Arten optræder stadigt hyppigere i Nordeuropa og næsten årligt i Danmark, men sådan var det ikke da jeg startede med at se på fugle i 1970. Da skulle man til Spanien/Portugal hvis man skulle se arten og så skulle man tilmed være meget heldig.

Blå Glente over Storsig, 20. april 2022

Foråret i Skagen er kendt for et helt særligt træk af de to største lommer, Hvidnæbbet Lom og Islom. Typisk ses Hvidnæbbet Lom i små antal (ca. 5 på et forår) runde Grenen fra Skagerrak for at trække sydøst ind i Kattegat. Det sker typisk i sidste uge af april og starten af maj. Omkring 5. maj begynder forårstrækket af Islom (visse år over 50 eks), men i år har vi i de sidste 10 dage af april allerede set 4 islommer i det klassiske spor hvor de kommer trækkende op gennem Kattegat og krydser ind over Grenen for derefter at sætte en NV-kurs mod Island (og Grønland?).

Islom krydser Grenen, 21. april 2022

Ringdrossel trækket kan ikke forbigås når vi snakker april i Skagen. Vi har ikke ramt en af de helt store dage i år med flere hundrede trækkende, men en enkelt dag med omkring 100 fugle er det blevet til. Ofte opdager vi fuglene på deres trækkald og her har ringdroslen to stemmer som altid får vores opmærksomhed. Fra rastende fugle og fugle der typisk er skræmt op fra et krat høres derimod et helt andet hårdt tjokkald:

Ringdrossel trækkald 1 optaget på Grenen 25. april 2022

Ringdrossel trækkald 2 optaget på Grenen 27. april 2022

Ringdrossel tjokkald optaget på Grenen 1. maj 2022

Men det skal jo ikke være fugl alt sammen. Indtil i år havde jeg kun set Sørgekåbe én gang i Danmark, men det er der blevet rådet bod på. Først så jeg en i Batteriskoven den 21. april og så i dag sad der en blot 100 meter fra sommerhuset i Lodskovvad. 

Sørgekåbe i Batteriskoven 21. april 2022

Småfolk anes i horisonten på Verdens Ende fra Sandklit - vi ses derude i maj :-)

En ny dreng i klassen

27. november 2021

Lørdag den 27. november startede tidligt med at jeg kørte Yvonne til stationen i Vejle, for at hun kunne drage til hovedstaden for at besøge Kathrine og Søren. Derefter var der fri leg for mig i weekenden.

Aftenen forinden havde jeg nøje studeret vejrkort, især nedbørskort, og alt tydede på at Skjern Enge ville være et godt valg...fejlede det, kunne jeg jo stå i ly og læ i et af tårnene...tænkte jeg.

Da jeg kørte fra stationen i Vejle var kursen derfor sat til Hestholmtårnet på Skjern Enge, men jeg havde ikke kørt mange kilometer, før jeg begyndte at overveje/genoverveje Borris Hede...jeg havde aftenen forinden tjekket om der var skydning eller ej. Da jeg nående til Bredsten kørte jeg ind på en rasteplads for at tjekke hurtigste vej til Borrislejren og en ny beslutning var truffet.

Det har længe været kendt at en hun-ulv har fundet sig til rette på det statslige skydeterræn Borris Hede og jeg har flere gange været dér forgæves. Lige så længe hun-ulven har været på Borris Hede, har der været spekuleret i, hvornår der mon ville dukke en strejfende han-ulv op.

Jeg ankom til Borrislejren lidt efter klokken 8 og som formiddagen skred frem, uden tegn på ulv, men mange krondyr, så gik der naturligt snak i den og folk kom og gik. Ved elleve tiden besluttede jeg mig for at flytte mig et par hundrede meter nordpå, hvor jeg ville kunne stå lidt højere - og det skulle vise sig at være et klogt valg. For her var allerede tre andre, og straks jeg ankom kunne en (tysk) kvinde fra Thy fortælle mig, at hun havde opdaget, at der var to ulve sammen inde på heden.

To ulve på Borris Hede den 27. november 2021

På fotoet ovenfor kan man se den ene af ulvene lette ben for at urinere/duftmarkere og det er måske et godt tegn på, at det er en ny dreng i klassen. Denne ulv var også den største af de to. 

I videoen herunder er først fem foto, hvor begge ulve ses sammen, efterfulgt af en videooptagelse af den største af de to ulve. Den mindste af ulvene var på det tidspunkt gået ned bag en bakke og sås i øvrigt ikke mere. 

Jeg fik hurtigt ringet til min barndomsven EE og heldigvis havde han mulighed for straks at køre til Borris Hede. En lille times tid senere ankom han og til alt held var den formodede han-ulv blevet genfundet kort forinden. EE fik set den rigtig fint og han var i hvert fald rigtig godt tilfreds, hvilket du selv vil kunne få en fornemmelse af ved at se og ikke mindst høre videoen herunder. 

Ifølge Naturhistorisk Museum, som overvåger ulvene i Danmark, har der siden starten af september i år været tegn på, at en ny ulv havde gjort sin entré i Skjern-reviret, men "the smoking gun" har manglet indtil nu. Nyheden om et sandsynligt nyt ulvepar kan du læse mere om på Ulveatlas.dk 

Danmarks seneste Grå Fluesnapper

5. november 2021

Den 5. november 2021 kl. ca. 13.00 fandt Yvonne og jeg den, ifølge dofbasen, seneste Grå Fluesnapper Muscicapa striata set i Danmark til dato. Fuglen opholdt sig ved den måske ulovlige parkering ved Ellekrattet og var så vidt jeg ved stationær til mørkets frembrud. Den næste dag var den væk.

Efter Yvonne og jeg forlod Ellekrattet forsøgte Simon Siggaard Christiansen fra Skagen Fuglestation at indfange fuglen for at tage mål og en blodprøve fra fuglen til DNA-analyse. Det mislykkedes desværre, men de gjorde et prisværdigt forsøg. 

Grå Fluesnapper Muscicapa striata er for nylig blevet splittet i to arter, hvor den nye art hører til i det vestlige Middelhav. Den nye art er "Tyrrhenian" Fluesnapper og består af to racer M. tyrrhenica og M. t. balearica. Splittet har ført til en større interesse for at kunne adskille de to arter fra hinanden, i håb om at kunne dokumentere et nyt fund uden for arternes normale udbredelsesområde. 

"Tyrrhenian" Fluesnapper er ikke truffet i Skandinavien endnu, men det anses for at være en mulighed. Og det er netop hvad de "fisker" efter i Finland, hvor der er fundet en mulig kandidat den 14. november 2021. Den finske fugl blev indfanget og ringmærket og en blodprøve blev taget for DNA-analyse. Et svar derfra er ventet med en vis spænding.

Selv om det ikke lykkedes at indfange vores fugl i Ellekrattet, for at tage mål og blodprøve, er jeg dog overbevist om, at det var vores hjemlige art, hvilket jeg kort vil forsøge at redegøre for herunder.

Inden du læser videre skal du være klar over, at dette er helt nyt område for mig. Derfor vil jeg også sætte pris på, hvis du kan kvalificere min analyse, så vi alle kan blive klogere på, hvordan vi fremover kan adskille de europæiske grå fluesnapperarter fra hinanden.

Grå Fluesnapper, Ellekrattet den 5. november 2021. Bemærk at svingfjersprojektionen svare til tertiærlængden og at stribningen på issen overvejende er sort på grå baggrund og kun med ganske tynde og svage hvidlige striber forrest på issen. Disse karakterer peger alle i retning af vores hjemlige art Grå Fluesnapper M. striata.

Skillekarakterer mellem Grå Fluesnapper og "Tyrrhenian" Fluesnapper (racen balearica) er som følger:

Kilde: Seán Ronayne, 2019: Identifying vagrant Mediterranean Flycatchers in Catalunya. Birdguides 20/06/2019. www.birdguides.com 

Aflæsning af vingeformel er nok et af de stærkest skillekarakterer mellem de to arter, hvilket er beskrevet i Viganò, M., Corso, A., Illa Llobet, M. and Starnini, L. 2019, Identification of Mediterranean Flycatcher. Dutch Birding. Artiklen beskriver også nominatformen af "Tyrrhenian" som nok er den race der ligger tættest på Grå Fluesnapper. Klik for Link til artiklen 

Grå Fluesnapper, Ellekrattet den 5. november 2021. I visse belysninger brænder bryststribningen næsten helt ud og derfor skal tolkning af stribning/ikke stribning efter min opfattelse fortolkes med stor forsigtighed fx hvis der kun foreligger enkelte og/eller dårlige foto.

Grå Fluesnapper, Ellekrattet den 5. november 2021. Her ses spidserne af p2 og p3 (længste fjer) på venstre vinges underside. Overføres afstanden mellem disse spidser til højre vinge er det tydeligt at p2 falder mellem p4 og p5 og tættest på p5. Et klart tegn på at fuglen er en helt almindelig Grå Fluesnapper på et helt usædvanligt tidspunkt.

Grå Fluesnapper, Ellekrattet den 5. november 2021. På dette foto ses ligeledes at p2 omtrent falder mellem p4 og p5, men her ser det for mig at se ud til at den falder tæt på p4. Det må betyde at der også her skal udvises en vis varsomhed med at konkludere. En fugl i hånden er bedre end...du ved nok.

Grå Fluesnapper, Ellekrattet den 5. november 2021. Selv om belysningen på undervingedækfjer ikke er helt optimal er det dog tydeligt at de ikke er hvide. Igen et klart tegn på at det er en almindelig Grå Fluesnapper.

Udover de ovenfor omtalte to fund har der i vores nærområde i november i år været et fund af Grå Fluesnapper på det sydlige Fanø den 2.-3. november og et fund på Helgoland den 4.-10. november, hvilket i begge tilfælde også er højst usædvanligt...eller er det mon tegn på nye tider...?