Åben invitation til forårets varme

Forår - du er savnet og skal være så hjertelig velkommen i det nordjyske i 2021 selv om tiden er ved at løbe ud for dig. Min længsel efter din varme leder tankerne tilbage på vores fejlindkøbte Al-Ko-plæneklipper i 2020. Den er også nærmest umulig at slå i gang - ak og ve. Var du bare halvt så målrettet som Yvonne, når hun har udsigt til en ny art, ja så skulle det såmænd nok gå alt sammen. De varmeste hilsner fra Skagen.

Yvonne er på sporet, Sandormsporet 11. maj 2021

Foråret var kortvarigt på besøg den 8. - 10. maj. Den 10. maj blev en af de vildeste dage i Skagens fuglehistorie og bød sidst eftermiddagen på høgeørn, alpesejler og rødrygget svale hvoraf jeg desværre så ingenting. Til gengæld var vi rigtig mange der tidligere på dagen så dværgværling i ringmærkernes hånd og ikke mindst en smuk thorshøne, der kom trækkende i en flok fjordterner, helt tæt på land. 

For Yvonne og mit vedkommende blev den 8. maj en særlig sjov dag med lydoptagelse af en trækkende citronvipstjert og ikke mindst da vi sammen med nogle gode kollegaer fra Vejle/Silkeborg så den Nordamerikanske/Sibiriske prærietrane trække ud over Grenen mod Norge. Tidligere på året så Yvonne og jeg prærietranen på Sydvestsjælland. Seneste er prærietranen set ved Storsjö i Jämtland i Midtsverige i dagene 13. - 14. maj.

Prærietrane med trane tager afsked med Danmark, Grenen 8. maj 2021.

Optageudstyr til kontinuerlig lydoptagelse - MIC-birding

Herunder kan du klikke for at høre min optagelse den 8. maj af en trækkende citronvipstjert på den første dag med mit nye udstyr til lydoptagelse. Fuglen blev i øvrigt slet ikke set.

Klik her for at høre trækkald fra citronvipstjert, Grenen den 8. maj 2021

Spektrogram af trækkald fra citronvipstjert, Grenen 8. maj 2021

JowJow - det blev spillet op til dans i dagene 8. - 10. maj, men fra da af er det med få undtagelser kun gået nedad bakke...og bakken har indtil nu været temmelig stejl...men selskabet fejlede ikke noget.

JHC i det tidlige morgenlys, Grenen 11. maj 2021

Yvonne skulle hjem for at arbejde den 12. maj, så jeg fulgte hende lidt på vej for en sikkerhedsskyld sådan cirka til Nørre Rubjerg. For her var nemlig opdaget en rødstrubet sanger som Yvonne manglede på hendes DK-liste. Og den blev twitchet med succes.

Rødstrubet Sanger i hybenkrat, Nørre Rubjerg 12. maj 2021

Trods det alt for kolde majvejr er der heldigvis noget som er ganske som det plejer, og det er trækket af islommer på vej mod Island og Grønland. Et helt unikt træk hvor et sted mellem 30 og 50 islommer hvert forår ses passere Grenen.

Islom krydser Grenen den 13. maj 2021

Meget uventet ankom en toplærke til Grenen tidligt om morgenen den 13. maj og siden da har den dagligt kunne ses ved de yderste klitter på Grenen. Arten er på nippet til at forsvinde fra Danmark og ses kun meget sjældent på træk.

Toplærke i den yderste klitrække, Grenen 13. maj 2021

Tordenskyer over Grenen den 14. maj 2021

Sølvhejre stopper op inden Skagerrak, Grenen 16. maj 2021

Efter toplærkens ankomst har trækket var meget begrænset og vejrudsigten er desværre ikke vildt lovende. Men den 21. maj blev alligevel en hæderlig dag med bl.a. 2 topskarver og piroler før jeg ankom, senere 4 spækhuggere langt ude i Skagerrak og ikke mindst en fin natravn han som rastede i næst-yderste klitrække. 

Selv i flugten forsøger natravnen af gemme sig, Grenen 21. maj 2021

Måske var den 21. maj et tegn på at der trods blæst, regn og især kulde er lys for enden af tunnelen. Og risikoen for at gå glip af det uventede vil jeg ikke lade gå fra mig, så derfor kan vi i de kommende 3 uger ses derude på Grenen til nye store opdagelser og oplevelser :-)

En kølig modtagelse

Den 24. april 2021 påbegyndte jeg 7 ugers ferie i området nord for Lodskovvad, hvor det er planen at følge fuglenes forårstræk fra Grenen med enkelte afstikkere til Nordstrand. 

De første 14 dage har været en vejrmæssig udfordring med blæst, regn og kulde, hvor dagene typisk er startet med at skrabe is af bilruden og sidst i perioden med langvarig regn for årstiden. April endte så vidt jeg ved også med at blive den koldeste i Danmark i 35 år...og jeg tror det gerne...

ASF i regn, blæst og kulde, Grenen, den 6. maj 2021. Foto: Rolf Christensen

Men på trods af ustadigt vejr har det været to spændende uger med mange fine observationer, men også med god tid til snak på toppen af Danmark.

Som det hører sig til i Skagen blev der af Skagen-specialiteter set mange steppehøge og i de senere år er andelen af voksne udfarvede fugle steget stødt. De hvidnæbbede lommer kom til tiden i normalt antal, mens trækket af islommer er startet mere end en uge tidligere end normalt i det klassiske nordvest-spor ved Grenen.

Steppehøg adult han, den 18. april 2021 ved Nordstrand

Den 25. april trak den måske tidligste biæder i Skagen nogensinde højst uventet forbi Verdens Ende på en dag, hvor det ganske vist var solskin, men samtidig bidende koldt og blæsende uden så meget som skyggen af et flyvende insekt. Det blev så også en dag, hvor mit næsten altid ikke-helt-klargjorte fotogrej svigtede, da jeg ved en fejl havde slået autofokus fra og som resulterede i et billede, der kunne være Asger Jorn værdig.

Temmelig sløret biæder og styrhus i oprørt hav, Grenen, den 25. april 2021

Den 29. april flyttede obsposten fra Verdens Ende til Jyllands Ende. Her opdagede RoC en tikkende dværgværling, der landede på klitten nær Kattegat omtrent 50 m fra der, hvor vi stod. Vi listede os ud mod fuglen, hvor den alt for tidligt lettede sammen med en rørspurv. Begge fugle forsvandt i retning mod grenspidsen, men en helt tavs småfugl vendte tilbage, og foto viste efterfølgende, at det var dværgværlingen. 

Dværgværling Jyllands Ende, Grenen, den 29. april 2021. Foto: Jan Svejgaard

Den tredje flok spækhuggere i år sås ud for Grenen den 1. maj og tidligere samme dag sås en pukkelhval ved Nordstrand. Det var også dagen hvor EE skulle hjem efter en hyggelig uge på obsen. 

EE får opbakning fra Kr. Himmelfartsklubben, Grenen den 24. april 2021.

Årets anden hærfugl i Skagen sås den 2. maj og ligesom den første, sås den først ved Nordstrand og siden på Grenen. Det er måske første gang med to hærfugle på Grenen det samme år. 

Hærfugl i landskabet på Grenen, 2. maj 2021

Den 2. maj om aftenen opdagede unge JP en gulnæbbet glente på et foto taget sidst på dagen over reservatet. Fuglen var set flere steder i Skagen sidst på dagen og alle steder bestemt til sort glente. Samme fugl var tidligere i år set i Nordøst-Holland den 11.-12. april og i Nordvest-Tyskland den 15.-16. april. Den 3. maj lettede den ret våd efter nattens regn omkring klokken 10 og trak ud ved Grenen mod nordøst, hvorfra den blev fulgt i teleskop mere end 5 km ud, indtil den som en lille prik forsvandt. 

Gulnæbbet Glente, Skagen den 3. maj 2021. Foto: John Jensen

Glenten har fået en kølig modtagelse af Twitcher-Danmark, men tiden må vise, om den på trods af dette, alligevel kan lukkes ind i varmen. Sjovt var det at lære den at kende.

Med albert på pinebænken

Once in a life-time

Den 17. april 2021 kl. 11.55 fløj en sortbrynet albatros helt uventet ind i mit teleskopfelt på Skagens Gren og fra da af var alt forandret - og jeg var sat på pinebænken i en uges tid. 

Mange tak til Christian Glahder og Jens Stålberg for at få lov at bruge deres foto i denne fortælling.

Optakten

Det hele tager sin begyndelse kl. 10.15 hvor der via Zello bliver meldt om springende pukkelhval ved Nordstrand fundet af John Frikke. På det tidspunkt var RoC og jeg (ASF) de eneste tilbageværende på Verdens Ende og indtil da havde hele vores fokus været på landtrækket af småfugle. Det ændrede sig prompte og fokus skiftede til Skagerrak. Her kiggede vi forgæves efter pukkelhvalen i 1 time og 40 minutter og da var modet til sidst ved at slippe op. 

Fundet 

Klokken 11.55 ser jeg helt uventet en stor havfugl lige bagfra, hvor den lavt over havet hang på den friske nordøstenvind. Jeg vidste i løbet af et kort øjeblik hvad det var jeg så, og udbrød højt sortbrynet albatros. De følgende 15-20 sekunder gik med at guide RoC til fuglen hvor værdifuld tid til at indprente kendetegn blev spildt, men vigtigst var det at få RoC med. Fuglene bevægede sig mod nordvest i retning af Nordstrand og RoC meldte den i alt 4 gange på Zello i de 3½ minut obsen varede lige indtil albatrossen forsvandt i varmeflimmer. Helt uventet sås den aldrig fra Nordstrand og så måtte vi forsøge at huske tilbage på hvad vi egentlig havde set.

Klik her for at høre: RoC melding på Zello

Vi så fuglen mest bagfra og mindre fra siden skiftevis i lav glideflugt på buede vinger og med indslag af langsomme og lidt elastiske vingeslag og op og ned flugt på typisk havfuglemanér. Kun to gange var den langt over horisonten i en typisk albatrosbue. Den var alene hele tiden men alligevel var det let at fastslå at den var klart større og mere langvinget end sule. En typisk albatros sås med meget lange slanke kuplede vinger der virkede kulsorte på overside og ryg i kontrast til kridhvidt hoved og kort hvidt bagparti afsluttet af mørk hale (ikke opfattet som kulsort). Næbfarve og tegninger på undervinge ikke set/fastslået med sikkerhed. Straks efter obsen spurgte RoC om jeg så næbfarven og jeg kunne kun svare: "det kan jeg ikke huske...". Men stemningen var høj.

ASFs feltskitse umiddelbart efter obsen i RoCs notesbog

Pinebænken

Håbet om at albatrossen skulle dukke op igen begyndte at svinde som dagene gik og jeg begyndte også så småt at kunne ane konturerne af en lille/sortbrynet skråstregs-albatros, selv om jeg på intet tidspunkt var i tvivl om at det vitterlig var en sortbrynet vi så. Men det er altså bare ikke altid nok for Sjældenhedsudvalget kan jeg fortælle...;-) 

Stor var min lettelse derfor om morgenen den 21. april, da jeg fik en opringning fra JHC om, at der var melding om, at Roger Eskilsson kl. 07.18 havde set en sydtrækkende sortbrynet albatros ved Hönö nær Göteborg ca. 70 km øst for Skagens Gren. Det viste sig desværre at den var set på stor afstand og derfor stadig uden fotodokumentation, men nu var håbet tilbage.

Den 22. april kl. 11.10 genfandt Christian Glahder albatrossen ud for Gilleleje, hvor den havde snydt alle på den svenske vestkyst. Christian lykkedes tilmed med at få fine foto af fuglen og jeg kunne mærke at de snærende bånd begyndte at løsne sig. Den sås herefter af mange resten af dagen, for det meste langt ude (ca. 5 km) i et område nord for Gilleleje, men i godt lys. Alle var så vidt jeg ved enige om bestemmelsen til sortbrynet albatros, men der manglede stadig god dokumentation af næb og undervinge.

Sortbrynet Albatros med Kullen som baggrund den 22. april 2021. Foto: Christian Glahder

Sortbrynet Albatros da den var tættest på Gilleleje den 22. april 2021. Foto: Christian Glahder

Forløsningen

Først den 25. april er der igen kontakt med albatrossen. Her genfindes den ud for Malmø midt på eftermiddagen, hvor den resten af dagen mest ses på stor afstand i nærheden af Saltholm. Men ved en lejlighed kommer den tæt forbi Ön ved Limhamn og her lykkes det for Jens Stålberg at få nogle super gode foto som fejer alle "MacDonaldprocenter" af banen. Ikke flere skråstreger i denne sag.

Sortbrynet Albatros, Ön ved Limhamn den 25. april 2021. Foto: Jens Stålberg

Sortbrynet Albatros, Ön ved Limhamn den 25. april 2021. Foto: Jens Stålberg

Epilog

Den 26. april sås fuglen flere gange fra Malmø-området i retning mod Saltholm og ved sidste observation blev den jagtet af havørne. Dens skæbne er i skrivende stund uvis.

Tilbage står nu om det er en genganger eller en ny fugl i dansk/svenske farvande. RoC er klar med en frisk melding på facebook og finske Mika svarer på tiltale: 

End of story.

Mit andet møde med ulv i Danmark

Den 7. marts 2021

Mit andet møde med ulv i Danmark og denne gang i det Midtjyske. Efter 9 forgæves forsøg efter nytår, i henholdsvis Skjern-reviret og Hovborg-reviret, oftest sammen med Yvonne, tog jeg i dag alene afsted. Hele dagen var afsat til at lede efter ulv, da det nok ville blive mit sidste forsøg i denne del af landet i vinter. 

Vel fremme i Hovborg-reviret kl. 07.02 mødte jeg LN og CBS, der allerede var på plads i udsigten og opsat på noget stort. Klokke 08.48 ser jeg i håndkikkert en lys dims i kanten af et skovparti. Hurtigt finder jeg den i mit teleskop og kan straks se, at det er en ulv. LN og CBS kan ikke finde den, så jeg overlader mit teleskop til dem og de når heldigvis begge at se den, inden den efter 1 minut forsvinder ind i skoven. Afstanden var ca. 500 meter og vores lykke var gjort. 

En lille halv time senere genfinder CBS ulven som vi nu ser løbe over en længere strækning, men nu på større afstand. Den forsvinder for os og som tiden går, forsamles en halv snes ravne i det område, hvor den forsvandt. Vi beslutter os efter nogen tid for at gå ind ad en vej som går i retning mod det sted, hvor ulven forsvandt. Her opdager vi ulven på ca. 300 meters afstand hvor den er med bytte. 

Kort efter sætter den sig i bevægelse - først væk fra os tilbage hvorfra den var kommet, men kort efter vender den om, og nu lunter den nærmest i retning mod os. Da den kommer til en tværvej følger den denne forbi den vej vi står på, og her viser den smukt sit bytte frem. Det viser sig at være en halv ræv! 

Vi kunne nu i den følgende halve time se ulven flere gange, hvor den roligt lunter 360 grader rundt om os og kl. 10.18 ser vi den for sidste gang. Nærmeste afstand var vel ca. 100 meter.  

Ikke flere ord - foto herunder kan vist bedst tale for sig selv.

Ulv med ræv i munden

Ulven i sit landskab

I enkelte vinkler/tilfælde sås rustfarvet parti på baghovedet

Ulven ser os an

Ulven viser tænder

  

Jubilæum - 50 år i fuglenes tjeneste

22. oktober 2020

Hvor blev de af - årene - siden 22. oktober 1970. De er i hvert fald ikke glemt, men derimod godt gemt i gamle notesbøger og ikke mindst i erindringen. 

Halvtreds år er gået siden Erik Enevoldsen (EE) og jeg (ASF) i efterårsferien 1970 mødte to Hillerød-brødre Svend Erik Petersen (SEP) og Peter Jørgen Petersen (Hüds) ved Nr. Lyngvig Fyr, hvor de ringmærkede fugle og kiggede på fugletræk. Det blev grundstenen i et livslangt venskab solidt kittet sammen af en fælles passion for fuglene.

ASF og EE på havobs Nr. Lyngvig Fyr, efterårsferien 1970. Foto: SEP

EE i Vejlerne sommer 1971, hvor vi forgæves kiggede efter skestork. Foto: ASF

SEP med vindrossel, Nr. Lyngvig Fyr, efterår 1971. Foto: ASF

EE og jeg fik hurtigt lov til at hjælpe SEP med at ringmærke fugle og vi lærte også fra en start at tage noter om det vi så. Inden udgangen af 1970 var vi blevet meldt ind i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Min første notesbog er en gammel købmandsbog fra Th. Frydendahl med telefonnr. 1. Første side i bogen fortæller at jeg den dag fik set silkehale for første gang. Dagen efter så vi en lille fugl flyve hen over fyrhaven som SEP og Hüds kunne bestemme til laplandsværling på dens kald - så var vi helt solgt.

Fugle i Farver blev inden udgangen af 1970 udskiftet med fuglebogen over dem alle, Roger Tory Peterson´s "Europas Fugle". Ingen bog har jeg læst i flere gange end den.

Fugle i Farver (købt 1968) og Europas Fugle (købt 1970)

De første år blev skelsættende og det kan kort og godt siges, at intet blev som før efter efterårsferien 1970. Sommeren 1971 besøgte vi først Nordsjælland og og siden Skåne for at se på fugle, hvor vi blev transporteret rundt på MZere af SEP og JGH. Fra Indelukket i Hillerød fik vi blandt mange arter sumpmejse som ny art. I juni 1972 gik turen til Øland i en lejet folkevogn med SEP ved roret.

SEP, ASF, JGH, Nordsjælland juni 1971. Foto: EE

Hüds, ASF og SEP, Store Alvar, Øland, juni 1972. Foto: EE

EE, ASF og Hüds og lejet VW, Øland juni 1972. Foto: SEP

I det tidlige efterår 1972 modtog jeg min første Kowa 10 x 50 med posten. Jeg kan stadig huske en særlig duft da jeg pakkede den ud og satte den for øjnene for første gang. Jeg så mig aldrig tilbage.

ASF med ny Kowa 10x50 og EE´s nye Kowa teleskop, havobs fra Højklit efterår 1972. Foto: EE

ASF med to konger Lyngvig Fyr april 1973

SEP med dims Lyngvig Fyr april 1973

En fortælling om de første år i fuglenes tjeneste vil ikke være fuldt dækkende uden at omtale EE´s onkel, Lasse Bay. For i de første år var EE eller jeg ikke engang gamle nok til lovligt at køre knallert og først i 1976/77 fik vi kørekort til bil. 

Ofte var Lasse vores chauffør i weekenderne til Værnengene, Blåbjerg Plantage eller andre lokaliteter i det vestjyske. En enkelt gang blev det til en flerdages tur til Sønderjylland med overnatning i telt. Jeg bilder mig ind, at han nød det ligeså meget som vi gjorde, for han sagde sjældent nej til et turønske fra os.

Lasse, ASF, Gert og SEP, Sønderjylland juni 1973. Foto: EE

ASF med nyklippet hår og SEP med stort skæg klar til afgang på MZer, Hvide Sande. Foto: EE

I efterårsferien 1973 ringmærkede SEP igen ved Nr. Lyngvig Fyr og vi var som altid tændte og spændte. Da vi mødte SEP første gang i 1970 fortalte han om en særlig lille fugl fra Sibirien, som han og Hüds havde set ved Blåvand den 22. oktober 1967. En hvidbrynet løvsanger var dét og den blev fra da af en drømmeart for EE og mig. Hvidbrynet løvsanger var dengang en næsten uopnåelig fugl at se i Danmark. 

Tidligt om morgenen den 15. oktober 1973 pillede EE en lille fugl ud af netmaskerne i det østligste spejlnet ved Nr. Lyngvig Fyr og han troede ikke sine egne øjne. Derfor foreslog han lavmeldt om det kunne være en ung rødtoppet fuglekonge, men det var det ikke. Det var derimod en særlig lille fugl fra Sibirien. 

Fuglen blev ringmærket med Zoologisk museums ring nr. F10783 og derefter forsigtigt transporteret på SEP´s MZer de 6 km fra Nr. Lyngvig Fyr til Hvide Sande, for den skulle da til en rigtig fotograf. Måske den første og eneste hvidbrynet løvsanger, der har været ved en professionel fotograf.

I dag optræder hvidbrynet løvsanger regelmæssigt herhjemme og vi skal helst se den hvert efterår. 

Hvidbrynet Løvsanger hos fotograf Lene Vinderslev i Hvide Sande. Fuglen blev transporteret tilbage til Nr. Lyngvig Fyr og sluppet der, så vidt jeg husker.

I 1974 fyldte jeg 15 år og blev endelig gammel nok til at køre lovligt på knallert. Det gav en større frihed og den første sommer nåede jeg Læsø. Det var den 5. august. Her så jeg min første sandterne, der søgte føde på et hedeareal ved Østerby. Det var en stor oplevelse, som ses beskrevet neden for i notesbogen fra dengang. I 1974 ynglede sandternen måske stadig på Læsø men allerede dengang var arten i tilbagegang i hele landet. I dag ses sandterne kun som en sjælden strejfgæst i Danmark. 

Det var også i 1974 vi besøgte Falsterbo for første gang om efteråret. Det var i sidste del af september, hvor vi oplevede et spektakulært træk af hundredetusindevis af finker. 

To søde tyske piger viser interesse, ASF og EE multitasker, Nr. Lyngvig Fyr, efterår 1974. Foto: SEP

Barndommen sluttede for alvor i 1975, hvor jeg forlod folkeskolen og hen på efteråret startede i lære som træskibstømrer. Det var umiddelbart efter min første store rejse til udlandet, hvor jeg i september var knap tre uger ved Bosporus i Tyrkiet for at se på storke- og rovfugletræk. 

Forinden var Hüds, EE og jeg i Skagen i påsken 1975. Påsken lå i slutningen af marts og jeg husker, at det var frost og bidende koldt. Vi boede i en gammel lade ved Taggårds Camping, men det hjalp ikke mod kulden, kan jeg fortælle. Vi kom omkring på en lejet tandemcykel, hvor Hüds styrede, EE trampede i pedalerne og jeg stod på cyklens bagagebærer og holdt øje. Sådan var rollerne fordelt dengang... 

Hüds, EE og ASF på tandem. Nordstrand Batterivej, Skagen, marts 1975. Foto: ukendt skawbo

Selv om vi kom lidt omkring i både ind- og udland, også i de første år, så var EE og jeg et par hjemmefødninger. Holmsland Klit og Nr. Lyngvig Fyr var der vi kom fra - det var vores hood (det ord fandtes vist ikke dengang). Sådan vedblev det med at være i mange år - for EE er det vel stadig sådan den dag i dag, men for mig ændrede det sig noget, efter jeg flyttede til København i 1986.

I dag den 22. oktober 2020 havde vi sat hinanden stævne ved Nr. Lyngvig Fyr for at mindes de sidste 50 år i fuglenes tjeneste og fejre at kittet stadig holder. 

Det måtte vi desværre aflyse da vi venter på resultat af en Corona-test. Så derfor bliver slutningen på denne lille fortælling det seneste foto af de unge mennesker forsamlet i deres rette element.

EE, Hüds, ASF, PLO og SEP, Verdens Ende 30. april 2019. Foto: Nanna Nygaard Enevoldsen

Lyngvigbanden i Falsterbo

4. oktober 2020 

Lyngvigbanden er netop hjemkommet efter at have tilbragt uge 40 ved Falsterbo i det sydligste Sverige, nærmere betegnet området syd for Falsterbokanalen. 

Falsterbo Fyr og Lyngvigbanden fra venstre EE, PLAF, ABB og ASF

Hver dag startede vi på Nabben en halv time før solopgang og sidst på formiddagen skiftede vi typisk obspost til umiddelbart nord for fyrhaven. Her blev vi så indtil midt på eftermiddagen. De fleste dage sluttede med en gåtur på kærlighedsstien langs Flommen, en tur på Knøsen og en enkelte tur til søerne i Börringe-området. 

Vejret var i hele periode præget af jævn til frisk vind mellem syd og nordøst og lunt vejr for årstiden. Vi var stort set forskånet for regn i dagtimerne og de fleste dage var med vekslende skydække og enkelte dage helt overskyet. Selv om vi ikke fik den ønskede sydvestenvind som kunne have givet os hundrede tusinde finker var vi godt underholdt hver eneste dag. 

Vi fik set i alt 141 fuglearter på turen. Heriblandt 92 trækkende sølvhejre på én dag, 1078 trækkende rød glente, 734 trækkende hedelærke og sjældnere arter som rødhalset gås, kongeederfugl, pungmejse, hvidbrynet løvsanger, gulirsk, lapværling og dværgværling.

Dæmringen på Nabben

Nabben i det fjerne

I weekenden er Nabben godt besøgt, men der er dog god plads

Et himmelsk lys på en grå dag

Paraplyerne var sjældent fremme

Falsterbo fyr og fyrhave - kulissen var i orden

EE har rettet blikket mod Måklappen øst for Nabben

En rødhalset gås blandt bramgæs på Knøsen