søndag den 30. april 2023

Appelsin tud, ild i håret og en blues

 April 2023

Yvonne og jeg ankom til sommerhuset omkring klokken 9 den 1. april. Vi havde glædet os siden midten af november sidste år, hvor vi lukkede sommerhuset ned for vinteren. Vi var meget spændte på om vi kom frem til et sprængt toilet eller det der var værre. Men alt var vel og hurtigt fik vi vand i rørene og varmen bredte sig i stuen. I de følgende dage var vi lidt rundt i vores nærområde og "ulvestedet" var naturligvis på ruten.

Yvonne og ham sæl ved Ulvestedet, men den var ikke hjemme, 2. april 2023

Ulvestedet uden forstyrrende elementer, og så er det da smukt, 2. april 2023

Allerede den første dag gik turen til Grenen for at se efter en Kongeederfugl, der var fundet nogle dage forinden. Missionen lykkedes med hjælp fra EC og bedre start på vores ferie kunne vi ikke få.

Adult Kongeederfugl med stor appelsin tud ud for Det Grå Fyr, 1. april 2023

Yvonne skulle tilbage til Vejle allerede den 4. april da arbejdet kaldte. Men denne dag skulle alligevel blive en af de allerbedst i april 2023. For omkring middagstid fandt Yvonne sin helt egen Rødtoppet Fuglekonge på en af hendes hyppige gåture i nærområdet ved Lodskovvad Mile. Senere samme dag sås endnu en "rødtop" og denne gang i vores store grantræ i haven. Yvonne fik sig en ny DK-art (nr. 298) og vi fik et nyt fælles reference sted - "Rødtopstedet".

Rødtoppet Fuglekonge (på engelsk kaldet Firecrest) på matriklen, 4. april 2023

Mine daglige fugleture til Grenen går over Hulsig Hede hvor en lav morgenmåne kunne ses langt ude i det fjerne mod vest i de første dage i april. Det var ret køligt i den første uge med morgenis på bilens ruder og rimfrost i græsset.

Hulsig Hede med rimfrost og lav morgenmåne, 3. april 2023

Den 6. april kom vinteren kortvarigt tilbage til Nordjylland, hvor jeg i det første morgenlys blev mødt af en snedækket have. Det blev dog ganske kortvarigt og sneen smeltede hurtigt bort igen. 

Snedækket have med flere træruiner, der flittigt besøges af flagspætten, 6. april 2023

De første 2 uger blev overvejende tilbragt på Grenen og det blev til mange fine oplevelser. Den tredje uge var vinden overvejende østlig og jeg valgte derfor Nordstrand, som viste et rigtig fint træk af bl.a. Blå Kærhøge og steppehøge, og dertil et par storke der altid skaber glæde. I den sidste uge var vejret mere ustadigt med vind fra NV og jeg var igen tilbage på Grenen. Det gav lidt blandede bolsjer med bl.a. rødrygget svale på falderebet. Det samlede aftryk for april 2023 var flere dage med stort og varieret fugletræk både over land og over vand og det er særligt det april er kendt for. Dog blev det i år også til et par sjældne ørnearter og hærfugl, som omtales nærmere neden for.

Hvide Storke over Skagerrak gav mindelser om Tarifa i Sydspanien, Grenen 10. april 2023

3K Steppehøg han ved Nordstrand, den 16. april 2023

2K Steppehøg hun ved Nordstrand, den 19. april 2023

To oplevelser fra Lodskovvad (plus førstnævnte rødtop naturligvis) vil imidlertid være dem der kommer til at stå mest klart i min erindring om april 2023. Det drejer sig om fund af Høgeørn og Stor Skrigeørn. 

Høgeørnen vil første og fremmest blive husket fordi det var anden gang det lykkedes for mig at finde en Høgeørn fra vores "Stormatrikel" på Musvågevej på dens vej mod Skagen. I år skete det den 7. april kl. 13.53. Fuglen var satellitmærket og bar på en lille rygsæk og var af franske forskere rapporteret som overnattende ved Hjardemål. Første gang jeg fandt en Høgeørn fra "Stormatriklen" var den 20. april 2020. Denne fugl var ligeledes satellitmærket og havde overnattet sydvest for Frederikshavn. 

Høgeørn 3K over Skagen den 7. april 2023. Foto: Erik Christoffersen

Stor Skrigeørn vil særligt blive husket fordi det lykkedes mig at set arten fra "Stormatriklen" og fordi jeg da fik taget tilstrækkelig gode foto til, at vi senere har kunnet dokumentere, at det rent faktisk var to forskellige Store Skrigeørne i april 2023. Det første individ sås første gang den 8. april i dårligt lys og på stor afstand af bl.a. JHC fra Flagbakken. Denne fugl dukkede igen op på Flagbakken den 11. april og senere samme dag kunne jeg genfinde den over "Stormatriklen" på dens vej retur mod sydvest hvor foto herunder et taget. Det skulle vise sig at være sidste gang vi så dette individ.

Adult Stor Skrigeørn over "Stormatriklen" i Lodskovvad, den 11. april 2023

Stor Skrigeørn nr. 2 dukkede op den 14. april. Allerede på førstedagen begyndte vi at snakke om at den fugl ikke var identisk med den fugl vi tidligere havde set. Den nye fugl blev set næsten dagligt i næsten 2 uger. Den adskilte sig fra den første fugl ved at have en mere intakt fjerdragt, mangle hak i højre vinge og ved at have intakte spidser på håndsvingfjer i venstre vinge. Begge fugle havde en lille hvid plet på overgumpen, men på det nye individ var den hvide plet delt af en sort bjælke, som kan ses på foto herunder.

Ny adult Stor Skrigeørn over reservatet, Grenen, den 14. april 2023

Den 14. april ankom Yvonne igen til Lodskovvad sent om aftenen med toget. De følgende to dage brugte vi bl.a. på at skære nogle træstrammer op hos SøS, da han havde fået fældet mange flere træer omkring sit sommerhus end han selv kunne klare. Stakken, som ses herunder, skal vi have kørt hjem, flækket og lagt til tørre inden vores ferie slutter i midten af juni. 

Netop som vi var blevet færdige med dagens træarbejde den 16. april meldte LPa over Zello, at den store skrigeørn kredsende syd for Flagbakken. Vi hastede hjem efter vores grej og lidt praktisk tøj og så afsted til Hulsig Hede. Klokken 14.30 fik vi kontakt med ørnen langt ude mod NØ over Hulsig Hede og Yvonne fik sin DK-art nr. 299. 

Fyrretræ på Elefantvej til senere fyring på Musvågevej, 16. april 2023 

Den 17. april var vejret forårslunt og himlen høj og blå. Yvonne og jeg besluttede derfor, at vi denne dag vil tage på en Walk About i Skagen. Turen udgik fra Utzonbygningen ad Kærlighedsstien ind i Neder Mose, videre derfra til Nordstrand og Skarvsøen for at ende på Verdens Ende. Efter en lille frokost i felten gik vi retur via Ellekrattet ind gennem Reservatet, forbi Jennes Sø og den gamle Redningsstation, og derfra tilbage til Utzonbygningen ad Kærlighedsstien. 

Det gave 12 km i benene. Så langt har jeg ikke kunnet gå siden jeg fik store smerter i mit højre knæ i dagene op til at en Prærietrane trak ud fra Grenen. Det var den 8. maj 2021. At kunne gå så langt igen som jeg gjorde, og som næsten var ubesværet, er bare så godt, og jeg glæder mig allerede til den næste tur.

Udsigten over Neder Mose fra Kærlighedsstien, 17. april 2023

Bedste arter på vores Walk About blev Pungmejse, gammel Steppehøg han og så så vi den Store Skrigeørn meget bedre end dagen før. Dertil flere fine Citronsommerfugle som hører til blandt de tidlige sommerfugle. 

Turen sluttede med en frokost på Jakobs Café i midtbyen hvorfra vi igen så den Store Skrigeørn rigtig fint og på vej ud på Superbrugensens P-plads kom en Hvid Stork forbi i lav højde.

Yvonne ved Jennes Sø, 17. april 2023

Den gamle Redningsstation på Batterivej, 17. april 2023

Den sidste uge i april var som tidligere nævnt lidt tung med alt for hård vind fra nordværst, men selv når det er allerværst falder der ind imellem godbider af til dem der holder ud. Den 27. april var en af de dage hvor vi kun var 4 mand tilbage på Verdens Ende da en hærfugl lagde vejen forbi. Det er en art jeg aldrig har fundet i DK og sådan er det stadigvæk, for den blev stjålet fra mig lige bag om min ryg. 

Her kan du høre hvordan det gik til: klik her med musen

Hærfuglen i de yderste klitter på Grenen, 27. april 2023. Foto: Daniel Palm Eskildsen

Ringdrossel sås i beskedent antal i år, men det var nok prisen for lidt for godt vejr og vind fra østlige retninger i lange perioder. Jeg havde håbet på en dag med et par hundrede, men min største dag blev på kun 21 eks. Det var den 23. april.

Ringdrossel han, Saftevandsbakken, 22. april 2023

Og her slutter min lille april-fortælling, men til Jer læsere, der har holdt ud, har jeg gemt en helt særlig beretning fra Fluks (Karsten Klausen) om de utallige skarer af fuglefolk, der i en menneskealder, mere eller mindre overlegent, trodsigt har besejret Flagbakken for derfra at følge rovfugletrækket over Skagen. Tag her godt imod Fluks helt egen The Flagbak Blues - Klik her

søndag den 26. marts 2023

Så er der igen "uro i jernet"

Marts 2023

Tilbage i mine helt unge år som træskibstømrer fra 1975 og lidt ind i 1980erne var der jævnligt "uro i jernet". Dengang var der i omegnen af 30.000 værftsarbejdere i Danmark og mange var smede. Smedenes (Dansk Metalarbejderforbunds) daværende fagforeningsboss Georg Poulsen er fra dengang citeret for at have udtalt: "nu er der igen uro i jernet", som et varsel om, at der var udsigt til vanskelige overenskomstforhandlinger i jernindustrien. Oprindeligt blev udtrykket "der er uro i jernet" vist nok brugt som en slet skjult trussel om, at bl.a. værftsarbejderne på Lindø nær Odense måske ville gå i strejke i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. 

Nu har der igen været "uro i jernet" i Odense, men denne gang handlede det om noget helt andet. Den 21. marts 2023 kl. 17.10 tikkede en Birdalarm ind på min mobiltelefon, hvori der stod: "Sortstrubet Jernspurv...Kildegårdsvej 231 Odense NØ, i privat have, har været der hele eftermiddagen. Hold jer på off. vej!!!! Hav respekt for beboere! Mere på club300.dk i aften. Via RS".

Ikke blot var det en ny art for Danmark, det var også med stor sandsynlighed en "once-in-a-life-time" chance for mig til at se arten, så da jeg hen på eftermiddagen den følgende dag fik mulighed for at stemple ud fra arbejde var det afsted mod Odense.

Jeg ankom til åstedet i regnvejr og kunne hurtigt erfare, at den sjældne gæst ikke var set siden kl. 13.00. Det skulle snart vise sig, at det ville blive en svær forestilling, for fuglen havde hidtil opholdt sig i en have, der var pakket ind i en meget høj og tæt hæk. Med hjælp fra LPa fandt jeg et lille sted i hækken, hvor jeg i en ret så akavet stilling kunne få et mikroskopisk kig til en lille bitte del af et foderhus, hvori fuglen tidligere var set.

Sådan stod jeg i et par timer og gloede ind i foderhuset uden at se andet en mejser, finker og en enkelt almindelig Jernspurv. Regnen var vedholdende og håbet begyndte at svinde. For som jeg stod der i regnen og forsøgte at kigge gennem hækken, var jeg det ene øjeblik for lille, det næste for stor, men for det meste var jeg for lille til rigtigt at kunne se noget. Jeg besluttede mig derfor til at gå rundt om haven, hvor jeg måtte nøjes med at kaste et sultent blik på de mange folk med stiger. 

Efter lidt mere end 2 timers eftersøgning blev den Sortstrubede Jernspurv endelig set kortvarigt på et foderbræt i en af nabohaverne. Modet var tilbage. Alle mand var hurtigt på stedet, men der skulle dog gå yderligere et kvarters tid, før den igen blev lokaliseret og da fik alle et kig på fuglen, der sad stille i flere minutter i et trådhegn. 

Sortstrubet Jernspurv skabte stor glæde og trængsel kl. 17 i Vollsmose, den 22. marts 2023

Sortstrubet Jernspurv som jeg oplevede den i regn og håndkikkert i Vollsmose kl. 17. Foto: Erhardt Ecklon

Samme foto som ovenfor i forstørret udgave. Foto: Erhardt Ecklon

Den 11. marts var jeg på tur i Vejle Ådal og dér hørte jeg meget overraskende en Lille Flagspætte ved Knabberup Sø. Det var min første observation af arten i Vejleområdet siden jeg så én trækkende ved Holtser Hage den 20. april 1998. 

En lydoptagelse af fuglen fra Knabberup Sø kan høres her: Lille Flagspætte

I dofbasen er der indtil i dag rapporteret 44 fund af Lille Flagspætte i Vejle Ådal. Første fund i Vejle Ådal er i 2006. De følgende fund fordeler sig med 2013 (1), 2014 (1), 2018 (3), 2019 (4), 2020 (14), 2021 (7), 2022 (4) og 2023 (9).

Meget tyder således på, at arten for alvor er på vej til slå sig ned i Vejle Ådal. Alene siden nytår er arten set 5 forskellige steder i ådalen og to af stederne er der set to individer. Det ville være fedt hvis vi kunne få en lille ynglebestand i ådalen, hvis den da ikke allerede findes.

Samme dag, den 11. marts, var jeg på en aftentur til Gludsted Plantage for at lytte efter spurveugle og perleugle. Det gik rigtig fint med spurveuglen, men perleuglen var desværre tavs.

En lydoptagelse af spurveuglen i Gludsted Plantage kan høre her: Spurveugle

Den 18. marts var Yvonne og jeg i København for at se vores tredje barnebarn, Lulu. En sand fryd for øje og sind. På hjemvejen tog vi et smut forbi Sparresholm for at se en langtidsstationær høgeugle, der var en ny art for Yvonne. Som bonus fik hun også et kig ind til skovtårnet ved Gisselfelt, men på trods af det, slipper jeg nok alligevel ikke for at besøge tårnet en dag...siger Yvonne.

Høgeuglen sad lidt højt men den var dér, Sparresholm, 18. marts 2023

Lidt før vi nående Storebælt tikkede en ny melding ind på birdalarm og denne gang om en lille bjergand ved Kerteminde. Da vi jo ligesom var lidt på omveje, slog vi et smut forbi og fik den med. Yvonne fik således endnu en ny art og det blev hendes nr. 297. 

Målet er at Yvonne i 2023 skal runde 300 sete fuglearter i Danmark. Det ser allerede lovende ud og kan næsten ikke gå galt. 

Next stop Skagen - vi ses derude :-)

søndag den 19. februar 2023

Den store kampplads og ulvetræf

Borris Hede er knap 5.000 ha stort og det største tilbageværende hedeområde i Danmark. Området har i mange år været et af militærets store øvelsesterræner og det er det i øvrigt stadigvæk. Gennem områdets sydlige del forløber Omme Å, der senere møder Skjern Å, og sammen udmunder de i Ringkøbing Fjord.

Yvonne ved "Udkigget" over Omme Å, 12. februar 2023

I 1970erne var området stadig kendt for en god bestand af urfugle. I det tiår var min barndomsven EE og jeg flere gange på Borris Hede (med vores forældre som chauffør) for at se urkokkene danse og høre deres særegne sang. Disse hanekampe, i det tidlige forår, som udspillede sig i det helt tidlige morgenlys, står stadig som nogle af mine allerstørste naturoplevelser...og hvor vil jeg dog gerne opleve det igen. 

I dag kan man ikke længere opleve urkokkene danse og gurgle på spillepladser i Danmark, for hos os er arten desværre uddød. En naturlig genkomst kommer desværre ikke til at ske, for artens udbredelsesområde er alt for langt væk fra Danmark til, at en så udpræget standfugl som urfuglen af sig selv vil genindvandre. 

Men hvem ved om vi engang når dertil, at vi vil forsøge at genudsætte urfuglen på fx Borris Hede...det ville da være meget sjovere, og ikke mindst mere autentisk, end udsætning af titusindvis af "asiatiske" fasaner, der alene tjener jagtformål. I dag lever vi jo fint med stor hornugle, som vel hævet over enhver tvivl, stammer fra udsatte fugle i Tyskland, og bæveren er vi jo også nogle, der er meget glade for.

Selv uden urfuglen er Borris Hede dog stadig en fin tidslomme fra før vi tog magten over heden. Krondyr ses i dag i stort antal og som noget nyt er ulven (gen-?)indvandret til området. Det havde jeg ikke forestillet mig dengang i 1970erne. I 2022 ynglede ulven for første gang i nyere tid på Borris Hede og fik 8 unger. 

I det sene efterår 2022 aftalte Yvonne og jeg, at vi den kommende vinter ville forsøge at gense ulven sammen. I 2021 så vi en voksen ulv og 3 af dens unger i Klelund, men nu skulle forsøget gøres igen og denne gang på Borris Hede.

Første forsøg gjorde jeg dog alene den 4. februar 2023 og det blev en heldagsforestilling og "heldigvis" forgæves. Der blev dog set to ulve den dag, men ikke lige der hvor jeg var. Til gengæld var jeg i hyggeligt selskab med OA og KEK og et par hundrede krondyr, bl.a. en flok på fire, som bestod af tre prægtige hjorte og en lømmel. Så mad var der nok af.

Kronhjorte Borris Hede, den 4. februar 2023

Den 12. februar var det så endelig blevet muligt at tage på en fælles tur til Borris Hede. Yvonne fandt, ligesom jeg, Harboørehabitten frem og præcist kl. 08.00 trillede vi ind på Hvolligvej. Det var i øvrigt også langs den vej vi normalt så de spillende urfugle i gamle dage.

Efter lidt småfuglelusk ved Omme Å, hvor vi så fyrremejse, fortsatte vi til den lille bakkekam på Blæsbjergvej. Der var vi vel i omtrent 4 timer i godt selskab med HVR og KES fra Rørvig. Trods stor ihærdighed lykkedes det ikke at se ulven og ved middagstid kørte vi derfra. 

Omkring kl. 12.45 nåede vi til sydenden af Hvolligvej og tog et stop. Jeg tænkte egentlig, at vi bare skulle tjekke en sidste gang, men så sagde Yvonne, at hun lige ville tage sig en lur i bilen. Så var sagen egentlig ret klar for mig, og jeg tog opstilling i læ for vinden, for at glo. Klokken 13.20 ser jeg ud af øjenkrogen et dyr komme fri af bevoksningen øst for os, og allerede inden jeg satte kikkerten for øjnene - tænkte jeg - der er den! 

Ulv Borris Hede den 12. februar 2023

Ulve Borris Hede 12. februar 2023

Og her vil jeg kort overlade ordet til Yvonne: "Efter 5½ times intensiv søgning lykkedes det. Dvs. jeg var gået "kold" og fik mig en lille lur i bilen, mens Alex utrættelig holdt øje. Det fik en brat opvågning, da Alex pludselig kaldte. Han havde spottet ulven som kom til syne i kanten af skoven, kun cirka 200 m fra os, hvorefter den luntede ud på heden".

Undervejs stoppede ulven op flere gange og kiggede tilbage mod os for lige at sikre sig, at vi havde fredelige hensigter, tænker jeg. Samtidig med at vi skulle nyde synet og tage foto, forsøgte vi at guide HVR og KES frem til et sted, hvorfra de ville kunne se ulven, men det lykkedes desværre kun næsten. For blot et par minutter efter ulven for sidste gang forsvandt i lyngbakkerne, nåede de frem til os. 

Den 19. februar 2023 blev dagen for det store ulvetræf. Vejrmeldingen sagde svag vind fra vest, så turen gik igen til Borris med punktlig ankomst kl. 08.00. Efter et kort besøg ved "Udkigget" tog jeg opstilling på Blæsbjergvej og kort efter fik jeg godt selskab af KO. Han kunne fortælle, at han lige havde set tre ulve på vej mod os og kort efter stod de pludselig ved en lille bakke inde på heden.

Vi fulgte de tre ulve, indtil de forsvandt ind i bevoksning mod syd og praktisk talt samtidig dukkede først endnu en, så yderligere to og til sidst endnu en ulv op fra vest og disse fire forsvandt ligeledes ind i bevoksningen. Mindst 7 ulve inden for et kvarters tid vil jeg tro og vi var nærmest blæst bagover. Der var tale om de to voksne ulve og fem af deres nu voksne hvalpe fra sidste år, bl.a. den unge han, der har fået GPS-halsbånd på. 


Den voksne hun-ulv kom lidt efter frem igen og tog en stor rundtur på heden, hvor den fik motioneret nogle krondyr, inden den igen forsvandt i bevoksningen mod syd. Og så var det bal forbi.

Hun-ulven havde nok for lidt fokus på krondyrene, Borris Hede 19. februar 2023

Krondyr på vagt men ingen panik, Borris Hede 19. februar 2023

Den 26. februar gik turen igen til Borris Hede og det skulle blive min sidste tur i første halvår i 2023. Ulven glimrede ved sit fravær, men til gengæld fik vi luftens konge så fint som man kan ønske sig det. 

At se kongeørn i det vestjyske er en stor sjældenhed, men netop denne udvoksede fugl er i perioder set på Borris Hede igennem flere år. Spændende var det også, at vi ved to lejligheder så den flyve med ret store grene i fangerne, men begge gange mistede den dog grebet, og grenen faldt til jorden.

Der er bare noget særligt over Kongeørn i profil, Borris Hede, den 26. februar 2023

Gammel kongeørn over Borris Hede, den 26. februar 2023


tirsdag den 27. december 2022

Sejlere ude af kurs

Med ønsket om et godt nytår og fred i Ukraine er hermed lidt godbidder fra sidste halvdel af 2022 set fra mit fugleperspektiv. 

På Grenen under regnbuen kastes der lange skygger den 5. november 2022

Efteråret blev indledt ved Rosenvold i juli. Nu er det ganske vist noget af en tilsnigelse at kalde juli for efterår, men for en træktosse som mig giver det ret god mening. Forklaringen er, at en træktosse kun forholder sig til to årstider - forår og efterår - og fortrænger de ubetydeligheder, der ganske vist findes midt imellem. 

Det blev et moderat efterår ved volden uden sjældne fugle (som vanligt), men to hændelser var dog særligt mindeværdige. Den 9. september trak 15 Lærkefalke og den 9. oktober trak hele 25510 Vindrosler, hvilket var henholdsvis jysk efterårsrekord og ny rekord for Rosenvold. Vindrosselrekorden blev dog slået blot tre dage senere, den 12. oktober af Morten DD. Disse rekorder bliver næppe overgået i min tid.

Rosenvold i særstilling og stærkeste opstilling, 20. august 2022

I september var det skiftevis Skagen og Rosenvold, der blev besøgt. Allerede i starten af måneden lykkedes det at se nogle unge Aftenfalke, som fra august optrådte i stort antal i Skagen (i antal kun overgået i efteråret 1975). Arten glimrede desværre med sit fravær ved Rosenvold.

Ung Aftenfalk, Reservatet nord for Ellekrattet, 4. september 2022

I midten af september dukkede en Scopolis Skråpe op i indre farvande, først ved den svenske vestkyst og siden langs den nordsjællandske kyst. Fuglen nåede Skagen den 16. september sidst på dagen og kunne i de følgende dage ses ved kysten mellem Grenen og Nordstrand til stor glæde for mange tilrejsende fra nær og fjern. Yvonne og jeg var i sommerhuset i den periode og vi fik begge set fuglen ganske fint.

ABK smiler og det er et godt tegn - alle inkl. UEM fik Scopolis i bogen, 17. september 2022

I den første uge af oktober var Lyngvigbanden samlet ved Falsterbo for at følge fugletrækket dér og helt uventet mødte vi på førstedagen min gamle ven Peter Bauder med familie ved Falsterbo Fyr.

Peter, Simon, Jette og Fiona ved Falsterbo Fyr, 1. oktober 2022.

I de første dage var der ret godt gang i småfugletrækket. Ugens højdepunkt var en blåstjert, som vi så i korte glimt over et par dage i fyrhaven. Blåstjerten var blevet fanget og ringmærket og sluppet fri et kvarter før vores ankomst. Men heldigvis lykkedes det os at genfinde den i fyrhaven dagen efter, på trods af ret besværlige observationsforhold.

Nabben før UEM ankom (han skulle nok opspare fritimer efter Scopolis-twitch), 3. oktober 2022

Der arbejdes hårdt på Blåstjert i fyrhaven ved Falsterbo, 3. oktober 2022

Blåstjert i fyrhaven ved Falsterbo, 3. oktober 2022

Netop hjemvendt fra Falsterbo dukkede en Gul Sanger fra Nordamerika op i Agger og efter en uges tid fik jeg lejlighed til at drage derop for at se den sjældne småfugl.

Gul Sanger i Agger, 14. oktober 2022

I den sidste uge af oktober og to uger ind i november var Yvonne og jeg igen tilbage i sommerhuset i Lodskovvad. Det blev en fin periode, hvor det var så lunt at jeg ikke en eneste gang måtte krybe i flyverdragt. Det er aldrig før sket for mig så sent på året. 

Ud over gå- og cykelture brugte vi også lidt tid i vores hemmelige krat, dog uden held, men vi tror stadig på det...så hvem ved - måske tilsmiler heldet os til næste år.

Yvonne har vendt hvert et blad i det hemmelig krat, 26. oktober 2022

Krattet er så hemmeligt at selv myrerne har fået fred, 29. oktober 2022

Det sene efterår vil blive husket for mange Stor korsnæb, som i en længere periode gjorde trækforsøg over Grenen. Ville man gerne se dem godt, skulle man bare tage til parkeringspladsen ved Den Tilsandede Kirke, hvor de kunne ses på tæt hold ved nogle vandpytter.

Stor korsnæb ved Den Tilsandede Kirke, 23. oktober 2022

Efterårets helt store overraskelse var at se Rødrygget svale og så endda op til to sammen. Jeg har set arten en del gange i Danmark om foråret, men aldrig før om efteråret. Den (eller måske de) første dukkede op den 25. oktober og blev indtil i hvert fald den 2. november, hvor der stadig kunne ses to sammen. Den 9. november sås igen en enkelt (genganger?) og så var det slut.

Topmøde på Verdens Ende hvor svale- og sejlerballet blev skudt i gang den 25. oktober 2022

Kun den ene af svalerne havde tydeligt fældningshak mellem arm og hånd (i gang med at skifte de 2 inderste håndsvingfjer) og virkede desuden lidt mere langhalet end den anden. Mit gæt er, at der var tale om en gammel (med fældning) og en ung fugl. Ungfuglen virkede i øvrigt lidt mindre i direkte sammenligning. Det totale antal individer er nok umulig at fastslå trods mange foto, men 2-3 er mit bedste bud.

Herunder 3 link til artikler som antyder at mit gæt om svalernes alder kan være rigtig, Bemærk dog at materialet er begrænset og datoerne for vurdering af fældningsstadie i artiklerne ikke er fuldt ud sammenfaldende med skagenfuglene.

To Rødryggede svaler ved Nordstrand den 2. november 2022

Langt mere ventet var det, at der skulle dukke Gråsejlere op i det lune vejr, som kom op til os fra det nordlige Afrika. De første 5 individer (1+3+1) dukkede op den 27. oktober hvoraf den ene blev i området i tre dage. 

Gråsejler over Grenen den 28. oktober 2022 som ankom til Nordstrand dagen før

Den 2. november kom den anden bølge med 6 Gråsejlere (1+5). Den første sås på Grenen og de sidste fem kom nærmest samlet ved Nordstrand, på forkanten af en stor regnbyge. Der blev kun med sikkerhed set to Mursejlere i perioden. Dertil nogle ubestemte Mur-/Gråsejlere, så det virkelige antal Gråsejlere kan have været højere.

Den fjerde af i alt fem Gråsejlere der passerede Nordstrand inden for få minutter, 2. november 2022

Verdens Ende i et himmelsk lys den 30. oktober 2022

søndag den 18. september 2022

Maj 2022 i bakspejlet

Det var sol og det var sommer i Vejle efter flytning i starten af juni og indretning frem til september og nu er det altså tid til et lille tilbageblik på maj 2022 i Skagen - hvis det skal nås. 

For heller ikke i 2022 gik det stille af i maj. Det startede ret køligt og med friske vinde fra den nordlige sektor, men fugle kom alligevel. Men inden vi går i gang med fuglene, skal det dog lige nævnes at der den 1. maj trak 6 spækhuggere mod øst forbi Grenen.

Det Grå Fyr set fra Sylviastien, maj 2022

Den 3. maj havde vi årets bedste dag for ringdrossel med 215 på trækforsøg og som så ofte før, sås de mange fugle i frisk modvind (ØNØ) som fik fuglene til at flyve lavt. Ringdrosseltræk er noget af det bedste fugletræk, jeg kender.

Ringdrossel flok på trækforsøg langs Sylviastien 3. maj 2022

I maj var der fortsat pænt med sørgekåber i omløb og Yvonne fik sig en ny art. Op til tre opholdt sig nær vores sommerhus i Lodskovvad og alt i alt fik jeg vel set tæt på en snes stykker. Det skal så ses i lyset af, at jeg indtil i år blot havde set arten én gang i Danmark. 

Pjaltet sørgekåbe i Lodskovvad, 22. maj 2022

Den 9. maj dukkede en steppeørn op og den blev næsten hængende måneden ud til glæde for mange.

Steppeørn returtrækkende, Brænderpasset 9. maj 2022

Så var vi i gang med de sjove fugle, men først et stykke efter midten af maj begyndte varmen at banke på. Inden da sås rødrygget svale den 10. maj, den 13. maj sås en smuk guldpirol og den 15. maj gjorde forårets tredje citronvipstjert trækforsøg.


Den 16. maj dukkede den første biæder op og arten sås herefter nærmest dagligt med enkelte fugle indtil et stykke ind i juni. De største flokke i maj sås den 18. og 20. maj med henholdsvis 13 og 6 individer. De "varme" arter var skudt i gang og den 18. maj dukkede aftenfalkene som forventet op.

Biæder på trækforsøg, Grenen 16. maj 2022

Aftenfalk 2K han, Grenen 18. maj 2022

En maj uden at omtale islommerne går ikke og det blev da også et ganske fint år med 50+. Flere end vanligt sås uforskammet godt, som den der ses herunder.

Islom over Sandklit, Grenen 23. maj 2022

Fra den 21. til 23. maj gik rovfuglene sjok-amok. En lille tårnfalk den 21. maj gik desværre næsten alles næser forbi, mens resten var et kæmpestort tag-selv-bord, til stor glæde for rigtig mange fuglefolk som opholdt sig i Skagensområdet i de dage. 

Verdens Ende var tæt besat i de hektisk majdage, 23. maj 2022

Ørnemenuen var udsøgt og velsmagende og i flæng kan nævnes: kongeørn, havørn, fiskeørn, dværgørn, høgeørn, slangeørn, steppeørn og lille skrigeørn. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at det bliver overgået i Danmark, men bemærk dog at både stor skrigeørn og kejserørn mangler...så hvem ved.

Dværgørn over vores sommerhus på Musvågevej i Lodskovvad 22. maj 2022

Høgeørn over Troldkær nær Lodskovvad, 23. maj 2022

Slangeørn over Troldkær nær Lodskovvad, 23. maj 2022

Lille Skrigeørn over Lodskovvad, 23. maj 2022

Men selv i de hektiske ørnedage blev der dog også tid til andre gode oplevelser. Yvonne og jeg cyklede til Skagen med det obligatoriske stop ved Tudsehav og på min vej til morgenobsen på Grenen mødte jeg et nyfødt kid og dens moder. De var på nøjagtig samme sted, som jeg året før også havde set et nyfødt kid. Mon moderen var den samme? Jeg ved det ikke, men et pudsigt sammentræf, tænker jeg.

Yvonne og mig ved Tudsehav, 22. maj 2022

Et kid og dens ængstelige mor en tidlig morgen på Råbjergvej, 24. maj 2022

Puds brillerne og ret blikket mod horisonten. Efterårstrækket er allerede godt i gang og vi ses derude.